Gode råd om spabade og pools
- Sørg for høj hygiejne i og omkring badestedet
- Alle skal vaske sig grundigt over alt på kroppen før badet
- Brug kun rent badetøj
- Ingen med smitsomme sygdomme må bade
- Dyr og udendørs fodtøj må aldrig komme i badeafdelingen
- Spørg udlejer om aktuel badehygiejne i sommerhuset
Farerne?
Bakterierne stortrives ved temperaturer mellem 32° og 40°. Derfor er faren størst i spabade, og de generelle hygiejne- og baderegler bør især her overholdes til punkt og prikke. Ellers kan man blive smittet med en lang række sygdomme, ikke mindst den alvorlige lungebetændelse legionærsyge, eller Pontiac-feber, der ligner influenza. Andre bakterier kan også give infektioner. Vandet bliver yderligere tilført bakterier af badende, der lider af smitsomme sygdomme, som f.eks. forkølelse, diarré, øjenbetændelse, ondt i halsen, betændte sår eller infektioner i huden.
Spatyper
Der er to typer spabade:
- Tømmespa, som skal tømmes efter brug. Et tømmespa er derimod lidt mindre, typisk til 2-3 personer og minder mere om et stort badekar.
- Standvandsspa, hvor vandet bliver i badet i længere tid. Et standvandsspa er typisk beregnet til 8-10 personer og kan betragtes som en "mini-pool".