I år 2000 trådte jordforureningsloven i kraft. Dermed blev der indført et regelsæt, der regulerer kortlægning, offentlig oprydning, meddelelse af påbud om undersøgelse og oprensning m.v. i sager om jordforurening. Nogle ældre forureninger er imidlertid fortsat omfattet af miljøbeskyttelsesloven.
Afgørelser truffet af Miljøstyrelsen efter jordforureningslovens Kapitel 5 og 6, §§ 40, 41, 48, 52 og olietankbekendtgørelsen i perioden 2005-2007 findes nedenfor.
Fra. 1. januar 2007 er Miljøstyrelsen ikke længere klageinstans i disse sager. Afgørelserne påklages herefter til Miljøklagenævnet. Afgørelser efter denne dato skal findes på Miljøklagenævnets hjemmeside.
Afgørelser
335/04-0055 af 28. august 2006
Miljøstyrelsen ophæver kommunens undersøgelsespåbud jf. jordforureningslovens § 40, allerede fordi påbuddet ikke opfylder de almindelige forvaltningsretlige krav til afgørelsens klarhed og bestemthed. Kommunen har således ikke beskrevet, hvilke undersøgelser der skal udføres eller bedt om et oplæg til undersøgelser. Vejledende anfører miljøstyrelsen blandt andet, at jordforureningslovens § 40 kan anvendes også vedrørende en eventuel forurening.
335/04-0044 af 21. august 2006
Miljøstyrelsen ophæver en kommunes afgørelse om, at et undersøgelsespåbud anses for efterkommet, og at sagen herefter betragtes som afsluttet. Miljøstyrelsen finder ikke, at kommunens afgørelse opfylder de almindelige forvaltningsretlige krav til afgørelsens klarhed og bestemthed.
335/04-0036 afgjort 28. juni 2006
Miljøstyrelsen ændrer kommunens oprydningspåbud til et påbud om undersøgelse. Forureningen skete i forbindelse med påfyldning af diesel på en traktor. Miljøstyrelsen vurderer, at den af grundejeren udførte forureningsafgrænsning og risikovurdering ikke er tilstrækkelig fyldestgørende til at kunne bedømme, hvor meget forurening det er nødvendigt at fjerne, herunder foretage en proportionalitetsvurdering af omkostningerne til fjernelse af forureningen i forhold til risikoen ved denne.
335/04-0003 afgjort 1. juni 2006
Miljøstyrelsen ændrer kommunens afgørelse om ikke at udstede påbud, til et påbud om yderligere undersøgelser. Det vurderes, at de hidtil foretagne undersøgelser er utilstrækkelige til at fastlægge hvilke afhjælpende foranstaltninger, der vil være nødvendige og tilstrækkelige. Mht. omkostninger forbundet med undersøgelser anføres det, at der hverken i jordforureningsloven eller i forarbejderne hertil er indført et loft for de samlede udgifter til undersøgelser.
335/04-0037 afgjort den 24. maj 2006
Miljøstyrelsen ophæver kommunens påbud og hjemviser sagen, allerede fordi påbuddet ikke opfylder de almindelige forvaltningsretlige krav til afgørelsers klarhed og bestemthed. Kommunen har hverken beskrevet hvilke undersøgelser, der skal udføres, eller bedt om et oplæg til undersøgelser, som kommunen skal godkende inden undersøgelserne påbegyndes
335/04-0035 afgjort den 3. maj 2006
Miljøstyrelsen stadfæster amtets afgørelse om undersøgelsespåbud, men ændrer omfanget af samt begrundelsen for påbuddet, der var givet med primær vægt på massebalance. Miljøstyrelsen finder, at der ofte vil være væsentlige usikkerheder i en sådan massebalance, og den bør derfor ikke være afgørende for, om en forurening kan betragtes som værende fjernet.
335/04-0032 afgjort 31 marts 2006
Ændring af kommunens afgørelse om ikke at udstede påbud, til påbud om undersøgelser efter § 40. Tilsynsnotater viser, at der efter 1. januar 1992 har fundet potentielt forurenende aktiviteter sted i form af ulovlig opbevaring af trichlorethylen. Det slås fast, at klageadgang efter § 77 også omfatter afgørelser om, ikke at anvende lovens indgrebsbestemmelser.
335 04 0043 afgjort 24. april 2006
Delafgørelse. Stadfæstelse af kommunens afgørelse om afslag på aktindsigt i juridiske dokumenter.
335/04-0045 afgjort 27.01.2006
Undersøgelses påbud ophæves.
Påbuddets manglende klarhed og bestemthed – identificering af påbudsadressat.
335/04-0023 afgjort 25.01.2006
Undersøgelsespåbud stadfæstet med ændringer
Olieleverandør var forurener i henhold til § 41, stk. 3 - påfyldt olie i ikke tilsluttet tank - påbudt at undersøge risikovurdering for indeklima i garage, som senere vil kunne anvendes til beboelse.
Påklaget til Miljøklagenævnet, som har afvist at behandle klagen under henvisning til, at den ikke indeholder sådanne principielle aspekter eller regulerer miljømæssige spørgsmål på en sådan måde, at lovens betingelser for en klagesagsbehandling i nævnet er opfyldt. ( Se www.mkn.dk sag nr. 41-7 af 30. marts 2006)
335/04-0047 afgjort 24.01.2006
Undersøgelses påbud ophæves.
Påbuddets manglende klarhed og bestemthed – manglende oplysning af sagen i forhold til rette påbudsadressat.
335/04-0048 afgjort 24.01.2006
Undersøgelsespåbud ophæves.
Kommunens passivitet i forhold til udstedelse af påbud.
335/04-0030 afgjort 17.10.2005
Undersøgelsespåbud stadfæstet – påbud om afhjælpende foranstaltninger ophævet.
Klageberettigelse for forsikringsselskab - hjemlen til påbuddet ændret fra olietankbekendtgørelsens § 22, stk. 7 til jordforureningslovens § 40 - vognmand anset som forurener - omkostningerne til opfyldelse af påbuddet om afhjælpende foranstaltninger kunne ikke estimeres før undersøgelsespåbuddet var efterkommet, og derfor ophæves påbuddet om afhjælpende foranstaltninger.
335/04-0029 afgjort 14.10.2005
Forurening forårsaget af entreprenør ved overgravning af olieledning på fremmed ejendom. Undersøgelsespåbud stadfæstet og præciseret af Miljøstyrelsen, men er påklaget til Miljøklagenævnet, der efterfølgende har truffet en endelig afgørelse i sagen:
Miljøklagenævnet finder, at sagen opfylder de i jordforureningslovens § 83, stk. 1 fastsatte betingelser for en nævnsbehandling. Miljøklagenævnet ophæver den af Miljøstyrelsen stadfæstede afgørelse og henviser sagen til behandling i 1. instans i kommunen, på grund af Miljøcenter Fyn/trekantområdets manglende kompetence til udstedelse af påbud. (se www.mkn.dk sag nr. 41-6 af 20. april 2006)."
Miljøstyrelsens bemærkninger til Miljøklagenævnets tidligere afgørelsesudkast:
335/04-0009 afgjort 27.09.2005
Stadfæstelse og præcisering af undersøgelsespåbud.
Præcisering af undersøgelsespåbud – forurener - § 40 påbud hvor den væsentligste del af forureningen sket før 1. januar 2001, men efter 1. januar 1992, jf. tilsynsrapporter mv. fra kommunen.
335/04-0010 afgjort 09.09.2005
Undersøgelsespåbud ophævet – påklaget til Miljøklagenævnet, som har afvist at behandle klagen under henvisning til, at den ikke kan betragtes som større eller principiel (se www.mkn.dk – sag nr. 41-5 af den 20. december 2005).
Ikke godtgjort med tilstrækkelig vægt, at forureningen er forsat efter 1. januar 1992.
335/04-0018 afgjort 18-03-2005
Stadfæstelse og præcisering af undersøgelsespåbud.
§ 40’s anvendelse ved påstand om hærværk. Forurening under bygning som følge af udslip fra fyringsolietank. Lejer som forurener.
335/04-0056 af 3. december 2006
Miljøstyrelsen ophæver kommunens påbud og hjemviser sagen til fornyet behandling, allerede fordi påbuddet ikke har den fornødne klarhed. Kommunen har i sit påbud, hverken beskrevet hvordan der skal ske genopretning eller bedt om et oplæg til afhjælpende foranstaltninger, som kommunen skal godkende inden de afhjælpende foranstaltninger påbegyndes.
833-00010 af 29. november 2006
Miljøstyrelsen stadfæster kommunens afgørelse om ikke at udstede påbud vedrørende olieforurening på ejendom. Miljøstyrelsen anser ikke ejer af naboejendommen som værende forurener efter jordforureningslovens § 41, idet denne hverken kan anses at være erhvervsmæssigt omfattet eller at have handlet ansvarspådragende. Da den omhandlede villaolietank ikke har været i brug efter 1. marts 2000, kan der ikke udstedes påbud efter jordforureningslovens § 48.
335/04-0028 afgjort den 23. maj 2006
Miljøstyrelsen ophæver påbud fra Miljøcenter Fyn/Trekantsområdet I/S som ugyldigt og hjemviser sagen til behandling i Odense Kommune. I lyset af Miljøklagenævntes afgørelse i en lignende sag (J.nr. 41-6 af den 20. april 2006) er det Miljøstyrelsens vurdering, at Miljøcenter Fyn/Trekantsområdet I/S ikke har haft hjemmel til at meddele påbud i nærværende sag, da der ikke er tale om en akut uheldssituation."
335/02-0010 afgjort den 26. april 2006
Kommunens påbud om genopretning efter jordforureningslovens § 41, vedrørende forurening fra en udendørs opstillet olietank, ophæves og hjemvises som følge af påbuddets manglende bestemthed og grundlag. Påbuddet angiver ikke til hvilket niveau, der skal ske afhjælpende foranstaltninger. Desuden er påbuddet udstedt på et tidspunkt, hvor det var uvist, hvorvidt der var mulighed for udstedelse af påbud i forhold til naboejendommen."
335/04-0053 afgjort den 5. april 2006
Ophævelse af kommunens påbud samt hjemvisning af sagen. Da det er uvist, hvor meget olie der er løbet ud af en 2.400 l. olietank, samt hvordan og om forureningen har spredt sig, er der ikke tilstrækkeligt grundlag til at vurdere behovet for og proportionaliteten af eventuelle afhjælpende foranstaltninger.
335/04-0040 afgjort 15. marts 2006
Sag om genoptagelse. Kommunens afgørelse stadfæstes. Oplysninger om, at tidligere ejer ikke kunne dokumentere, at olietanken var blevet tømt af Statoil, anses ikke for at være oplysninger af så væsentlig betydning for sagen, at den ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde været til stede på tidspunktet for kommunens afgørelse.
335/04-0030 afgjort 17.10.2005
Undersøgelsespåbud stadfæstet påbud om afhjælpende foranstaltninger ophævet. Klageberettigelse for forsikringsselskab - hjemlen til påbuddet ændret fra olietankbekendtgørelsens § 22, stk. 7 til jordforureningslovens § 40 - vognmand anset som forurener - omkostningerne til opfyldelse af påbuddet om afhjælpende foranstaltninger kunne ikke estimeres før undersøgelsespåbuddet var efterkommet, og derfor ophæves påbuddet om afhjælpende foranstaltninger.
335/04-0025 afgjort 04.08.2005
Undersøgelses- og oprensningspåbud stadfæstet og præciseret. Undersøgelsespåbud var efterkommet i mellemtiden, så forureningen var afgrænset. Oprydningspåbud præciseret. Spild fra defekt vindmølle.
335/04-0027 afgjort 22.09.2005
Oprensningspåbud ophævet.
Påbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 41 begrænses efter en konkret vurdering af væsentlighed, herunder risiko for miljø og sundhed – at en ejendom ikke tillader den mest følsomme arealanvendelse betyder, at der er tale om en væsentlig forurening.
Miljøstyrelsen ophæver amtets dispensation, jf. § 52, stk. 2, nr. 3. På grund af manglende eller ringe beskyttelse af grundvandsmagasinet og forholdsvis kort afstand til drikkevandsindvindinger vurderes det, at eventuel udsivning af forurenende stoffer fra den tilførte jord vil kunne påvirke grundvandet, som udnyttes af private drikkevandsindvindinger i området. Hensynet til at dispensationen ér udnyttet kan ikke tillægges en sådan vægt, at det kan føre til, at amtets afgørelse opretholdes som lovligt bestående.
335/03-0010 af 6. september 2005
Miljøstyrelsen ophæver amtets dispensation, jf. § 52, stk. 2, nr. 3. Boringer inden for 1 km’s afstand til grusgrav viser ikke sammenhængende lerlag af en tykkelse, som er tilstrækkelig til beskyttelse af grundvandsmagasin. Tilførsel af jord til råstofgraven medfører således risiko for forurening af grundvand, som forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning. Det bemærkes desuden, at et amt ikke på forhånd kan opstilles en regel for, hvornår en afstand til et vandindvindingsanlæg er tilstrækkelig. I øvrigt bemærkes, at øgede støv- og støjgener ikke er hensyn, der kan varetages efter § 52, stk. 2.
Miljøstyrelsen fastholder amtets tidsbegrænsede dispensation til at tilføre jord til grusgrav, som følge af en kontraktlig forpligtelse, jf. § 52, stk. 2, nr. 1. Miljøstyrelsen har foretaget en afvejning af hensynet til at opfylde de kontraktmæssige forpligtelser og varetagelsen af grundvandshensynet. Miljøstyrelsen bemærker, at såfremt dispensation efter § 52, stk. 2, nr. 1 og 2 kun kunne gives, når der ikke er risiko for grundvandsforurening, ville dispensationsmuligheden efter lovens stk. 2, nr. 3, være overflødig.
Afvisning af klage over dispensation til at tilføre jord til råstofgrav på grund af manglende klageberettigelse.
335/03-0009 af 3. december 2004
Miljøstyrelsen ophæver amtets dispensation. Efter § 52, stk. 2, nr. 3, kan der meddeles dispensation fra forbuddet, såfremt der ikke er risiko for forurening af vandindvindingsanlæg eller af grundvand, der forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning. Der er risiko for forurening af det sekundære grundvandsmagasin, idet tilførslen af jord vil ske direkte ned i dette magasin. Magasinet er anvendeligt til drikkevandsindvinding. Betingelserne for at meddele dispensation er derfor ikke opfyldt.
Miljøstyrelsen stadfæster amtets afslag, jf. § 52, stk. 2, nr. 3. Miljøstyrelsen bemærker, at forbuddet mod at tilføre jord til råstofgrave kun kan fraviges, hvis betingelserne for at meddele dispensation er opfyldt. Det vil sige, hvis der ikke vurderes at være risiko for forurening af grundvand m.v. Grusgraven ligger i et område med regionale vandindvindingsinteresser, og det primære grundvandsmagasin er uden beskyttelse mod forurening. Tilførsel af jord til grusgraven medfører således risiko for forurening af grundvand, som forventes at indgå i den fremtidige drikkevandsforsyning.
335/03-0007 af 22. januar 2004
Miljøstyrelsen stadfæster amtets afslag, jf. § 52, stk. 2, nr. 2. Råstoftilladelsen samt grave- og efterbehandlingsplanen indeholder ikke krav, som ikke kan opfyldes ved at tilrettelægge grusgravningen og håndteringen af de materialer, der i forvejen findes på ejendommen, uden tilførsel af jord udefra.
335/03-0002 af 14. januar 2004
Miljøstyrelsen stadfæster amtets dispensation om at tilføre jord til råstofgrav, jf. § 52, stk. 2, nr. 2, dog med en præcisering af vilkårene. Forbuddet mod tilførsel af jord indebærer, at ansøger med væsentlige økonomiske tab til følge afskæres fra en udnyttelse, som ansøger efter hidtil gældende regler har haft særlig grund til at påregne. Det primære grundvandsmagasin er sårbart, og der er vægtige eksisterende og fremtidige drikkevandsinteresser i området. Miljøstyrelsen har således foretaget en afvejning af hensynet til de økonomiske interesser og varetagelsen af grundvandshensynet og vurderet, at der kan gives dispensation.
Undersøgelser
MST-834-00002 af 1. december 2006
Miljøstyrelsen ændrer kommunens afgørelse om godkendelse af udførte afhjælpende foranstaltninger, således at der skal foretages yderligere afgrænsning af forureningen og risikovurdering, samt udarbejdes forslag til hel eller delvis fjernelse af forureningen efter jordforureningslovens § 48. Miljøstyrelsen finder ikke, at de foretagne afhjælpende foranstaltninger har givet en høj grad af sikkerhed for sundhed og miljø grundet utilstrækkelig forureningsafgrænsning og risikovurdering for grundvand samt grundet risiko ved en fremtidig ændret arealanvendelse. Miljøstyrelsen finder således ikke, at restforureningen vil være fjernet ved naturlige processer i jordmiljøet inden for den tidsperiode, som huset med rimelighed kan forventes at bestå uændret. På denne baggrund skal kommunen tage stilling til fornyet påbud.
833-00010 af 29. november 2006
Miljøstyrelsen stadfæster kommunens afgørelse om ikke at udstede påbud vedrørende olieforurening på ejendom. Miljøstyrelsen anser ikke ejer af naboejendommen som værende forurener efter jordforureningslovens § 41, idet denne hverken kan anses at være erhvervsmæssigt omfattet eller at have handlet ansvarspådragende. Da den omhandlede villaolietank ikke har været i brug efter 1. marts 2000, kan der ikke udstedes påbud efter jordforureningslovens § 48.
MST-834-00005 af 30. oktober 2006
Miljøstyrelsen ændrer kommunens afgørelse om påbud om afhjælpende foranstaltninger i henhold til jordforureningslovens § 48, således at grundejer påbydes at foretage yderligere undersøgelser. Miljøstyrelsen vurderer, at det på det foreliggende grundlag ikke kan afvises, at der er risiko for indeklimaet samt grundvandet, idet restforureningen ikke er tilstrækkeligt afgrænset.
335/05-0007 afgjort den 15. juni 2006
Miljøstyrelsen ændrer kommunens afgørelse, således at tidligere tankejer påbydes at foretage yderligere undersøgelser af forureningen. Miljøstyrelsen vurderer, at det ikke kan afvises, at der er risiko for indeklima samt grundvand, idet restforureningen ikke er tilstrækkeligt afgrænset. Miljøstyrelsen har i forbindelse hermed udstedt et tålepåbud til nuværende grundejer, idet tidligere tankejeren ikke længere er grundejer.
335/05-0043 afgjort den 28. april 2006
Kommunens påbud om afhjælpende foranstaltninger ændres til et påbud om yderligere undersøgelser. Miljøstyrelsen vurderer, at forureningen ikke er tilstrækkelig afgrænset til, at der kan foretages risikovurdering og valg af afhjælpende foranstaltninger."
335/05-0003 afgjort den 22.02.2006
Kommunens påbud om afhjælpende foranstaltninger ændret til påbud om yderligere undersøgelser, i det forureningens karakter og udbredelse ved påbuddets fremsættelse var ukendt, ligesom der ikke forelå et grundlag for vurdering af afhjælpende foranstaltninger og omkostninger forbundet dermed.
335/05-0037 afgjort 09.01.2006
Stadfæstelse med ændringer af kommunens påbud om undersøgelser – Påklaget til Miljøklagenævnet. Både en forsætlig forvoldt overfladeforurening omfattet af § 49, stk. 2, samt en dybereliggende forurening vurderes omfattet af § 48 stk. 1 jf. stk. 2. Sagen blev påklaget til MKN, der den 29. marts 2006 afviste at behandle sagen, da ej principielle problemstillinger – sagsnr. 43/10 (trods skelnen mellem ældre olieforurening omfattet af forsikringsordning – og senere forsætlig spredning af forurening ved gravearbejder).
335/05-0055 afgjort 09.12.2005
Undersøgelsespåbud ophævet
Ikke hjemmel til at udstede påbud til grundejer, der ikke er ejer af olietanken.
335/05-0026 afgjort 04.11.2004
Undersøgelsespåbud stadfæstet med ændringer
Hjemmel til påbud efter § 48, trods ulovlig installation (AJVA-tank) omfattet af § 49, stk. 1.
Oprensning/afhjælpende foranstaltninger
335 05-0035 afgjort 28.02.2006
Afhjælpende foranstaltninger i forbindelse med olieforurening under værksted/udhus i tilknytning til villa. Stadfæstelse og præcisering af kommunens afgørelse vedrørende påbud om oprensning. Med præciseringen påbydes grundejer at foranledige udførelse af afværgeforanstaltninger, således, at der ikke vil være indeklimarisiko forbundet med en eventuel fremtidig brug af værkstedet til boligformål. MST afgørelse blev påklaget til MKN, men klagen blev senere frafaldet.
335/05-0034 afgjort 12.10.2005
Oprensningspåbud ændret til påbud om undersøgelser og oprensning.
Miljøstyrelsens afgørelse er begrundet i risiko forbundet med aktuel og fremtidig arealanvendelse, samt usikkerheder fsva. tekniske forhold (kan bygning understøbes mv.). Miljøstyrelsen finder, at kommunens valg af afværgeforanstaltninger ikke kan bibringe den fornødne sikkerhed for sundhed og miljø. På baggrund af supplerende undersøgelser skal der udarbejdes reviderede forslag til afværgeforanstaltninger, herunder budget, som kan ligge til grund for kommunens afgørelse.
Afgørelsen påklaget til Miljøklagenævnet, som har besluttet at realitetsbehandle sagen.
Miljøstyrelsens udtalelse vedr. klage over afgørelse til Miljøklagenævnet.
335/05-0015 afgjort 12.01.2006
Påbud om afhjælpende foranstaltninger ændret til undersøgelsespåbud.
Forureningen ikke tilstrækkelig afgrænset
335/05-0028 afgjort 22.11.2005
Forurening i forbindelse med ulovlig AJVA-tank. Forurening på naboejendomme. Undersøgelser og akutte afværgeforanstaltninger gennemført som selvhjælpshandling af kommunen. Oprensningspåbud
ændret til påbud om supplerende undersøgelser og udarbejdelse af forslag til oprensning/ afværgeforanstaltninger. Endvidere er defineret
vilkår for den fortsatte drift af akut afværgepumpning. Miljøstyrelsens afgørelse begrundet i usikker risikovurdering og manglende grundlag for
proportionalitetsafvejning. Afgørelsen blev påklaget til MKN, men nævnet afviste d. 2. februar 2006 at behandle sagen da klagen var for sen, i forbindelse med afvisningen kommenterede nævnet imidlertid, at MST havde vurderet spm. om forsikringsdækning – hvilket MST efter nævnets
opfattelse ikke havde kompetence til, MKN sagnr. 43/9.
(Til din orientering- MST er ikke enig i MKNs opfattelse)
335/05-0027 afgjort 28.04.2005
335/05-0027 tilføjelse af 17. maj 2005
Påbud om undersøgelse og oprensning ændret til påbud om supplerende undersøgelser
- påklaget til Miljøklagenævnet
Yderligere undersøgelser påkrævet for at kunne vurdere forureningens udbredelse, risiko for miljø og sundhed samt for at kunne fastslå omfanget af nødvendige afhjælpende foranstaltninger. MST afgørelse påklaget til MKN, nævnet realitetsbehandler sagen, udkast til afgørelse er endnu ikke sendt i høring.
335/05-0011 afgjort 05.04.2005
Oprensningspåbud omgjort til undersøgelsespåbud.
Grundet utilstrækkelig afgrænsning og usikker risikovurdering har Miljøstyrelsen fundet, at der ikke er tilvejebragt et grundlag for vurdering af afværgeforanstaltninger som kan sikre miljø og sundhed, herunder afvejning af miljø- og sundhedsrisici og omkostninger forbundet med oprensning. Afgørelsen er påklaget til Miljøklagenævnet, men klager har i sensommeren 2006 trukket klagen.
335/05-0020 afgjort 14.03.2005
– optaget til realitetsdrøftelse i Miljøklagenævnet
Oprensningspåbud omgjort til undersøgelses- og oprensningspåbud . MSTs afgørelse blev påklaget til MKN, hvor sagen er under realitetsbehandling. MKN har august 2006 sendt udkast til afgørelse i høring.
335/05-0025 afgjort 25.02.2005
Oprensningspåbud ophævet - påklaget til Miljøklagenævnet. MSTs afgørelse blev påklaget til MKN, som i efteråret 2005 stadfæstede MSTs afgørelse, MKN sagsnr. 43/4. (det afgørende spm. var opgørelse af det boligareal, der skulle opvarmes).
335/05-0006 afgjort 15.12.2004
Oprensningspåbud omgjort til undersøgelsespåbud
335/05-0013 afgjort 24.09.2004
- påklaget til Miljøklagenævnet
Oprensningspåbud omgøres til undersøgelsespåbud
335/05-0013 Udtalelse på foranledning af anmodning fra Miljøklagenævnet af 20.09.2005
Miljøklagenævnet har den 14. juli 2006, efterfølgende truffet en endelig afgørelse i sagen og ændrer Miljøstyrelsens afgørelse, idet ejerne af ejendommen meddeles påbud i medfør af § 48, stk. 1, om at udarbejde et projekt for yderligere oprensning af forurening på ejendommen (se www.mkn.dk j.nr. 43-2). Miljøklagenævnet anmodede i brev af 8. juni 2006 om Miljøstyrelsens bemærkninger til Miljøklagenævnets udkast til afgørelse."
Andet
335/05-0004 afgjort 12.01.2006
Kommunens afgørelse om at påbud om afhjælpende foranstaltninger er efterkommet ændret til undersøgelsespåbud.
Restforureningen ikke tilstrækkelig afgrænset.
335/05-0046 afgjort 28.10.2005
335/05-0046 følgeskrivelse 28. oktober 2005
Stadfæstelse af kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud
Ikke hjemmel til at udstede påbud på baggrund af mistanke om forurening fra læk AJVA-tank.
335/05-0048 afgjort 17.10.2005
Stadfæstelse af kommunes afgørelse om ikke at meddele påbud
Ikke hjemmel til at udstede påbud på baggrund af mistanke om forurening fra læk AJVA-tank.
Kommunens afgørelse i henhold til olietankbekendtgørelsens § 29 om inspektionsinterval på 5 år af tankanlæg ændres. Miljøstyrelsen anfører, at der bør tages udgangspunkt i inspektionsrapportens konklusioner. Inspektionsrapporterne indikerer, at inspektion og trykprøvning er udført på betryggende vis, og Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der skal andre særlige omstændigheder til, før inspektionskravet kan kræves med kortere interval end 10 år.
Afgørelse 335/04-0007 afgjort 4. april 2006
Kommunens påbud ophæves allerede fordi, forurening med olieaffald ikke er reguleret af olietankbekendtgørelsen af 1980, og der således ikke er hjemmel i olietankbekendtgørelsens § 16, stk. 4, for det udstedte påbud.
335/02-0001 afgjort den 4. april 2006
Kommunens påbud ophæves og sagen hjemvises til eventuelt fornyet behandling. Den tidligere olietankbekendtgørelses § 29 indeholder ikke hjemmel til at udstede påbud eller til at pålægge tankejeren, at dokumentere tætheden og forsvarligheden af tanken før der er forløbet 10 år efter den seneste renovering.