Badevand og svømmebade

Badevand og svømmebade skal kontrolleres for at sikre de badendes sundhed. Kommunerne fører tilsyn med badevand og svømmebade.

Badevand og svømmebade

Badevand reguleres af bekendtgørelse nr. 917 af 27. juni 2016 om badevand og badeområder (badevandsbekendtgørelsen).

Bekendtgørelsen implementerer direktiv 2006/7/EF af 15 februar 2006 om forvaltning af badevandskvalitet.

Badevandsbekendtgørelsen finder anvendelse på badevand og badeområder.

Ved badevand forstårs:

Ferskvand og havvand, der forventes i almindelighed at blive anvendt til badning, og som ikke er omfattet af et permanent badeforbud eller badning frarådes
Ferskvand og havvand udlagt til badning i en kommuneplan

Ved badeområder forstås:

Områder udlagt til badeformål i kommuneplanen
Øvrige områder, hvor der findes badevand

Badevandsbekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse på:

Svømmebade og spabade
Afgrænsede vandområder, der er genstand for behandling eller anvendes til terapeutiske formål
Kunstigt anlagte, afgrænsede vandområder, der er adskilt fra overfladevand og grundvand

Svømmebade reguleres af bekendtgørelse nr. 918 af 27. juni 2016 om svømmebadsanlæg m.v. og disses vandkvalitet (svømmebadsbekendtgørelsen).

Svømmebadsbekendtgørelsen finder anvendelse på følgende anlæg med dertil knyttede faciliteter:

svømmebassiner
varmtvandsbassiner, herunder
spabade
badelande,
morskabsbassiner
og lignende.

Bekendtgørelsen finder anvendelse, hvis der er offentlig adgang til anlægget, eller anlægget er etableret i regi af:

Hospitaler
Sanatorier
Fysiurgiske centre
Hoteller
Campingpladser
Skoler
Feriekolonier
og lignende

med adgang for stedets brugere.

Særligt om havnebade

Havnebade er blevet populære, men det er ikke altid lige let at finde ud af, om det er badevandsbekendtgørelsen eller svømmebadsbekendtgørelsen, der finder anvendelse på det enkelte havnebad.

Hvilket regelsæt, der er gældende, kommer an på indretningen af det enkelte havnebad. Ved vurderingen af hvilket regelsæt, der er gældende, skal der haves fokus på, at badevandsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse på kunstigt anlagte, afgrænsede områder, der er adskilt fra overfladevand og grundvand.

Havnebade med faste sider og bund vil derfor være omfattet af svømmebadsbekendtgørelsen og ikke badevandsbekendtgørelsen.

Havnebade der er indrettet til at kunne kontrollere vandudskiftningen i havnebadet, fx ved at lukke for sluser eller andet, vil normalt også vurderes til at være omfattet af svømmebadsbekendtgørelsen og ikke badevandsbekendtgørelsen.

Havnebade skal være i fri forbindelse med det øvrige havnebassin for at være omfattet af badevandsbekendtgørelsen.

Badevand

Stort set alle danske strande har badevand af høj kvalitet. Men forurening med alger og spildevand kan ødelægge strandene, enten permanent eller i korte perioder.

Baderåd

Det er vigtigt at tage grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger når du bader. Læs de 8 baderåd på badesikkerhed.dk.

Se den aktuelle badevandskvalitet

88 af de 98 kommuner i Danmark har officielle badevandslokaliteter, hvor der udføres bakteriologiske målinger af badevandet henover badesæsonen. Kvaliteten af det danske badevand rapporteres årligt til EU ved det Europæiske Miljøagentur. Badesæsonen er fra 1. juni til 31. august eller 15. september.

Bemærk, at det er den enkelte kommunes ansvar at kontrollere badevandskvaliteten og advare om bl.a. forurening eller for høje koncentrationer af blågrønalger. Der kan være forskel på, hvordan og hvor meget kommunerne informerer om badevandet på deres hjemmeside, men alle badevandskommunerne foretager de nødvendige målinger af badevandskvaliteten.

Du kan finde information om den enkelte kommunes badevand på kommunens egen hjemmeside.

Tidligere års badevandskvalitet

Sådan bliver badevandsrapporten til

Kommunerne fører tilsyn med badevandet og tager prøver af vandet. De afrapporterer én gang om året til styrelsen, når badesæsonen er slut. Danmark har en af EU's længste kyststrækninger - den sjette længste - og der foretages hvert år målinger ved mere end 1000 badestrande og badesøer. Styrelsen afrapporterer badevandsdata til EU, hvorefter Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udgiver en rapport om badevandskvaliteten for EU-medlemslandene.

Rapporten afspejler altid situationen fra badesæsonen året før, da rapporten laves på baggrund af tal indsamlet året før. Hvis man ønsker oplysninger om den aktuelle badevandstilstand, skal man søge oplysninger via kommunernes hjemmesider.

Sådan vurderes badevandskvaliteten

Det danske badevand bliver kontrolleret hele badesæsonen sommeren for at sikre, at badegæsterne ikke kommer til at bade i forurenet vand. Hvis der opstår problemer med badevandskvalitetenet, skal kommunen informere borgerne om det.

Badesæsonen løber fra 1. juni til 1. september. Der er dog mulighed for at udvide badesæsonen til den 15. september. Dette skal kommunen meddele styrelsen inden badesæsonens start.

Badevandskvaliteten vurderes baseret på data fra fire på hinanden følgende år, dvs. på mindst 16 prøver. Indholdet af E-colibakterier og Intestinale enterokokker vurderes statistisk og klassificeres inden for fire klassifikationer, ringe kvalitet, tilfredsstilende kvalitet, god kvalitet og udmærket kvalitet.

Konstaterer kommunen ved tilsyn, at badevandet er forurenet, skal kommunen afhjælpe forureningen eller straks oplyse om badeforbud eller frarådning af badning.

Badevandsprofiler

For alle badestrande findes en badevandsprofil. Badevandsprofiler er beskrivelser af badevandsområderne; både med hensyn til omgivelserne og især med hensyn til sundhedsmæssige risikofaktorer og forvaltningsforanstaltninger til sikring af de badendes sundhed. I vejledning om udarbejdelse af badevandsprofiler findes nyttig information om badevandsprofiler.

Badevandsprofilerne kan findes på kommunernes hjemmeside.

Badevande kan sammenlægges hvis de:

er sammenhængende
de fire foregående år har opnået næsten samme vurdering, og
har badevandsprofiler, der alle viser samme risikofaktorer eller fravær af samme.

Sådan foregår kontrollen med badevandet

Kommunen skal vælge prøvesteder, hvor der kommer flest badegæster eller på lokaliteter, der er mest udsat for forurening og på steder hvor der er en vis risiko for, at badevandet kan blive forurenet, fx ved spildevandsudledninger.

Hvor det er muligt, tages prøver 30 cm under havoverfladen og ved en vanddybde på mindst 1 meter. Prøven udtages altid på samme sted, så man kan sammenligne resultaterne fra gang til gang og fra år til år.

Vandprøverne bliver analyseret på et akkrediteret laboratorium. Vandet undersøges for indhold af bakterier af typen enterokokker (Intestinale enterokokker) og E. coli (Escherichia coli).

Referencelaboratoriet for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger fungerer som rådgiver for styrelsen.Besøg Referencelaboratoriets hjemmeside

Der er i Miljøministeriets bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger bestemmelser om, hvordan miljømålinger skal udføres, når målingerne skal indgå som grundlag for myndigheders forvaltningsafgørelser og overvågningsopgaver i medfør af en lang række love og regler på miljøområdet. Læs om kvalitetskrav til kemiske og mikrobiologiske miljømålinger

Badevandssymboler

Badevandskvalitet, forbud mod badning og badning frarådes skal markeres med et klart og enkelt symbol.

Symbolerne skal anvendes på badevandsprofilen og informationsskiltene ved badeområderne.

Klik på symbolerne for at downloade dem i stor størrelse

Følgende symboler må anvendes:

Når der er alger i badevandet

Sidst på badesæsonen kan vind- og vejrforhold betyde, at badevandet får et stort indhold af alger, som kan være til gene for mennesker og dyr.

Gode algeråd

Hvis badevandet er varmt og vejret er godt, kan der komme alger i badevandet i juli og august.

Hold derfor øje med skilte, der fraråder badning.

Gå ud i vandet til knæene og kik på dine fødder. Hvis du ikke kan se dem, kan vandet være så fyldt med alger, at du ikke bør bade.

Bad ikke ved kraftigt skum i vandet, det kan være algeopblomstringer.

Børn skal passe mere på end voksne. De vil reagere på mindre mængder gift – og de vil gennem deres leg i vandet og på stranden være mere udsatte for algerne. Lad derfor ikke børn lege i algefyldt vand – og hold dem væk fra skumansamlinger på stranden. Det kan være døde alger.

Mennesker, der i forvejen er svækkede eller allergiske, skal også holde sig væk fra algerne.

Kvæg og hunde er udsatte, fordi de ofte drikker store mængder vand fra søer og kyster. De bør derfor holdes fra kysterne og fra døde alger på sø- eller strandbredden.

Hold øje med kommunens hjemmeside. Alle kommuner med badevand skal løbende kontrollere deres badevandskvalitet og advare de badende, hvis der er for store mængder af alger.

Værd at vide om alger

Alger er en fælles betegnelse for cyano-bakterier og planktonalger. Deres celler har små hulrum med luft i, der gør dem i stand til at bevæge sig i vandet. Alger findes i mange varianter: Grønne, røde, gule, brune, grålige og blågrønne. Paradoksalt nok er de ikke rigtig til at kende på farven. Blågrønne alger, der skaber mest ravage, kan være grønne, blå-grønne, men også gullige eller røde.

Langt de fleste alger er ufarlige, men der er giftige arter, f.eks. de blå-grønne (cyano-bakterier). De kan selv i lave koncentrationer forgifte f.eks. muslinger. Men for den almindelige badende er også de giftige alger i reglen harmløse, fordi deres gift bliver fortyndet i vandet. Kun når der opstår meget store opblomstringer af giftige alger, kan de udskille så meget gift, at det bliver et sundhedsproblem for mennesker og dyr. Jo flere blågrønne alger, jo større risiko for forgiftning. Største gift-koncentrationer finder man i det skum, der dannes, når de blågrønne alger skyller ind på kyster og søbredder og begynder at dø.

Man kan få gift fra alger på flere måder. Hyppigst vil de berøre huden og give kløe eller irritation. Men de kan blive optaget ved, at man kommer til at sluge vand – eller man kommer til at indånde forstøvede alger, der ligger på stranden. Symptomerne på algeforgiftning er: hovedpine, hudirritation, feber, kvalme, diarré. Ingen mennesker er døde af algeforgiftning i Danmark, men hvis du oplever symptomer på algeforgiftning, bør du overveje at søge læge.

Spildevand i badevandet

Forurenet badevand skyldes oftest overløb fra kloakken efter et voldsomt regnskyl. Kloakkerne løber over, og det kan ske så pludseligt, at kommunen kan have svært ved at nå at advare om badeforbud.

Derfor:

Gå aldrig i vandet umiddelbart efter et længerevarende voldsomt regnskyl
Se, om kommunen har sat advarsler op – eller om det blå flag er taget ned
Bad ikke, hvis vandet lugter kloak-agtigt, eller hvis der flyder affald i vandet
Vent et par dage med at bade, hvis man vil være sikker på, at forureningen er væk
Søg oplysninger hos kommunen

Hvorfor løber kloakkerne over?

Selv om kommunerne anlægger overløbsbassiner til at aflaste kloakkerne ved kraftige regnskyl, er regnmængderne blevet så voldsomme, at det ikke altid er nok. Regnvandet fylder kloakledningerne, blandes med spildevandet og ledes til et overløbsbygværk. Når det er fyldt, bliver vandet ført direkte ud i vandmiljøet, f.eks. i en bæk eller en å, hvorefter det ender i havet. Spildevandet bliver altså ikke renset, men det bliver selvfølgelig fortyndet af regnvandet.

Hvor farligt er det?

Urenset spildevand kan indeholde op til 100 millioner colibakterier pr. 100 ml. vand – altså langt over det tilrådelige for badevand. Bakterierne kan ikke overleve i havvand. 90 pct. af bakterierne vil være døde i løbet af en halv time efter et overløb, men bakterie-indholdet vil stadig være for højt. Nogle undersøgelser viser, at en del af bakterierne kan overleve i flere døgn. Derfor kan der gå flere dage efter en forurening, før badevandet er i orden igen.

Andre kilder til forurening af badevandet

Forurening af badevandet kan - udover overløb fra kloakker - også skyldes

Uheld med udledninger fra rensningsanlæg
Afstrømning af husdyrgødning
Hul i kloakrør
Udløb fra vandløb
Forurening fra havne

Dyr og forurening

For at beskytte badevandet kan kommunen forbyde hunde adgang til badestranden.

Svømmebade

Vandkvaliteten i svømmehaller, friluftsbade og vandlande

Svømmehaller, friluftsbade og vandlande

Kommunerne fører tilsyn med alle typer svømmebade med offentlig adgang ud fra reglerne i svømmebadsbekendtgørelsen, som gælder for indendørs og udendørs svømmebade, dvs. kunstigt anlagte svømmebadsanlæg, uanset udformning eller udseende, når der er adgang til dem for en bredere kreds af mennesker, fx indendørs svømmehaller, badelande, friluftsbade og svømmebassiner ved hoteller og campingpladser samt på hospitaler og institutioner. Også varmvandsbassiner som babybassiner, spabade og lignende er omfattet af kravene.

Vandkvaliteten og hygiejnen sikres ved, at vandet i bassinerne renses godt og hele tiden holdes desinficeret. Det mindsker risikoen for at blive smittet med sygdomme fra andre badende. Bassinvandet desinficeres normalt med klor.

I svømmebadsanlæg, hvor der anvendes overfladevand, fx havvand, må vandet ikke desinficeres. I disse bassiner skal vandet i stedet hyppigt skiftes ud med frisk overfladevand.

Der skal foretages løbende kontroller af vandkvaliteten.

Kommunen er godkendelsesmyndighed og tilsynsmyndighed for svømmebadsanlæg med offentlig adgang.

Svømmebadsreglerne er senest ændret med bekendtgørelse nr. 918 af 27. juni 2016 om svømmebadsanlæg m.v. Indendørs svømmebade på mindst 25 meter skal – selv om de er godkendt efter ældre regler - senest 1. juli 2017 overholde de nye regler, dvs. også kvalitetskravene. For andre svømmebadsanlæg, gælder deres godkendelse fra før 1. juli 2017 som udgangspunkt fortsat.

Læs mere om drift, hygiejne og godkendelse i Vejledning om kontrol med svømmebade

Læs mere om godkendelse af svømmebade i Vejledning om godkendelse af svømmebade

Rapporter

Kunstige svømmesøer

Kunstige svømmesøer er udendørs svømmebade, hvor vandet recirkuleres, men ikke desinficeres. Hvis den kunstige svømmesø skal benyttes af en bredere kreds (offentlig adgang), skal det være godkendt af kommunalbestyrelsen ligesom øvrige svømmebadsanlæg. Det vil i den forbindelse være nødvendigt at få dispensation fra nogle af bekendtgørelsens krav for at få godkendt disse typer svømmebadsanlæg, blandt andet fordi det af hensyn til hygiejnen stiller særligt store krav til vandmængde per badende og til kapaciteten af det biologiske renseanlæg. Miljøstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed skal inddrages, før kommunen kan dispensere.

Retningslinjer for kunstige svømmesøer

Brev til kommunerne af 6. marts 2012 om godkendelse af udendørs svømmebade - herunder kunstige søer

FAQ om svømmebade

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at vildmarkskar og lignende kar kan være omfattet af svømmebadsbekendtgørelsen og dermed svømmebadsbekendtgørelsens kvalitets- og hygiejnekrav samt regler om recirkulering, filtrering og desinficering af vand.

Hvorvidt et kar eller et bassin er omfattet af svømmebadsbekendtgørelsen afhænger af, om der er offentlig adgang til anlægget eller om anlægget har en større kreds af brugere, f.eks. fordi anlægget er etableret på et hotel, en feriekoloni, et hospital mv. jf. svømmebadsbekendtgørelsens § 2 stk. 1 (BEK nr. 918 af 27/06/2016). Det afgørende er således, om svømmebadsanlægget må forventes at skulle benyttes af offentligheden eller en større personkreds, end en enkelt husstand. Det har ingen betydning, hvorvidt svømmebadet er privat eller offentligt ejet eller drevet. For en nærmere gennemgang af reglerne, om hvilke anlæg der kan være omfattet af svømmebadsbekendtgørelsen henvises til Vejledning om godkendelse af svømmebade, vejledning nr. 23 af oktober 2017 pkt. 1.6 samt Vejledning om kontrol med svømmebade, 2020 pkt. 2.1 og 2.2.

Eksisterende svømmebade der ikke har en godkendelse skal som udgangspunkt godkendes i henhold til de regler, der var gældende på opførselstidspunktet. Særligt hensyn til hygiejne og menneskers sundhed, kan betyde, at kommunen kan stille mere vidtgående krav i forbindelse med godkendelse af et ældre svømmebad end dem der var gældende på opførelsestidspunktet. Herudover skal man være opmærksom på, at der gælder særlige krav til godkendelse af indendørs bassiner over 25 m og med vandtemperatur ≤ 34 ºC jf. §15 stk. 5 i svømmebadsbekendtgørelsen (BEK nr. 918 af 27/06/2016).

For en nærmere gennemgang af reglerne, om godkendelse af ældre svømmebade uden en godkendelse, henvises til Vejledning om godkendelse af svømmebade, vejledning nr. 23 oktober 2017. afsnit 3.1.1 hvor der står ” Er der tale om et eksisterende svømmebad uden en godkendelse, skal der ske lovliggørelse – enten retlig eller fysisk lovliggørelse, og vurderingen heraf sker på grundlag af de gældende regler på opførelsestidspunktet”.

Svømmebadsbekendtgørelsen er en minimumsbekendtgørelse. Dvs. at kommunen inden for bekendtgørelsens anvendelsesområde kan stille mere vidtgående krav end de krav, der følger af bekendtgørelsen for at sikre hygiejne og vandkvalitet. Vilkårene skal i overensstemmelse med forvaltningsretlige principper være saglige, proportionale og specifikke og fremgå klart af godkendelsen. I forbindelse med opførelsen af et svømmebadsanlæg kan det være, at kommunen har behov for at stille vilkår der ikke har deres ophæng i svømmebadsbekendtgørelsen, og som derfor ikke kan stilles med hjemmel i denne bekendtgørelsen. Hvorvidt kommunen således i øvrigt kan stille krav til et byggeri beror på anden lovgivning.

Spabade og pools

Gode råd om spabade og pools

Sørg for høj hygiejne i og omkring badestedet
Alle skal vaske sig grundigt over alt på kroppen før badet
Brug kun rent badetøj
Ingen med smitsomme sygdomme må bade
Dyr og udendørs fodtøj må aldrig komme i badeafdelingen
Spørg udlejer om aktuel badehygiejne i sommerhuset

Farerne?

Bakterierne stortrives ved temperaturer mellem 32° og 40°. Derfor er faren størst i spabade, og de generelle hygiejne- og baderegler bør især her overholdes til punkt og prikke. Ellers kan man blive smittet med en lang række sygdomme, ikke mindst den alvorlige lungebetændelse legionærsyge, eller Pontiac-feber, der ligner influenza. Andre bakterier kan også give infektioner. Vandet bliver yderligere tilført bakterier af badende, der lider af smitsomme sygdomme, som f.eks. forkølelse, diarré, øjenbetændelse, ondt i halsen, betændte sår eller infektioner i huden.

Spatyper

Der er to typer spabade: Tømmespa, som skal tømmes efter brug - og standvandsspa, hvor vandet bliver i badet i længere tid.

Et standvandsspa er typisk beregnet til 8-10 personer og kan betragtes som en "mini-pool".

Et tømmespa er derimod lidt mindre, typisk til 2-3 personer og minder mere om et stort badekar.

Særligt om tømmespa

Et tømmespa kræver, at man selv sørger for at desinficere vandet. Kom én chlortablet pr. person i vandet, mens du fylder vandet i. Lad derefter pumpen køre i ét minut, før du bruger badet.

Efter badet skal du igen komme én chlortablet pr. person i vandet og lade pumpen køre i ét minut. Først derefter tømmer du vandet ud. Skyl til sidst badet godt med rent vand. Læs i øvrigt brugsanvisningen.

Spa og pool i private haver

Miljøstyrelsen anbefaler ejere af store pools at følge nogle råd vedrørende miljø og sundhed. Du kan se de gode råd Tips om store pools i private haver.

Spørg udlejer

Spørg udlejer, hvad der bliver gjort for badehygiejnen. Standvandsspa og pool skal helst være kontrolleret, umiddelbart før du overtager huset. Vandet i disse bade er tilsat chlor og bliver filtreret og renset løbende. Tømmespa bliver ofte rengjort ved lejerskifte.

Spabade ved hoteller m.v.

Kommunen fører tilsyn med spabade, pools og lignende, der anvendes af en bredere kreds, fx ved hoteller, campingpladser, skoler, feriekolonier o.lign. Læs bekendtgørelsen om svømmebadsanlæg m.v og disses vandkvalitet.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om desinfektion og rengøring af de forskellige typer bade, så læs videre på Feriehusudlejernes Brancheforenings hjemmeside eller på udlejningsbureauernes hjemmesider.

Vil du vide mere om sygdomsfremkaldende bakterier, så læs videre på Statens Serum Instituts hjemmeside.