Vælg hvilket tiltag du ønsker at gennemføre på arealet:
Græsning er en central og oplagt pleje af flere typer naturarealer i Natura 2000-områderne og er til gavn for en bred vifte af arter. Græsning ændrer på plantesammensætningen og medfører bl.a. en mere artsrig blomstring og dyrenes færden skaber variation i jordbundens næringsindhold og topografi, hvilket er med til at give stor forskellighed i leve- og fødemuligheder og gode vilkår for lys- og varmeelskende arter. Træer og buske udgør desuden en stor del af føden for flere græsningsdyr, og græsning er dermed med til at begrænse tilgroning.
Græsning er især egnet på overdrev, enge, heder samt i egekrat og andre lysåbne løvskove. Effekten af græsning afhænger af græsningstryk, og -sæson, græsningsdyrenes art og sammensætning og af den aktuelle tilstand på arealet. Planlægningen af græsning bør derfor tage udgangspunkt i det enkelte område. Læs mere om pleje og effekten af græsning her.
Der kan søges tilskud til forberedelse af græsning af arealer, hvoraf minimum 50 pct. ligger indenfor de særligt udpegede Natura 2000-arealer til pleje. Læs mere om ordningen her.
Regler og krav
Hvis arealer i et Natura 2000-område har været græsset og græsningen ophører, er denne driftsændring omfattet af anmeldelsespligten. Læs mere om anmeldeordningen her.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til græsning i Natura 2000-områder:
Tilskud
Indenfor Natura 2000 områderne kan du søge 5-årigt tilsagn om tilskud til ”Pleje af græs- og naturarealer”. Arealet skal opfylde mindst en af nedenstående betingelser for at der kan søges tilskud til græsning og slæt:
- Mindst 50 pct. af marken ligger indenfor et ”særligt udpeget Natura 2000-areal for pleje”
- Der på marken er et sammenhængende område på mindst 0,1 ha, der har en HNV-værdi på 5 eller derover
- Mindst 50 pct. af marken ligger inden for Natura 2000-område, og mindst 90 pct. af marken er en gentegning af tilsagn
- Arealet indgår i et vådområde- elle lavbundsprojekt (under LPD)
Læs mere om tilskud til naturpleje her eller på www.plejegræs.dk.
På de særligt udpegede Natura 2000-arealer til rydning, er det også muligt at søge tilskud til projekter om rydning og forberedelse til afgrænsning, hvor 100 pct. af omkostningerne dækkes. Læs mere i afsnittet om Natura 2000-projektordningen og i ordningen i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.
Relaterede links
Om græsning på Miljøstyrelsens Naturplejeportalen
Find eller tilbyd dyr eller arealer til græsning (www.græsning.dk)
Høslæt er en alsidig naturplejeform, der gavner naturen, hvis slættet bliver foretaget på rette tid, sted og måde, evt. i kombination med græsning: dyr, planter og insekter knyttet til lysåben natur får forbedrede føde- og leveforhold, der bliver fjernet næringsstoffer fra arealet til gavn for mange sjældnere plantearter og man forhindrer tilgroning af arealet.
Natura 2000-områder indeholder bl.a. arealer omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, men også omdriftsarealer, skove og byområder, kan ligge inden for Natura 2000-områderne. Høslæt kan være en oplagt pleje af naturarealer i Natura 2000-områderne evt. i kombination med græsning. Høslæt er især velegnet på lysåbne naturtyper som enge, moser, heder og overdrev.
Med høslæt forstås, at plantematerialet slås og fjernes fra arealet. For naturarealerne er det en stor fordel, at plantematerialet bliver fjernet, så der ikke ophobes et førnelag som dels fastholder næringsstoffer på arealet og dels hindrer fremspiring af de naturlige planter. Hvis materialet blot slås, og derefter efterlades på arealet, er der tale om en afpudsning.
Det er dog vigtigt at arealerne kan bære maskinerne så værdifulde og beskyttede strukturer, som knolde i knoldkær eller værdifulde ene og egekrat ikke ødelægges.
Regler og krav
Hvis arealer i et Natura 2000-område har været græsset og græsningen ophører, er denne driftsændring omfattet af anmeldelsespligten. Læs mere om dette her.
Alle § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring. Plejetiltag, der vedligeholder den beskyttede naturtype er tilladt og derfor kan høslæt genoptages, og ofte igangsættes uden at der skal søge dispensation. Større indgreb, der kan ændre tilstanden på arealerne væsentligt er ikke tilladt uden forudgående dispensation. Det er f.eks. tilfældet, hvis du forud for driften vil fjerne flere træer og krat, eller hvis du vil intensivere dræningen.
Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår et plejeindgreb kræver dispensation. Spørg kommunen hvis du er i tvivl eller det er flere år siden, der sidst har været taget slæt på arealerne.
Bemærk, at slåning/høst af tagrør ikke må foregå udenfor perioden 1. november til 29. februar uden tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til græsning eller høslæt i Natura 2000-områder.
Tilskud
I den 5-årige tilsagnsordning til ”Pleje af græs- og naturarealer” prioriteres den delmængde af Natura 2000-områderne som er ”særligt udpegede Natura 2000-arealer til pleje” højest. Her kan der søges tilskud til græsning og slæt. For de øvrige arealer i Natura 2000-områderne, prioriteres de på lige fod med arealer uden for Natura 2000-område efter arealernes naturværdi. Dog kan du også søge nyt 5-årigt tilsagn til pleje af græs- og naturarealer på arealer inden for Natura 2000-områder uden en høj HNV-værdi hvis der allerede er et tilsagn til pleje, der udløber samme år som det nye starter. Læs mere på www.plejegræs.dk
På de særligt udpegede Natura 2000-arealer til rydning, er det også muligt at søge tilskud til projekter om rydning og forberedelse til græsning, hvor 100 pct. af omkostningerne dækkes. Læs mere om Natura 2000-projektordningen i afsnittet tilskud til naturpleje.
Relaterede links
Læs mere om høslæt på Miljøstyrelsens Naturplejeportal
Læs mere om tilskud i Natura 2000-områder i vejledningen til projektordningerne
Læs mere om tilskud i Natura 2000-områder i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide
Biotoper som levende hegn, remiser, gamle enkeltstående træer, vandhuller og fugtige områder, stengærder, grøftekanter, udyrkede småarealer etc. er vigtige føde- og levesteder for mange arter, lige fra det jagtbare vildt til sjældne og specialiserede arter af fugle, svampe, planter og dyr. Ved at pleje og forbedre kvaliteten af biotoperne skaber man dermed bedre forhold for vildtet og kan øge naturkvaliteten på sin ejendom.
En god løsning for at opnå synergi mellem naturkvalitet og vildtpleje kan være at iværksætte græsning. Nogle jægere kan have en bekymring for, om naturgræsning ødelægger jagten. Det argument bruges ofte som begrundelse for, at man ikke ønsker græsning af et naturareal. Praktiske erfaringer viser dog, at den negative effekt kan afbødes, hvis græsningen sker under hensyntagen til vildtet. Med omtanke vil det således i langt de fleste tilfælde tværtimod være til fordel for vildt og jagt, at et areal bliver plejet ved græsning. Det skyldes at græsningen skaber bedre fødegrundlag også for mange af de jagtbare arter, ikke mindst giver græsningen en bedre kvalitet af vinterføde for græssende vildt. Læs mere i Samspil mellem jagt og græsning.
Regler og krav
En del af arealet i de udpegede Natura 2000-områder er § 3-beskyttede arealer. Biotop- og vildtpleje på § 3-arealer, er som udgangspunkt tilladt i det omfang det plejer og opretholder den beskyttede naturtilstand, for eksempel ved græsning eller høslæt.
I Natura 2000-områder, som ikke er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttelse, kan anmeldeordningen gælde ved visse driftsændringer som normalt ikke kræver tilladelse eller lignende, men som kan være til skade for værdifuld natur i Natura 2000-områderne. Et typisk anmeldepligtigt tiltag i forbindelse med biotop- og vildtpleje er ønsket om at tilplante et område eller etablere læghegn i fuglebeskyttelsesområder.
Alle § 3-arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring. Det betyder bl.a., at du ikke må etablere vildtstriber, tilplante, dræne eller grave eller oprense vandhuller. Heller ikke selvom du umiddelbart selv vurderer, at det vil være et naturforbedrende tiltag. Det er heller ikke tilladt at fodre ænder i beskyttede vandhuller og søer. Vedligeholdende pleje, der klart tjener til at opretholde tilstanden er tilladt, men mere indgribende tiltag, naturgenopretning mv. kræver dispensation fra kommunen. Der gives sædvanligvis kun dispensation til tiltag, der genopretter og forbedrer naturtyperne.
Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår et plejeindgreb kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Spørg derfor kommunen hvis du er i tvivl.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til Natura 2000 og biotop og vildtpleje:
Relaterede links
Læs mere om jagt og naturpleje i afsnittet Samspil mellem jagt og græsning.
Vandløb rummer levesteder og føde for både dyr, insekter og planter, men vandløbsvedligeholdelse påvirker vandløbets dyre- og planteliv på forskellig vis. Hvis man vil genskabe og sikre en varieret plantevækst og et rigt dyreliv i sit vandløb kan man forbedre forholdene på flere måder: udrettede vandløb kan få en mere naturlig slyngning ved at lægge grus, træstammer og større sten ud, plantning af spredte træer langs vandløbet skaber variation og nedsætter opvarmning af vandet og udlæg af dyrkningsfrie bræmmer samt tæt græs på bredderne kan reducere erosion og mindske tilførsel af næringsstoffer til vandløbet for blot at nævne nogle af mulighederne.
På baggrund af de statslige Natura 2000-planer er der udarbejdet konkrete kommunale handleplaner for arter og naturtyper. Disse handleplaner er bindende for myndighederne. Hvis et vandløb i et Natura 2000-område ikke lever op til sin målsætning, gælder der en generel forpligtelse om, at vandløbets bevaringsstatus på sigt skal forbedres. Til dette formål udarbejdes kommunale vandhandleplaner, hvori der skal være beskrevet en række konkrete tiltag som myndighederne skal gennemføre i den gældende planperiode. Da intensiv vandløbsvedligeholdelse kan forringe udviklingen af artsrige plante- og dyresamfund i vandløb, kan myndighederne foretage ændringer i vandløbsvedligeholdelsen, som et redskab til at forbedre tilstanden.
Regler og krav
I Natura 2000-områder må man gerne udføre vandløbsvedligeholdelse efter gældende regler, såfremt det ikke skader områdernes udpegningsgrundlag. Udpegningsgrundlaget er de arter og naturtyper, som Natura 2000-området er særligt udpeget for at beskytte.
Mange vandløb i Natura 2000-områderne er også omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Alle § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring. Vedligeholdende pleje, der klart tjener til at opretholde tilstanden er tilladt, men mere indgribende tiltag, naturgenopretning mv. kræver dispensation fra kommunen.
Uafhængigt af om et vandløb er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 er offentligt eller privat, må der gerne udføres vandløbsvedligeholdelse i vandløbet efter gældende regler, hvis vedligeholdelsen udføres som man plejer, idet man ikke må ændre vandløbets tilstand. Vedligeholdelsen skal dermed udføres på tilnærmelsesvis samme måde, på samme tid og det samme antal gange i løbet af året.
Vandløbsvedligeholdelse i offentlige vandløb skal følge de vedtagne vandløbsregulativer. Er du i tvivl om et vandløb er offentligt eller privat, eller hvad du har ret eller pligt til, så kontakt kommunen, som er vandløbsmyndighed. Kommunens medarbejdere kan også udlevere vandløbsregulativer eller fortælle, hvor man kan finde dem på kommunens hjemmeside.
- 3-beskyttede enge, moser og andre beskyttede naturområder langs vandløbet er også omfattet af forbud mod tilstandsændringer. Derfor skal man undgå at vedligeholdelsen af vandløb medfører, at man ændrer tilstanden på de tilstødende naturområder.
Relaterede links
Læs mere i afsnittene om vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering.
Læs mere om Natura 2000-områder på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Små søer og vandhuller skaber variation i landskabet, rummer yngle- og levesteder for en lang række planter og dyr knyttet til vand og leverer samtidig føde, drikkevand og badesteder til mange landlevende dyr. Søer og vandhuller, der er vanddækkede hele året, er en vigtig småbiotop, men også midlertidige vandhuller har stor betydning for bl.a. insekter, padder og andre smådyr, som tåler udtørring fra tid til anden.
Nogle Natura 2000-områder er særligt udpeget til at beskytte arter, som er knyttet til vandhuller, f.eks. vandsalamandere og frøer. Derfor kan det være meget gavnligt for disse arter, at der bliver etableret yderligere vandhuller.
Regler og krav
For etablering af vandhuller på dyrkede arealer i Natura 2000-områder gælder de samme betingelser som på øvrige arealer. Myndighederne skal dog ifm. øvrig sagsbehandling varetage hensyn til de naturtyper og arter som det enkelte Natura 2000-område er særligt udpeget for at beskytte.
Etablering af vandhuller kræver som hovedregel en landzonetilladelse. Derfor bør du altid kontakte kommunen inden du går i gang med gravearbejdet.
Hos kommune kan du også få afklaret, om arealet allerede er omfattet af en § 3-beskyttelse. Læs mere her § 3-beskyttelsen her. På § 3-beskyttede arealer, må du ikke ændre tilstanden. Det betyder bl.a. også, at du f.eks. ikke må grave et vandhul på et § 3-beskyttet areal, fordi det ændrer en beskyttet naturtype til en anden og kan få konsekvenser for de planter og dyr, der er knyttet til området. Du må heller ikke oprense eller udvide eksisterende vandhuller, der er omfattet af § 3 uden forudgående dispensation. Heller ikke selvom du umiddelbart selv vurderer, at det vil være et naturforbedrende tiltag.
Forbuddet mod tilstandsændring af § 3-beskyttet natur indebærer, at vedligeholdende pleje, der klart tjener til at opretholde tilstanden er tilladt, imens mere indgribende tiltag, naturgenopretning mv. kræver dispensation fra kommunen. Der gives sædvanligvis dispensation til tiltag, der genopretter og forbedre naturtyperne. Der gives normalt ikke dispensation til et indgreb, der ændrer en naturtype til en anden. Det er heller ikke tilladt at fordre ænder i § 3-beskyttede vandhuller og søer.
Hvis vandhuller bliver etableret med tilskud til etablering af mindre vådområder, bliver der stillet en række krav for at sikre de bedste forudsætninger for at skabe et vandhul med høj naturværdi.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til vandhuller.
Tilskud
Der kan søges tilskud til etablering af mindre vådområder (vandhuller). Der bliver ikke givet tilskud til etablering af vådområder på arealer, der er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven da disse områder allerede har høj naturværdi (eksempelvis eksisterende søer og vandhuller, moser, ferske enge, strandenge og overdrev). Der er ikke ekstra tilskud til etablering af vandhuller i Natura 2000-områderne. Afhængig af antallet af ansøgere og godkendte projekter vil tilskuddet være mellem 12.000 og 15.000 kr. pr. projekt.
Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside.
Relaterede links
En række dyre- og plantearter skaber problemer for naturen, og bør bekæmpes inden deres tilstedeværelse går ud over naturkvaliteten: problemarter er almindelige hjemmehørende arter, der under visse forhold optræder så massivt at det reducerer både natur- og foderværdi på græs- og naturarealer, invasive arter udkonkurrerer naturligt hjemmehørende arter og optræder af og til så massivt, at naturtyperne nærmest forsvinder.
En del af de uønskede arter er allerede så udbredte og veletablerede, at blot det at holde bestanden nede er omfattende. Det er derfor vigtigt at være hurtigt ude og iværksætte bekæmpelsestiltag, så snart nye arter dukker op. Det er kun når der er relativt få individer af arten, at en total bekæmpelse er mulig.
For hvert Natura 2000-område er der udarbejdet en statslig Natura 2000-plan, der beskriver målsætningerne for området. På baggrund af Natura 2000-planerne har kommunerne for hvert område udarbejdet handleplaner, der beskriver, hvad der skal gøres for på sigt at kunne opnå gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på områdets udpegningsgrundlag. Hvis bekæmpelse af invasive arter eller problemarter vurderes at være et redskab, der kan sikre gunstig bevaringsstatus for arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget, vil det være beskrevet i handleplanerne. Det er myndighederne, stat og kommune, der har pligt til at udføre bekæmpelsen. Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo kan være en undtagelse. Har kommunen udarbejdet en plan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo, vil man som lodsejer have pligt til selv at udføre bekæmpelsen på sin ejendom.
Regler og krav
En del af arealet i de udpegede Natura 2000-områder er § 3-beskyttede arealer. Alle § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring. Bekæmpelse af invasive arter og problemarter er gavnligt for naturarealerne og tilladt i det omfang det plejer og opretholder den beskyttede naturtilstand på det beskyttede areal, for eksempel ved græsning og høslæt, samt mindre rydninger. Det er ikke tilladt uden forudgående dispensation at foretage bekæmpelse der medfører en ændring af tilstanden, f.eks. ved omfattende kemisk bekæmpelse eller større opgravninger.
Hvis du ønsker at anvende kemisk bekæmpelse i § 3-beskyttet natur, så snak med kommunen om, hvorvidt det kræver en forudgående dispensation og under hvilke forhold de evt. vil tillade en kemisk bekæmpelse. Husk desuden kun at bruge sprøjtemidler godkendt til formålet, dvs. godkendt til brug på udyrkede arealer eller specifikt til brug mod kæmpe-bjørneklo. De godkendte anvendelsesområder fremgår af etiketten til midlerne.
Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår et plejeindgreb kræver dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. Spørg derfor kommunen hvis du er i tvivl. Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til Natura 2000-områder og bekæmpelse af invasive arter og problemarter:
Ekstensiv drift kan føre til tilgroning med uønskede plantearter
Relaterede links
Læs også afsnittet om Bekæmpelse af invasive arter og problemarter.
Opvækst af træer og buske er en trussel for mange lysåbne naturarealer, og rydning kan derfor være en måde at gøre noget godt for naturindholdet. På de tørre arealer giver rydning plads til lys- og varmeelskende dyre- og plantearter. Fugtige områder kan også få bedre kår, da der fordamper mere vand fra træer sammenlignet med andre planter, hvorfor rydning kan hjælpe med at bevare fugten og bedre lade nedbør nå jorden.
På nyligt tilgroede arealer eller arealer, der tidligere har været f.eks. eng eller overdrev, vil rydning sandsynligvis være en god hjælp for naturkvaliteten. Da enkeltstående træer og buske samt ældre krat og småskove kan have stor værdi som levested og fødekilde for mange arter, er det dog vigtigt at vurdere ud fra de lokale forhold, om der er behov for en fuldstændig rydning eller snarere tynding/pleje af opvæksten.
For hvert Natura 2000-område er der udarbejdet en statslig Natura 2000-plan, der beskriver målsætningerne for området. På baggrund af Natura 2000-planerne har kommunerne for hvert område udarbejdet handleplaner, der beskriver planperiodens indsatser for på sigt at kunne opnå gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på områdets udpegningsgrundlag. Da den ekstensive drift gennem tiden er blevet opgivet på mange naturarealer som overdrev og enge, er naturværdierne på disse arealer ofte truet af tilgroning. Hvis rydning vurderes at være et redskab til at opnå gunstig bevaringsstatus, vil det være beskrevet i handleplanerne.
Regler og krav
Alle § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring og større rydninger vil derfor kræve en dispensation § 3-beskyttelsen. I Natura 2000-områderne gælder der desuden anmeldepligt på rydning af enebær på overdrev, som ikke er omfattet af en § 3-beskyttelse samt rydning af krat af havtorn, gråris og skov af skovfyr i klitter. Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Vedligeholdende pleje, der klart tjener til at opretholde tilstanden er tilladt, men mere indgribende tiltag, naturgenopretning mv. kræver dispensation fra kommunen. Der gives sædvanligvis dispensation til tiltag, der genopretter eller forbedrer naturtyperne.
Vær opmærksom på, at rydning af arealer, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, ikke nødvendigvis kan tillades, eller kun kan tillades delvist under visse vilkår. Det er f.eks. tilfældet, hvis der er gamle enebærbuske, egetræer m.m. på overdrev og heder eller, hvis der er tale om sumpskove som pilekrat, aske- og elleskove og skovbevoksede tørvemoser. Disse naturtyper og strukturer kan have store naturværdier og være beskyttede og ønsket fastholdt, som de er.
Det kan være lidt vanskeligt at vurdere, hvornår et plejeindgreb kræver dispensation. Spørg derfor kommunen hvis du er i tvivl.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til rydning:
Tilskud
I de særligt udpegede Natura 2000-områder, er det også muligt at søge tilskud til projekter om rydning og forberedelse til græsning, hvor 100 pct. af omkostningerne dækkes. Læs mere i afsnittet om tilskud til naturpleje og i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.
Relaterede links
Læs mere om rydning på Miljøstyrelsen Naturplejeportal
Vand og våde områder skaber variation i landskabet og rummer levesteder og føde for både dyr, insekter og planter. Adskillige arter er knyttet til overgangen fra vådt til tørt, og ved at (gen-)etablere moser, vådområder og fugtige enge kan man dermed tiltrække mere liv til et område, hvilket på sigt kan føre til en forbedring af naturkvaliteten.
Alt efter projekttype er især områder, der tidligere har været våde områder eller lavbundsarealer, velegnede, men også andre typer af arealer, f.eks. fugtige lavninger i marker, vil kunne opnå stor naturmæssig værdi ved at blive (gen-)oprettet som våde områder.
Der findes flere former for vådområde- og lavbundsprojekter. Fokus er på at fjerne næringsstoffer, og evt. drivhusgasreduktion, men der er også etableret og genoprettet vådområder med det formål at etablere naturlige vandstandsforhold (hydrologiprojekter). På den måde kan etablering eller genoprettelse af disse arealer, være et middel til at opnå gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag.
Regler og krav
Såfremt der skal etableres eller genoprettes et vådområde eller lavbundsområde, hvor målet er næringsstoffjernelse og/eller CO2-emmissionsreduktion, skal man sikre sig, at projektet ikke skader Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag. I den forbindelse er det uden betydning om projektet ligger inde i eller udenfor et Natura 2000-område, hvis det potentielt kan påvirke naturen indenfor området.
Vær opmærksom på, at etablering af våd- eller lavbundsområder kræver en landzonetilladelse.
En del af arealet i de udpegede Natura 2000-områder er § 3-beskyttede arealer. På § 3-beskyttede arealer, må du ikke ændre tilstanden uden forudgående dispensation. Normalt gives dispensation til indgreb, der har et naturforbedrende formål og genopretter, fastholder eller forbedrer naturtypens kvalitet.
Ved gennemførelse af et vådområdeprojekt med tilskud tinglyses det, at arealerne permanent skal henligge som vådområde og fastholdes som græs- eller naturarealer. For lavbundsprojekter gælder, at arealerne permanent skal henligge som lavbundsområde med ændret afvanding. Derfor vil der med tiden indfinde sig vilde dyr og planter, der må forventes at føre til, at området bliver helt eller delvist omfattet af en beskyttelse som § 3-beskyttet mose, sø og/eller eng.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til vådområde- og lavbundsprojekter:
Tilskud
Der findes pt. følgende muligheder for tilsagn til etablering eller genoprettelse af våde områder eller lavbundsarealer: Projektstøtteordningen for N-vådområder, projektstøtteordningen for P-vådområder,lavbundsprojektordningen og Klima-Lavbundsordningen, hvor også grundbetalingen kan opretholdes, hvis arealet har modtaget grundbetaling før projektet blev indgået.
Det er kun kommunerne, der kan søge tilskud til fosforvådområder. Både kommuner og Naturstyrelsen kan søge tilskud til lavbundsprojekter eller til etablering af N-vådområdeprojekter, hvor formålet er fjernelse af kvælstof. Både kommuner, private lodsejere og naturfonde kan søge tilskud til Klima-Lavbundsprojekter. Læs mere om tilskudsordningerne for lavbundsprojekter og kvælstof- og fosforvådområder i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide og på Miljøstyrelsens hjemmeside. Oplysninger om Klima-Lavbundsordningen findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Under visse forudsætninger kan du også modtage grundbetaling på projektarealet og/eller tilskud til naturpleje. Læs mere i Vejledning om grundbetaling og i Vejledning om tilskud til pleje af græs- og naturarealer.
Relaterede links
Om Natura 2000 på Miljøstyrelsens hjemmeside
Om tilskud til vand- klimaprojekter på Vandprojekter.dk
Braklægning og ekstensiv drift kan være en god måde at tilføre det dyrkede landskab variation og skabe bedre vilkår for småpattedyr, fugle, insekter og planter knyttet til det åbne land.
I de enkelte Natura 2000-områder, kan der være fastsat mål om at udbredelsen af visse naturtyper skal udvides og sammenhængen forbedres. Kommunerne har ansvaret for indsatsen og lodsejere kan deltage frivilligt i projekter og søge tilskud til forskellige naturforbedrende tiltag.
Lægges brakken eller den ekstensive drift på arealer langs småbiotoper, f.eks. levende hegn og diger, eller op ad eksisterende natur vil det udover at give naturområdernes arter mere plads være med til at beskytte arealerne mod gødning og sprøjtemidler fra den omgivende drift.
I områder, hvor der skal igangsættes en indsats, vil det være oplagt, at tage udgangspunkt i de områder, som allerede er udlagt med ekstensiv drift. Det kan f.eks. være arealer omfattet af et 20-årigt tilsagn om udtagning eller pleje, eller arealer omfattet af en genopdyrkningsret.
Regler og krav
Natura 2000-områderne indeholder også en række arealer i omdrift. Hvis arealer i en årrække er uden for dyrkning eller har en ekstensiv drift f.eks. via braklægning eller er udlagt med græs (se også afsnit om græs-og braklagte arealer) vil det betyde, at der skal ske en anmeldelse af driftsændringer, hvis driften efterfølgende skal intensiveres. Det gælder f.eks., hvis arealerne igen skal gødes med husdyrgødning, hvis græsningen ophører eller arealerne skal omlægges og isås en kornafgrøde.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til braklægning og intensivering i Natura 2000-områder:
Tilskud
I den 5-årige tilsagnsordning om tilskud til ”Pleje af græs- og naturarealer” prioriteres den delmængde af Natura 2000-arealerne som er ”særligt udpegede Natura 2000-arealer til pleje” højest. Her kan der søges tilskud til græsning eller slæt. For de øvrige arealer i Natura 2000-områderne, prioriteres de på lige fod med arealer uden for Natura 2000-område efter arealernes naturværdi. Dog kan du også søge om nyt 5-årigt tilsagn om tilskud til pleje af græs- og naturarealer på arealer inden for Natura 2000-områder uden en høj HNV-værdi hvis der allerede er et tilsagn til pleje der udløber samme år som det nye starter. Læs mere om ordningen i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.
På de særligt udpegede Natura 2000-arealer, er det desuden muligt at søge tilskud til projekter om rydning og forberedelse til græsning, hvor 100 pct. af omkostningerne dækkes. Læs mere i afsnittet om Natura 2000-projektordningen og i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.
Braklægning kan også være en mulighed for at ekstensivere arealerne og samtidig opretholde den direkte støtte i form af grundbetaling. Brakarealer kan samtidig anvendes til opfyldelse af GLM8-normen under konditionalitet. Læs mere i afsnittet græs- og braklagte arealer.
Under ordningen "Beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand" kan der søges tilskud til permanent at ekstensivere driften i områder, der ligger inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde eller inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning. Der tinglyses en servitut på tilsagnsarealet med de forpligtigelser (såsom ophør af sprøjtning og evt. også ophør af dyrkning og gødskning), der er blevet kompenseret for. Ordningens formål er beskyttelse af grundvandet mod forurening.