Ingen ønsker sig PFAS

Det bedste, vi kan gøre, er at minimere brugen af produkter med PFAS. Dermed reducerer vi udbredelsen af PFAS i miljøet og i sidste ende i vores fødevarer og drikkevand. Se efter miljømærker, når du køber nyt eller produkter markeret som PFAS-fri, PFC-fri og fluorfri. Det gælder særligt når du handler vand- fedt og smudsafvisende produkter.

Brug dine produkter, til de er slidte eller aflever produkterne til genbrug og sørg for korrekt affaldsbehandling. Den største udledning af PFAS sker i produktionsfasen og i affaldsbehandlingen. Så ud over at være opmærksom, når du køber nyt, er det vigtigt, at man ikke smider produkter, der kan indeholde PFAS, ud, før de er slidt op.

Når du affaldssorterer, så vær opmærksom på, at imprægnerede produkter, såsom regnjakker og sko, skal til restaffald frem for tekstilaffald.

Rigtig mange ting i hjemmet, bl.a. tøj, elektronik, møbler og legetøj, afgiver kemiske stoffer. Rengør derfor ofte - så det PFAS du har fået ind i dit hjem kommer ud igen. Særligt støvsugeren et stærkt våben til at bekæmpe PFAS, da PFAS binder sig til støv. Hvis du samtidig lufter ud regelmæssigt, slipper du af med en række andre kemiske stoffer.

PFAS som miljøforurening i fødevarer kan være afgrænset til et lokalt forurenet område. Man mindsker risikoen for et samlet højt indtag af PFAS fra fødevarer ved at spise mange forskellige fødevarer, som er produceret forskellige steder,

Læs flere råd på Fødevarestyrelsens hjemmeside om PFAS i fødevarer og produkter, der er i kontakt med fødevarer. 

Ved at vælge kosmetikprodukter med de officielle miljømærker Svanemærket og EU Ecolabel kan du minimere din udsættelse for PFAS. Disse mærker stiller nemlig meget skrappe krav til PFAS, og mærkerne tillader ikke, at man tilsætter PFAS til kosmetikken.

Hvis du som forbruger køber kosmetiske produkter som hverken har Svanemærket eller EU Ecolabel, så kan man undgå PFAS ved at læse indholdslisten på produktet. Undgå produkter, som angiver indhold af stoffer såsom "PTFE" eller stofnavne der indeholder ”perfluoro” eller ”polyfluoro”.

Undersøgelser har vist, at visse produktgrupper inden for kosmetik oftere indeholder PFAS. Vær særlig opmærksom på barberskum/gel, powder, foundation, øjenskygge, concealer, bronzer og pen til øjenbryn, eyeliner og lip liner, da mellem 5-10 % af produkterne i disse grupper, kan indeholde PFAS.

For at begrænse din udsættelse for PFAS fra outdoortøj- og udstyr kan du kigge efter miljømærker som GOTS eller OEKO-TEX. Disse mærker stiller krav til brugen af PFAS. Du kan desuden se efter mærkninger som ”PFC-fri”, ”PFAS-fri”, ”Fluorfri”, ”Fri for fluorstoffer” eller ”Fluorcarbon fri”.

Det kan du både gøre i butikken og på nettet, hvor mærkningerne ofte står under beskrivelsen af produktet. En god tommelfingerregel er, at hvis dit vand-, fedt-, og smudsafvisende udendørstøj og udstyr ikke er mærket fluorfri, så kan det være behandlet med PFAS.

Tekstiler, herunder outdoortøj, mærket med Svanemærket eller EU Ecolabel må ikke være imprægneret med PFAS. 

På det danske marked kan du i øjeblikket finde gummistøvler, der er miljømærket med EU Ecolabel samt outdoor- og sportstøj med Svanemærket, men stadig kun i begrænset udvalg. 

Gå efter mærkninger som ”Fri for fluorstoffer”, "Fluorcarbon fri", ”PFAS-fri”, ”PFC-fri” eller ”Fluorfri”. Det kan du gøre både i butikken og på nettet, hvor det ofte står under beskrivelsen af produktet. Betegnelserne dækker over alle PFAS.

Bruger producenten disse betegnelser, erklærer de, at der ikke er brugt PFAS i produktet.

Imprægneringsmidler kan du få som pumpespray eller spraydåse, også kaldet aerosolspray. Men der er forskel på, i hvor høj grad du indånder indholdsstofferne fra de to forskellige typer sprays. Så hvis du imprægnerer, så anbefaler Miljøstyrelsen at vælge en pumpespray frem for spraydåse, så du kan begrænse unødig udsættelse PFAS og andre kemiske stoffer, når du imprægnerer dit tøj, sko og møbler.

PFAS er brugt bredt og har været brugt i mange år og derfor findes PFAS også overalt i vores miljø. Det er derfor også svært at sige, at et produkt er fuldstændigt fri for PFAS, men flere mærker gør en indsats for at mindske PFAS og sætte krav til indhold, der sikrer, at PFAS ikke tilsættes med vilje til produkterne og at indholdet af PFAS dermed er under et bestemt niveau. 

For at mindske PFAS i din hverdag og udledning til miljøet kan du derfor kigge efter disse mærker og markeringer. 

Svanemærket:
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke .Hvis du vil begrænse din udsættelse for PFAS, kan du se efter Svanemærket. Svanemærket tillader nemlig som udgangspunkt ikke PFAS de steder, hvor man kunne forestille sig, at stofferne kan blive brugt.

EU Ecolabel:
EU Ecolabel er EU's officielle miljømærke og stiller skrappe krav til PFAS i bl.a. kosmetik, rengøringsmidler og tekstiler inklusiv betræk til møbler og fodtøj.  

For tekstiler betyder det blandt andet, at man ikke må behandle produkter med PFAS-baserede vand- plet- og olieafvisende midler, mens man for kosmetik ikke må anvende PFAS i produktet.

OEKO-TEX:
OEKO-TEX har fire mærker som stiller krav til indhold af PFAS:
OEKO-TEX Standard 100, Leather Standard, ECO Passport og Made in Green.

Mærket stiller krav om ingen bevidst brug af PFAS, mens utilsigtet sporforurening af PFAS er accepteret, såfremt de er under de definerede grænseværdier.  

OEKO-TEX mærkerne kan blandt andet findes på træningstøj, arbejdstøj, udstyr til barnevogn, hængekøjer, regntøj, huer, handsker, dyner og puder. 

GOTS (Global Organic Textile Standard)
GOTS - Global Organic Tekstile Standard - er et økologisk mærke, som er baseret på naturlige fibre såsom bomuld og uld. Stiller krav om ingen bevidst brug af PFAs  mens utilsigtet sporforurening af PFAS er accepteret, såfremt de er under de definerede grænseværdier.  

GOTS-certificerede produkter kan inkludere fiberprodukter, garn, stof, tøj, boligtekstil, madrasser, personlig hygiejne, fødevarekontaktmaterialer, tekstiler og mere.

”PFC-fri”, ”PFAS-fri”, ”Fluorfri”, ”Fri for fluorstoffer” eller ”Fluorcarbon fri”
Mærkninger såsom ”PFC-fri” og ”PFAS-fri” informerer om, at producenten har erklæret at der ikke er brugt PFAS i fremstillingen af produktet. Disse mærkninger gennemgås ikke at et uafhængigt certificeringsorgan og derfor er der ikke de samme krav til test og kontrol, som for Svanemærket og EU Ecolabel.
Ved myndighedskontrol skal virksomheden kunne dokumentere, at deres mærkning er retvisende - eksempelvis at et produkt er PFAS-fri.

Mærkningerne findes ofte på outdoortøj- og udstyr såsom jakker, soveposer, liggeunderlag, sportstøj, handsker og skitøj

Kosmetik, imprægneringsmidler og outdoortøj- og udstyr er produktgrupper,  hvor der ofte er hudkontakt eller indånding i længere tid, og hvor der findes PFAS-frie alternativer. Desuden er tekstiler en af de brancher som har den største anvendelse af PFAS.

Der er PFAS i mange andre produkter, 
I andre produktgrupper såsom elektronik, byggeprodukter og smøremidler er det sjældent muligt at identificere PFAS og finde andre kemikalier som kan erstatte brugen af PFAS. Det er derfor også svært at undgå PFAS i disse produkttyper. Der er også mindre direkte længerevarende direkte hudkontakt med disse produkter.

PFAS (per- og polyfluoralkyl stoffer) er en gruppe af kemiske stoffer, og de bruges i mange forskellige dagligdagsprodukter, særligt de vandtætte eller fedt- og smudsafvisende.

PFAS kan blandt andet findes i maling, kosmetik, udendørstøj, elektronik, skivoks, tæpper, smøremidler og slip-let gryder og pander. Der er i dag identificeret op imod 12.000 PFAS. 

Mange PFAS kan bevæge sig over store afstande. Det betyder derfor, at man kan finde PFAS i mange afsides egne, såsom Arktis.

PFAS nedbrydes kun meget langsomt, når de først er endt i miljøet, og kaldes derfor også for evighedskemikalier. Og når stofferne ikke forsvinder, hober de sig i stedet op i så store mængder, at nogle af dem til sidst kan være skadelige for miljø og mennesker.

PFAS nedbrydes kun meget langsomt, når de først er endt i miljøet, og kaldes derfor også for evighedskemikalier. Det betyder ikke, at de for altid vil forblive i miljøet, men den meget lange nedbrydningstid gør, at en nutidig forurening med PFAS fortsat vil være i miljøet om flere årtier. Og når stofferne ikke forsvinder, hober de sig i stedet op i så store mængder, at nogle af dem til sidst kan være skadelige for miljø og mennesker.

PFAS kan på sigt påvirke effekten af vacciner, særligt hos børn der har et højt PFAS-niveau. PFAS kan desuden øge risikoen for let forhøjet kolesterol og let øget risiko for at udvikle nyrekræft. Desuden kan børn født af kvinder med højt niveau have risiko for let nedsat fødselsvægt. Desuden er PFAS mistænkt for at øge risikoen for visse andre kræftsygdomme, og for kronisk betændelse i tyktarmen.

PFAS findes i dag overalt både i mennesker og miljø, og vi udsættes for stofferne – både direkte fra de produkter vi bruger og fra den forurening, vi har skabt i miljøet.

Når PFAS ender i miljøet kan det optages i dyr og planter, som derefter ender på spisebordet. For eksempel er det set at PFAS siver ned i jorden, hvor det forurener græsset, som så spises af køer, hvor stofferne ophober sig. PFAS transporteres ofte via vandveje og kan derfor også ende i vores drikkevand.

Tilførsel af for eksempel imprægneringsmiddel til en jakke, kan føre til udledning fra fabrikken, hvor den produceres. Desuden vil imprægneringen over tid ved for eksempel vask af jakken, føre til yderligere udledning. Endelig kan en stor udledning af PFAS forekomme ved affaldsbehandling, hvor deponi, genanvendelse og afbrænding af affald også kan føre til udledning af PFAS - enten gennem nedsivning fra deponi eller via frigivelse af PFAS til luften

Den største og primære udsættelse for PFAS stammer fra indtag via fødevarer, men drikkevand og brugen af PFAS holdige produkter kan også have betydning.

Selvom den største udsættelse for PFAS stammer fra miljøforurening, så kan PFAS - såvel som andre kemikalier vi bruger i hverdagen - også indtages ved at indånde støvpartiklerne i vores indeklima. Dette skyldes at PFAS kan frigives fra forskellige produkttyper og bindes til støvet i hjemmet. 

Udsættelsen for PFAS direkte gennem forbrugerprodukter, er begrænset og det vurderes i de fleste tilfælde, at brugen ikke er problematisk for den enkelte.

Men brug af PFAS i produktionen, anvendelse og affaldsbehandlingen af disse produkter, vil tilføre mere PFAS til miljøet, hvilket er den største bekymring, da det vil føre til en fremtidig forurening af både mennesker og miljø. Det er derfor vigtigt ikke at smide sine produkter ud, men bruge dem korrekt, indtil de er slidte, hvorefter man sørger for at affaldssortere, da en forkert sortering kan føre til forkert affaldsbehandling og yderligere udledning af PFAS til miljøet.

PFAS bruges i produktionen af mange produkter, herunder også mange forbrugerprodukter. Da PFAS er vand-, fedt- og smudsafvisende, har brandhæmmende egenskaber og god slidstyrke, er stofferne brugt i mange forbrugerprodukter som f.eks. maling, kosmetik, udendørstøj, elektronik, stegepander, skivoks og tæpper. Man kan derfor blive udsat for PFAS gennem flere kilder.

UDVALGTE PRODUKTER

Brandskum

PFAS bruges i brandskum på grund af stoffernes overfladeaktive egenskaber. Skummet danner en hinde som fungerer som en barriere for brandbare gasser, hvilket derved sørger for, at branden bliver slukket.

PFAS kan findes i brandskum til slukning af alle brande. Der kan derfor være PFAS i transportable brandslukkere, men også i brandstationers øveskum. Der er i nyere tid set en udfasning af brugen af PFAS i øveskum, og der arbejdes mod PFAS-frie alternativer indenfor skum til højrisiko brande. Den hyppigste anvendelse af PFAS i brandskum ses ved bekæmpelse af klasse B brande (brandfarlige væsker), da disse brande er besværlige at slukke. 

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har i 2022 indsendt et anvendelsesbegrænsningsforslag om PFAS i brandskum.
Læs mere om regulering af PFAS på denne side.

Byggeprodukter

Indenfor byggeprodukter finder PFAS anvendelse på grund af egenskaber såsom stoffernes holdbarhed, UV resistens, modstand mod vejr, samt for stoffernes vand- og olieresistens.

PFAS kan f.eks. findes i:

• Materialer til taglækning
• Bindingsmidler
• Isolering ved brug af skum
• Belægninger
• Maling 

Elektronik

PFAS bruges i elektronik på grund af egenskaber såsom: brandhæmmende, korrosions resistens, varme resistens, vand og olie resistens, luft permeabilitet, holdbarhed, kemisk resistens, ledeevne og trækstyrke. 

PFAS kan f.eks. findes i:

• Mobiltelefoner/IPads
• Fjernsyn
• Computer
• Halvledere
• Ledninger og kabler (internetkabler mm.)
• Printplader
• Udluftningsfiltre

Energi

PFAS bruges i energi sektoren grundet egenskaber såsom kemikalie- og varmeresistens, vejrresistens, refraktionsindeks (lysbrydning), korrosions resistens, ledningsevne og højt energi oplagringspotentiale.

PFAS kan f.eks. findes i:

• Batterier
• Solceller
• Kul og atomkraftværker
• Vindmøller
• Brændselsceller

Fødevarekontaktmaterialer

FAS har i Danmark siden 2020 været forbudt at anvende i pap og papir, som er i direkte kontakt med fødevarer, men der bruges stadig PTFE (Teflon) i produkter såsom pander på grund af stoffets vand- og fedtafvisende egenskaber.

Du kan læse mere om PFAS i fødevarekontaktmateriale på Fødevarestyrelsen hjemmeside. Det er fødevarestyrelsen, som har ansvaret for området.

Imprægneringsmidler

PFAS i imprægneringsmidler tilføres produkter på grund af stoffernes slidstyrke samt vand- og smudsafvisende egenskaber. 

PFAS kan f.eks. findes i:

• Tekstilimprægnering
• Møbelimprægnering
• Skoimprægnering

Kosmetik

Kosmetik kan indeholde PFAS og er særligt udbredte i dekorativ kosmetik. Undersøgelser har vist, at visse produktgrupper oftere indeholder PFAS. Vær særlig opmærksom på barberskum/gel, powder, foundation, øjenskygge, concealer, bronzer og pen til øjenbryn, eyeliner og lip liner, da mellem 5-10 % af produkterne i disse grupper, kan indeholde PFAS.

Medicinsk udstyr

PFAS finder stor anvendelse i medicinsk udstyr. Det bruges blandt andet på grund af stoffernes varme- og kemikalieresistens, samt stoffernes vand- og smudsafvisende egenskaber. Derudover benyttes de i instrumenter som skal steriliseres via en autoklave (kræver høj varme- og trykresistens).
PFAS i medicinsk udstyr hører under Lægemiddelstyrelsen. 

PFAS kan f.eks. findes i:

• Implantater
• Produkter til sårbehandling
• Instrumenter
• Røntgenmaskiner
• MRI-maskiner

Skivoks

PFAS bliver brugt i skivoks grundet stofferne vandafvisende egenskaber. PFAS påføres ski for at rengøre og imprægnere og er med til at reducere friktionen mellem ski og sne. 

Industrien er ved at udfase PFAS og der bliver på nuværende tidspunkt kun brugt små mængder.

Smøremidler

PFAS bliver brugt i mange smøremidler. Stofferne bliver anvendt på grund af egenskaber såsom varmeresistens, uopløseligt i vand, lavt damptryk (stoffet har lettere ved at forblive i væskeform end gasform), lav friktion, kemisk stabilitet osv.

PFAS bliver f.eks. anvendt i smøremidler til brug i:

• Hængsler og cykelkæder
• Elektronik
• Vedvarende energi

Tekstiler

PFAS findes i flere forskellige tekstiltyper. Det anvendes ofte på grund af stoffernes vand- og smudsafvisende egenskaber, men bruges også i personligt beskyttelsesudstyr til f.eks. brandmænd, på grund af stoffernes flammehæmmende egenskaber.

PFAS bruges ofte i membraner til udendørstøj og som imprægnering. 

PFAS kan f.eks. findes i:

• Personligt beskyttelsesudstyr (PPE)
• Udendørstøj
• Tæpper
• Sportstøj
• Sko
• Sejl, reb, telte, presenning

Læs mere om PFAS i tøj i vores temasektion

Transportmidler

PFAS bliver brugt i transportmidler på grund af egenskaber såsom reduktion af friktion (smøremidler), brandhæmmede, holdbarhed, varmeresistens, kemikalieresistens og trykresistens. Disse egenskaber er med til at sikre, at transportmidlerne har en længere levetid, mindske mængden af reparationer og sørge for at der opstår færre lækager. 

PFAS kan f.eks. findes i:

• Pakninger
• Belægning
• Smøremidler
• Elektronik
• Batterier

Varme, Aircondition, Køling

PFAS bliver brugt i diverse varme og køleprodukter. Her bliver de brugt på gasform, de såkaldte F-gasser. F-gasser anvendes, da de er svært antændelige og energibesparende. Det er ikke alle F-gasser som er PFAS.  I køle- og varmeanlæg, kan der bruges flere forskellige typer af PFAS. Mange kølemidler er fluorbaserede, hvoraf nogle har et højt klimaaftryk.

PFAS kan f.eks. findes i:

• Køleskabe
• Fryser
• Aircondition
• Varmepumper
• Tørretumbler

Den største miljøbelastning med PFAS sker i forbindelse med produktionen af produkterne. Brug derfor produkterne indtil de er slidt op inden du vælger at skille dig af med dem. Når du vælger at skille dig af med et produkt, sørg da for at undersøge om det kan genbruges. Hvis det ikke kan genbruges, så sikrer dig, at du sortere dit affald efter din kommunes anvisninger.

Det er kommunen som er ansvarlig for håndtering af affald, de kan derfor også hjælpe dig med at vurdere om dine produkter skal til elektronikaffald, restaffald, genbrug eller farligt affald. Hvis du er i tvivl, spørg da medarbejdere på diverse genbrugsstationer, da de kan hjælpe med den korrekte sortering.

KOSMETIK
Hårspray, neglelaksfjerner, hårfarve, barberskum, blegemidler og andre kosmetiske produkter skal i de fleste tilfælde sorteres som farligt affald – spørg din kommune om råd til den korrekte sortering af dine produkter.

TEKSTILER
Selvom tekstiler - som f.eks. skaljakker, regntøj, handsker og flyverdragter - kan indeholde PFAS er der ingen grundt til at udskifte hele din garderobe af overtøj. Brug din jakke til den er slidt op for ikke at tære unødigt på vores ressourceforbrug ved at købe nyt.

Imprægnerede produkter må også stadig gerne afleveres til genbrug, så andre kan få glæde af det. Er de imprægnerede produkter slidt helt op og derfor ikke længere genbrugelige, skal du dog sortere det som restaffald og IKKE tekstilaffald. På den måde undgår vi at overføre PFAS til nye produkter, når tekstilaffaldet genanvendes.
Læs mere om, hvordan du skal sortere dit tøj.

IMPRÆGNERINGSMIDLER
Blandinger såsom imprægneringsmidler til tekstil, møbler og sko skal ofte sorteres som farligt affald – spørg din kommune om råd til den korrekte sortering af dine produkter.

Der findes allerede lovgivning, der begrænser specifikke grupper eller anvendelser af PFAS.

I Danmark har vi forbud mod brugen af PFAS i fødevarekontaktmateriale af pap og papir, forbud mod brugen af PFAS i brandøvelsesskum og er ved at forbyde brugen af PFAS i beklædning, fodtøj og imprægneringsmidler til forbrugerne.

EU har forbudt en række PFAS og arbejder på en gennemgribende lovgivning, der, inden for en årrække, skal forbyde alle PFAS (estimeret 10.000 enkeltstoffer) i en lang række anvendelser.