Optimering af foderværdien på naturarealer

Ekstensive arealer, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, har indtil 1. juli 2022 måtte gødskes, sprøjtes og omlægges, hvis det var en del af hidtidig, lovlig drift.

Potentiel udfordring:

På arealer, der anvendes til slæt eller afgræsning kan der opstå et ønske om at omlægge arealet eller evt. nedvisne og udså en ny græsblanding. Du skal dog være opmærksom på, at de § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring. Derfor er det ikke tilladt uden dispensation at intensivere eller ændre væsentligt i driften. Heller ikke selvom det har til formål at forbedre afgræsning og slæt. Denne regel bevirker bl.a., at der vil kunne indfinde sig en større biodiversitet på arealerne, da arterne ofte kun indfinder sig efter en længere periode uden omlægning.

Gødskning, sprøjtning og omlægning på § 3-arealerne har indtil 1. juli 2022 været tilladt uden dispensation hvis det har foregået som sædvanlig hidtidig drift. Med naturbeskyttelseslovens § 4 er gødskning, sprøjtning og omlægning af § 3-arealer  blevet forbudt uanset sædvanlig hidtidig drift..

Forbuddet har særligt effekt på de § 3-beskyttede ferske enge og det kan være vanskeligt selv at vurdere, om ens arealer er ikke-beskyttede græsmarker eller en beskyttet fersk eng. En stikprøveundersøgelse fra 2016 viser, at de ferske enge er den naturtype, hvor der næst efter søerne, sker flest naturplejerelaterede overtrædelser af private lodsejere.

Gode Løsninger:

Hvilke løsninger, der er gode, afhænger af målet med driften/plejen.

Ønskes der fortsat et vist landbrugsmæssigt udbytte kan § 3-arealerne fortsat afgræsses og der kan tages slæt. Udnyttelsen af arealerne bør dog tilpasses ved et passende dyretryk og/eller slæthyppighed, så foderværdien og udnyttelse balanceres.

Alternativt kan målet i højere grad være naturpleje og en mere selvforvaltende ekstensiv tilstand med et meget lavt dyretryk hele året, evt. med tilskud under ordningen, pleje af græs- og naturarealer.