Potentiel udfordring:
Har man et ønske om, at etablere en sø, er det oplagt at placere denne på et naturligt lavtliggende og fugtigt areal, der kun bruges ekstensivt eller er uudnyttet. Sådanne områder, hvor man ønsker at oprense en tilgroet eller tilslemmet sø, kan imidlertid allerede være omfattet af § 3-beskyttelse, som § 3-sø, § 3-mose eller § 3-eng.
Beskyttelsen indebærer et forbud mod tilstandsændring. Derfor er det ikke tilladt at ændre i tilstanden, selvom formålet er at forbedre tilstanden. Dette skyldes, at det ofte vil være hensigtsmæssigt at opretholde den nuværende naturtypes forhold, som de tilstedeværende arter gennem årtier, eller århundreder, har indfundet sig under. Det er muligt at søge dispensation fra forbuddet i § 3 hos kommunen.
Mange er heller ikke opmærksomme på, at andefodring kan føre til voldsom næringsberigelse af søer, hvorfor det sædvanligvis ikke er tilladt.
Interessen for at lave søer er stor og i perioden 1995 – 2014 er der registreret 9301 nye søer. Ønsker om at øge de rekreative værdier eller forbedre vilkårene for jagtbare arter kan dog føre til overtrædelse af naturbeskyttelsesloven, fordi naturarealer, som pilekrat, rørsumpe og tilgroede søer, også kan rumme særlige naturværdier og sjældne arter. Man kan derfor uforvarende gøre mere skade end gavn ved at etablere vandhuller og oprense søer.
En stikprøveundersøgelse fra 2016, viser at søerne er den naturtype, hvor private lodsejere foretager flest § 3-overtrædelser, når de udfører naturpleje (se Hyppigste overtrædelser i naturplejen).
Gode løsninger:
Spørg altid din kommune, hvis du er i tvivl om et tiltag er foreneligt med beskyttelsen, og søg dispensation til tiltaget, hvis dette er påkrævet. Normalt vil der kunne blive givet dispensation til indgreb, der har et naturforbedrende formål og fastholder eller forbedrer naturtypens kvalitet.