Potentiel udfordring:
Der er krav til, hvordan husdyrgødning opbevares og udbringes i nærheden af ammoniakfølsom natur. Det kan derfor få betydning for driften af de omkringliggende omdriftsarealer, når naturarealer ændre karakter, fordi de ryddes, ekstensiveres eller græsses og dermed opnår en bedre naturtilstand og et skærpet beskyttelsesniveau. Der kan således indtræde afstands- og teknikkrav til at udbringe husdyrgødning, og afstandskrav til placering af markstakke når ny, mere og bedre natur opstår. Denne regulering har til formål at beskytte de særligt næringsfattige og kvælstoffølsomme naturtyper. Øget kvælstoftilførsel fremmer, at naturområder vokser til med høje urter og krat, hvorved der forsvinder en række levevilkår, som er forudsætningen for en del af Danmarks biodiversitet.
Det tager almindeligvist en lang årrække, før der kan udvikles en næringsfattig tilstand på et nyt naturareal, der kan føre til nye teknik- eller afstandskrav. Det vil formentligt være mulig for de fleste lodsejere at tilrettelægge markdrift og gødningsanvendelse således at de driftsmæssige og økonomiske konsekvenser bliver begrænsede.
Små husdyrbedrifter med fast husdyrgødning, skal dog være særligt opmærksomme ift. fortsat at have tilstrækkeligt udbringningsareal, hvis en væsentlig del af markarealerne grænser op til ny og eksisterende natur med ovenstående restriktioner.
Gode løsninger:
I langt de fleste tilfælde vil reguleringen kun omfatte en lille andel af det samlede markareal. I forbindelse med et konkret projekt kan man få undersøgt om man fortsat vil have tilstrækkeligt udbringningsareal, hvis arealerne skulle udvikle sig til natur der afkaster krav ift. udbringning. (se afsnit om Undtagelse og anmeldelsesordning for dyrehold til afgræsning af natur)
Problemer med at have tilstrækkeligt udbringningsareal, vil ofte kunne løses ved at transportere og afsætte husdyrgødningen til arealer lidt længere væk.