Vælg hvilket tiltag du ønsker at gennemføre på arealet:
Græsning er en velegnet naturplejemetode på mange typer arealer og til gavn for en bred vifte af arter. Græsning ændrer på plantesammensætningen og medfører bl.a. en mere artsrig blomstring og dyrenes færden skaber variation i jordbundens næringsindhold og topografi, hvilket er med til at give stor forskellighed i leve- og fødemuligheder og gode vilkår for lys- og varmeelskende arter.
Gennem græsning kan man tilgodese nogle af de bilag IV-arter og fredede dyr som vi har i Danmark. Her tænkes især på padder og krybdyr. Alle krybdyr og padder er fredede i Danmark, heraf er 8 padder og 1 krybdyr (markfirben) ligeledes bilag IV-arter. Alle padder lever i og nær vandhuller, og det er afgørende, at vandhullerne har lysåbne brinker. Træer og buske udgør en stor del af føden for flere græsningsdyr, og græsning er dermed med til at begrænse tilgroning. Ekstensiv græsning omkring vandhuller er tilladt og vil ofte være et vigtigt plejetiltag for mange af disse arter.
Effekten af græsning afhænger af græsningstryk, og -sæson, græsningsdyrenes art og sammensætning og af den aktuelle tilstand på arealet. Planlægningen af græsning bør derfor tage udgangspunkt i det enkelte område.
Regler og krav
Bilag IV-arter
Alle bilag IV-arter er omfattet af en streng beskyttelse indenfor EU. Bilag IV-arterne må hverken indfanges forsætteligt slås ihjel eller forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Der er også forbud mod forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområder. For planter gælder, at de ikke må beskæres eller graves op. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra forbuddene, hvis der ikke findes anden brugbar løsning og fravigelsen ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i området.
Fugle
Alle fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur, er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og er herved beskyttede. Fuglene må ligesom bilag IV-arterne ikke indfanges eller dræbes og der er også forbud mod forsætteligt at forstyrre fugle til skade for arten eller bestanden samt at ødelægge æg og reder. I det åbne land er det relevant særligt at være opmærksom på de jordrugende fugle, som eksempelvis agerhøne, vibe og sanglærke.
Fredede arter
Der er forbud mod at dræbe eller indfange individer af fredede dyrearter. Bemærk, at alle padder og krybdyr er omfattet af fredningen, det vil sige også almindelige arter som skrubtudse og snog. Desuden er 30 arter af sommerfugle fredet. Der er ligeledes forbud mod at beskadige eller fjerne alle vildtvoksende fredede planter i den danske natur fra deres voksested. Det betyder f.eks. at slåning af et areal ikke må finde sted i blomstringsperioden hos f.eks. orkideer (alle danske orkideer er fredede), da det vil skade den fremtidige bestand.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold Bilag IV-arter, fredede arter og græsning:
Tilskud
Der er ikke specielle tilskud målrettet til arealer med fredede arter og bilag IV-arter, men i den 5-årige tilskudsordning til ”Pleje af græs- og naturarealer” kan der søges tilskud til græsning på arealer med et vist naturindhold. Tilskuddet prioriteres efter arealernes naturværdi. Er der fundet bilag IV-arter på et areal, er det med til at hæve sandsynligheden for at få tilskud, da bilag IV-arter, hæver HNV-scoren (High Nature Value). HNV-scoren bruges som kriterium for prioritering af ansøgninger.
Relaterede links
Om 5-årigt tilskud til pleje af græs og naturarealer
Mere om 5-årigt tilskud til pleje af græs og naturarealer på www.plejegræs.dk
Om fredede arter på Miljøstyrelsens hjemmeside
Høslæt er en alsidig naturplejeform, der gavner naturen, hvis slættet bliver foretaget på rette tid, sted og måde, evt. i kombination med græsning: planter og dyr, særligt insekter, knyttet til lysåben natur får forbedrede føde- og leveforhold, der bliver fjernet næringsstoffer fra arealet til gavn for mange sjældnere plantearter og man forhindrer tilgroning af arealet.
Mange bilag IV-arter (f.eks. padderne), er afhængig af lysåbne arealer nær vandhullerne. Høslæt er tilladt evt. i kombination med græsning og vil ofte være et vigtigt plejetiltag for mange af disse arter.
Regler og krav
Bilag IV-arter
Alle bilag IV-arter er omfattet af en streng beskyttelse indenfor EU, hvormed bilag IV-arter ikke må indfanges eller slås ihjel og der er forbud mod forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområde. For planter gælder, at de ikke må beskæres eller graves op. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra forbuddene, hvis der ikke findes anden brugbar løsning og fravigelsen ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i området.
Fugle
Alle fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur, er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og er herved beskyttede. Fuglene må ligesom bilag IV-arterne ikke indfanges eller dræbes og der er også forbud mod forsætteligt at forstyrre fugle til skade for arten eller bestanden samt at ødelægge æg og reder. I det åbne land er det relevant særligt at være opmærksom på de jordrugende fugle, som eksempelvis agerhøne, vibe og sanglærke.
Fredede arter
Der er forbud mod at dræbe eller indfange individer af fredede dyrearter. Bemærk, at alle padder og krybdyr er omfattet af fredningen, det vil sige også almindelige arter som skrubtudse og snog. Desuden er 30 arter af sommerfugle fredet. Der er ligeledes forbud mod at beskadige eller fjerne alle vildtvoksende fredede planter i den danske natur fra deres voksested. Det betyder f.eks. at slåning af et areal ikke må finde sted i blomstringsperioden hos f.eks. orkideer (alle danske orkideer er fredede), da det vil skade den fremtidige bestand.
Det kan have betydning for de fredede plantearter, der vokser på et naturareal, hvornår og i hvilken højde høslættet bliver taget.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold Bilag IV-arter, fredede arter og græsning:
Tilskud
Der er ikke specielle tilskud målrettet til arealer med fredede arter og bilag IV-arter, men i den 5-årige tilskudsordning til ”Pleje af græs- og naturarealer” kan der søges tilskud til slæt på arealer med et vist naturindhold. Tilskuddet prioriteres efter arealernes naturværdi. Er der fundet bilag IV-arter på et areal, er det med til at hæve sandsynligheden for at få tilskud, da bilag IV-arter, hæver HNV-scoren (High Nature Value). HNV-scoren bruges som kriterium for prioritering af ansøgere.
Relaterede links
Læs mere om 5-årigt tilskud til pleje af græs og naturarealer og Natura 2000-projektordningen i afsnittet tilskud til naturpleje.
Vandløb rummer levesteder og føde for både planter og dyr, herunder flere insekter, og mange af de bilag IV-arter og fredede dyr, som vi har i Danmark, lever på naturarealer eller i tilknytning til ekstensive naturarealer. I flere vandløb lever f.eks. odderen, som er bilag IV-art. Ved vandløbsvedligeholdelse påvirkes vandløbets dyre- og planteliv på forskellig vis. Hvis man vil genskabe og sikre en varieret plantevækst og et rigt dyreliv i sit vandløb, er det derfor vigtigt med en nænsom vedligeholdelse, da intensiv vandløbsvedligeholdelse kan forringe udviklingen af artsrige plante- og dyresamfund.
Forholdene i vandløbet kan forbedres på flere måder: udrettede vandløb kan eksempelvis få en mere naturlig slyngning ved at lægge grus, træstammer og større sten ud, plantning af spredte træer skaber variation og nedsætter opvarmning af vandet og udlæg af dyrkningsfrie bræmmer samt tæt græs på bredderne kan reducere erosion og mindske tilførsel af næringsstoffer til vandløbet for blot at nævne nogle af mulighederne.
Bilag IV-arter
Alle bilag IV-arter er omfattet af en streng beskyttelse indenfor EU, hvormed bilag IV-arter ikke må indfanges eller slås ihjel og der er forbud mod forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområde. For planter gælder, at de ikke må beskæres eller graves op. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra forbuddene, hvis der ikke findes anden brugbar løsning og fravigelsen ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i området.
Fugle
Alle fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur, er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og er herved beskyttede. Fuglene må ligesom bilag IV-arterne ikke indfanges eller dræbes og der er også forbud mod forsætteligt at forstyrre fugle til skade for arten eller bestanden samt at ødelægge æg og reder. Nogle fugle, eksempelvis isfugl, udgraver redehuller i åbrinker og anvender dem som ynglested.
Fredede arter
Der er forbud mod at dræbe eller indfange individer af fredede dyrearter. Bemærk, at alle padder og krybdyr er omfattet af fredningen, det vil sige også almindelige arter som skrubtudse og snog. Desuden er 30 arter af sommerfugle fredet. Der er ligeledes forbud mod at beskadige eller fjerne alle vildtvoksende fredede planter i den danske natur fra deres voksested. Det betyder f.eks. at slåning af et areal ikke må finde sted i blomstringsperioden hos f.eks. orkideer (alle danske orkideer er fredede), da det vil skade den fremtidige bestand.
Regler og krav
Alle bilag IV-arter er omfattet af en streng beskyttelse inden for EU, hvormed bilag IV-arter ikke må forsætteligt indfanges eller slås ihjel, og der er forbud mod forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområde. For planter gælder, at de ikke må beskæres eller graves op. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra forbuddene, hvis der ikke findes anden brugbar løsning og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i området.
Hvorvidt vandløbsvedligeholdelsen på en bestemt vandløbsstrækning er i strid med beskyttelsen af eventuelle bilag IV-arter, fugle eller fredede arter, vil altid bero på en konkret vurdering.
Spørg hos kommunen, hvis du er i tvivl.
Relaterede links
Små søer og vandhuller skaber variation i landskabet, rummer yngle- og levesteder for en lang række planter og dyr knyttet til vand og leverer samtidig føde, drikkevand og badesteder til mange landlevende dyr.
Bilag IV-arter
Alle bilag IV-arter er omfattet af en streng beskyttelse indenfor EU, hvormed bilag IV-arter ikke må indfanges eller slås ihjel og der er forbud mod forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområde. For planter gælder, at de ikke må beskæres eller graves op. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra forbuddene, hvis der ikke findes anden brugbar løsning og fravigelsen ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i området.
Fugle
Alle fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur, er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og er herved beskyttede. Fuglene må ligesom bilag IV-arterne ikke indfanges eller dræbes og der er også forbud mod forsætteligt at forstyrre fugle til skade for arten eller bestanden samt at ødelægge æg og reder. Mange arter af ænder, vadefugle og småfugle i Danmark har levested i søer og vandhuller. Bl.a. kan digesvaler have levested i søbrinker.
Fredede arter
Der er forbud mod at dræbe eller indfange individer af fredede dyrearter. Bemærk, at alle padder og krybdyr er omfattet af fredningen, det vil sige også almindelige arter som skrubtudse og snog. Desuden er 30 arter af sommerfugle fredet. Der er ligeledes forbud mod at beskadige eller fjerne alle vildtvoksende fredede planter i den danske natur fra deres voksested. Det betyder f.eks. at slåning af et areal ikke må finde sted i blomstringsperioden hos f.eks. orkideer (alle danske orkideer er fredede), da det vil skade den fremtidige bestand.
Vandhuller er vigtige levesteder for mange af vores fugle, fredede arter og bilag IV-arter. Alle krybdyr og padder er fredede i Danmark, heraf er 8 padder og 1 krybdyr (markfirben) ligeledes bilag IV-arter. De fredede padder udgør, sammen med insekterne, hovedparten af de bilag IV-arter og fredede arter, der lever i og omkring vandhuller. Derudover kan flere arter af fugle være afhængige af vandhuller.
Det er afgørende for padderne, at vandhullerne har lysåbne brinker i hvert fald på den sydvendte side, så vandfladen ikke bliver skygget. Fra træer, der står tæt på søbredden, kan nedfaldne blade i efteråret desuden tilføre næringsstoffer til vandhullet, hvilket kan gå udover vandkvaliteten. Det er i øvrigt afgørende for padderne, at brinkerne ikke er for stejle og at der er større lavvandede områder, hvor vandet kan blive opvarmet i foråret.Regler og krav
Har du vandhuller med fredede arter, må den hidtidige drift fortsætte, men der må ikke foretages driftsændringer eller tiltag, som kan skade de enkelte individer af den fredede art eller bilag IV-art. Har du bilag IV-arter i et vandhul, så vær opmærksom på, at deres yngle- og rasteområde er omfattet af en streng beskyttelse og forstyrrelse eller ødelæggelse, der kan have konsekvenser for arten, er forbudt.
Mange vandhuller er også omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Alle § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring.
Snak med kommunen, før du laver driftsændringer på arealer med bilag IV-arter.
Hvis vandhuller bliver etableret med tilskud til etablering af mindre vådområder, bliver der stillet en række krav for at sikre de bedste forudsætninger for at skabe et vandhul med høj naturværdi.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til vandhuller.
Tilskud
Der kan søges tilskud til etablering af mindre vådområder (vandhuller). Der bliver ikke givet tilskud til etablering af vådområder på arealer, der er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven da disse områder allerede har høj naturværdi (eksempelvis eksisterende søer og vandhuller, moser, ferske enge, strandenge og overdrev). Afhængig af antallet af ansøgere og godkendte projekter vil tilskuddet være mellem 12.000 og 15.000 kr. pr. projekt. Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside.
Relaterede links
Se også afsnit om bilag IV-arter og fredede arter.
Læs også afsnittet om Naturbeskyttelseslovens § 3.
Om fredede arter på Miljøstyrelsens hjemmeside
Om erfaringer med etablering af ny natur og erstatningsnatur
Opvækst af træer og buske er en trussel for naturen på mange lysåbne naturarealer, og rydning kan derfor være et glimrende tiltag: på de tørre arealer giver rydning plads til lys- og varmeelskende dyre- og plantearter og fugtige områder får bedre kår, idet en større mængde regnvand når jordoverfladen, når det ikke fanges i grene og på stammer samtidig med at fordampningen fra arealet mindskes.
Mange af de bilag IV-arter og fredede dyr, som vi har i Danmark, lever på naturarealer og i småbiotoper på ekstensive landbrugsarealer. For arter, såsom markfirben og padderne kan beskæring og rydning gavne arterne fordi der skabes lysåbne og soleksponerede forhold.
Visse andre af de bilag IV-arter og fredede arter vi har i Danmark kan dog også forekomme i småbiotoper i landbrugslandet, så som hule træer. Det gælder f.eks. for flagermus, som ofte bor i hule træer eller træer med ”lommer” hvor flagermusen kan sidde (f.eks. under bark eller lignende). Der kan også vokse fredede orkideer i gamle krat eller små kær, der er under tilgroning og ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, ligesom der kan leve beskyttede markfirben på diger og fortidsminder. Man bør derfor som udgangspunkt ikke foretage rydning af meget gamle krat eller fælde store enkeltstående træer uden først at have undersøgt, om det er levested for bilag IV-arter.
Regler og krav
Bilag IV-arter
Alle bilag IV-arter er omfattet af en streng beskyttelse indenfor EU. Bilag IV-arterne må ikke indfanges eller slås ihjel og der er forbud mod forstyrrelse eller ødelæggelse af deres yngle- og rasteområde i et omfang, der kan have konsekvenser for arten i dens udbredelsesområde. For planter gælder, at de ikke må beskæres eller graves op. Der kan i særlige tilfælde dispenseres fra forbuddene, hvis der ikke findes anden brugbar løsning og fravigelsen ikke hindre opretholdelsen af den pågældende bestands bevaringsstatus i området.
Fugle
Alle fugle, som er naturligt forekommende i den danske natur, er omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet og er herved beskyttede. Fuglene må ligesom bilag IV-arterne ikke indfanges eller dræbes og der er også forbud mod forsætteligt at forstyrre fugle til skade for arten eller bestanden samt at ødelægge æg og reder. Mange arter af rov og småfugle i Danmark har levested i buske og træer.
Fredede arter
Der er forbud mod at dræbe eller indfange individer af fredede dyrearter. Bemærk, at alle padder og krybdyr er omfattet af fredningen, det vil sige også almindelige arter som skrubtudse og snog. Desuden er 30 arter af sommerfugle fredet. Der er ligeledes forbud mod at beskadige eller fjerne alle vildtvoksende fredede planter i den danske natur fra deres voksested. Det betyder f.eks. at slåning af et areal ikke må finde sted i blomstringsperioden hos f.eks. orkideer (alle danske orkideer er fredede), da det vil skade den fremtidige bestand.
Diger og fortidsminder er beskyttede. På diger er der et generelt forbud mod tilstandsændring og vedopvækst må kun fjernes meget skånsomt. På fortidsminder må der kun efter aftale med kommunen foretages skånsom rydning, hvor trærødder ikke må graves eller rykkes op.
Enkeltstående træer og træer i læhegn, der fungerer som redetræer for særlige fugle må ikke fældes i visse perioder/slet ikke fældes, se Artsfredningsbekendtgørelsen. Bemærk at alle arter af flagermus er omfattet bilag IV og at mange store træer kan huse flagermus.
De fortidsminder, der indgår som GLM-fortidsminder i markarealet må ikke ryddes, da det kan udløse konditionalitetssanktioner.
Der er regler for, hvornår du må foretage rydning af træer i forskellig sammenhæng. Bl.a. må læhegn beliggende i markblokke ikke beskæres i perioden fra 15. marts til 31. juli. Hule træer og træer med spættehuller må ikke fældes i perioden 1. november-31. august. Kolonirugende fugles redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. juli. Rovfugles og uglers redetræer må ikke fældes i perioden 1. februar-31. august, mens ørnes, sort storks og rød glentes redetræer ikke må fældes overhovedet. Dette jf. artsfredningsbekendtgørelsens § 6.
Spørg din kommune og evt. din landbrugskonsulent hvis du er i tvivl om du må foretage en rydning.