Gældende kort til Natura 2000
Se gældende Natura 2000-kort. Kortene opdateres løbende ved ændrede regler eller ny data.
Se gældende kort til Natura 2000Kort til Natura 2000-planer 2016-21
Kortet danner datagrundlag for Natura 2000-planerne 2016-21, og vil ikke løbende blive opdateret.
Se kort og datagrundlag for 2. planperiodeSpørgsmål og svar
Miljøstyrelsens Informationscentret hjælper med svar på dine spørgsmål. Ved politiske spørgsmål, fortolkninger af love samt henvendelser fra pressen henviser vi til den relevante fagenhed.
Find kontaktoplysninger til Miljøstyrelsens Informationscenter
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Munkebjerg Strandskov er et meget kuperet skovområde på sydsiden af Vejle Fjord med stejle, mørke, nordvendte skrænter mod fjorden. Skovene gennemskæres af et utal af meget dybe, snævre smeltevandsslugter. Oprindeligt var området domineret af løvskov, men i dag udgør nåletræ en anselig del af bevoksningerne. Løvtræs-bevoksningerne domineres af bøg. Ved foden af skrænterne ses ofte næringsrige og til tider vældprægede samfund, mens der højere oppe på skrænterne kan findes morbund. Visse steder har skoven karakter af bjergskov. Dele af området er fredet, blandt andet for at bevare den højstammede bøgeskov.
Høringsnotat
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området ved Højen Bæk er kendetegnet ved løvskovsklædte skråninger, hvorfra der udspringer en række kalkholdige skovvæld. Enkelte græssede overdrev findes fortsat på ådalsskrænterne. Skoven er primært bøgeskov på de højere og mere tørre dele, mens elle- og askesumpe findes på de lavere, mere vældprægede arealer. De lave løvskovspartier har præg af naturskov med væltede, efterladte træer og meget ekstensiv drift. Hele området er mere eller mindre trykvandspåvirket. Højen Bæk løber stort set ureguleret gennem ådalen, omgivet af naturenge, kær og overdrev.
Størstedelen af området blev fredet i 1990. Formålet med fredningen er at fastholde, udbygge og forbedre områdets store naturvidenskabelige interesser og sikre områdets varierede plante- og dyreliv, specielt vandløbets særlige dyreliv.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Habitatområdet Grejs ådal omfatter skov- og lysåbne arealer langs Grejs Å og Fårup Sø. Selve Fårup Sø er en næringsrig sø på 95 ha. Den modtager ca. 2/3 af sit vand fra kilder enten i søen eller op til søen. På nordsiden af Fårup Sø er der fortrinsvis højstammet bøgeskov, men ned mod søen er udbredte ellesumpe, som rummer en række jernholdige kildevæld. På sydsiden af søen er der lysåbne arealer med overdrev og dyrkede marker.
Øst for Fårup sø åbner sig en forholdsvis bred ådal med eng- og mosearealer langs Grejs Å. På nordsiden af ådalen rejser Jelling Skov sig som en skræntskov på ådalsskrænten. Skoven domineres af bøgebevoksninger med indslag af elle- og askeskov i bunden af ådalen. I dette område er der fundet områder med kildekalk. Længere mod øst bliver ådalen smallere, og der er større fald på Grejs Å. Der findes en del eng- og mosearealer ned til åen, men det dominerende landskabselement er løvskovene på ådalsskrænterne . I disse skove findes en række hurtigtstrømmende skovbække med et kraftigt fald.
Landskabsfredningen ved Lerbæk omfatter 226 ha. Formålet med fredningen er at bevare skovene og hindre at arealerne bebygges.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området omfatter både et habitatområde (958 ha.) og et fuglebeskyttelsesområde (1000 ha.). Størstedelen af området udgøres af indlandsklitter. Dog strækker der sig en tunge af ferskvandsgrus ind over Randbøl Hede fra sydøst. De mest markante klitdannelser i området er Staldbakkerne mod nordøst og Morbanke mod vest. Området "Klitterne" i Frederikshåb plantage rummer en række temporære søer. Disse søer går under navnet "Syvårs-søerne" og er en værdifuld og karakteristisk repræsentant for naturtypen tidvis våd eng i mosaik med søbred med småurter. Udpegningsgrundlagets fugle omfatter ynglefuglene trane, tinksmed, hedelærke og rødrygget tornskade.
Randbøl Hede er fredet med det formål at bevare heden som en stor hede af national betydning. Fredningen indeholder et forbud mod ændring af heden, men Fredningsnævnet har i 1984 meddelt dispensation til, at der kan foretages den nødvendige pleje på heden.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området består af de store klit- og hedeområder nord for Henne i Varde Kommune. Størstedelen, ca. 86 %, af området er statsejet (595 ha). Naturtyperne klithede og grå/grøn klit er de mest udbredte i området, og langs med stranden findes hvid klit og forklit. Spredt i området findes mere artsrige klit- og tørvelavninger. Syd for Blåbjerg er der et stort naturligt egekrat, som udgør en væsentlig del af landets samlede areal med habitatnaturtypen skovklit.
De store fredede klitheder, Lyngbos Hede og Hennegårds Klitter, er sammen med Blåbjerg Egekrat centrale elementer i området. I Blåbjerg Plantage findes klitten "Blåbjerg" på 64 m. o. h., der er det højeste punkt i området.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området er stort og rummer meget varierede landskabs- og naturforhold. Det består både af habitat- og fuglebeskyttelsesområde. Størstedelen, ca. 65 %, er ejet af Staten. Det domineres af naturtyper som klitter, klithede, klitlavninger og klitsøer. I området findes et klitbælte, der strækker sig over et areal på 10 km i længden og 6-10 km i bredden. Bagved de yderste kystklitter findes de større klitheder, herunder Kallesmærsk Hede, Sølager Hede, Børsmose Hede og Filsø Hede. Store arealer, der oprindeligt var klitheder og hvid klit, er i dag tilplantet med plantager, der er domineret af bjergfyr. Kun enkelte mindre partier er i dag bevokset med krat og skov med de naturlige løvtræsarter stilkeg, vintereg, dunbirk, vortebirk og bævreasp.
Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn udgør hovedparten af den sydlige del af beskyttelsesområdet, og her findes en del tidligere landbrugsområder, næringsfattige søer og vådområder. Længst mod nord i beskyttelsesområdet ligger Filsø, der efter genopretningen i 2012 er over 900 ha stor. Søen er lavvandet og omgivet af kær-, hede- og klitområder.
I beskyttelsesområdet er der en række store fredninger, hvis primære formål har været at bevare de helt særlige naturforhold og landskaber i området.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området omkring St. Råbjerg er beliggende i Billund Kommune, på nordkanten af Hejnsvig Bakkeø. Den nordlige tredjedel ligger på hedesletten, mens den sydlige del ligger på bakkeøterræn. Fra punktet St. Råbjerg på 69m.o.h er der en storslået udsigt over landskabet, og man ser tydeligt overgangen fra bakkeøen til hedesletten mod nord. Hederne ved St. Råbjerg og Grene Sande udgør arealmæssigt langt størstedelen af naturarealerne i beskyttelsesområdet. Hederne domineres af dværgbuske og der findes en mosaik af forskellige hedetyper, med hedelyng, revling og visse, og mere fugtige hedeområder med klokkelyng.
Størstedelen af Gyttegård Plantage er privat anlagt omkring år 1900, men blev i 1972 erhvervet af Staten og drives i dag af Naturstyrelsen i Trekantsområdet.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Vejen Mose og Gammelby Mose udgør et sammenhængende mosekompleks, der er rester af tidligere højmoser. Beskyttelsesområdet ligger i Vejen Kommune og består både af et habitat- og et fuglebeskyttelsesområde. Området dækker et areal på ca. 461 ha, hvor de centrale elementer er de store, birketilgroede, nedbrudte højmosestrøg, der helt overvejende er præget af tidligere tørvegravning og efterfølgende ophør af driften. Disse områder er omgivet af mere lysåbne engarealer. Trane er den eneste ynglefugl på udpegningsgrundlaget.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Habitatområdet omfatter en ret smal ådal omkring vandløbet Nørrebækken, der er skåret ned i Holsted Bakkeø. Ådalen er omgivet af store plantageområder, der er plantet på tidligere hedearealer. Nørrebæk er et mindre vandløb, der har sit udspring umiddelbart øst for habitatområdet. Vandløbet, der afvander til den øvre del af Terpling Å, en del af Sneum Å systemet, har stor fysisk variation og en god vandkvalitet.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Områdets centrale elementer er de store fredede hede- og skovområder ved Nørholm Gods samt Karlsgårde Sø med omgivende naturarealer. Derudover omfatter området Varde Å opstrøms Varde og mindre strækninger af Ansager Å og Grindsted Å med tilstødende eng- og mosearealer.
Store dele af Nørholm Skov blev for knap 20 år siden fredet som urørt skov. Skoven ligger i et stærkt kuperet terræn på sydskrænten af Varde bakkeø og skoven er gennemskåret af flere bække og kildevæld. Skovnaturtyperne i området er blandt andet bøgeskov på muldbund og 200 år gammel stilk-egeskov samt den prioriterede våde naturtype elle- og askeskov.
Den fredede Nørholm Hede er en stor, sammenhængende hede af national betydning. Heden ligger som en mosaik af tørre og våde arealer. I et strøg over heden findes spredte partier med indlands-klitter. Der er væsentlige forskningsmæssige interesser knyttet til fortsættelse af fri succession på den fredede hede, hvor vegetationsudviklingen har været fulgt gennem ca. 90 år.
Om området
Område 89 Vadehavet er opdelt i 10 delplaner, der findes herunder. Dokumenter knyttet til de enkelte planer findes umiddelbart under områdebeskrivelserne. Basisanalysen og basisanalysetillæg for habitatområde 78 dækker samtlige fuglebeskyttelsesområder i Vadehavet.
89 Vadehavet, delplan for F49 Engarealer ved Ho Bugt
EF-fuglebeskyttelsesområde nr. F49 enge ved Ho Bugt udgør arealmæssigt 2.711 ha, og hele området er indeholdt i afgrænsningen for H78. Forsvarsministeriet ejer en mindre del af beskyttelsesområdet i Skødstrup og Mosevrå Enge mod nordøst.
Fuglebeskyttelsesområdet omfatter store strandengsstrækninger langs vest og nordsiden af Ho Bugt samt de brakke og ferske enge langs Varde Å ind til Varde by. Hovedparten af området er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
89 Vadehavet, delplan for F51 Ribe Holme
Fuglebeskyttelsesområdet, der strækker sig fra Tjæreborg i nord til Høgsbro i syd, består primært af vidtstrakte, inddigede marskenge, der er gennemskåret af flere store vandløb. Mod vest er områderne afgrænset af havdiger med sluser, der bevirker, at områderne er ferske. Delområdet omfatter også et stort og vigtigt eng- og moseområde omkring Ribe Å øst for Ribe.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
89 Vadehavet, delplan for F52 Mandø
Delområdet består af Mandø, en inddiget vadehavsø med store græsarealer, opdyrkede enge og et mindre klitlandskab mod sydvest. Uden for havdigerne findes et forland med strandenge, der er omgivet af Vadehavets tidevandflader. De inddigede marskenge bliver for størstepartens vedkommende fortsat benyttet som afgræsningsarealer for kreaturer og til høslæt, og størstedelen af strandengene er ekstensivt afgræssede med får. Øens samlede areal er på 854 ha.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
89 Vadehavet, delplan for F53 Fanø
Fanø er en næsten 20 km lang vadehavsø, og i fuglebeskyttelsesområdet på øen findes klitter, klitlavninger, klitheder, kærområder og vidtstrakte strandenge. Langs østkysten findes desuden tagrørssumpe, og inde på øen flere nåletræsbevoksninger. Delområdet har en samlet størrelse på 4.439 ha.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
89 Vadehavet, delplan for F55 Skallingen og Langli
Øen Langli og halvøen Skallingen i den nordvestligste del af Vadehavsområdet udgør 2.367 ha, hvoraf langt størstedelen er offentligt ejet. Området består af forholdsvis unge klit- og strandengsdannelser. De dynamiske landskaber er stort set alle naturligt dannede, og et særligt træk er, at de også i dag er stort set prægede af naturlige processer. Både på Langli og Skallingen findes betydelige flyvesandsdannelser – sandstrande og klitter – som på Skallingen danner grænsen mod det åbne Vesterhav. Den såkaldte indermarsk på Skallingens østside udgør de største sammenhængende, naturlige strandenge i det danske Vadehav.
Bortset fra enkelte ældre sommerhuse på en begrænset del af Skallingen, er området uden tekniske anlæg. Kreaturer og får afgræsser hver sommer størstedelen af Skallingen.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
89 Vadehavet, delplan for F60 Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen
Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen udgør arealmæssigt 6.498 ha. De vestlige dele, Margrethekog, indgår i habitatområde H78 Vadehavet. Centralt i fuglebeskyttelsesområdet krydser desuden H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen. Beskyttelsesområdet består langt overvejende af privatejede arealer, men staten (Fødevareministeriet og Miljøministeriet) ejer dog også betydelige dele mod vest.
Delområdet består af et meget stort marskområde gennemskåret af Vidåen og et utal af mindre vandløb, kanaler og grøfter. I den østlige del (i Magisterkog) danner Vidåen et langstrakt søområde (Rudbøl Sø) omgivet af rørsump. Længst mod vest findes en kunstigt anlagt saltvandssø, hvor vand fra Vadehavet pumpes ind i et ca. 250 ha stort, lavvandet vadeområde bag Det Fremskudte Dige.
Der findes i området en række inddigede kogsområder – Ubjerg Kog, dele af Møgeltønder Kog, Magisterkog, Højer Kog, Rudbøl Kog, Gammel Frederikskog, Ny Frederikskog og Margrethe Kog.
Ny Frederikskog, Gl. Frederikskog, Rudbøl Kog og Magisterkog, i alt 2.570 ha, har været fredet siden 1988. Desuden er Margrethekog med Saltvandssøen fredet (1.245 ha).
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
89 Vadehavet, delplan for F65 Rømø
Fuglebeskyttelsesområde F65 Rømø udgør 6.964 ha, hvoraf mere end halvdelen er offentligt ejet militært øvelsesterræn eller strande.
Fuglebeskyttelsesområdets vigtigste elementer er store strandengsområder, klitheder og klitsumpe. Desuden indgår vidtstrakte strande, klitter, småsøer, nåletræsplantager, græsmarker og dyrkede jorde.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
89 Vadehavet, delplan for F67 Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge
Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge udgør tilsammen 4.287 ha, og hele området er beliggende uden for – men op til - habitatområde H78 Vadehavet med Ribe Å. Området gennemskæres i den sydlige del af H86 Brede Å. Beskyttelsesområdet består langt overvejende af privatejede arealer. Fuglebeskyttelsesområdet, der strækker sig fra Rejsby Å i nord til Vesterende Ballum i syd, består af vidtstrakte, inddigede marskenge, der er gennemskåret af et par større vandløb. Mod vest er området afgrænset af havdiger med sluser, der bevirker, at områderne er ferske.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
89 Vadehavet, delplan for H78 Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, H86 Brede Å, H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen og F57 Vadehavet.
Vadehavet er et næringsrigt og lavvandet vådområde på overgangen mellem hav og land. Med dets tidevand, enorme biologiske produktion og særlige naturtyper er det et af de vigtigste vådområder for vandfugle, der benytter den østatlantiske trækrute. Det er således et værdifuldt fouragerings-område for flere millioner vandfugle, der opholder sig her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet. Samtidig er dette kystområde levested for mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden, og Vadehavet har også en særlig betydning som opvækstområde for en del af Nordsøens fisk.
Naturbeskyttelsesområderne i vadehavsområdet omfatter de nedre dele af å-systemerne med udløb i Vadehavet, marsk- og strandengsområder langs fastlandskysten, klit-, strand- og marsklandskaber på øerne Rømø, Mandø, Fanø og Langli, samt tilstødende havområder.
I området findes en del fredninger, men den overordnede beskyttelse varetages gennem bestemmelserne for Natur- og Vildtreservat Vadehavet.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
89 Vadehavet, delplan for H239 Alslev Ådal
Habitatområde H239 Alslev Ådal ligger på Esbjerg Bakkeø. Det er en mindre smeltevandsdal, der støder op til Varde Å. Habitatområdet dækker et areal på ca. 457 ha, hvor de centrale elementer er selve ådalen og de tilstødende eng- og moseområder. Derudover indgår det Varde Sønderhede i habitatområdet. Varde Sønderhede er militært øvelsesterræn og ejet af Forsvaret. Alslev Å og Ådal er en vigtig spredningskorridor med forbindelser til Varde Å, Marbækområdet og Vadehavet. Ved sammenløbet, ca. 8 km fra Ho Bugt og Vadehavet, er Varde Å og Alslev Å tidevandspåvirket. Ca. 113 ha af ådalen blev fredet i 1977.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området ligger i en smeltevandsdal mellem Esbjerg Bakkeø og Holsted Bakkeø. Habitatområdet dækker et areal på ca.514 ha, hvor de centrale elementer er selve vandløbene med tilstødende eng- og moseområder. Sneum Å og Holsted Å er hovedårer i et vidt forgrenet vandsystem med forbindelse til Vadehavet. Sneum Å er reguleret og kanaliseret over store strækninger, men er på de nedre dele af hovedvandløbet genslynget i forbindelse med snæbelprojektet. Holsted Å er reguleret over store strækninger, men har en varierende bredde med dybe sving og lave grusstryg. Holsted å er således markant anderledes end Sneum Å, hvilket kan skyldes at vandløbet afvander Holsted Bakkeø og løber fra øst til vest gennem moræneaflejringer. Kun den vestligste del af vandløbet domineres af blød vandrende sandbund ligesom Sneum Å.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Habitatområdet dækker et areal på 805 ha, hvor de centrale elementer er selve vandløbet og de tilstødende eng- og moseområder. Kongeå udspringer ved Farris i det gamle Sønderjyllands Amt og løber ud i Vadehavet. Som hovedvandløb i et vidt forgrenet vandsystem er Kongeå en særdeles vigtig hovedkorridor. I 1978 blev gennemført en landskabsfredning af 820 ha omkring det uregulerede vandløb i Kongeådalen. Især på nordsiden af åen er driften i dag ret intensiv, og de fleste engarealer er præget af omlægninger og gødskning.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området er en del af Haderslev Dal, som løber ca. 25 km øst-vest fra Lillebælt til Vojens. Områdets østlige afgrænsning er Haderslev Dam. Skovområder dominerer med indslag af vandflader, enge, overdrev og dyrkede arealer. Skoven er oprindelig løvskov, som stadig dominerer, men der findes også områder med nåleskov. Skovene drives med plukhugst og græsning eller forbliver urørt. Der findes mindre arealer med surt overdrev og rigkær. Geologisk er området den indre del af en stor tunneldal med meget markante sidedale.
De dominerende vandflader er Stevning Dam, Hindemade og Pamhule Sø. Hindemade blev afvandet og opdyrket i 1935, men i 1994 genoprettet som lavvandet sø og eng. Pamhule Sø er beliggende i et dødishul omgivet af bakket terræn ca. 1,5 km syd for Haderslev Dam.
Naturstyrelsen har udpeget Pamhule Skovene som et af landets 14 særlige områder for naturskov.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området ligger mellem Skærbæk og Toftlund. Størstedelen af området er statsejet. Skov dominerer med lige dele nåleskov og løvskov - primært bøg på mor og egekrat. Jordbunden er sur og næringsfattig. Substratet veksler mellem smeltevands-sand, flyvesand, samt ferskvandstørv og gytje.
Flere storme, bl.a. i 1999, gør at skoven i dag fremstår som en mere varieret skov med mange forskellige træarter. Desuden er flere områder berørt af stormfald henlagt til urørt skov med natur foryngelse. Resterne af fortidens skove ca. 115 ha gamle bøge- og egeskov i Lindet Skov ligger i dag stadig urørte.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området ligger nordvest for Gråsten i et morænelandskab, der især vest for Gråsten By er kraftigt kuperet. I dalene/slugterne løber vandløb, som flere steder et stemmet op til kunstige søer. Området består af flere skove: Rinkenæs Skov, Dyrehaven, Tralskov og Roden Skov - også kaldet Gråstenskovene. Størstedelen af området er statsejet.
Skovene er meget varierede og består overvejende af gammel løvskov. Flere steder er der større sletter med overdrevspræg, og eng- eller rigkærspræg, og adskillige damme og søer eksisterer også i området. Området omkring Hjertehøj er underlagt fredninger, som har til formål at bevare det naturskønne område, gamle ege samt en trægruppe på højen.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Områdets centrale elementer er Sønderjyllands største sø, Hostrup Sø, med omkringliggende moser og overdrevsarealer. Hovedtilløbet, Humlebæk i den nordøstlige del, modtager vand fra Spangtoft Mose, som indtil midt i 1980'erne blev anvendt til udledning af spildevand fra en destruktionsanstalt. Søens afløb er i den sydlige ende og udmunder i Bjerndrup Mølleå.
Hostrup Sø var tidligere kendt som Danmarks største lobelie-sø. I moseområdet vest for Hostrup Sø er tre brunvandede og lavvandede søer, der er opstået i forbindelse med tørve-gravning. De skovprægede moser mod vest har få åbne områder.
Det samlede areal er på ca. 1322 ha.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
De statsejede skove Bolderslev Skov og Uge Skov ligger sydvest for Åbenrå. Området er en del af et oprindeligt løvskovsområde, og har særlig værdi på grund af sit urskovsagtige præg med forekomster af lind i blandskov. Skoven har været drevet meget ekstensivt, hvorfor en del af arealerne indeholder værdifulde gamle eller udgåede træer og urørte urskovsagtige partier.
Området er udpeget for kalkrige og næringsrige søer, en række forskellige skovtyper samt stor vandsalamander, desuden er området levested for bjergsalamander.
Der er gennemført en fredning af området med det formål at bevare skoven som urørt skov, hvor et naturligt dyre- og planteliv kan udvikle sig på naturens præmisser. Dette medfører blandet andet, at landbrugsarealer i skoven overlades til naturlig tilgroning, og at arealerne omkring skovene afgræsses ekstensivt. Med udgangspunkt i en fredningskendelse fra 1999 er grøfter fyldt op, rørlagte vandløb er frilagt, og indplantet nåletræ fjernet.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Frøslev Mose er et eng- og moseområde sydvest for Padborg, som hænger sammen med Jardelund Mose på den tyske side af grænsen. Hele området dækker ca.800 ha. Selve mosen er nedbrudt højmose med spredte tørvegrave og brunvandede søer. Enkelte steder er dannelsen af den karakteristiske højmosestruktur begyndt. I moseområdet findes spredte bevoksninger med bl.a. birk, og nord for mosen ligger en række egekrat.
I områdets østlige del ligger et surt overdrev, som er fåregræsset, og som var et af de sidste sønderjyske tilholdssteder for hedepletvinge (sidst registreret i 1980). Tidligere er der sket omfattende afvanding og tørvegravning i mosen, hvilket har resulteret i en tilgroning med vedplanter og blåtop. Området er også udpeget for at beskytte en række fuglearter.
Natura 2000-området har et areal på 409 ha hvoraf 319 ha er ejet af Staten (Naturstyrelsen).
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området består af to delområder, der ligger med ca. 3 kilometers afstand. Områderne Terkelsbøl Mose og Ulvemose ligger nordvest for Tinglev by, mens Tinglev Mose ligger sydøst for byen, og tilsammen udgør Natura 2000 område nr. 98 ca. 919 ha. De centrale mosearealer er nedbrudt højmose med spredte tørvegrave, brunvandede søer og store andele af skovbevokset tørvemose. Randarealerne er lavtliggende marginaljord, som drives ekstensivt. Den sidste store afvanding af Tinglev Mose fandt sted i perioden 1966 - 67.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura2000 området er på 783 ha og ligger i Tønder Kommune mellem Løgumkloster og Tønder. I områdets østlige del ligger Draved Skov, centralt ligger Kongens Mose og i den nordlige del dominerer vedvarende græsarealer. Skoven og den nordlige og nordøstlige del af mosen og engene er statsejet og udgør knapt 70 % af hele arealet. Området er omgivet af dyrkede marker og moser.
Draved Skov er noget nær det tætteste, man kommer på en oprindelig dansk urskov, og den har derfor meget stor betydning for de plante- og dyrearter, der er knyttet til denne sjældne gamle naturtype. Skoven indeholder også en af de største urørte naturskovsbevoksninger i Danmark, mest blandingsskov domineret af eg, lind og birk. Hele skoven blev udlagt til urørt skov i år 2000, og granbevoksninger blev fjernet, og den naturlige hydrologi blev genoprettet.
Kongens Mose er en af Danmarks største højmoser, som særligt i den nordlige del har været kraftigt udnyttet til tørvegravning og opdyrkning. Området er en mosaik af nedbrudte højmosearealer, aktiv højmose, hængesæk, skovbevoksede tørvemoser og brunvandede søer. Flere fuglearter er på udpegningsgrundlaget, og heraf yngler trane, rød glente og hedehøg i området.
Mosen og omgivelserne er fredet i 1991, bl.a. med bestemmelse om, at disse arealer skal udvikles/genoprettes til mose.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området har et areal på155 hektar. Heraf er knap 3 ha statsejet. Dansk Ornitologisk Forening (Fugleværnsfonden) ejer ca. halvdelen af mosen. Området er en nedbrudt højmose med spredte tørvegrave, kratskov og arealer med tør hede. Området er udpeget for at beskytte nogle mosenaturtyper og fiskearten dyndsmerling.
Strategisk miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området, der er fuglebeskyttelsesområde nr. 63, er beliggende syd for Bylderup Bov og sydvest for Tinglev. Hovedparten af områdets arealer er landbrugsarealer i drift. I øst-vest-gående retning gennemskæres området af Gammelå (nordligt beliggende) og Sønderå (sydligt beliggende), som er en del af Vidåsystemet, der udmunder i Vadehavet. Sønderå er omfattet af habitatområde H90 (Vidå med tilløb, Rudbøl Sø og Magisterkogen). I de svagt markerede ådale langs vandløbene ligger enge, som især i den østlige del er fugtige og for en dels vedkommende opgivet indenfor de seneste årtier. Vandløbene ligger i næsten naturligt leje, da de ikke er blevet udrettet under regulerings-kampagnerne i midten af 1900-tallet. Natura 2000-området har et areal på 2.659 hektar.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Kogsbøl Mose og Skast Mose ligger centralt i det åbne land mellem Ballum, Hjerpsted og Bredebro. Mosen blev fredet i 1977. Området er en nedbrudt højmose under tilgroning med blandt andet birk og græsser. Stedvis kan tue- og høljestrukturer stadig erkendes, ligesom en lang række karakteristiske arter for højmose fortsat er til stede.
Mosen og det omgivende terræn er fladt. Den nordlige del af mosen (Skast Mose) afvandes mod nord til kanalen Hørmols. Den centrale og sydlige del (Kogsbøl Mose) afvandes mod syd til Vestre Randkanal. En asfaltvej fører ind til den centrale del af mosen og vidner om tidligere tiders tørvegravningsvirksomhed i området.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området ligger på nordøstkysten af Als, nord for Guderup. Alle arealer indenfor habitatområdet er statsejede (Naturstyrelsen). Habitatområdet indeholder en række habitatnaturtyper, både lysåbne strandengsarealer og forskellige skov-naturtyper. Strandengene og de ferske vådbundsområder er afsnøret fra Lillebælt af en høj rulle-stensstrandvold. Engene går over i sumpskov, som i områdets sydligste del fortsætter i løvskov på kuperet randmoræne. Elle- og aske-skov forekommer i smalle bræmmer langs vandløbene, primært i den nordvestlige del og i den lave del af skoven. På de højereliggende områder findes bøg på muld og mor samt ege-blandskov.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Augustenborg Skov ligger ud til Augustenborg Fjord vest for Augustenborg Slot. Skoven er udpeget som habitatområde for at sikre naturtyperne bøg på muld, ege-blandskove, elle- askeskov og næringsrig sø.
Området har igennem århundreder været plejet som lystskov og benyttes i dag i stor udstrækning til rekreative aktiviteter. Skoven domineres af bøg i alderen 70-200 år, men indeholder også eg, elm, ask og ær. Terrænet er let kuperet og skråner ned mod fjorden. Højden er over 30 meter. Kulturhistorisk rummer skoven bl.a. tre høje, to skålsten og tre gamle lindealleer, som i Hertugernes tid forbandt skoven og slotsparken.
Basisanalyse – revideret udgave
Der er ikke kortlagt lysåben eller skovnatur på arealer uden fredsskovspligt. Derfor er der ikke udarbejdet plan og SMV for Mandbjerg Skov i denne periode.
Om området
Mandbjerg Skov er et særdeles værdifuldt og varieret skovområde med en lang, ubrudt historie som naturlig løvskov. Skoven er domineret af eg og bøg, men også med forholdsvis store askeområder.
Inden for skoven og i områdets sydlige del ligger tre åbne eng-/mosearealer. Området ligger på en relativt jævn moræne-flade, der skråner mod nord. Afvandingen går til Febro bæk via et grøftesystem med ret begrænset fald. Der er partier med væld flere steder, bl.a. i skovengene. Tre bæksystemer begynder i eller umiddelbart syd for skoven, alle med rent vand og med rigelig vandføring. Området er beliggende i et større landsbrugsområde med ca. 6 km til det nærmeste større skovområde.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Svanemosen er beliggende sydvest for Kolding, og har et areal på ca.175 ha, hvoraf de ca. 112 ha er statsejede. Svanemosen indeholder en af de få tilbageværende højmoser i Østjylland. Mosen fremstod som nedbrudt højmose med dominans af blåtop og birk i alle aldre og var under udvikling i retning af skovbevokset tørvemose. Den store højmoseflade var tillige delvist afvandet.Siden hen er vandstanden hævet i en del af mosen, og der er sket en omfattende rydning af især opvækst af birk. Området er udpeget for at beskytte flere forskellige lysåbne naturtyper og skovnaturtyper, søer samt stor kærguldsmed.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Området, der er privatejet, er ca.145 ha, og beliggende mellem Give og Grindsted. Området er næringsfattigt bestående af en klarvandet, sommerudtørrende sø med grundskudsplanter omgivet af sure, næringsfattige mosearealer og tør hede i en større nåletræsplantage.
Strategisk miljøvurdering af planforslaget
Basisanalyse – revideret udgave
Om området
Natura 2000-området har et areal på1043 ha, hvoraf 37 ha er statsejet. Området er et meget kuperet og varieret tunneldalssystem omkring vandløbene Egtved Å og Vejle Å. Ådalen rummer en lang række habitatnaturtyper. I bunden af dalen findes vandløbene med tilgrænsende bræmmer af høje urter. Desuden ligger der partier med ferske enge og moser, herunder rigkær og skovbevoksede moser samt elle - og aske - sumpe . På de tørre partier op ad ådalsskrænterne findes overdrevs- og hedearealer samt småskove af både løvtræ og nåletræ.
Overdrevene er et meget dominerende landskabselement, og de fleste af overdrevene er sure overdrev . Flere steder på skrænterne, både i skovene og på de lysåbne arealer, findes der små kilder og væld med kalkholdigt vand.
Størstedelen af området er en del af Nybjerg Mølle-fredningen, hvis formål det er at bevare de landskabelige værdier og beskytte de naturvidenskabelige interesser i navnlig geologisk, botanisk og zoologisk henseende. Fredningen tilsigter desuden at give offentligheden øget adgang til området.
Jylland Nord
Se plandokumenter for Jylland NordJylland Vest
Se plandokumenter for Jylland VestJylland Øst
Se plandokumenter for Jylland ØstJylland Syd
Se plandokumenter for Jylland SydFyn
Se plandokumenter for FynSjælland Nord og Bornholm
Se plandokumenter for Sjælland Nord og BornholmSjælland Syd
Se plandokumenter for Sjælland SydMarine områder
Se plandokumenter for Marine områder