Vælg hvilket tiltag du ønsker at gennemføre på arealet:
Biotoper som levende hegn, remiser, gamle enkeltstående træer, vandhuller og fugtige områder, stengærder, grøftekanter, udyrkede småarealer etc. er vigtige føde- og levesteder for mange arter, lige fra det jagtbare vildt til sjældne og specialiserede arter af fugle, svampe, planter og dyr. Ved at pleje og forbedre kvaliteten af biotoperne skaber man dermed bedre forhold for vildtet og kan samtidig øge naturkvaliteten på sin ejendom.
På opdyrkede landbrugsarealer kan det være oplagt at igangsætte biotop – og vildtplejetiltag, da tiltagene kan være gavnlige for, og give mulighed for, at skabe nye levesteder for agerlandets arter. Bræmmer eller vildtagre placeret langs beskyttet natur eller andre ekstensive arealer, kan både skabe en randzone der beskytter naturen mod afdrift, samtidig med at vildtet får flere steder at finde føde i de dyrkede marker. En god placering kan samtidig medvirke til at forbedre arronderingen af omdriftsarealerne.
Bemærk at grundbetaling fastholdes hvis der udlægges småbiotoper i medfør af de nye regler under den nuværende landbrugsreform for perioden 2023-2027. Læs mere i Vejledning om direkte arealstøtte på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.
Regler, krav og tilskud
På arealer i omdrift kan der etableres småbiotoper, under grundbetaling, som markvildtstiltag (f.eks. insektvolde, kortholdte græsstriber/urørte græsstriber, striber med vildtblandinger, lærkepletter og barjordsstriber) på op til 20 pct. af marken. Samlet set må småbiotoper udgøre op til 20 pct. af markens areal og den enkelte småbiotop må ikke udgøre mere end 1 ha. Det er tilladt at etablere flere småbiotoper på en mark, hvis de placeres med en afstand på mindst 5 m.
Læs mere om reglerne for småbiotoper og andre ikke-produktive elementer og arealer i Vejledning om grundbetaling og Vejledning om konditionalitet i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.
Har du et ønske om at udlægge større arealer til gavn for særligt bestøvende insekter, kan du etablere en hel mark med blomsterbrak og samtidig få grundbetaling eller ekstra tilskud gennem bioordningen biodiversitet og bæredygtighed. Læs mere i Vejledning om grundbetaling samt Vejledning om bioordningen biodiversitet og bæredygtighed Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.
Hvis der etableres mere permanente biotop – og vildtplejetiltag som f.eks. hegn og remiser, kan de også opnås tilskud som småbiotoper.
Såfremt du tilplanter arealer, der ikke anmeldes som småbiotoper, så husk at anmelde dem som skov.
Små søer og vandhuller skaber variation i landskabet, rummer yngle- og levesteder for en lang række planter og dyr knyttet til vand og leverer samtidig føde, drikkevand og badesteder til mange landlevende dyr. Søer og vandhuller, der er vanddækkede hele året, er en vigtig småbiotop, men også midlertidige vandhuller har stor betydning for bl.a. insekter, padder og andre smådyr, som tåler udtørring fra tid til anden.
Vandhuller kan etableres på arealer i omdrift. I nyetablerede vandhuller indvandrer der hurtigt et naturligt dyre- og planteliv. Ofte fordi især fugle bringer fiskeæg og vandplanter med fra andre vandhuller. Selv vandhuller i dyrkede områder, kan have et relativt højt og altid markant anderledes naturindhold end de omgivende områder. Et rigt vandhulsliv er betinget af de rette fysiske forhold, samt en fornuftig vandkvalitet. I intensivt dyrkede områder finder man normalt den bedste vandkvalitet i de vandhuller der ligger højt i terrænet.
Kvaliteten af vandhullet som levested for en række arter bliver forbedret, hvis der er mulighed for at oversvømme nærliggende arealer. I disse lavvandede arealer bliver vandet lunt om foråret og det er hovedparten af insekterne og padderne afhængige af. Når der anlægges vandhuller i dyrkede marker, er det en god ide, også at afsætte dyrkningsjord til en bufferzone omkring vandhullet, så forstyrrelsen fra de omkringliggende marker minimeres mest muligt. Mange af de jagtbare arter, herunder bekkasiner og ænder findes også i større antal i disse områder da fødeudbuddet er stort.
Regler og krav
Vandhuller over 100 m2 bliver normalt omfattet af en § 3-beskyttelse i løbet af få år.
Etablering af vandhuller kræver en forudgående landzonetilladelse.
Hvis vandhuller bliver etableret med tilskud til etablering af mindre vådområder, bliver der stillet en række krav for at sikre de bedste forudsætninger for at skabe et vandhul med høj naturværdi.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til vandhuller.
Tilskud
Der kan søges tilskud til etablering af mindre vådområder (vandhuller). Der bliver ikke givet tilskud til etablering af vådområder på arealer, der er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven da disse områder allerede har høj naturværdi (eksempelvis eksisterende søer og vandhuller, moser, ferske enge, strandenge og overdrev). Afhængig af antallet af ansøgere og godkendte projekter vil tilskuddet være mellem 12.000 og 15.000 kr. pr. projekt.
Læs mere på Naturstyrelsens hjemmeside.
Relaterede links
Vand og våde områder skaber variation i landskabet og rummer levesteder og føde for både dyr, insekter og planter. Adskillige arter er knyttet til overgangen fra vådt til tørt, og ved at (gen-) etablere moser, vådområder og fugtige enge kan man dermed tiltrække mere liv til et område, hvilket på sigt kan føre til en forbedring af naturkvaliteten.
Etablering af vådområder og lavbundsprojekter kan omfatte både intensivt og ekstensivt drevne landbrugsarealer. Alt efter projekttype er især områder, der tidligere har været våde områder eller lavbundsarealer, velegnede, men også andre typer af arealer, f.eks. fugtige lavninger i marker, vil kunne opnå stor naturmæssig værdi ved at blive (gen-) oprettet som våde områder.
Udover at gavne forholdene for biodiversiteten er målet med vådområdeprojekterne at fjerne kvælstof og/eller fosfor fra vandmiljøet, mens det primære mål med lavbundsprojekterne er at nedsætte udledningen af drivhusgasser og samtidig nedsætte udledningen af kvælstof til søer og vandløb. Begge typer projekter skal ligge i områder, der enten er udpeget til at have enten kvælstof- eller fosforreduktionsbehov, eller som ligger på kulstofrige lavbundsjorde (tørvejorder). Har man arealer, der vurderes at være velegnede til at indgå i et vådområde- eller lavbundsprojekt, kan man henvende sig til kommunen eller Naturstyrelsen for at høre om, hvilke muligheder der helt konkret kunne være for de pågældende arealer.
Regler og krav
Ved gennemførelse af et vådområdeprojekt tinglyses det, at arealerne permanent skal henligge som vådområde og fastholdes som græs- eller naturarealer. For lavbundsprojekter gælder, at arealerne permanent skal henligge som lavbundsområde med ændret afvanding. Derfor vil der med tiden indfinde sig vilde dyr og planter, der må forventes at føre til, at området bliver helt eller delvist omfattet af en beskyttelse som § 3-beskyttet mose, sø og/eller eng.
Et vådområde- eller lavbundsprojekt kræver en forudgående landzonetilladelse.
Deltager man i et vådområde- eller lavbundsprojekt, er det vigtigt nøje at overveje at indgå i en eventuel jordfordeling, orientere sig om hvad kompensationsmulighederne er, og helt generelt vurdere fordele og ulemper.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til vådområde- og lavbundsprojekter:
Tilskud
Der findes pt. følgende muligheder for tilsagn til etablering eller genoprettelse af våde områder eller lavbundsarealer: Projektstøtteordningen for kvælstofvådområder, projektstøtteordningen for fosforvådområder,lavbundsprojektordningen og Klima-Lavbundsordningen.
Det er kun kommunerne, der kan søge tilskud til fosforvådområder. Både kommuner og Naturstyrelsen kan søge tilskud til lavbundsprojekter eller til etablering af vådområdeprojekter, hvor formålet er fjernelse af kvælstof. Både kommuner, private lodsejere og naturfonde kan søge tilskud til Klima-Lavbundsprojekter. Læs mere om tilskudsordningerne for lavbundsprojekter og kvælstof- og fosforvådområder i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide og på Miljøstyrelsens hjemmeside. Oplysninger om Klima-Lavbundsordningen findes på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Under visse forudsætninger kan du også modtage grundbetaling på projektarealet og/eller tilskud til naturpleje. Læs mere i Vejledning om grundbetaling og grøn støtte i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide eller på plejegræs.dk.
Relaterede links
Om statslige tilskud til vådområdeprojekter og lavbundsprojekter på www.vandprojekter.dk
Om Naturbeskyttelseslovens § 3
Om erfaringer med etablering af ny natur og erstatningsnatur
Braklægning og ekstensiv drift kan være en god måde at tilføre det dyrkede landskab variation og skabe bedre vilkår for småpattedyr, fugle, insekter og planter knyttet til det åbne land. De marginale omdriftsarealer på tørre/sandede arealer og i fugtige lavninger vil typisk også være de arealer, der hurtigst kan opnå værdi for dyr og planter ved ekstensivering af driften.
Lægges brakken eller anden ekstensiv drift på arealer langs småbiotoper, f.eks. levende hegn og diger, eller op ad eksisterende natur vil det udover at give naturområdernes arter mere plads være med til at beskytte arealerne mod gødning og sprøjtemidler fra den omgivende drift. En god placering kan samtidig medvirke til at forbedre arronderingen af øvrige omdriftsarealer.
I områder, hvor der skal igangsættes en indsats, vil det være oplagt, at tage udgangspunkt i de områder, som allerede er udlagt med ekstensiv drift. Det kan f.eks. være arealer omfattet af et 20-årigt tilsagn om udtagning eller pleje, eller arealer omfattet af en genopdyrkningsret.
Samspil til øvrig landbrugsdrift
Miljøstyrelsen har udarbejdet en oversigt over samspillet mellem naturpleje og regler for den øvrige landbrugsdrift. Du kan i oversigten læse om de emner, der er relevante i forhold til braklægning og ekstensivering af arealer i omdrift:
Tilskud
Braklægning enten som almindelig brak eller til opfyldelse af GLM8-normen eller under bioordningen biodiversitet og bæredygtighed, er en mulighed for at ekstensivere arealerne og samtidig opretholde tilskud til grundbetaling. Læs mere i Vejledning om grundbetaling, Vejledning om konditionaltiet, miljøområdet og Vejledning om bioordningen biodiversitet og bæredygtighed i Landbrugsstyrelsens tilskudsguide.
Under ordningen ”Beskyttelsesforanstaltninger til sikring af drikkevand” kan der søges tilskud til permanent at ekstensivere driften i områder, der ligger inden for et strategisk vigtigt drikkevandsområde eller inden for et indvindingsopland til en almen vandforsyning. Der tinglyses en servitut på tilsagnsarealet med de forpligtigelser (såsom ophør af sprøjtning og evt. også ophør af dyrkning og gødskning), der er blevet kompenseret for. Ordningens formål er beskyttelse af grundvandet mod forurening.