Potentiel udfordring:
Når driften ekstensiveres eller ophører på et markareal, vil der med tiden indfinde sig en mere naturlig flora og fauna. Det kan betyde, at der på marginale jorde, som enten er meget våde eller tørre, på sigt kan komme restriktioner på driften af arealet. Det sker, hvis arealet får karakter af en beskyttet naturtype (se afsnit om Naturbeskyttelseslovens § 3 og ikke-beskyttede arealer) eller hvis der helt ekstraordinært indvandrer fredede arter, fugle eller bilag IV-arter.
Mange naturområder er forsvundet fra landskabet og med dem også levestederne for mange vilde dyr og planter. For at værne om den del af naturen der har været i størst tilbagegang, er en række naturtyper beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, som indeholder et forbud mod tilstandsændring. Det betyder, at der ikke må foretages aktiviteter på arealerne, der ændrer tilstanden. Hidtidig ekstensiv drift må fortsætte og arealerne kan sædvanligvis ikke genopdyrkes med kornafgrøder mv. Mange af arealerne vil også blive så marginale, at der ikke kan søges grundbetaling. Der kan søges dispensation fra forbuddet hos kommunen.
Mange dyr og planter findes i så få eller små bestande i Danmark eller i EU, at de risikerer at blive udryddet. Derfor har vi fredet dem eller indført anden beskyttelse af visse af dem. De fredede arter og de fleste af bilag IV-arterne er meget krævende ift. deres leveområder og arterne forekommer oftest på arealer, eller i småbiotoper, der kun sjældent eller aldrig har været dyrket. Enkelte arter kan dog relativt hurtigt indfinde sig i, og omkring, søer hvis disse genetableres i landskabet.
Gode løsninger:
Hvis ekstensiveret drift eller braklægning er et resultat af en særlig aftale med myndighederne, har du normalt 1 år efter aftalen til at genoptage dyrkningen inden en evt. § 3-beskyttelse kan gælde. Ønsker du ikke at opdyrke arealet indenfor dette år, men gerne vil opretholde muligheden, så kan du søge om genopdyrkningsret. Er der andre årsager til ekstensivering kan du også ofte søge genopdyrkningsret forud for ekstensiveringen. Genopdyrkningsretten kan sikre, at arealet ikke får status som beskyttet areal omfattet af naturbeskyttelsesloven Genopdyrkningsretten gælder ikke for arealer, der er tinglyst som vådområde-, lavbunds- eller Klima-Lavbundsprojektarealer.
Det er vigtigt at have styr på driftshistorien og kunne dokumentere den, hvis arealet ønskes fastholdt som et produktionsareal. Arealer, der omlægges hyppigere end hvert 7 - 10 år vil almindeligvis ikke blive omfattet af beskyttelse. Arealer, der ligger i græs i mere end 5 år og 6 mdr. i Natura 2000-områder får status som vedvarende græs (se afsnit om græs- og brakarealer) og kan ikke opdyrkes og omlægges til kornafgrøder uden forudgående anmeldelse til kommunen (se afsnit om anmeldeordningen).
Har der indfundet sig fredede arter eller bilag IV-arter kan dette imidlertid hindre at genopdyrkning kan tillades på den del af arealet, hvor de beskyttede arter er til stede. En dispensation til at flytte fredede arter kan søges hos Miljøstyrelsen.
Indfinder der sig væsentlige naturværdier i form af mange værdifulde plantearter, fredede arter eller bilag IV-arter, giver det modsat mulighed for at få opdateret arealets HNV-score og derved opnå muligheden for en alternativ indtægtskilde ved at søge tilskud til Pleje af græs- og naturarealer. Tilskuddets størrelse er størst på ukurante naturarealer, hvor der ikke kan modtages grundbetaling.