Vælg hvilket tiltag du ønsker at gennemføre på arealet:
De gamle småbiotoper holder landskabet sammen. Det er her agerlandets arter primært finder føde og skjul, men også yngle- og overvintringssteder. Græsning er en velegnet naturplejemetode for småbiotoper af en hvis størrelse såsom på skrænter, krat og småskov, og såfremt småbiotoperne ligger i forbindelse med øvrige græsningsegnede arealer. Græsning ændrer på plantesammensætningen og medfører bl.a. en mere artsrig blomstring og dyrenes færden skaber variation i jordbundens næringsindhold og topografi, hvilket er med til at give stor forskellighed i leve- og fødemuligheder og gode vilkår for lys- og varmeelskende arter.
Effekten af græsning afhænger af græsningstryk, og -sæson, græsningsdyrenes art og sammensætning og af den aktuelle tilstand på arealet. Planlægningen af græsning bør derfor tage udgangspunkt i det enkelte område.
Nye småbiotoper i form af hegn, remiser, vandhuller og små udyrkede områder, bliver ofte etableret eller plejet med henblik på at fremme de jagtbare arter. Hvis der afsættes plads til bræmmer omkring hegn, vandhuller m.m. vil det ofte fremme naturindholdet i småbiotopen. En større afstand til selve dyrkningsfladen kan være med til at mindske en direkte negativ påvirkning fra dyrkningsfladen. Læs også afsnittet om Jagt og naturpleje.
I medfør af den nuværende landbrugsreform for periode 2023-2027 er der givet øget muligheder, for at udlægge nye småbiotoper på landbrugsarealerne uden risiko for at miste grundbetalingen, med henblik på at forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne. Der er mulighed for at op til 20 pct. af markens areal kan udelades fra landbrugsaktiviteter, hvis de registreres som småbiotoper under grundbetalingen, hvor de højst må være 1 ha stor. Hvis småbiotoperne indgår i GLM8-normen må de udgøre op til 50 pct. af markens areal og hvis småbiotoper udlægges som følge af bioordningen biodiversitet og bæredygtighed må de udgøre hele markens areal. Hver enkelt småbiotop må højst udgøre 1 ha., og hvis der udlægges flere småbiotoper indenfor samme mark skal der være en afstand på mindst 5 meter mellem småbiotoperne. Passagen på de 5 meter skal kunne anvendes landbrugsmæssigt med udførelse af landbrugsaktiviteter, f.eks. slåning eller græsning. Når småbiotoper indgår i GLM8-normen eller i bioordningen biodiversitet er det pålagt at småbiotopen ikke må anvendes landbrugsmæssigt hele kalenderåret, dvs. der i den periode hverken må dyrkes, tages slæt eller græsning. Græsning er dog tilladt alene i det tilfælde, hvor en småbiotop består af mindst 75 pct. træer og buske.
GLM-fortidsminder i medfør af gravhøje mv. skal i medfør af EU-reglerne fastholdes og vedligeholdes. Græsning er tilladt så længe græsningen ikke medfører at elementet bliver beskadiget eller ødelagt.
Regler og krav
For langt de fleste småbiotoper er pleje med græsning ikke relevant, men f.eks. gravhøje bliver i nogle tilfælde græsset i sammenhæng med omkringliggende græs- og naturarealer. Græsning af gravhøje og fredede fortidsminder er tilladt, men pas på, at græsningstrykket ikke bliver for hårdt, da det kan give store slidskader. Selv lette dyr som får, kan forvolde skader på plantedækket. Er der træer på gravhøjen, vil fårene ofte lægge sig i skyggen eller gnubbe sig op ad træerne, hvorved der kan opstå skader på plantedækket.
Skader på plantedækket på fortidsminder, der er GLM-landskabselementer kan medføre sanktioner ved kontrol med konditionalitet.
Modsat kan græsning være med til at sikre, at fortidsminderne bliver holdt lysåbne. Derfor er det vigtigt at finde et passende græsningstryk på fortidsminderne.
Tilskud
I medfør af den nuværende landbrugsreform for perioden 2023-2027 kan der opnås tilskud til etablering af småbiotoper under bioordningen biodiversitet og bæredygtighed, hvor græsning dog kun må finde sted hvis småbiotoper er tilgroet med mindst 75 pct. træer og buske.
Derudover er ikke specielle tilskud målrettet til pleje med græsning af småbiotoper, men i den 5-årige tilskudsordning til ”Pleje af græs- og naturarealer” kan der søges tilskud til græsning på arealer med et vist naturindhold. Tilskuddet prioriteres efter arealernes naturværdi. Er der fundet bilag IV-arter på et areal, er det med til at hæve sandsynligheden for at få tilskud, da bilag IV-arter, hæver HNV-scoren (High Nature Value). HNV-scoren bruges som kriterie for prioritering af ansøgere.
Småbiotoper som levende hegn, remiser, gamle enkeltstående træer, vandhuller og fugtige områder, stengærder, grøftekanter, udyrkede småarealer etc. er vigtige føde- og levesteder for mange arter, lige fra det jagtbare vildt til sjældne og specialiserede arter af fugle, svampe, planter og dyr. Ved at pleje og forbedre kvaliteten af biotoperne skaber man dermed bedre forhold for vildtet og kan øge naturkvaliteten på sin ejendom. Hvilket også er årsagen til at der i medfør af den nuværende landbrugsreform for perioden 2023-2027 gives nye muligheder for netop at oprette småbiotoper på landbrugsarealerne.
De gamle småbiotoper holder landskabet sammen. Det er her agerlandets arter primært finder føde og skjul, men også yngle- og overvintringssteder. Småbiotoperne har fået tid og ro til at udvikle sig over lang tid, og indeholder derfor en stor variation af levesteder. Det er områder, som tilgodeser krav til levesteder for en bred vifte af arter, lige fra det jagtbare vildt, til langt mere sjældne og specialiserede arter af fugle, svampe, planter og dyr.
Nye småbiotoper i form af hegn, remiser, vandhuller og små udyrkede områder, bliver ofte etableret eller plejet med henblik på at fremme de jagtbare arter. Hvis der afsættes plads til bræmmer (der må græsses eller afslås) omkring hegn, vandhuller m.m. vil det ofte fremme naturindholdet i småbiotopen. En større afstand til selve dyrkningsfladen kan være med til at mindske en direkte negativ påvirkning fra dyrkningsfladen. Læs også afsnittet Jagt og naturpleje.
Regler og krav
Småbiotoper som levende hegn, markskel m.m. er ikke beskyttet, medmindre der er tale om egentlige naturområder omfattet af naturbeskyttelsesloven. Dog er alle vandhuller på 100m2 og derover, samt vandløb, der er udpeget som § 3 vandløb, beskyttede. Desuden er gravhøje, sten- og jorddiger og andre fortidsminder omfattet af beskyttelse iht. museumsloven.
I medfør af den nye landbrugsreform for perioden 2023-2027 gives nye muligheder for at fastholde grundbetalingen hvis der udlægges nye småbiotoper på landbrugsarealerne foruden der også kan opnås ekstra tilskud for de småbiotoper der udlægges ud over GLm8-normen. Dette vil være medvirkende til at småbiotoper i højre omfang end nu udlægges og fastholdes på landbrugsarealerne. I medfør af GLM8-normen bliver der endvidere også mulighed for at anvende markkrat til opfyldelse af kravet, hvilket som noget nyt også bliver berettiget til grundbetaling.
Småbiotoper der bliver udlagt i medfør af GLM8 eller bioordningen ”biodiversitet og bæredygtighed” er pga. helårlige forpligtelser omfattet af §2 i naturtypebekendtgørelsen, hvor der gælder, at landbruger har 1 år efter endt forpligtelse til at bringe arealer ind i driften igen, hvis det er det som ønskes. Derudover er der mulighed for at anmode kommunen om permanent genopdyrkningsret, såfremt arealet ikke i forvejen er omfattet af §3 efter naturbeskyttelsesloven.
Småbiotoper er defineret som små uopdyrkede eller vanddækkede arealer. Det kan være mere eller mindre permanente biotoper som f.eks. levende hegn, stengærder, markskel, grøftekanter og vandløb, vandhuller, udyrkede små områder på tør eller fugtigt bund, krat og småskove eller remiser, samt gravhøje og enkeltstående træer.
En række dyre- og plantearter kan skabe problemer for naturen i biotoperne, og bør bekæmpes inden deres tilstedeværelse går ud over naturkvaliteten: problemarter er almindelige hjemmehørende arter, der under visse forhold optræder så massivt at det reducerer både natur- og foderværdi på græs- og naturarealer; invasive arter udkonkurrerer naturligt hjemmehørende arter og optræder af og til så massivt, at naturtyperne nærmest forsvinder.
Visse steder er uønskede arter allerede så udbredte og veletablerede, at blot det at holde bestanden nede er omfattende. Det er derfor vigtigt at være hurtigt ude og iværksætte bekæmpelsestiltag, så snart arterne dukker op.
Regler og krav
Bekæmpelse af invasive arter og problemarter på småbiotoper er ikke begrænset af særlige hensyn, medmindre arealet er omfattet af en § 3-beskyttelse, eller der er fredede arter eller bilag IV-arter på arealet.
Vær opmærksom på, at mange småbiotoper udgør vigtige levesteder for plante- og dyreliv. Småbiotoper herunder diger, levende hegn, skrænter og enkeltstående gamle træer kan udgøre noget af den vigtigste natur på en ejendom. Valg af bekæmpelsesmetode kan være meget afgørende for hvilket naturindhold, der er tilbage, når arbejdet er udført. Det er derfor vigtigt, at vurdere det aktuelle naturindhold i småbiotopen inden bekæmpelsen igangsættes. Det er desuden vigtigt, at man har taget stilling til retablering af arealet hvis det er store flader der ryddes for invasive arter.
Relaterede links
Læs også afsnittet om bekæmpelse af invasive arter og problemarter
Link til bekæmpelse af invasive arter på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Småbiotoper er uforstyrrede områder uden landbrugsaktivitet, som f.eks. levende hegn, stengærder, markskel, grøftekanter og vandløb, vandhuller, udyrkede små områder på tør eller fugtigt bund, krat og småskove eller remiser, samt gravhøje og enkeltstående træer.
Opvækst af træer og buske er en trussel på mange af de lysåbne småbiotoper, og rydning kan derfor være en glimrende måde at gøre noget godt for naturindholdet. På de tørre arealer giver rydning plads til lys- og varmeelskende dyre- og plantearter og fugtige områder får bedre kår, idet en større mængde regnvand når jordoverfladen, når det ikke fanges i grene og på stammer samtidig med at fordampningen fra arealet mindskes.
På nyligt tilgroede småbiotoper vil rydning sandsynligvis være en god hjælp for naturkvaliteten. Da enkeltstående træer og buske samt ældre krat og småskove kan have stor værdi som levested og fødekilde for mange arter, er det dog vigtigt at vurdere ud fra de lokale forhold, om der er behov for en fuldstændig rydning eller snarere tynding/pleje af opvæksten.
Småbiotoper, der indgår i GLM8-norm eller indgår i bioordningen biodiversitet og bæredygtighed må ikke ryddes, så længe de indgår i opfyldelsen heraf.
Regler og krav
Småbiotoperne må i en række tilfælde kun ryddes under særlig hensyn. Nogle af småbiotoperne, særligt diger og hule gamle træer, kan i særlige tilfælde være raste- og yngleområder for bilag IV-arter som f.eks. flagermus eller andre fredede arter. I de tilfælde må de ikke uden videre ryddes.
Sten- og jorddiger og fortidsminder er beskyttede. På diger er der et generelt forbud mod tilstandsændring, vedopvækst på diger skal fjernes skånsomt og på fortidsminder, må der kun efter aftale med kommunen, foretages skånsom rydning, hvor trærødder ikke må graves eller rykkes op.
Enkeltstående træer og træer i læhegn, der fungerer som redetræer for særlige fugle må ikke fældes i visse perioder/slet ikke fældes, se Artsfredningsbekendtgørelsen.
Småbiotoper der bliver udlagt i medfør af GLM8 eller bioordningen ”biodiversitet og bæredygtighed” er pga. helårlige forpligtelser omfattet af §2 i naturtypebekendtgørelsen, hvor der gælder, at landbruger har 1 år efter endt forpligtelse til at bringe arealer ind i driften igen, hvis det er det som ønskes. Derudover er der mulighed for at anmode kommunen om permanent genopdyrkningsret, såfremt arealet ikke i forvejen er omfattet af §3 efter naturbeskyttelsesloven.
Skader på plantedækket på fortidsminder, der er GLM-landskabselementer kan medføre sanktioner ved kontrol med konditionalitet.
Læhegn beliggende i markblokke må ikke beskæres i perioden fra 15. marts til 31. juli.
Spørg din kommune og evt. din landbrugskonsulent hvis du er i tvivl om du må foretage en rydning i en småbiotop.