Vælg hvilket tiltag du ønsker at gennemføre på arealet:
Græsning er en velegnet og meget anvendt pleje- og driftsform af de § 3-beskyttede naturtyper. Samspillet mellem dyr og planter på lysåbne arealer som enge, overdrev, heder og moser er udviklet gennem flere århundreders ekstensiv udnyttelse af arealerne med græsning og høslæt. I dag henstår en stor andel af de lysåbne naturarealer uden pleje – og dette har direkte konsekvenser for de mange arter af planter, svampe, biller, sommerfugle, fugle og andre smådyr, der er knyttet til dem. Pleje i form af græsning er særlig værdifuld, fordi dyrenes aktivitet giver vegetationen en varieret struktur, diversitet og højde. Dermed bliver der skabt en dynamik, der giver levesteder for utallige arter.
På arealer, der bliver græsset, kommer der en større og mere artsrig blomstring til gavn for bier, svirrefluer og sommerfugle. Solen varmer den lysåbne jordoverflade til gavn for firben og biller. I de åbne pletter, der opstår efter dyrenes tråd, lever en række smådyr, og i kokasserne er der et mylder af møgbiller – til glæde for småfuglene. Græsningen er afgørende for, at der bliver skabt et grundlag for gode levesteder for de planter og dyr, som netop er knyttet til naturarealer som overdrev, heder, ferske enge og strandenge.
Effekten af græsning afhænger af græsningstryk, og -sæson, græsningsdyrenes art og sammensætning og af den aktuelle tilstand på arealet. Planlægningen af græsning bør derfor tage udgangspunkt i det enkelte område. Har du et beskyttet naturareal, hvor du ønsker at igangsætte græsning, kræver det som udgangspunkt ikke dispensation fra § 3, hvis husdyrene alene græsser og opretholder naturtypen, og det sker i overensstemmelse med den drift der har været på arealet hidtil. Sættes andre husdyr, som f.eks. grise, der ikke kun græsser, men også vender i jorden i søgen efter føde, ud på § 3-arealer kan det medføre, at der sker en ændring af tilstanden på det beskyttede areal. I de tilfælde, hvor du ændrer på den nuværende tilstand, kan det kræve en dispensation. Det er f.eks. tilfældet, hvis du vil øge græsningstrykket markant, ønsker tilskudsfodring, hvis du forud for græsningen vil fjerne flere træer og krat eller hvis du vil intensivere dræningen. Læs mere om værdien og effekten af græsning i afsnittet Græsning som pleje og driftsform.
Regler og krav
Alle § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring. Vedligeholdende pleje, der klart tjener til at opretholde tilstanden er tilladt, mens mere indgribende tiltag, naturgenopretning mv. kræver dispensation fra kommunen. Der gives sædvanligvis dispensation til tiltag, der genopretter og forbedrer naturtyperne.
Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår et plejeindgreb kræver dispensation. Spørg derfor kommunen hvis du er i tvivl.
Opsætning af læskure
Dyr skal sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov. Det betyder, at der skal være læskure til rådighed for udegående dyr om vinteren, hvis de naturlige forhold ikke yder en høj grad af beskyttelse, herunder specielt læ og adgang til passende tørt leje. Læs mere i afsnittet Regler for udegående dyr i vinterperioden.
Etablering af landbaserede anlæg til kreaturvanding, opstilling af læskure for kreaturer og fangfolde, der er nødvendige for græsning og høslæt, betragtes på § 3-arealer normalt som så perifere foranstaltninger, at de kan gennemføres uden dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. I nærhed af kyster, fortidsminder, skove og åer, kan der desuden være behov for en dispensation fra bygge- og beskyttelseslinjer. Kontakt kommunen og undersøg i fællesskab, om der er alternative muligheder for placering af læskur, eller om der skal søges en dispensation.
Der er forbud mod at opføre husdyranlæg på husdyrbrug tæt på eller indenfor visse ammoniakfølsomme naturtyper både indenfor og udenfor internationale naturbeskyttelsesområder. Visse læskure defineres som husdyranlæg. Læs mere herom i vejledningen om placering af anlæg på husdyrbrug.
Der kan dog meddeles dispensation til placering af nødvendige husdyranlæg, herunder mindre stalde og læskure, til dyrehold til græsning af naturarealer med henblik på naturpleje. Det er en betingelse at dyreholdet skønnes at fjerne flere næringsstoffer fra arealerne gennem tilvæksten, end der tilføres ved eventuel tilskudsfodring. Læs mere om dette i vejledningen til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens kapitel 5.
Tilskudsfodring
Det er som udgangspunkt kun i hidtidigt omfang tilladt at tilskudsfodre på § 3-arealer eller arealer der er samhegnet med § 3-arealer, da yderligere næringstilførslen kan ændre tilstanden af § 3-området.
Læs mere i afsnittet om Tilskudsfodring.
Økologi og naturpleje
Hvis du er økolog, er der særlige forhold omkring dyr og arealer, som man skal være opmærksom på.
Læs mere i afsnittet Økologi og naturpleje.
Regler for øremærkning
Vær opmærksom på, at der er regler for isætning af øremærker. Det gælder også for kalve født på naturarealer.
Samspil til øvrig landbrugsdrift og jagt
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til græsning og § 3:
Ekstensiv drift kan føre til tilgroning med uønskede plantearter
Tilskud
I den 5-årige tilskudsordning til Pleje af græs- og naturarealer kan der normalt søges tilskud til græsning på § 3-arealerne. Tilskuddet prioriteres efter arealernes naturværdi. Læs mere om tilskud til naturpleje under Natura 2000-projektordningen her.
Relevante links
Miljøstyrelsens hjemmeside om § 3-beskyttede naturtyper
Din Natur - Miljøstyrelsens abonnementstjeneste til ændringer i § 3-registreringen
Græsning.dk – Find græsningsarealer eller dyr til græsning
Landbrugsstyrelsens hjemmeside om tilskudsordningen til pleje af græs- og naturarealer
På § 3-beskyttede arealer som enge, moser, heder og overdrev er høslæt en velegnet, anvendt og tilladt plejeform, der gavner naturen. Hvis slættet bliver foretaget på rette tid, sted og måde, evt. i kombination med græsning får dyr, planter og insekter knyttet til lysåben natur forbedrede føde- og leveforhold, der bliver fjernet næringsstoffer fra arealet til gavn for mange sjældnere plantearter og man forhindrer tilgroning af arealet.
Med høslæt forstås, at plantematerialet slås og fjernes fra arealet. Det en stor fordel for naturarealerne at plantematerialet bliver fjernet, så der ikke ophobes et førnelag som dels fastholder næringsstoffer på arealet og dels hindrer fremspiring af de naturlige planter. Hvis materialet blot slås, og derefter efterlades på arealet, er der tale om en afpudsning.
Det er vigtigt at arealerne kan bære eventuelle maskiner, så værdifulde og beskyttede strukturer, som knolde i knoldkær eller værdifulde ene- og egekrat ikke ødelægges.
Regler og krav
Alle § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring. Plejetiltag, der vedligeholder den beskyttede naturtype er tilladt og derfor kan høslæt genoptages, og ofte igangsættes uden at der skal søge dispensation. Større indgreb, der kan ændre tilstanden på arealerne væsentligt er ikke tilladt uden forudgående dispensation. Det er f.eks. tilfældet, hvis du forud for driften vil fjerne flere træer og krat, eller hvis du vil intensivere dræningen. Der gives sædvanligvis dispensation til tiltag, der genopretter og forbedre naturtyperne.
Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår et plejeindgreb kræver dispensation. Spørg kommunen hvis du er i tvivl eller det er flere år siden, der sidst har været taget slæt på arealerne.
Bemærk, at slåning/høst af tagrør ikke må foregå udenfor perioden 1. november til 29. februar uden tilladelse fra Miljøstyrelsen.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til høslæt og § 3:
Tilskud
I den 5-årige tilskudsordning til Pleje af græs- og naturarealer kan der normalt søges tilskud til slæt på § 3-arealer. Tilskuddet prioriteres efter arealernes naturværdi. Der er regler for, hvornår arealerne må hhv. slås og afpudses. Få et overblik over ordningen på www.plejegræs.dk.
Relaterede links
3-beskyttede biotoper er vigtige føde- og levesteder for mange arter, lige fra det jagtbare vildt til sjældne og specialiserede arter af fugle, svampe, planter og dyr. Ved at pleje og forbedre kvaliteten af biotoperne skaber man dermed bedre forhold for vildtet og kan øge naturkvaliteten på sin ejendom.
En af de bedste løsninger for at opnå synergi mellem den beskyttede natur og vildtpleje er ved at iværksætte græsning. Især nogle jægere kan være nervøse for, at naturgræsning ødelægger jagten, hvilket ofte bruges som begrundelse for, at man ikke ønsker græsning af et naturareal. Praktiske erfaringer viser dog, at den negative effekt kan afbødes, hvis græsningen sker under hensyntagen til vildtet. Med omtanke vil det i langt de fleste tilfælde tværtimod være til fordel for vildt og jagt, at et areal bliver plejet ved græsning. Det skyldes at græsningen skaber bedre fødegrundlag også for mange af de jagtbare arter, ikke mindst giver græsningen en bedre kvalitet af vinterføde for græssende vildt. Læs mere i afsnittet Samspil mellem jagt og græsning.
Regler og krav
Alle § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændringer og biotop- og vildtpleje på § 3-arealer er derfor kun tilladt i det tjener til at opretholde den beskyttede naturtilstand, for eksempel ved græsning eller høslæt. Det betyder bl.a., at du ikke må etablere vildtstriber, tilplante, dræne, grave eller oprense vandhuller uden dispensation til dette. Det er som udgangspunkt heller ikke tilladt at fodre ænder i beskyttede vandhuller og søer.
Vedligeholdende pleje, der klart tjener til at opretholde tilstanden er tilladt, men mere indgribende tiltag kræver dispensation fra kommunen. Der gives sædvanligvis dispensation til tiltag, der genopretter og forbedrer naturtyperne. Det kan dog være vanskeligt at vurdere, hvornår et plejeindgreb kræver dispensation så spørg kommunen hvis du er i tvivl.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til biotop- og vildtpleje:
Tilskud
I den 5-årige tilskudsordning ”Pleje af græs- og naturarealer” kan der normalt søges tilskud til græsning på § 3-arealerne. Tilskuddet prioriteres efter arealernes kendte naturværdi. Læs mere om tilskud til naturpleje i afsnittet 5 årigt tilsagn til pleje af græs- og naturarealer. Læs også mere på www.plejegræs.dk.
Relaterede links
Læs mere om jagt og naturpleje i afsnittet Samspil mellem jagt og græsning.
Vandløb rummer levesteder og føde for både dyr, insekter og planter, og ved vandløbsvedligeholdelse påvirkes vandløbets dyre- og planteliv på forskellig vis. Hvis man vil genskabe vandløb som levesteder for en varieret og artsrig plantevækst og et rigt dyreliv, er det væsentligt med en nænsom vedligeholdelse, hvis de fysiske rammer og afvandingsinteresserne tillader det.
Forholdene i vandløbet kan forbedres på flere måder: udlæg af dyrkningsfri bræmmer og skånsom vedligeholdelse af vandløbsbredder kan reducere erosion og mindske tilførsel af næringsstoffer til vandløbet, plantning af spredte træer langs vandløbet skaber variation og nedsætter opvarmning af vandet og nogle steder kan der være behov for at udlægge sten og grus, for at genskabe gode yngleområder for vandløbsfaunaen, samt fjerne evt. spærringer, der hindrer fiskenes og andre dyrs passage op i vandløbene. Den type restaurering vil dog kræve, at man forinden søger dispensation hos kommunen.
Af hensyn til afvandingsinteresserne kan der være et ønske om at foretage løbende vandløbsvedligeholdelse. Vandløbsvedligeholdelse i § 3-beskyttede vandløb skal udføres som sædvanligt i pågældende vandløb, idet man ikke må ændre vandløbets tilstand. Vedligeholdelsen skal dermed udføres på tilnærmelsesvis samme måde, på samme tid og det samme antal gange i løbet af året. Vandløbsvedligeholdelse i offentlige vandløb skal ske i overensstemmelse med angivelserne i de vedtagne vandløbsregulativer.
Regler og krav
Alle § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring. Vedligeholdende pleje, der klart tjener til at opretholde tilstanden er tilladt, men mere indgribende tiltag, naturgenopretning mv. kræver dispensation fra kommunen.
Uafhængigt af om et vandløb er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 er offentligt eller privat, må der gerne udføres vandløbsvedligeholdelse i vandløbet, hvis vedligeholdelsen udføres som man plejer, idet man ikke må ændre vandløbets tilstand. Vedligeholdelsen skal dermed udføres på tilnærmelsesvis samme måde, på samme tid og det samme antal gange i løbet af året.
Vandløbsvedligeholdelse i offentlige vandløb skal følge de vedtagne vandløbsregulativer. Er du i tvivl om et vandløb er offentligt eller privat, eller hvad du har ret eller pligt til, så kontakt kommunen, som er vandløbsmyndighed. Kommunens medarbejdere kan også udlevere vandløbsregulativer eller fortælle, hvor man kan finde dem på kommunens hjemmeside.
- 3-beskyttede enge, moser og andre beskyttede naturtyper langs vandløbet er også omfattet af forbud mod tilstandsændringer. Derfor skal man undgå at vedligeholdelsen af vandløb medfører, at man ændrer tilstanden på de tilstødende naturområder, f.eks. ved kørsel med maskiner eller ændring af hydrologien.
Kommunen vil altid være behjælpelig med at afklare spørgsmål om beskyttede naturområder og vandløbsvedligeholdelse. Ofte er der megen nyttig information at hente på de kommunale hjemmesider.
Små søer og vandhuller skaber variation i landskabet, rummer yngle- og levesteder for en lang række planter og dyr knyttet til vand og leverer samtidig føde, drikkevand og badesteder til mange landlevende dyr. Søer og vandhuller, der er vanddækkede hele året, er en vigtig småbiotop, men også midlertidige vandhuller har stor betydning for bl.a. insekter, padder og andre smådyr, som tåler udtørring fra tid til anden.
Ved at etablere vandhuller, både permanente og midlertidige, kan man dermed tiltrække mere liv til et område, hvilket på sigt kan føre til en forbedring af naturkvaliteten på ejendommen.
Hvis der etableres vandhuller i tilknytning til eksisterende beskyttet natur, kan det have en gavnlig effekt for naturen i hele området. I nyetablerede vandhuller vil der allerede i løbet af de første år blive udviklet et naturligt dyre- og planteliv. Derfor er etablering af vandhuller et naturtiltag, hvor man hurtigt ser et konkret resultat ift. at skabe nye levesteder. Vandhuller nær eksisterende § 3-arealer kan øge og gavne det samlede naturindhold i hele området.
Regler og krav
Nyetablerede vandhuller med et vandspejl på over 100 m2 bliver derfor normalt også omfattet af en § 3-beskyttelse i løbet af 1 – 2 år efter etablering. Vandhuller etableret som et tilskudsberettiget småbiotop i medfør af landbrugsstøttereglerne, kan dog være undtaget §3-beskyttelsen, hvis der bliver gjort brug af genopdyrkningsretten på landbrugsarealer, den såkaldte ’1-års-regel’.
Etablering af vandhuller kræver en landzonetilladelse, derfor bør du altid kontakte kommunen inden du går i gang med gravearbejdet. Hos kommune kan du også få afklaret om der er tale om et beskyttet areal, samt få gode anbefalinger til etableringen.
På § 3-beskyttede arealer, må du ikke ændre tilstanden. Det betyder, at du f.eks. ikke må grave et vandhul på et § 3-beskyttet areal, fordi det ændrer en beskyttet naturtype og kan få konsekvenser for de planter og dyr, der er knyttet til området. Du må heller ikke oprense eller udvide eksisterende vandhuller, der er omfattet af § 3 uden forudgående dispensation. Heller ikke selvom du umiddelbart selv vurderer, at det vil være et naturforbedrende tiltag. Det er heller ikke tilladt at fodre ænder i beskyttede vandhuller og søer.
Hvis vandhuller bliver etableret med tilskud til etablering af mindre vådområder, bliver der stillet en række krav for at sikre de bedste forudsætninger for at skabe et vandhul med høj naturværdi.
Læs også afsnittet om Naturbeskyttelseslovens § 3.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til vandhuller.
- Lavtliggende og våde uudnyttede arealer og eksisterende søer er meget ofte omfattet af naturbeskyttelseslovens forbud mod tilstandsændring
- De hyppigste § 3-overtrædelser i naturplejen sker ved tiltag relateret til søer, tilplantning og vandstandsregulering samt rydning af vegetationen
Tilskud
Der kan søges tilskud til etablering af mindre vådområder (vandhuller). Der bliver ikke givet tilskud til etablering af vådområder på arealer, der er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven, da disse områder allerede har høj naturværdi (eksempelvis eksisterende søer og vandhuller, moser, ferske enge, strandenge og overdrev). Afhængig af antallet af ansøgere og godkendte projekter vil tilskuddet være mellem 12.000 og 15.000 kr. pr. projekt. Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside.
Relaterede links
Om erfaringer med etablering af ny natur og erstatningsnatur
En række arter skaber problemer for den § 3-beskyttede natur, og bør bekæmpes: Problemarter, f.eks. lysesiv, gyvel og ørnebregne, er almindelige hjemmehørende arter, der under visse forhold optræder så massivt at det reducerer både natur- og foderværdi på græs- og naturarealer, invasive arter, f.eks. kæmpe-bjørneklo, rynket rose og glansbladet hæg, udkonkurrerer naturligt hjemmehørende arter og optræder af og til så massivt, at naturtyperne nærmest forsvinder.
En del af de uønskede arter er allerede så udbredte og veletablerede på visse lokaliteter, at blot det at holde bestanden nede er omfattende. Det er derfor vigtigt at være hurtigt ude og iværksætte bekæmpelsestiltag, så snart arterne dukker op.
Regler og krav
For at sikre en effektiv indsats mod kæmpe-bjørneklo, kan kommuner vedtage indsatsplaner, der kan påbyde lodsejere at sikre en effektiv bekæmpelse af invasive plantearter. Bekæmpelse af invasive arter og problemarter er gavnligt for naturarealerne og tilladt i det omfang det plejer og opretholder den beskyttede naturtilstand på det beskyttede areal, for eksempel ved græsning og høslæt, samt mindre rydninger. Du må ikke lave mere indgribende tiltag, der kan ændre tilstanden på de beskyttede arealer uden forudgående dispensation. Heller ikke selvom bekæmpelsen er en pligt, og det vil være et naturforbedrende tiltag. Der skal også søges dispensation til omfattende kemisk bekæmpelse på § 3-beskyttede arealer, og altid søges dispensation til kemisk bekæmpelse på arealer, hvor du har tilsagn om tilskud til Pleje af græs- og naturarealer.
Hvis du ønsker at anvende kemisk bekæmpelse, så snak med kommunen om, hvorvidt det kræver en forudgående dispensation og under hvilke forhold de evt. vil tillade en kemisk bekæmpelse. Husk desuden kun at bruge sprøjtemidler godkendt til formålet, dvs. godkendt til brug på udyrkede arealer eller specifikt til brug mod kæmpe-bjørneklo. De godkendte anvendelsesområde fremgår af etiketten til midlerne.
Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår et plejeindgreb kræver dispensation. Spørg derfor kommunen hvis du er i tvivl.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til bekæmpelse af invasive arter og problemarter:
Ekstensiv drift kan føre til tilgroning med uønskede plantearter
Tilskud
I den 5-årige tilskudsordning ”Pleje af græs- og naturarealer” kan der normalt søges tilskud til græsning på § 3-arealerne. I tilsagnsbetingelserne er der forbud mod brug af kemiske bekæmpelsesmidler. Tilskuddet prioriteres efter arealernes naturværdi. Læs mere om tilskud til pleje af græs og naturarealer i afsnittet tilskud til naturpleje.
Relaterede links
Læs mere om § 3 her og på Miljøstyrelsens hjemmeside
Om 5-årigt tilskud til pleje af græs- og naturarealer på www.plejegræs.dk
Opvækst af træer og buske er som følge heraf en trussel på mange lysåbne § 3-beskyttede naturarealer, og rydning kan derfor være gavnligt og tilladt i det omfang det plejer og opretholder den beskyttede naturtilstand, ved for eksempel at fjerne arter som glansbladet hæg, gyvel eller rødgran. Efter driftlovens bestemmelser skal det sikres, at træer og buske ryddes således, at de ikke bliver mere end 5 år gamle, hertil er der visse undtagelser. På de tørre naturtyper giver rydning desuden plads til lys- og varmeelskende dyre- og plantearter og de fugtige naturtyper får ved rydning bedre kår, idet en større mængde regnvand når jordoverfladen, når det ikke fanges i grene og på stammer samtidig med at fordampningen fra arealet mindskes.
Da enkeltstående træer og buske samt ældre krat og småskove kan have stor værdi som levested og fødekilde for mange arter, er det dog vigtigt at vurdere ud fra de lokale forhold, om der er behov for en fuldstændig rydning eller snarere tynding/pleje af opvæksten. Du må desuden ikke lave en mere gennemgribende rydning og naturgenopretning uden først at søge dispensation.
Regler og krav
Alle § 3-beskyttede arealer er omfattet af et forbud mod tilstandsændring. Vedligeholdende pleje, der klart tjener til at opretholde tilstanden er tilladt, men mere indgribende tiltag, naturgenopretning mv. kræver dispensation fra kommunen. Der gives sædvanligvis dispensation til tiltag, der genopretter og forbedre naturtyperne.
Vær opmærksom på, at rydning af visse arealer, beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, ikke nødvendigvis kan tillades, eller kun kan tillades delvist under særlige vilkår. Det er f.eks. tilfældet, hvis der er gamle enebærbuske, egetræer m.m. på overdrev og heder, eller hvis der er tale om sumpskove som pilekrat, aske- og elleskove og skovbevoksede tørvemoser. Disse naturtyper og strukturer kan have store naturværdier og være beskyttede og ønsket fastholdt, som de er.
Ligeledes kan f.eks. pilekrat have et højt naturindhold og være levested for en række arter. Derfor er det vigtigt at søge dispensation før rydninger igangsættes. Det kan ofte være vanskeligt at vurdere, hvornår et plejeindgreb kræver dispensation. Spørg derfor kommunen hvis du er i tvivl.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til rydning på § 3:
Alle landbrugsarealer, også arealer under visse projektordninger, skal holdes ryddet for opvækst af buske og træer over 5 år i medfør af driftslovens bestemmelser.