Gældende kort til Natura 2000
Se gældende Natura 2000-kort. Kortene opdateres løbende ved ændrede regler eller ny data.
Se gældende kort til Natura 2000Kort til Natura 2000-planer 2016-21
Kortet danner datagrundlag for Natura 2000-planerne 2016-21, og vil ikke løbende blive opdateret.
Se kort og datagrundlag for 2. planperiodeSpørgsmål og svar
Miljøstyrelsens Informationscentret hjælper med svar på dine spørgsmål. Ved politiske spørgsmål, fortolkninger af love samt henvendelser fra pressen henviser vi til den relevante fagenhed.
Find kontaktoplysninger til Miljøstyrelsens Informationscenter
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Hesselø ligger i Kattegat ca. 30 km nord for Hundested og udgøres af en 20 m høj moræneknold med en især mod vest bred bræmme af forland ud mod havet. Dette forland udgøres mest af gamle, naturligt dannede volde af sten. Småholme og stenrev strækker sig især mod nordvest og sydøst. Det nordvestlige rev stikker mest op af havet og er det mest markante. Øen er relativt nedbørsfattig og solrig og rummer varmekrævende plantearter foruden et interessant fugleliv. Området er kendt for den store bestand af sæler.
Det samlede areal er på ca. 4.200 ha, hvoraf selve Hesselø udgør ca. 70 ha.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området Gilbjerg Hoved ligger ud til Kattegatkysten 2 km vest for Gilleleje. Selve Gilbjerg Hoved er en 30 m høj, stejl, svagt eroderet moræneklint mod kysten. Den øvrige skrænt langs kysten er forholdsvis åben med spredte buske, og den indeholder en artsrig overdrevsvegetation med flere sjældne og halvsjældne plantearter.
Skrænten er nordvendt og derfor stedvist fugtig og mosrig. Neden for skrænten findes mod vest små arealer af klitnatur. Plateauet ovenfor skrænten og videre ind i landet er noget tilgroet med kratskov mod øst, men næsten åbent mod vest ud for Gilleleje Feriecenter. Her findes bl.a. større arealer med overdrevsvegetation. Desuden ligger der en del mindre vandhuller spredt i området, hvoraf flere er kendt som ynglesteder for stor vandsalamander.
Det samlede areal er på ca. 40 ha med en kystlinje på ca. 700 m. Hele området er statsejet, og ca. 25 ha nærmest kysten er fredet.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området ligger i morænelandskabet vest for Helsingør, hvor det strækker sig sydpå fra kysten og bebyggelsen. Jordbunden er stedvis sandet og næringsfattig, og terrænet danner flere steder højderygge hvorimellem der ligger langstrakte søer og moser.
Naturmæssigt er området rigt og varieret. Det domineres af en varieret skov med gamle træer og bevoksninger en del steder. Det rummer også ganske mange søer, hvoraf nogle tidligere blev reguleret til vandforsyning af industri i Hellebæk, foruden åbne arealer med både næringsrige og meget næringsfattige moser. I området indgår desuden et stort åbent, tidligere dyrket, men nu overdrevslignende område i Hellebæk Kohave. Kohaven græsses af kreaturer og omfatter tillige dele af skoven.
Natura 2000-området indgår i forslag til en fremtidig nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Områdets samlede areal er på ca. 891 ha. Det meste af området er statsejet.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området omfatter Gurre Sø og omgivende skove og moser. Området er udpeget for at beskytte bl.a. søtyperne lobeliesø og kransnålalgesø, mosetyperne rigkær og hængesæk samt en række skovnaturtyper. Skovnaturtyperne i området er bøgeskove på muldbund, egeblandskov samt de to våde skovnaturtyper: elle- og askeskov samt skovbevoksede tørvemoser.
Gurre Sø, der har et areal på ca. 206 ha, er omgivet af en bredzone med rørskov, der er kraftigst ved søens vestside omkring udløbet af Gurre Å. Søen er lavvandet, men har meget varierende dybdeforhold som følge af de talrige stenhobe og stenrev på søbunden, som er dannet i forbindelse med isens afsmeltning under sidste istid.
Gurre Søs nærmeste omgivelser udgøres mod nord og vest af skovområdet Horserød Hegn, og langs den sydlige del Gurre Vang. Sydvest for søen ligger desuden den ret store tørvemose Sømosen, der i dag mest har skovbevoksning, men også rummer enkelte lysåbne hængesække.
Områdets samlede areal er på ca. 448 ha, hvoraf selve Gurre Sø udgør ca. 206 ha. Det meste af området er statsejet.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området Rusland udgøres af et fredet naturområde beliggende i et varieret landskab med lyng- og kratbevoksede bakker og skov. I områdets østlige del er der en bred ådal med den lille Pandehave Å, og på skrænterne ned mod ådalen vokser gammel skov med bøg og eg.
For 7000 år siden strakte en fjordarm fra Øresund sig ind gennem ådalen, der i dag indeholder en del fugtige og sumpede arealer med både træbevoksninger og åben natur. Jordbunden i området består mest af smeltevandssand og andre ferskvandsaflejringer. På østsiden af Pandehave Å ligger hede- og overdrevsområderne især på en ås ned gennem området. Desuden består jordbunden nogle steder af flyvesand, idet området i 1600 - 1700-tallet var påvirket af sandflugt.
Den nordvestlige del af området indgår i Rudoph Tegners Museumspark. Desuden indgår Natura 2000-området i forslag til en fremtidig nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Områdets samlede areal er på ca. 248 ha.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området ligger i morænelandskabet nord for Hillerød. Det er naturmæssigt meget rigt og varieret, og det indeholder et stort, sammenhængende naturareal med landets fjerdestørste skov og næststørste sø.
Gribskovs højderygge og stedvis magre jordbund er grundlag for en meget varieret skov af både nåle- og løvskov. Skovområdet indeholder også en del mindre søer foruden mange små og større åbne arealer med især moser. I Natura 2000-områdets kanter indgår åbent landskab med åer og ofte mere næringsrige moser og søer. I Esrum Sø findes et rigt fugleliv i bl.a. Møllekrogen mod syd. Både den og Gribskov har meget stor rekreativ betydning.
Natura 2000-området udgør en central del af den foreslåede nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Områdets samlede areal er på ca. 7.400 ha, hvoraf det meste er statsejet. Selve Esrum Sø udgør ca. 1.730 ha
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området omfatter Danmarks største sø, Arresø, de to store moseområder Ellemose og Lille Lyngby Mose, samt skovene Arresødal Skov, Auderød Skov og Sonnerup Skov, som alle grænser op til Arresø.
I stenalderen var Arresø-området en lavvandet fjord, der stod i forbindelse med Kattegat. Ved strandvoldsdannelser og landhævning afspærredes fjorden efterhånden fra havet og blev til en ferskvandssø med afløb via Arrenakke Å til Roskilde Fjord.
Lille Lyngby Mose består overvejende af rigkær, afgræssede enge og enkelte tørvegrave. Langs søbredden er der rør- og pilesumpe, men hvor bredden afgræsses er den næsten ubevokset.
Lige nord for Arresø ligger Ellemose, som tidligere blev benyttet til græsning, træhugst og tørveskær, men som nu er præget af birke- og ellekrat samt gamle tørvegrave.
Natura 2000-området udgør en central del af den foreslåede nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Området udgør 4.749 ha, hvoraf størstedelen er statsejet.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området omfatter Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker, Asserbo Plantage, Liseleje Plantage samt Melby Overdrev. Området ligger direkte ud til Kattegat med en kyststrækning på 8 km mellem Liseleje og Tisvildeleje.
Store dele af området er dækket af flyvesand og tilplantet med plantager til dæmpning af sandfygningen. Skovfyr er det mest dominerende træ i plantagerne. Hvor bunden er fugtig og sandlaget tyndt, har birk, eg og bøg dog kunnet trives.
To store, fredede lysåbne naturlokaliteter i området er Tibirke Bakker mod øst samt vestpå det ca. 130 ha store klitområde Melby Overdrev, som gennem en lang årrække blev benyttet af forsvaret til skydeøvelser. Langs kysten, der har stor rekreativ betydning, findes en bræmme af åbne klitter. Meget af området har en tør jordbund, men spredt i skovområdet findes dog også småsøer/vandhuller, moser og kildevæld. De fleste af småsøerne er gravede.
Natura 2000-området indgår i forslag til en fremtidig nationalpark Kongernes Nordsjælland.
Områdets samlede areal er på ca. 2000 ha, hvoraf det meste er statsejet.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Den stærkt forgrenede fjord opstod efter sidste istid, da havet trængte ind over det bakkede morænelandskab og oversvømmede dets laveste dele. Dale blev til bugter og vige, bakker til halvøer og øer. Siden stenalderen har landet hævet sig med 2-3 m, og fjordens udstrækning er blevet mindre. I dag står de gamle havskrænter mange steder stejlt afskårne med en smal bræmme af hævet havbund ned mod den nuværende strandkant. Skovarealerne i området er koncentreret omkring kystskrænten ved Nordskoven og Bognæs.
Roskilde Fjord er et af Danmarks vigtigste yngleområder for vandfugle. I den lavvandede fjord ligger ca. 30 små øer og holme.
Områdets samlede areal er på ca. 14.810 ha.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området Kattehale Mose indeholder en mindre tørvemose med stedvis næringsfattige og sure dele. Den indgår i et større forløb af moser, gamle ler- og tørvegrave, skov, krat og åbent græsningsland, som strækker sig sydpå fra Allerød mellem Ravnsholt Skov og Sønderskov.
Kattehale Mose er præget af gamle tørvegrave med varierende vandstand, hvor der nu er udviklet småsøer og næringsfattige, mere eller mindre flydende bevoksninger med tørvemoser. Meget af mosen er siden tørvegravningen groet til med krat og skov. Mosen har i mere end hundrede år været kendt for sin specielle flora og insektfauna.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 200 området Bøllemose består af habitatområde nr. 122. Bøllemosen består af et 20 ha stort areal beliggende i Jægersborg Hegn. Området består af en skovsø med hængesæk og birkeskov på tørvebund. Mosen er omgivet af skrænter bevokset med bl.a. nogle nåletræsbeplantninger. I områdets vestlige del findes en mindre hængesæk, der er isoleret fra det øvrige område af nogle højtliggende skovpartier.
Bøllemosen har oprindeligt været en højmose, men fremstår i dag som følge af tørvegravning og andre forstyrrelser som et grundvandspåvirket ekstremfattigkær.
Der har ikke været gravet tørv i Bøllemosen siden 1. verdenskrig, og området er i dag et meget fint eksempel på forskellige successionsstadier fra sø til skovbevokset mose.
Området er ejet af staten og der er offentlig adgang. Området ligger ca. 10 km nord for København og anvendes blandt andet til undervisning.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området indeholder den øvre del af Mølleådalen med vandløbet Hestetangs Å/ Vassingerødløbet, de store søer Furesø, Farum Sø, Bastrup Sø og Buresø, adskillige moser samt løvskovene Ganløse Eged, Terkelskov og Frederiksdal Skov. Bastrup Sø er Mølleåsystemets kildesø. Området består af Habitatområde 123 og Fuglebeskyttelsesområde 109.
Ved den vestlige ende af Farum Sø ligger Farum Sortemose. Tidligere var der i mosen åbne enge og kær, der anvendtes til græsning og høslæt; i dag er den mange steder stærkt tilgroet med pil og birk. Syd for søen ligger Sækken, der består af birke-ellesump og lysåbne moseområder med hængesæk.
Vaserne er et moseområde dannet ved Furesøens største vig, Store Kalv. Mosen består af tørvegrave, enge, rørskovsarealer og navnlig af ellesumpe iblandet birk og pil. Sumpene har bevaret et urskovsagtigt præg med træernes høje rodnet ude i vandet og mange væltede stammer.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området har et areal på 109 ha. Der er ingen statsejede arealer i området. Det består af Habitatområde H124 og afgrænses som vist på figuren ovenfor. På Naturstyrelsens hjemmeside www.naturstyrelsen.dk er der angivet hvilke naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for dette område.
Området består af de to store moser Sengeløse Mose og Vasby Mose. Begge moser, men i særligt grad Vasby Mose, rummer områder af stor botanisk interesse. Begge moser er omfattet af ældre fredninger. De senere år er fredningerne blevet moderniserede med henblik på at sikre naturpleje i områderne. Vasby Mose er således fredet igen i 2004, mens Sengeløse Mose blev fredet i 2006. Moserne har tidligere været udnyttet til græsning og høslet samt under og efter krigen til tørvegravning.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Brobæk Mose har været fredet siden 1988 og det meste er kommunalt ejet. Området er gennemskåret af parkstier og er flittigt benyttet af Gentoftes beboere som nærrekreativt område. Den nordlige og vestlige del af mosen er domineret af skov-naturtyper, mens den sydlige del er mere lysåben.
Gentofte Sø har frem til 1959 været drikkevandsreservoir for Københavns Kommune. Søen er i dag ejet af Gentofte Kommune. Søen er forholdsvis lavvandet og én af de reneste i regionen.
Det udpegede habitatområde nr 125 udgør i alt 46 ha og er beliggende midt i Storkøbenhavn.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura-2000-området består af Saltholm med Svaneklapperne og andre små omliggende øer, den kunstige ø Peberholm og de omkringliggende havområder.
Saltholm er omfattet af en landfredning, der bl.a. fastholder den eksisterende landskabs- og naturtype, og tilsiger, at der ikke må ske ændring i driftsformen på stran-dengene. Fredningen fastsætter desuden visse begrænsninger i færdslen, således at der på størstedelen af øen er færdselsforbud i fuglenes yngletid.
Saltholm er privatejet og har traditionelt været udnyttet til græsning uden anvendelse af kunstgødning og sprøjtemidler. Der er kun to fastboende familier på Saltholm, og herudover kun enkelte sommerhusbeboelser på den nordlige del af øen.
Området er habitatområde nr. H126 og fuglebeskyttelsesområde H110. Det udpegede område udgør 7.218 ha. Heraf udgør landarealet 1.813 ha.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Vestamager og havet syd for er habitatområde H127 Fuglebeskyttelsesområde F111 og omfatter et 6179 ha stort område heraf 1856 ha inddæmmet fladvandsomsråde med strandeng, strandoverdrev og rørsump.
Området er gammelt militærareal og har derfor udviklet sig stort set uberørt af rekreative interesser og kulturpåvirkninger. Det har bevirket, at lokaliteten tjener som refugium for arter, som ellers for manges vedkommende ville være helt eller delvis forsvundet fra denne del af landet.
Området er gennemskåret af flere kanaler og der findes flere søer spredt i området. Størstedelen af landområdet er strandeng og laguner, men der findes også træbevoksede arealer og mindre skove på de inddæmmede arealer.
Store dele af Vestamager er fredet. Der er offentlig adgang til det meste af området bortset fra enkelte sårbare lokaliteter som sandøen og vildtreservatet på Forsvarets arealer ved Aflandshage.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området består af to habitatområder, H191 og H251.
Nedre Mølleådal
Området omfatter strækninger af den nedre Mølleå med omgivende arealer med sumpskov og kildevæld. Der indgår desuden flere opstemmede søer. Området er delvis offentligt ejet (statsligt og kommunalt) og delvis privatejet. Den statsejede del administreres af Naturstyrelsen – Hovedstaden.
Jægersborg Dyrehave
Jægersborg Dyrehave har været kongeligt jagt og vildtreservat i flere århundreder. Siden midten af 1800-tallet har Jægersborg Dyrehave haft nogenlunde den udstrækning, den har i dag.
Dyrehaven afgræsses i dag af då-, kron- og sikavildt. Dyrehaven har trods sin bynære beliggenhed og den store rekreative udnyttelse bevaret en meget stor værdi som naturlokalitet. Størstedelen af området er overdrev, enge og græsningsskov med lang kontinuitet. Der er anlagt en golfbane i den nordlige del af Eremitagesletten og der dyrkes havre på skiftende marker, også på Eremitagesletten.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området rummer en mosaik af tørre, kystnære overdrevsområder blandet med kær-, eng- og vældområder. Området under ét huser en lang række sjældne og ualmindelige plantearter. Området er næsten identisk med de fredede arealer ved Ejby Å's udmunding i Isefjorden. Det samlede areal er 36 ha.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området Hejede Overdrev (Heide Overdrev), Valborup Skov og Valsølille Sø er på 1.330 ha. Det ligger umiddelbart syd for Hvalsø og strækker sig over ca. 8 km. Det udgøres af de statsejede Bidstrupskove og Helvigstrup Skov og små privatejede overdrev i Lejre Kommune samt Valsølille Sø og private skovarealer ved Skjoldenæsholm i Ringsted Kommune.
Hejede Overdrev blev frem til skovforordningen i 1805 anvendt til græsning af bønderne i Særløse, Skov Hastrup og de spredte skovgårde, men er i dag hovedsagelig skovbevokset.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Habitatområdet, der strækker sig fra Jersie Strand i nord til Ølby Lyng i syd, består af revlerne Staunings Ø og Ølsemagle Revle, en lagune og på landsiden af denne, strandenge.
Områdets karakteristiske revler og vegetation er forholdsvis unge. Ølsemagle Revle og Staunings Ø er dannet ud fra nedbrudt materiale som havet i dette århundrede har aflejret i den rolige, indre del af Køge Bugt. På grund af strøm og vind er aflejringen sket et godt stykke ude i bugten - først som et lavt rev under havoverfladen og sidenhen som en revle.
Hele den marine del af habitatområdet, lagunen, revlerne og det meste af strandengene er desuden udlagt som et vildtreservat med forbud mod jagt, samt færdsel i perioder i dele af området.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området Køge Å strækker sig fra Køge by og vest på til nord for Bjæverskov. Området dækker et areal på næsten 60 ha og udgøres hovedsagelig af Køge Å, men indeholder også en del af de lave enge, der ligger ned til åen.
Køge Å løber gennem et meget varieret landskab - fra intensivt dyrket landbrugsland, over lave fugtige enge og større skove - for til sidst at løbe gennem Køge by inden den munder ud i Køge Bugt.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Habitatområdet består af et stort sammenhængende område omkring Tryggevælde Å, fra udløbet i Køge Bugt til sammenløbet med Stevns Å syd for Hårlev. Ådalen ligger i en gammel fjordarm og fremstår som et stort vådområde domineret af enge, der oversvømmes i perioder af vinterhalvåret. Stedvis er der store arealer med rigkær mellem de ånære enge og de landbrugsarealer, der afgrænser ådalen. Mange steder afgrænses ådalen af levende hegn.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området Gammel Havdrup Mose ligger ca. 13 km sydøst for Roskilde. Der er udsigt over området fra landevejen mellem Roskilde og Køge, og store dele af området er tilgængelige for offentligheden.
I området indgår de to moser Gammel Havdrup Mose på ca. 24 ha og Snoldelev Mose på ca. 8,5 ha. Moserne har været udsat for tørvegravning under de to verdenskrige, og i Snoldelev Mose er der en hængesækagtig ø i midten af mosen. I begge moser er der åbne vandflader med kraftig rør- og pilevegetation i randzonerne.
Moserne er fredet i 1978 med forbud mod bebyggelse, terrænændring, beplantning, hegning mv.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området Ramsø Mose ligger ca. 10 km syd for Roskilde. Området ligger på begge sider af Langvad Å med en bredde op til 500 m og en længde på 5 km. Området er på 216 ha.
I den østlige halvdel af området ligger Gadstrup Mose og Brordrup Mose, Ramsømagle Sø og den genoprettede statsejede Ramsø. Den vestlige del af området mellem Ramsø Søgård og Kumlehuse ved Roskilde-Ringsted landevej anvendes som kildeplads af HOFOR.
Beskyttelsesområdet indgår i Naturklagenævnets kendelse af 30. august 2004 om fredning af Ramsødalen.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000 området Vallø Dyrehave, der har et areal på godt 62 ha, ligger ca. 6 km syd for Køge. Området består hovedsagelig af skov (47 ha), hvortil kommer et mindre areal omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 (18 ha), herunder 2 større søer, der er opstået ved opstemning af et vandløb. Dyrehaven ligger i tilknytning til Vallø Slot.
Området er omfattet af en fredning, hvis formål er at sikre områdets landskabelige og kulturhistoriske værdier samt sikre offentligheden adgang.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området mellem Hundested og Rørvig er et istidslandskab, der står med stejle fossile klinter mod det omgivende marine forland.
Området er domineret af det lavvandede havområde mellem Rørvig-halvøen og Halsnæs-halvøen. Det marine forland ved Rørvig er domineret af strandvoldssletter med afsnørede strandsøer ved nord- og østkysten, fx Dybensø. Såvel det marine forland som vinkelforlandet Kors-hage blev fredet i 1950. Skansehave er en aktiv krumodde.
Der foregår fortsat en betydelig erosion langs nordkysten, mens sandbanker vandrer mod syd langs Isefjordkysten. Klitdannelserne er fremtrædende i såvel istidslandskabet som i det marine forland.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Områdets samlede areal er på ca. 445 km². Heraf udgør vandarealet i Sejerø Bugt og Saltbæk Vig ca. 90 %, resten er landareal med en kystlinje på ca. 63 km.
Landarealerne domineres især af kystmorfologiske strukturer som laguner, klitter samt overdrev udviklet på kystskrænter og randmoræner. Der er gennemført en lang række fredninger i området.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området er 384 ha. stort, og ligger på Tuse Næs ud til Isefjorden 5 - 8 km nord for Holbæk.
Den del af området, som ligger uden for skovene (Hønsehals og Bognæs) præges af lavtliggende "engarealer", som nærmest vigen har en svag saltpåvirkning og derfor kan karakteriseres som strandeng. Mod nord kan "engene" bedst karakteriseres som rigkær, mens de mod syd i højere grad har karakter af tidvis våd eng. Ind imellem findes lavbundsarealer af ringere kvalitet. De højere liggende landarealer langs vigen er næsten alle dyrkede eller skovbevoksede.
Vigen, det lavvandede område mellem Hønsehals Skov og Bognæs Skov, er ikke fredet, men ellers er næsten hele området omfattet af en fredning fra 1998.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området strækker sig fra Saltbæk Vig i vest til Undløse Bro i Øst. To vandløbssystemer indgår i området, dels Bregninge Å der via et reguleret forløb løber ud i Sejerø Bugt og dels Åmose Å der via Tissø løber ud i Storebælt. Den vestlige del af Åmose Å, nedstrøms Bromøllerøret er fin og ureguleret. Opstrøms ”røret” er åløbet gennemreguleret og monotont.
Under den sidste istid har Store Åmose sandsynligvis været dækket af en istunge. Senere i postglacialtiden blev Åmosen udfyldt af først kalkholdige dyndaflejringer og senere af vældige tørveaflejringer. Størstedelen af denne tørv i Store Åmose har været berørt af tørveindvinding under krigen, hvorfor det meste af mosevegetationen var forsvundet i slutningen af 1940'erne. Store Åmose er senere blevet intensivt drænet og opdyrket, og selve Åmose Å blev udrettet i 1960'erne.
Området i sin helhed mistede derved sin betydning som nationalt biologisk interesseområde og er ikke blevet vurderet fredningsværdigt. Dræningen har forårsaget en hurtig nedbrydning af tørv, og dræningskanalerne er ret næringsstofbelastede som følge af efterfølgende opdyrkning. Endvidere er der foretaget en del skovplantning med gran mv.
De biologisk mest bevaringsværdige dele af Store Åmose er i dag Lyngen (Ulkestrup Mose), Sandlyng og Store Lyng. Af tidligere bevaringsværdige moser findes bl.a. Maglelyng, som nu er tilgroet og delvis kultureng. Af andre moser kan nævnes Bodal Mose, som er opdyrket (nu delvis genoprettet) og Verup Mose, der er tilgroet med pil og birk, og resten er opdyrket.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området er beliggende syd og sydøst for Kalundborg og omfatter Åmosen i nord med øvre del af Halleby Å, Tissø og herfra langs øvre del af Bøstrup Å med Hallenslev mose samt nedre del af Halleby Å til udløbet i Storebælt, som kaldes Flasken. I nord grænser området op til Natura 2000-område nr. 156, Store Åmose, Skarresø og Bregninge Å.
Åmose og Hallenslev Mose består begge overvejende af uopdyrkede arealer, men har tidligere været anvendt til tørvegravning. Store dele af arealerne ved Bjerge Enge og nedre Halleby Å er afgræssede enge og strandenge med rester af afsnørede åløb. Halleby Ås brede udmunding i Storebælt er et af de få naturlige og uregulerede åudløb på Sjælland. Udløbet er omgivet af fine strandenge som bl.a. er ynglelokalitet for strandtudse og er et vigtigt rasteområde for gæs.
Det samlede areal er på ca. 3.300 ha, hvoraf selve Tissø udgør 1200 ha.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området, der ligger umiddelbart øst for Nykøbing Sjælland, grænser op til Isefjord. Området er på 240 ha og består af inddigede, lavvandede næsten ferske laguner samt et mindre areal uden for dæmningen i Isefjord.
'De åbne vandflader er på østsiden omgivet af rørskove, enge og blandet krat og på vestsiden af nåleskovsplantage.
Hovedparten af området er fredet og udlagt til reservat. Af hensyn til fuglelivet er der færdselsforbud i det meste af området. Fra fugletårnet i områdets østside er der en fantastisk ud-sigt over området.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Røsnæshalvøen er et af de tørreste og mest solrige pletter i Danmark. I gennemsnit falder der kun 523 mm nedbør pr. år. mod et landsgennemsnit på 664 mm/år og normalt ligger Røsnæs ca. 100 solskinstimer over landsgennemsnittet.
Røsnæshalvøen er en vold af ler, sand, grus og sten som blev skubbet op under sidste istid. Dengang skød en gletsjer fra Østersøen op gennem Storebælt og skubbede store flager af frossen jord foran sig. Røsnæs er den østligste del af en sådan randmoræne.
Pga. de dårlige jorde og stejle skrænter er jorden hovedsagelig blevet brugt til græsning. Det har betinget og bevaret en karakteristisk og artsrig overdrevsvegetationen. Betydelige dele af områdets landareal er fredet.
Området huser en del varmeelskende (steppe-)arter som har deres hovedudbredelse sydøst for Danmark
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området består af en ca. 5 ha stor tidligere kridtgrav beliggende i Stevns Klint øst for Holtug landsby. Kridtgraven består af to halvdele adskilt af en "ø" (det tidligere fabriksområde). Den sydlige del af kridtgraven rummer en mindre lavbundet sø.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
NATURA 2000-området rækker fra nordspidsen af Bornholm og ned langs vestkysten mod Vang og dækker ca. 549 ha.
Områdets topografi er meget varieret. Der findes flere sprækkedale, hvoraf den største er opfyldt af Hammersø (udenfor habitatområdet). Desuden kan nævnes Mølledalen og Finnedalen, der afgrænser Slotslyngen fra Hammershus og det bagvedliggende bornholmske landskab. Vestkysten er meget stejl, mens istidens gletcherfremstød har givet den østlige del af Hammerknuden en mere afrundet facon, hvis overordnede form og retning går igen i det frit beliggende Langebjerg.
Hammershus Slotsruin er områdets i særklasse største og vigtigste turistlokalitet, men Hammerknuden og Slotslyngen er også i sig selv vigtige turistlokaliteter og midt mellem Hammersø og Hammershus ligger et feriecenter. Mest gennemgribende er den menneskelige påvirkning i stenbruddet ved Hammersøens sydende, hvor brydning af granit i 90 år, indtil 1970, har efterladt et kæmpe stenbrudsområde.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
NATURA 2000-området ligger på Østbornholm på kysten mellem Bølshavn og Listed. Det dækker ca. 14 ha. Området strækker over ca. 1,4 km og går mellem Svanekevej og Bølshavn, hvor det har kontakt med kysten.
Habitatområdet består primært af løvskov, vandløb og et mindre areal i omdrift i den sydlige ende. Det meste af området er fredsskov og hele området er omfattet af en landskabsfredning fra 1980. Natura 2000-området ligger i et område med en del intensiv husdyrproduktion. Der findes en ca. 2 km lang offentlig sti på den sydlige side af vandløbet.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
NATURA 2000-området ligger midt på Bornholm, og består af habitatområde 160 og fuglebeskyttelsesområdet F80. Området indeholder et af Danmarks største samlede skovområder, og dækker de kendte områder: Almindingen, Ølene og Paradisbakkerne.
NATURA-området rummer øens højeste punkt og topografien præges af talrige sprækkedale i klippegrunden og enkelte større forvitrede diabasgange, hvor den mest markante er Ekkodalen. Landskabets højde i forening med det tætte skovdække betyder at området modtager øens højeste nedbørsmængder, ca. 700 mm årligt mod under 500 mm ved kysten.
Skovene rummer kulturværdier så som borgruiner, røser, skibssætninger og bautasten. I Habitatområdet findes et større militært radaranlæg og flere mindre militære anlæg. Desuden findes her mange tidligere og enkelte stadigt fungerende stenbrud.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
NATURA 2000-området ligger på Sydbornholm på kysten vest for Arnager og dækker ca. 20 ha. Skrænterne består primært af sand aflejret i kridttiden. Der findes flere steder i klinten det såkaldte Arnager-grønsand, hvori der er fundet mange mikroskopiske fossiler bl.a. coccolither. Desuden ses der ler, lerjernsten og kul fra juratiden dækket af moræne, smeltevandsgrus- og sand.
I kridttidsaflejringerne forekommer et ca. 40-50 cm tykt lag med fosforitknolde, som er blevet udnyttet industrielt. I 1918 begyndte man en regulær minedrift. Der blev bygget en fabrik og til brydningen gravede man stoller og minegange. Fosforitten blev udskibet fra en pælebro, der endnu ses nogle rester af ved stranden. Resterne af fabrikken ses i den vestlige del af området der nu er kreaturgræsset overdrev.
Langs stranden nedenfor findes både sand og stenaflejringer med et lettere vegetationsdække. De sammensatte sten på strandbredden består af rullesten af mørke sten sammenkittet af lysere sand. Denne særlige dannelse er opstået i perioder, hvor datidens have har været lavvandende. Mineralet i stenene er rigt på fosfor, hvorfor man også tidligere har forsøgt at udnytte det til kunstgødning.
I den østligste del af området findes et fremskudt "klippeparti", Homandshald. Det er ikke klipper i egentlig forstand, men en ler- og jernholdig sandsten fra Nedre Kridt, aflejret for ca. 135 mio. år siden.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
NATURA 2000-området ligger på det sydøstligste punkt af Bornholm og dækker ca. 253 ha.
Klitterne ved Dueodde er flyvesand aflejret af havet. Sandflugt fra området blev ligesom mange andre steder i landet et temmelig stort problem i 1500-1800-tallet.
I 1861 blev området solgt til de omkringliggende gårde med påbud om at man tilplantede arealet med skov for at dæmpe sandflugten. I 1930'erne var store dele af klitlandskabet plantet til og man fredede derfor i 1936 140 ha for at bevare de sidste åbne områder. I 1967 fredede man yderligere 640 ha for at sikre de naturhistoriske værdier i området, og samtidig give mulighed for sommerhusbyggeri på særligt afgrænsede arealer og for at åbne de store sammenhængende strand- og klitarealer for offentligheden.
Dueodde præges i dag af store åbne klitter vekslende med fyrreskov, klitlavninger og lyng- og revlingklædte bakker.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området er udpeget både som fuglebeskyttelsesområde og habitatområde. Det er desuden fredet og har også status af Ramsarområde. Natura 2000-området ligger cirka 17 km nordøst for Gudhjem på Bornholm og er cirka 12,6 km². Natura 2000 området strækker sig ned til omkring 50 meters vanddybde.
Ertholmene består af klippeøerne, Christiansø, Frederiksø, Græsholmene, Tat og Østerskær. Græsholm er den vigtigste yngleplads for områdets fugle - heriblandt Lomvie og Alk. Græsholmene er ubeboet og bærer kun en sparsom vegetation i modsætning til Christiansø og Frederiksø, der har spredte træer og buske. Området har meget stejle kyster med dybder ned til 40 meter, få hundrede meter fra kysten. Dele af de omkringliggende stenrev er periodevis tørlagte.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området ligger på Nordbornholm ud til den nordøstvendte kyst mellem Tejn og Gudhjem. Kysten med både rullestensstrand og høje kystklipper følges ca. 1,4 km og den dybtliggende å i den stedvist brede dal følges fra udløbet i Vallevig og ca. 3 km ind i landet gennem sprækkedalen mod Spællinge Mose (ikke inkluderet i habitatområdet).
Natura 2000-området ligger på Nordbornholm ud til den nordøstvendte kyst mellem Tejn og Gudhjem. Kysten indeholder både rullestensstrand og høje kystklipper. Spællinge Å – Døndalsåen findes i bunden af en sprækkedal, hvoraf en del udgøres af Døndalen.
I kilderne i Døndalen er der fundet den rødlistede vandkalv Hydroporus obsoletus, og naturværdierne i habitatområdet udgøres især af den varierede skov. Skoven omfatter både eksponeret løvskov på kystklipper og skov inde i dalsænkningen, hvor den til dels har præg af naturskov. På fugtige arealer, bl.a. i bunden af Døndalen, findes de prioriterede naturtyper elle- og askeskov samt kilder og væld med kalkholdigt vand. Desuden kan områdets vandløb fremhæves og langs havet kystklipperne med bl.a. Helligdomsklipperne. Levesteder for stor vandsalamander og vandhuller af typen kransnålagesø har også betydning i området.
Både Helligdomsklipperne, hvor et afsnit af kyststien forløber, og selve Døndalen er i øvrigt meget besøgte turistlokaliteter med attraktioner som vandfaldet, kunstmuseet i randen af habitatområdet, udsigtsklipper, klippegrotten Sorte Ovn og bådfarten til Gudhjem.
Områdets samlede areal er på 119 ha.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området ligger på Østbornholm langs kysten mellem Saltuna og Bølshavn.
Det samlede areal er på ca. 37 ha. Dets udstrækning langs kysten er ca. 2,5 km, og området når ca. 0,5 km ind i landet langs Klintebæk, ca. 50 m over havoverfladen.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området omfatter den del af Jægerspris Skyde- og Øvelsesterræn, der ligger ud mod Isefjorden nordvest for Jægerspris. Det består for en stor del af et sandet og stedvist kuperet morænelandskab, der gennembrydes af et fladt, tidligere havdækket område. Området var tidligere opdyrket agerland, men henligger i dag med lav bevoksning domineret af overdrevsplanter.
Overdrevs-, hede- og mosearealerne rummer en meget varieret og artsrig flora på grund af de varierede geologiske forhold og fraværet af gødskning. Floraen opretholdes desuden som følge af forsvarets aktiviteter og naturpleje. Spredt i området findes mindre skovparceller med både nåle- og løvskov samt vandhuller med en artsrig paddefauna.
Natura 2000 området omfatter tillige den tilgrænsende kyststrækning langs Isefjorden med lavvandet bugt og sandflader.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området består af to habitatområder. Det ene er Egernæs, som ligger i bunden af Isefjorden. Området omfatter dele af Ordrup Skov og tilgrænsende græsningsarealer samt vegetationsklædte holme, en del af den lavvandede bugt Tempelkrog samt vådområdet Fuglsø.
Det andet habitatområde er Ryegård Dyrehave, som ligger i Hornsherred. Habitatområdet består af tre fysisk adskilte delområder: Ryegård Dyrehave, Bramsnæs og Garveriskov. Dyrehaven ligger i et kuperet morænelandskab, hvilket giver et afvekslende område med bakker, skov og en række lysåbne naturtyper.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området indeholder et varieret kystlandskab langs Isefjord. De lavtliggende kystnære arealer i Jægerspris Bugt og Kyndby Vig består af hævet havbund fra stenalderhavet. Mod Isefjord forekommer meget stejle kystskrænter og en smule indlands ligger det bakkede område, Kyndby Bakker. I Kyndby Vig ligger udmundingen af den markante smeltevandsdal, Skarndalen.
Området omfatter strandengs- og overdrevslokaliteter samt to stenrev, Kyndby Rev og Sælø.
Strandengene omfatter de udstrakte flade arealer på hævet havbund, der rummer såvel egentlig strandengsvegetation, som rigkær, væld, kystlaguner og strandsøer. De stejle kystnære skrænter rummer overdrevslokaliteter både på kalkholdig og sur jordbund.
Jylland Nord
Se plandokumenter for Jylland NordJylland Vest
Se plandokumenter for Jylland VestJylland Øst
Se plandokumenter for Jylland ØstJylland Syd
Se plandokumenter for Jylland SydFyn
Se plandokumenter for FynSjælland Nord og Bornholm
Se plandokumenter for Sjælland Nord og BornholmSjælland Syd
Se plandokumenter for Sjælland SydMarine områder
Se plandokumenter for Marine områder