Beskyttede arter

I Danmark er der registreret ca. 35.000 hjemmehørende, indførte eller indslæbte arter af planter og dyr, fraregnet bakterier, encellede alger og visse laverestående dyregrupper. Mange af arterne er beskyttet af lovgivning - først og fremmest af naturbeskyttelsesloven, jagtloven og fiskeriloven.

Der er også flere EU-direktiver, som vedrører artsbeskyttelse. De er implementeret i dansk lovgivning, og Danmark har desuden tilsluttet sig en række internationale konventioner, som også har betydning for beskyttelsen af arterne. Endelig er mange arter indirekte beskyttet, fordi deres levesteder er beskyttede. 

Der er flere niveauer af artsbeskyttelse lige fra et fuldstændigt forbud mod at slå arten ihjel til en begrænsning af jagt- og fisketid på arten.

Fredning af arter

Alle vilde pattedyr og fugle er fredede, medmindre jagtloven giver tilladelse til at jage dem, eller de er omfattet af vildtskadebekendtgørelsen, som åbner mulighed for, at man kan søge tilladelse til at regulere skadevoldende vildt. Fredede dyr og planter må ikke samles ind eller slås ihjel, og planter må ifølge artsfredningsbekendtgørelsen ikke fjernes fra det sted, hvor de vokser op.

Desuden er alle krybdyr og padder beskyttet af en særlig fredning. Disse arter må hverken dræbes, indfanges, transporteres eller håndteres. Artsfredningen gælder også nogle truede plantearter, bl.a. alle orkideerne. Man kan dog søge dispensation fra artsfredningsbekendtgørelsen ved at indsende et udfyldt ansøgningsskema til Miljøstyrelsen på mail mst@mst.dk

Beskyttelse af levesteder

Hovedparten af de dyr og planter, der findes i Danmark, er udbredt langt ud over landets grænser, og selv om en art eventuelt ikke er truet i Danmark, kan det være vigtigt at beskytte dens levesteder her i landet, fordi den kan være truet andre steder i sit udbredelsesområde.

Samtidig bliver visse områder i Danmark beskyttet, fordi nogle arter, som i øvrigt har stor udbredelse, opholder sig der i en væsentlig del af deres livscyklus. Endelig kan der være arter, som af andre grunde (f.eks. kulturelle, æstetiske eller etiske) ønskes beskyttet helt eller i del af deres livscyklus.

Nogle arter kan også beskyttes i særlige områder. Det gælder fugle og sæler i natur- og vildtreservater og enkelte planter på bestemte lokaliteter. Beskyttelsen kan også være midlertidig f. eks. gennem et forbud mod jagt af dykænder i isvintre i bestemte områder. Der er flere muligheder for at beskytte dyr og planter ved at beskytte deres levesteder. Det kan ske gennem:

  • fredning af bestemte arealer
  • beskyttelse af bestemte typer af natur i hele landet
  • genopretning af naturen

Læs mere om fredninger og vildtreservater

Beskyttede arter efter EU's naturbeskyttelsesdirektiver

Bilag IV-arter og vilde fugle er beskyttede efter EU's naturbeskyttelsesdirektiver, som blandt andet består af, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

EU’s naturbeskyttelsesdirektiver pålægger EU's medlemslande at beskytte og bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet er implementeret i Danmark, og forbuddene fremgår af flere forskellige love. Læs uddybende om forbud, undtagelser m.v. i lovteksterne:

Beskyttelse af bilag IV-arter

Bilag IV-arter er de arter, der fremgår af EU´s habitatdirektiv bilag IV. Det er forbudt forsætligt at indfange eller dræbe bilag IV-arter. Der er også forbud mod at opbevare, transportere, handle, bytte, udbyde, overdrage, konservere eller at udstille bilag IV-arter.

De steder, hvor dyrene yngler og opholder sig for eksempelvis at overvintre er også beskyttede. Det kan blandt andet være hule træer, hvor flagermus opholder sig eller ynglevandhuller og kvas for padder.

Ovenstående forbud gælder alle: privatpersoner, myndigheder, virksomheder m.v. 

Reglerne om beskyttelse af bilag IV-arter indebærer, at land- og skovbrug skal tilrettelægge deres aktiviteter, så levevilkårene for dyrene ikke forringes. Reglerne indebærer også, at myndighederne skal sikre sig, at de ikke tillader eller planlægger aktiviteter, der kan skade dyrenes yngle- eller rasteområder.

Særlig beskyttelse af vilde fugle

For vildtlevende fugle gælder beskyttelsesbestemmelser, som fremgår af fuglebeskyttelsesdirektivet. 

Der gælder et forbud mod forsætligt at indfange eller dræbe fugle og at besidde levende fugle. Der er også forbud mod at handle, transportere med henblik på handel, opbevare med henblik på handel, udbyde, konservere eller at udstille fugle. Der er dog undtagelser blandt andet for fuglearter, som det er tilladt at jage.

Der gælder et forbud mod ødelæggelse af redetræer, træer med hulheder/spættehuller og digesvalereder. Forbuddet beskytter de steder, som fuglene er afhængige af, for eksempel som ynglesteder. Beskyttelsen af hule træer og træer med spættehuller er også til gavn for andre arter, som anvender huller og hulheder.

Der er forbud mod forsætligt at fjerne eller ødelægge reder og æg. Medmindre det er tilladt efter anden lovgivning, er der også forbud mod indsamling, opbevaring, besiddelse, køb, salg mv. af æg fra de fleste vilde fugle, forbuddene gælder også tomme æg, dele af æg og produkter af æg

Der er forbud mod forstyrrelse af fugle i situationer, hvor en forstyrrelse har skadelig virkning for arten eller bestanden. Ovenstående forbud gælder alle: privatpersoner, myndigheder, virksomheder m.v.

Hvilke arter er beskyttet af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet

Indsamling af æg, dyr og planter

Handlings- og forvaltningsplaner for pattedyr

Handlings- og forvaltningsplaner for fugle

Øvrige handlings- og forvaltningsplaner