Potentiel udfordring:
Rydningspligtens har til formål at holde arealerne i en lysåben tilstand til gavn for dyre- og plantelivet, samt at opretholde arealerne i en tilstand så de hurtigt kan tages i drift igen. Når arealer ryddes for uønsket opvækst i et naturprojekt, som forberedelse til at genskabe lysåbne arealer, skal man være opmærksom på, at landbrugsjorde er omfattet af driftsloven, og efterfølgende til stadighed skal holdes fri for opvækst af mere end 5 år gamle vedplanter. Dette vil kunne gælde for visse arealer i Natura 2000-rydningsprojekterne. Arealer, der er meget våde, stejle eller på anden måde vanskeligt tilgængelige med maskiner er undtaget for rydningspligten, hvilket ofte vil gælde for arealer under vådområdeprojekterne samt lavbunds- og Klima-Lavbundsprojekter.
Rydningspligten påhviler den, som har ansvaret for den praktiske anvendelse eller drift af arealet dvs. ejer eller bruger af arealet.
Vær opmærksom på, at en række arealer ikke må ryddes eller afpudses uden dispensation, da der kan være tale om en beskyttet eller fredet naturtype eller en beskyttet tilstand. Det kan gælde f.eks. overdrev, heder, sumpskove, ene- og egekrat ved mere omfattende tilgroning.
Gode løsninger:
Det er godt at få afklaret reglerne om rydningspligten allerede inden der sendes en projektansøgning, således at pligten er kendt og ansvaret for en opfølgende rydning er placeret før der gives tilsagn til projektets gennemførsel.
Efter rydningsprojekter, vil der ofte opstå en del genvækst. Selv på arealer, hvor der sættes dyr på umiddelbart efter rydningen. Ofte vil det være lettere at styre genvæksten, hvis der i stedet for foretages en gradvis rydning af delarealer.
Under projektordningen med tilskud til rydning i Natura 2000-områder er det ikke muligt at gennemføre en gradvis rydning.
Rydningspligten er fra 2023 ændret for småbiotoper, hvor småbiotoper op til 1 ha er undtaget rydningspligten.
Læs mere om rydningspligten i dette faktaark og afsnit om rydningspligten.