Gældende kort til Natura 2000
Se gældende Natura 2000-kort. Kortene opdateres løbende ved ændrede regler eller ny data.
Se gældende kort til Natura 2000Kort til Natura 2000-planer 2016-21
Kortet danner datagrundlag for Natura 2000-planerne 2016-21, og vil ikke løbende blive opdateret.
Se kort og datagrundlag for 2. planperiodeSpørgsmål og svar
Miljøstyrelsens Informationscentret hjælper med svar på dine spørgsmål. Ved politiske spørgsmål, fortolkninger af love samt henvendelser fra pressen henviser vi til den relevante fagenhed.
Find kontaktoplysninger til Miljøstyrelsens Informationscenter
Om området
Områdets særkende er for den landfaste del først og fremmest et veludviklet rimme-dobbe system, hvor vegetationen udvikler sig frit. Samtidig er området i stadig geologisk udvikling, med fortsat dannelse af nyt land på Skagen Nordstrand. Herudover må fremhæves de mange klittyper. Området er et vigtigt træksted for fugle og rummer også flere sjældne planter.
I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet, er af international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret planteliv. Af vigtige naturtyper i området bør især nævnes klitheder og klitlavninger, til dels også grå/grønne klitter, samt andre klittyper. Flere af Klitlavningerne har karakter af søer, hvilket sammen med tilgroningen gør området vanskeligt fremkommeligt.
Området er desuden voksested for rødlistearterne eng-ensian, nordisk øjentrøst, vendsyssel-gøgeurt og baltisk ensian. Området er tidligere voksested for strand-star og krum star, der begge er rødlistede. Lokaliteten er en af Nordeuropas vigtigste trækruter for fugle. Desuden er habitatområdet betydningsfuldt for bilag IV-arten strandtudse, samt for bilag II-arterne spættet sæl, gråsæl og marsvin og bilag I-fuglene rørdrum og trane.
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består mest af vidtstrakte og sammenhængende klitområder på Skagens Odde. I den sydlige del af området ses Nordeuropas største vandremile, Råbjerg Mile. Herudover må fremhæves den særprægede afblæsningsflade, hvorover Råbjerg Mile har passeret. Desuden skal fremhæves de mange fugtige klitlavninger, de næringsfattige søer og i øvrigt de mange forskellige klittyper.
I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af international betydning. Således forekommer en stor del af regionens grå klitter, klitheder, klitlavninger og aktive vandremiler i området. Af andre vigtige naturtyper i området bør især nævnes slugter med rigkærsvegetation, den stenede afblæsningsflade Råbjerg Stene med sjældne laver, grønsværsklitterne og de næringsfattige søer, hvoraf flere er lobeliesøer, opkaldt efter den sjældne plante tvepibet lobelie. Området rummer nogle af de største danske bestande af de sjældne græsser klit-kambunke og fin bunke.
Dagsommerfuglen hedepletvinge forekommer spredt i områdets klitlavninger, hvor der forekommer djævelsbid og Råbjerg Mile og Hulsig Hede er et vigtigt område for ynglende trane, rødrygget tornskade, hedelærke og natravn.
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Natura2000-området ligger nord for Frederikshavn og er opstået som landhævning, hvor den oprindelige revlestruktur med strandvolde er bevaret i en stor del af området. De forhøjede revler kaldes rimmer og tilhører især naturtypen tør hede, mens de fugtige lavninger imellem, dopperne, er naturtyperne våd hede og hængesæk. Flere steder, bl.a. i den nye del af Natura2000-området vest for Aalbæk, er rimmer-dopper-strukturen sløret af flyvesand, der har dannet klitter. I området indgår fredninger for Råbjerg Mose og Tolshave Mose.
Området rummer væsentlige arealer med naturtyperne tør hede, våd hede, tidvis våd eng og hængesæk. Området er desuden udpeget for at beskytte levesteder for dagsommerfuglen hedepletvinge. Området er ligeledes vigtigt for ynglende trane, rødrygget tornskade og natravn.
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn og Hjørring Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - revideret udgave
Om området
Hirsholmene udgør toppen af Danmarks største stenrev. Revene har en for Danmark unik forekomst af makroalger, både i mængde og artsantal. Her findes også de specielle ”boblerev”, som er undersøiske formationer opstået ved mikroorganismers sammenkitning af sand til sandsten, hvor forskellige gasser fra undergrunden frigives. Naturtypen rummer et meget rigt koralrevslignende dyreliv.
På fastlandet omkring udløbet af Elling Å er naturen i området domineret af naturtypen strandeng, som arealmæssigt udgør godt halvdelen af den kortlagte habitatnatur i området. Strandengene er beliggende inden for rækken af grå/grøn klit, som strækker sig langs kysten og arealmæssigt er den næststørste naturtype i området. Derudover findes mindre arealer af en række øvrige habitatnaturtyper i området: klitlavninger, strandvolde, surt overdrev, tidvis våd eng, havtornklit, forklit og hvid klit.
Af interessante arter inden for området bør nævnes hedepletvinge, da engene på fastlandet huser en mindre forekomst af denne sjældne sommerfugl.
Hirsholmene er landets vigtigste ynglelokalitet for tejst og splitterne. Hvad tejst angår er det eneste Natura 2000-område, hvor den er på udpegningsgrundlaget. Havterne yngler i mindre antal på øerne.
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Området ligger desuden i Havstrategidirektivets marin-atlantiske region.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består mest af vidtstrakte og sammenhængende grønne klitter beliggende omkring Uggerby Å’s udløb, og med udbredte bestande af karakteristiske og typiske arter. Desuden skal fremhæves de mange øvrige klittyper, herunder nydannede klitlavninger, med en spændende udvikling i plantesuccessionen. Herudover må fremhæves et artsrigt rigkær. En stor del af Uggerby Klitplantage indgår også i området. Området rummer også et værdifuldt dyreliv og en del sjældne planter.
Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper, især klitnatur og flere arter knyttet til vandløb.
I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten national eller international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret planteliv. Således forekommer en stor del af regionens grønne klitter i området. Af andre vigtige naturtyper i området bør især nævnes en lavning med rigkær, samt en ny- og gendannet klitlavning på Uggerby Strand. Der er kun beskedne arealer med skovnatur, hvoraf elle- og askeskov langs Uggerby Å udgør det største areal.
Området rummer nogle af de største danske bestande af blodrød storkenæb, samt vigtige bestande af sortbrun blåfugl og bilag IV-arten strandtudse. Havlampret er fundet i Uggerby Å.
Der er også de rødlistede plantearter baltisk ensian, bredbladet kæruld, pukkellæbe og vendsysselgøgeurt.
Tre delområder af Natura 2000-området er omfattet af fredninger.
Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Skagerrak og Kattegat.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området Kærsgård Strand, Vandplasken og Liver Å består af et varieret klitlandskab, dels på hævet havbund og dels oven for stenalderhavets kystlinje.
Natura 2000-området gennemskæres af Liver Å og afsnørede mæandere (åslynger) har efterladt en række småsøer og kær.
Klitterne er overvejende kalkholdige og meget artsrige. De store klitlavninger rummer mange forskellige naturtyper og plantesamfund: Permanente søer, bl.a. kransnålalgesøer, temporære søer med små amfibiske planter, rigkær, tagrør-sump og vældprægede enge og moser. Flere af disse har en helt unik flora og fauna, og området er sandsynligvis det sted i Danmark med flest sjældne og halvsjældne plantearter.
Lobeliesøen Vandplasken er udpeget som særligt naturvidenskabeligt interesseområde pga. dens beliggenhed i den upåvirkede og fredede klit.
I rigkær og væld findes bl.a. to af landets største bestande af mygblomst, store bestande af de for naturtypen karakteristiske plantearter sort-skæne, bredbladet kæruld og mosset mørk knappenålsmos (Catoscopium nigritum, landets eneste kendte voksested), samt store bestande af rødlistearterne vendsyssel-gøgeurt, pukkellæbe, dværgulvefod og liden padderok. Det er også her, hvor man finder arten kildevælds-vindelsnegl, som er på udpegningsgrundlaget for området (eneste kendte bestand i hele Vendsyssel). Store dele af klitterne er domineret af buske, især havtorn- og enebærkrat. Området er rigt på insekter og er en af landets bedste dagsommerfuglelokaliteter, ligesom der yngler flere sjældne fuglearter.
Der er to arealfredninger indenfor området; Kærsgård Strand og Tornby Klitplantage, Liver Å.
Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området domineres af én stor vandreklit, Rubjerg Knude, der under sin vandring mod øst har tildækket en række bygninger omkring Rubjerg Knude Fyr, så kun fyrtårnet stadig kan ses. Selve Knuden kan ses fra store dele af det vestlige Vendsyssel som et markant landskabselement. Området præges desuden af den lange klint og mosaikken af grønne klitter og havtornklit.
De dominerende naturtyper i form af knudens hvide klit og klinten er primært geologisk set interessante, men bidrager også til biodiversiteten ved at skabe dynamik i området. Biologisk set er det den buskbevoksede klit, der er områdets store specialitet, og som er landets største krat af havtorn. Rødrygget tornskade og andre fugle lever i krattet. Græsning og den kalkholdige sandbund giver også grobund for en artsrig urteflora i klittens åbne områder. Her er en af landsdelens største bestande af bilag IV-arten markfirben. Bilag IV-arten spidssnudet frø er fundet i områdets eneste vandhul. Områdets rødlistearter, fx pukkellæbe findes primært indenfor Rubjerg Plantage, hvoraf kun en lille del er beliggende i habitatområdet.
Området er fredet og der er offentlig adgang.
Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og inden for vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området udgøres af den centrale del af Åsted Ådal og de øvre løb af Bangsbo Ådal. Ådalene omgives af kuperede dalstrøg, som tidligere har været kendt for sine store, sammenhængende områder med flotte overdrev, ekstensivt drevne skove med gamle bøgebevoksninger og i bunden af dale og slugter forekommer elle- og askesumpe samt stedvise væld og rigkær.
Området er kendt for sin botaniske rigdom, og rummer et stort potentiale for genskabelse af tidligere tiders naturarealer. Specielt artsrige er overdrevene omkring Vejrbakken og Skibtved i Bangsbo Ådal, samt de centrale overdrev i Åsted Ådal, der udover botanisk rigdom også er kendt for stor svampediversitet.
Bangsbo og Åsted Ådale er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper - først og fremmest de store sammenhængende arealer med sure overdrev. De kortlagte sure overdrev er stedvis af stor botanisk værdi med stor artsdiversitet, bl.a. i form af vokshatte og orkideer, ligesom den rødlistede lyng-star stadig findes på et af overdrevene.
Langs både Åsted Å og Bangsbo Å er der mange elle- og askesumpe. De uregulerede sideløb og de store sammenhængende ellesumpe og kildevæld udgør et ideelt levested for bæklampret og odder, ligesom den rødlistede bjerg-bregne stadig findes i flere af de skovklædte vældslugter. I Åsted Ådal er der gamle bøgeskove med tydelige tegn på tidligere tiders drift med stævning.
Enkelte steder i bunden af slugterne og ved foden af bakkerne optræder der lysåbne kildevæld og rigkær. Selbæk ved Hestvang er tidligere kendt som voksested for istidsrelikten piberensermos (Paludella squarrosa)og udgør dermed også et potentielt levested for andre sjældne kildearter, så som bilag II-arterne gul stenbræk, blank seglmos og kildevælds-vindelsnegl.
Gærum Hede har tidligere sammen med Faurholdt Hede udgjort et større sammenhængende hedeareal. Hederne er tidligere kendt som voksested for den sjældne art vår-kobjælde og den rødlistede orkidé hvid sækspore.
Der er to fredninger indenfor habitatområderne; Åsted Ådal og Katsig Mose.
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Den sydlige del af Læsø syd består for en stor del af landhævnings-strandenge, der har udviklet sig i takt med landhævningens start for 7-8000 år siden. I lang tid var der 4 øer eller holme, men pga. land-hævningen er de 3 første Færøn, Langerøn og Kringelrøn vokset sammen. Hornfiskrøn i syd er stadig en isoleret ø. Disse områder udgør i dag de vidtstrakte strandenge Rønnerne. De gule engmyrers tuer præger store områder og er med til at skabe variation og øget diversitet. De højere liggende dele af strandengene har med tiden udviklet sig til en mosaik af fugtig og tør hede. Bag strandengene ligger i den nordlige og vestlige del af området store arealer af klithede og grå klit.
Syd for landhævningsstrandengene ligger meget store arealer med sand- og mudderflader. Disse flader blotlægges delvist ved ebbe. I havområdet syd herfor er bunden en jævn sandbund med sandbanker, med dybder på kun 6 – 8 m. I begyndelsen af 1900-tallet blev området beskrevet som vidtstrakte ålegræsenge. I dag er forekomsten af ålegræs meget sparsom. På større dybder findes undersøiske formationer af boblerev, der med deres uregelmæssige strukturer rummer et meget rigt koralrevslignende dyreliv.
I området findes naturtyper, som i kraft af deres kontinuitet i tid og rum og deres naturkvalitet generelt er af international betydning. Områdets vigtigste naturværdier er de store sammenhængende forekomster af strandenge og heder samt fuglearter knyttet til disse arealer. Områdets forekomster af boblerev er ligeledes af international betydning.
Endvidere indgår værdifulde forekomster af klithede, grå klit og skovklit. Området er en af landets vigtigste for havterne og dværgterne.
Samtidig er det vidtstrakte lavvandede havområde syd for Læsø et meget vigtigt overvintringsområde for havdykænder. Forår og efterår er strandengene desuden en betydningsfuld rasteplads for vadefugle.
Der er fredninger på Rønnerne, Bovet, Danzigmand og Læsø Vestkyst. Desuden er Bovet Bugt og Knotten udlagt som vildtreservat.
Natura 2000-området ligger i Læsø Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat, Skagerrak og Vesterhav.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består først og fremmest af store lysåbne klitområder og skovbevoksede klitter. Store tilgroede klitarealer er de seneste år blevet ryddet. Desuden er her et stort, fugtigt kærområde med strandvoldssystemer og strandsøer samt en stor, tidligere lobeliesø.
Højsande og Nordmarken indeholder store arealer med veludviklet gråklit og klithede. Gråklitterne har en usædvanlig høj artsdiversitet af laver og indeholder bl.a. fine afblæsningsflader. Desuden findes ca 23 % af den kontinentale biogeografiske regions areal af skovbevokset klit i området, helt overvejende bevokset med birk og skovfyr -sidstnævnte på sit formodentlig sidste naturlige voksested i Danmark. Holtemmen består af en unik mosaik af våde kær, våde heder, tørvelavninger og strandsøer. Her findes mere end halvdelen af landsdelens areal med tørvelavninger, som kendetegnes ved massiv forekomst af liden soldug, hvid og brun næbfrø samt liden ulvefod. Området har en række rødlistede planter, bl.a. pæne bestande af orkideen hjertelæbe, stilk-månerude samt landets eneste voksested af strand-vortemælk. I Øster Foldgård Sø findes den rødlistede strandbo. I Nordmarken findes Europas næststørste bestand af sommerfuglen ensianblåfugl.
I området er Læsø Højsande og Horneks Odde fredede.
Natura 2000-området ligger i Læsø Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området er et af Nordjyllands mindste Natura 2000-områder. Det ligger langs Vendsyssels østkyst ved udløbet af det mindre vandløb, Solsbæk. Naturen i området består næsten udelukkende af forskellige klittyper, som er dannet på sand, der er særdeles kalkrigt pga. knuste skaller fra muslinger og snegle.
Området har fine forekomster af både grå klitter, grønne klitter, enebærklitter og klithede. Grønsværs-klitten er stedvist meget veludviklet med et tæt tæppe af artsrig urtevegetation, bl.a. med Nikkende Kobjælde. Gråklitten har åbne vindbrud og et forholdsvis højt artsdiversitet af laver. Selve Solsbæk er en lille bæk med ringe faldhøjde.
Hele området er fredet som en rekreativ fredning: ”Professorens plantage”.
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og indenfor vandplanområdet med hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består af resterne af den vidtstrakte højmose Store Vildmose, samt af mindre tilstødende engarealer og enkelte lave morænebakker. Hele området er dannet på stenalderhavets hævede havbund. De mere eller mindre tilgroede rester af den oprindelige højmose findes i den nordlige og vestlige del af denne.
Områdets højmosepartier er af national betydning i kraft af, at de udgør nogle af de største sammenhængende arealer med aktiv højmose i Danmark. Der er ligeledes store områder med nedbrudt højmose og skovbevokset tørvemose. Flere af disse områder rummer gode muligheder for genopretning af aktiv højmose. I området findes desuden mindre, men på nationalt plan værdifulde forekomster af en række naturtyper tilknyttet den unikke høslet-eng ved Stavad Enge, herunder tidvis våd eng og den sjældne indlandssalteng. Af andre naturtyper i området kan nævnes en sandet morænebakke med blandet løvskov og hede.
Dagsommerfuglen hedepletvinge, har tidligere været i området, men er ikke fundet inden for de sidste 20 år. Odder har tidligere været registreret i området.Området rummer et værdifuldt fugle- og dyreliv og en del sjældne planter. I højmoserne findes bl.a. bestande af de rødlistede arter multebær og langbladet soldug. Engarealerne rummer en ynglebestand af engsnarre, som er den eneste danske ynglefugl, der er rødlistet på europæisk plan.
Hele Natura 2000-området er fredet.
Natura 2000-området ligger i Jammerbugt Kommune og Brønderslev Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består af arealmæssigt lige dele klitplantage og lysåbne naturarealer. Svinkløv Klitplantage blev anlagt i årene omkring år 1900 på toppen af de gamle stenalderskrænter på det, der tidligere var en ø i stenalderhavet. Et markant landskabselement er kystklinterne ved Svinklovene, som hæver sig mere end 50 meter over det flade klitområde og består af skrivekridt. Klinten er furet af regnkløfter og er efterhånden næsten helt tilgroet af urter. Området ved Grønnestrand består af store klitsystemer. Jordbunden er nær stranden fyldt med ral, og råstofgravning herefter har efterladt et linjeformet søsystem betegnet ”Ålevande Sø”.
Området har alle de i Danmark forekommende klit-naturtyper. Der er meget store områder med klitheder, klitlavninger, grå og grønsværsklitter, men særligt kystklitter med enebær har her nationalt væsentlige forekomster. Også klitlavningerne med rigkærsvegetation og kalkklinten med kalkoverdrev er meget værdifulde. Slette Å er et fint, naturligt vandløbssystem med et bælte af elle- og askeskov og en bestand af odder.
Der er findes en række spændende plantearter f.eks. de rødlistede, endemiske øjentrøstarter nordisk og klit-øjentrøst samt meget store og ret stabile bestande af den rødlistede bregne hjortetunge. Klitplantagen er kendt for sit indhold af sjældne orkideer, som normalt findes i Norge og Sverige.
I Natura 2000-området findes to fredninger: Grønnestrand og Slette Å. Natura 2000-området ligger i Jammerbugt Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området er landets længste. I den nordlige del strækker området sig langs østkysten over store, lavvandede kystarealer med vigtige levesteder for fisk og vigtige yngle-, raste- og fourageringsområder for fugle, og der har i området været udbredte og tætte bestande af ålegræs ud til ca. 11 m’s vanddybde. Ålegræsset optræder i dag kun i små bestande og overvejende kystnært.
Mod syd omfatter Natura 2000-området en større fladvandet del af Kattegat, det yderste af Mariager Fjord og Randers Fjord og - på landsiden - det helt havnære kystlandskab.
På store dele af kyststrækningen i Randers Fjord og ved Overgård Gods uden for Mariager Fjord er der blevet etableret diger. Her er den dynamiske kystudvikling sat i stå og den hydrologiske og naturmæssige sammenhæng mellem havet og kystområdet afbrudt. Ydre del af Mariager Fjord er karakteriseret ved store områder med ringe vanddybde, gennemskåret af et bugtet sejlløb, der udgør en tærskel for vandudskiftningen i de indre dele af Mariager Fjord.
Nord for Randers Fjords udløb i Kattegat ligger Sødringholm. Her er et areal på 38 ha fredet, og det uforstyrrede strandengsareal med forgrenede lo-systemer er af stor betydning for fuglelivet. På de græssede dele af strandengen er der store arealer med karakteristiske arter som tætblomstret hindebæger og jordbærkløver.
Havområdet rummer fem marine naturtyper, hvoraf sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand udgør mere end 50 %. Mange strandenge i området har veludviklede loer og saltpander, men er ofte under tilgroning. De marine naturtyper og strandengene er et uundværligt levested (hhv. yngle-, raste- og fourageringssted) for en lang række fugle, bl.a. dykænder, terner, gæs og vadefugle. Randers Fjord og det nedre løb af Gudenåen er desuden levesteder for bl.a. de sjældne fisk stavsild og havlampret.. På land findes som nævnt store, langstrakte strandenge, men også skove, heder, klitter samt rigkær og overdrev. Særligt bør området ved Mulbjerge nær Lille Vildmose nævnes. Det er et uforligneligt udsigtspunkt over Lille Vildmoseområdet. Her er et fint stilk-egekrat, og de lysåbne dele er unikke dels pga. sjældne rødlistearter som lyng-star, baltisk ensian og kantet kohvede, dels fordi de indeholder alle 3 overdrevstyper: Kalkoverdrev, sure overdrev og landsdelens klart bedste forekomster af tørre sandede overdrev. Som noget helt specielt findes her både opret og nikkende kobjælde, der er nationale ansvarsarter. Sidstnævnte i landets måske største bestand.
Et enkelt lille, men meget fint rigkær, rummer bl.a. en bestand af den sjældne orkidé mygblomst, samt 8 andre orkidéarter. Hertil kommer en række rødlistearter, bl.a. bredbladet kæruld.
I hele området optræder trækgæsterne knopsvane, pibesvane, sangsvane, lysbuget knortegås, gravand, edderfugl, bjergand, hvinand, sortand, fløjlsand, stor skallesluger, havørn, hjejle og almindelige ryle. Strandenge, revler og holme er desuden ynglested for bestande af kystfugle, bl.a. klyde, dværgterne, fjordterne og havterne. Fjordområdet i Mariager Fjord er desuden et af landets vigtigste rasteområder for lysbuget knortegås.
Området indeholder desuden en række bilag IV-arter, herunder flere arter flagermus, markfirben, spidssnudet frø og strandtudse. Det samme gælder rødlistede plantearter som bredbladet kæruld, hvidgul gøgeurt, lyng-star, baltisk ensian og kantet kohvede, samt ansvarsarterne opret- og nikkende kobjælde samt strandrødtop.
Området indeholder større fredninger i Mulbjerge, ved Ajstrup Bugt, Als Odde og Sødringholm samt vildtreservater ved Hals-Egense, Als-Gerå, Voerså-Stensnæs og ydre del af Mariager Fjord.
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn, Brønderslev, Aalborg, Mariagerfjord, Randers og Norddjurs kommuner og indenfor hovedvandoplandene Limfjorden, Mariager Fjord, Randers Fjord, Nordlige Kattegat, Skagerrak og Vesterhav, samt Djursland.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består mod nord af de vidtstrakte, lavvandede fjordområder i Limfjorden, der bl.a. inkluderer Halkær, Sebber, Gjøl og Nibe Bredninger. Området har især tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs. De lavvandede marine områder i især Nibe og Gjøl Bredning er af stor national betydning for flere af andefuglene på udpegningsgrundlaget, bl.a. lysbuget knortegås. De store vidtstrakte strandenge udgør vigtige ynglelokaliteter for vadefugle, ligesom de uforstyrrede holme på nationalt plan udgør vigtige ynglelokaliteter for skestork, terner og klyde. Ulvedybet er en af landets største brakvandssøer, og er samtidig en af områdets vigtigste raste- og ynglelokaliteter.
Området består mod syd af de markante ådale Halkær Ådal og Sønderup Ådal. Sønderup Ådal er formet af den næsten uregulerede Sønderup Å, og i den smalle dalbund og langs de ofte stejle kuperede dalsider findes en rig og varieret natur. Ådalen rummer store sammenhængende arealer med sure overdrev og stilkegekrat. Halkær Ådal er en bred ådal med eng- og mosearealer omkring den regulerede å. I denne ådal findes også landets største forekomst af den sjældne naturtype indlandssalteng samt den nyetablerede sø, Halkær Sø, som er områdets største ferskvandssø.
Forekomsterne af rigkær og kildevæld i de to ådale rummer flere naturperler med forekomst af bl.a. gul stenbræk og kildevældsvindelsnegl. Desuden er dagsommerfuglen hedepletvinge tidligere kendt fra området.
Sønderup Ådal er omfattet af en fredning.
Natura 2000-området ligger i Aalborg, Vesthimmerlands, Jammerbugt og Rebild kommuner og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består af store arealer i den centrale Limfjord samt Vejlerne og Bulbjerg mod nord. De marine dele består mod syd af Livø Bredning med øerne Blinderøn og Livø. Her findes reservater, hvor en betydelig del af Limfjordens sæler holder til. På Livø er der fin naturskov med stilkege-krat og elle- og askeskov. Mod nord er Løgstør Bredning med det store lavvandede område Løgstør Grunde, som er gennemskåret af en menneskeskabt sejlrende. Mod nordvest giver det smalle og dybe løb Feggesund forbindelse mod Thisted Bredning. Langs kysten af Himmerland rejser stejle kalkskrænter sig, som rummer fine kalkoverdrev.
Mellem Aggersund og Vejlerne findes en dynamisk strandengskyst. Vejlerne består af ca. 6000 ha vådområde, der er opstået efter en mislykket landindvinding i 1800-tallet. Vejlerne fremstår i dag som brak- og ferskvandsområder med store fersk- og brakvandssøer, vidstrakte enge og vel nok landets største rørskove. Nord for Vejlerne findes kalkknuden Bulbjerg, der rummer landets eneste naturlige fuglefjeld. Omkring Bulbjerg findes et stort sammenhængende klitlandskab.
I Natura 2000-området findes hele fem fuglebeskyttelsesområder, som bl.a. omfatter de Østlige- og Vestlige Vejler. Vejlerne er et kerneområde for en lang række ynglefugle, hvor bestandene af rørdrum, rørhøg, plettet rørvagtel, trane, klyde, almindelige ryle, brushane, dværgmåge og sortterne har stor national betydning. Derudover yngler havterne, fjordterne, dværgterne og engsnarre jævnligt i området. Tidligere ynglede der også hvid stork i området, men arten anses som forsvundet siden 2003. Vejlerne har samtidig en stor national betydning for en lang række trækfugle med store antal af skestorke, traner, svaner, gæs, ænder, vadefugle og rovfugle.
Der er en pæn bestand af spættet sæl i området. Løgstør Bredning rummede tidligere også store flokke af overvintrende og fældende dykænder, især muslingeædende arter, men disse er nu stort set forsvundet.
I området findes en vigtig bestand af bilag IV-arten strandtudse, der har sine levesteder i områdets strandenge og kystlaguner.
Områdets terrestriske naturtyper er levested for adskillige sjældne planter, bl.a. dansk kambunke, dansk rundbælg, klit øjentrøst, kær-fnokurt, strand-hornskulpe, purpur gøgeurt og kødfarvet gøgeurt.
Inden for Natura 2000-området findes fredningerne: Skårup Odde, Feggeklit, Bulbjerg, Lild Strand-Bulbjerg, Harkens Bakke-Troldsting, Vejlerne, Livø, Aggersund Skrænter, Næsby Dale, Lendrup Strand og Frederik den 7.’s Kanal. Desuden findes natur- og vildtreservaterne: Vejlerne, Aggersborggård, Livø Bredning, Lønnerup Fjord, Ejerslev Røn, Løgstør Bredning og Skarrehage.
Natura 2000-området ligger i Jammerbugt, Vesthimmerland, Morsø og Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området rummer landets største højmose og nogle af landets største og bedste naturskove med græsning af hjorte og vildsvin. Store flotte kalkoverdrev afgrænser det ellers vidstrakte flade landskab mod vest. De store områder med naturlige bøgeskove, egeskove og skovsumpe rummer sjældne ynglefugle og en stor artsrigdom. Fire søer blev afvandet i 1760’erne, men to er genskabt (Lillesø og Tofte Sø) og der er planer for genskabelse af en tredje (Birkesø). Store dele af højmoserne er drænet, opdyrket og senere benyttet til tørveindvinding. Denne indvinding er under afvikling, hvorefter dele af arealerne frigives til naturgenopretning. I dele af Høstemark og Tofte ses gamle strandvoldssystemer med rimmer og dobber.
Højmosen i området er en af Nordvesteuropas største lavlandshøjmoser og den eneste i Danmark, der er så stor og forholdsvis uforstyrret, at den rummer karakteristiske højmosestrukturer som sekundære søer. Der er store bestande af typiske, men sjældne højmosearter som langbladet soldug, multebær og blomstersiv.
Ved Kongerslev findes nogle af landets mest artsrige kalkoverdrev med bl.a. opret kobjælde og flere sure overdrev med bl.a. mange vokshatte.
Skovene har i kraft af deres lange driftskontinuitet med afgræsning af hjorte og vildsvin og store områder med ekstensiv drift eller ingen hugst, en meget stor artsrigdom af f.eks. insekter, laver og fugle. Der findes fortsat nye arter for landet i området.
Damflagermus har en væsentlig forekomst i området. Arten overvintrer i kalkminen ved Smidie og yngler i gammel løvskov samt fouragerer over søerne. Stor vandsalamander, der yngler i vandhuller og ellers lever i fugtige løvskove, har flere bestande i området.
Lille Vildmose var i 1999 det første sted kongeørn ynglede i nyere tid i Danmark, og arten har fået unger på vingerne hvert år siden. I de senere år har havørn også etableret sig som ynglefugl i området, og området tiltrækker hver vinter stadig flere overvintrende ørne. Trane og rørdrum har reageret positivt på genopretningen af Mellemområdet, hvorimod tinksmed og sort stork må anses som forsvundet fra Lille Vildmose. Hvepsevåge, natravn, mosehornugle, sortspætte, hedelærke og rødrygget tornskade yngler alle jævnligt i området.
Søerne er generelt meget fosforholdige, men fungerer som levested for odder og mange fugle. Ved Tofte Sø findes en større koloni af skarv, og på selve søen overnatter sædgås og sangsvane i de perioder, hvor fuglene opholder sig i Lille Vildmose i vinterhalvåret.
Herudover er området levested for en række arter som frynseflagermus, spidssnudet frø, løgfrø samt rødlistearter som edderkoppen Hygrolycosa fubrofasciata, sommerfuglen argusblåfugl og stellas mosskorpion.
Der er to arealfredninger i området: Lille Vildmose og Kongstedlund.
Natura 2000-området ligger i Rebild, Aalborg og Mariagerfjord Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden og Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Natura 2000-området består af Rold skov og den øvre og mellemste del af Lindenborg Ådal. Området byder på nogle af Danmarks mest varierede og storslåede naturområder, hvoraf flere er unikke for Danmark. Området rummer bl.a. landets næststørste skovkompleks med især rødgranplantager, men også med store, gamle forekomster af bøgeskov, samt store renvandede søer som Madum Sø og Store Økssø. I ådalens bund løber den på store strækninger uregulerede Lindenborg Å, der fødes af en perlerække af kilder, hvoraf de mest kendte er Lille Blåkilde, Ravnkilde, Blåhøl og Kovadsbækken.
Langs ådalens kuperede dalsider findes en usædvanlig rig og unik natur især tilknyttet områdets kilder og kalkforekomster.
Selve Rold Skov rummer nogle af landets største og ældste arealer med gammel bøgeskov med særlig artsrig lav- og mosflora samt med skovbevoksede tørvemoser og elle- og askesumpe.
Området indeholder nogle af landets mest bevaringsværdigearealer med lysåbne naturtyper. Det gælder bl.a. forekomster af kalkoverdrev med en lang række sjældne planter, som f.eks. rødlistearterne afbidt høgeskæg og bakke-fnokurt samt de meget sjældne og rødlistede orkidéer fruesko og bakkegøgeurt. Området rummer også meget fin natur på sur bund: Mange og store arealer med surt overdrev samt det store kuperede hedeområde Rebild Bakker, der i kraft af sin landskabelige skønhed nærmest er et nationalt klenodie i sig selv.
Blandt de såkaldt våde naturtyper er det især områdets mange kilder, der er unikke. Det er de især i kraft af kildernes specielle smådyrsfauna og mosflora. Også de mange partier med hhv. hængesæk og højmoser i Rold Skov bør nævnes, hvoraf de vigtigste er Langmose i Hellum Skov, Farsø Mose samt højmosen ved Lille Økssø.
Lindenborg Å er i sit øvre løb gennem Rold Skov i noget, der er meget tæt på at kunne kaldes uberørt naturtilstand, idet den stort set henligger ureguleret med et godt fald, mange grusaflejringer i bunden samt tilledning af rent vand fra de mange kildevæld.
De store rentvandede søer er også af international betydning, hvoraf de vigtigste er Madum Sø (lobeliesø) og Store Økssø (brunvandet sø). Madum Sø er Himmerlands største sø og en af de reneste søer i Danmark. Natura 2000-området rummer ca. 90 % af landsdelens areal med lobeliesøer og ca. 40 % af landsdelens areal med brunvandede søer.
Udpegningsgrundlaget rummer desuden mange sjældne plante- og dyrearter. Det gælder blandt andet den tidligere nævnte orkidé fruesko, som i Danmark kun findes i dette område. Der findes bestande af både skæv vindelsnegl og kildevældsvindelsnegl, vandhuller med bred vandkalv og tidligere fund af mosserne grøn buxbaumia og blank seglmos.
Rold Skov er det vigtigste område for sortspætte i Nordjylland og en væsentlig lokalitet for hvepsevåge, hedelærke, rødrygget tornskade og isfugl.
Området er levested for flere arter af flagermus fra Bilag IV. Damflagermus overvintrer i Thingbæk Kalkminer.
Indenfor Natura 2000-området findes en række fredninger: Madum Sø og Langmosen, Gravlevdalen og Rebild Bakker, Enebærstykket, Fræer Purker, Skrænter ved Skindbjerg samt Skindbjerglund.
Natura 2000-området ligger i Rebild, Mariagerfjord og Aalborg Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden og Mariager Fjord.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området, der også kaldes De Himmerlandske Heder, udgøres af de fire større heder Vindblæs, Oudrup Østerhede, Lundby og Ajstrup Hede, der alle er dannet som indlandsklitter på aflejret morænesand. Hederne fremstår i dag stort set som åbne lyng- og revlingheder med tidvis våd eng i lavningerne, ligesom der hist og her er indslag af stilkege-krat og surt overdrev. Hederne udgør et kuperet bakkelandskab og gennemskæres af Bruså Ådal.
Størstedelen af De Himmerlandske Heder er fredet.
De Himmerlandske Heder er først og fremmest udpeget for at beskytte de store sammenhængende arealer af indlandsklit-naturtyperne som findes i mosaikforekomster med tidvis våd eng, samt dagsommerfuglen hedepletvinge, der har sit levested i disse naturtyper. Naturtypen revling-indlandsklit udgør størstedelen af området, og findes i mosaik med den mere sjældne visse-indlandsklit.
På Lundby Hede findes dette Natura 2000-områdes kernebestand af hedepletvinge. Desuden er der fundet delbestande af arten på Oudrup Østerhede, Ajstrup Hede og Kyødale samt udenfor Natura 2000-området i Bruså Ådal. De seneste års overvågning i dette Natura 2000-område viser, at bestanden ikke har en stabil bestandsstørrelse, og meget tyder på, at arten er afhængig af de rigtige habitatkrav og derfor reagerer kraftigt på, om levestederne lever op til disse. Bestanden udgør én af kun to kendte bestande syd for Limfjorden.
Natura 2000-området ligger i Vesthimmerland Kommune og Aalborg Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området domineres dels af et stort, sammenhængende og veludviklet klitlandskab, som er dannet på marint forland, dels af den markante og langstrakte kystskrænt Lien.
Lien-skrænten er Danmarks højeste indlandskystskrænt. Den er flere steder gennemskåret af dybe, skovbevoksede erosionskløfter, hvoraf Langdal, Dybdal og Fosdal hører til de mest markante. I hovedparten af de dybe kløfter er der udviklet fine kildevæld, ligesom der flere steder ved foden af skrænten findes rigkær og kildevæld. Her løber desuden Svenstrup Å. På skrænten findes flere steder meget værdifulde sure overdrev og kalkoverdrev.
På det marine forland findes store og sammenhændende arealer med klitnaturtyper, hvoraf området ved Ejstrup Klit og Egvands Bakker er særligt veludviklet. Her findes yderst en zone med forstrand og veludviklede hvide klitter. Dernæst grå/grøn klit i mosaik med klithede, grårisklit, havtornklit og enebærklit. Efter denne zone ligger vidtstrakte arealer med lavbund, der gennemskæres af markante og ofte langstrakte klitter. Lavbundsarealerne udgøres af store forekomster af både decideret klitlavning og af den våde type klithede med bl.a. klokkelyng.
I Natura 2000-området indgår intensivt dyrkede arealer.
I Natura 2000-området findes flere sjældne planter og sjældne svampe. Herudover er området værdifuldt for flere fuglearter samt krybdyr og padder. Særligt skydeterrænet rummer desuden et større antal sjældne insekter, hvor den truede dagsommerfugl hedepletvinge har en god bestand i de slåede brandbælter indenfor skydeområdet, samt på skovveje og åbne arealer omkring den afvandede sø, Store Vande.
Hele Natura 2000-området er omfattet af fredningen af Lien, Fosdalen og Sandmosen.
Natura 2000-området ligger i Jammerbugt Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
På kanten af Mariager Fjord ligger Kielstrup sø. Søen, der er brakvandet, er stærkt næringspåvirket og kan betegnes som en kystlagune. Den gennemstrømmes af en klarvandet kildebæk, Karls Møllebæk. Søen er adskilt fra Mariager Fjord via en sluse, og omgives i øvrigt af moser, kildevæld, hedebakker, overdrev, strandenge, krat og skove. Skønt området er under tilgroning, findes stadig en række sjældne planter og dyr.
I området er arterne skæv vindelsnegl og kildevælds-vindelsnegl fundet. Den sjældne gul stenbræk har tidligere været i området, men er nu forsvundet.
Knap halvdelen af Natura 2000-området er skovbevokset og domineret af nåletræsplantager, men der findes også betydelige arealer med bøgeskove i bakkerne nord og syd for søen. Langs vandløbene er der ofte elle- og askeskove. Et fællestræk for skovnaturtyperne er, at de tidligere har været drevet med stævningsdrift og stadig har tydelig præg af det. Den anden halvdel af området domineres af heder, rigkær,
kildevæld, sure overdrev og kalkoverdrev samt enebærkrat. Området rummer en række særdeles artsrige pletter med bl.a. orkideer.
Størsteparten af habitatområdet hører under fredningen Kielstrup sø med omgivelser.
Natura 2000-området ligger i Mariagerfjord Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Mariager Fjord.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består hovedsageligt af den kalkrige kransnålalge-sø Vullum Sø samt det sammenhængende klitområde beliggende ved Hjardemål Plantage. Klitområdet omfatter habitatnaturtyperne klithede, klitlavning og grå/grøn klit. Vullum Sø er ved to vandstandsændringer i løbet af 1900-tallet blevet reduceret kraftigt i areal og dybde.
Af vigtige naturtyper i området må især fremhæves den overnævnte kalkrige sø med kransnålalger, de omgivende klitlavninger bl.a. med rørsump, samt de tørre klitheder og stedvist grå klitter. Et enkelt sted er kortlagt en mindre hængesæk. Klitlavningerne har stedvist noget præg af rigkær og kan andre steder betegnes som hængesæk.
Desuden findes her odder. Området er en god sommerfuglelokalitet og har tidligere huset dagsommerfuglen hedepletvinge.
Området rummer eller har tidligere rummet sjældne planter som kær-fnokurt, smalbladet pindsvineknop og Thy gøgeurt. Som fuglelokalitet er området især vigtigt for ynglende rørdrum og trane, og er fast tilholdssted for den fredede sædgås.
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består af et Europas største og fineste klitområder beliggende syd for Hanstholm, samt to større kalkrige søer, Nors Sø og Vandet Sø. Klitområdet består af store arealer med klithede, grå/grøn klit og fugtige klitlavninger samt mange næringsfattige søer. Desuden findes mange andre klittyper, samt kalkrige overdrev, sure overdrev og rigkær i området. En del af to klitplantager indgår desuden i området. I området indgår også Hanstholm Knuden med sin karakteristiske langstrakte kystskrænt med blottet kalkbund og artsrig overdrevsvegetation, samt forskellige klittyper på den gamle havbund nedenfor skrænten.
Områdets store sammenhængende klitområder er betydningsfulde på grund af deres betydelige udstrækning og forholdsvis uberørte karakter. Området rummer et særdeles værdifuldt fugleliv og en række meget sjældne planter.
Den sjældne plante liden najade forekommer som det eneste sted i landet i Nors Sø. Området rummer desuden en lang række ansvarsarter og rødlistede arter som hvidgrå draba, sort skæne, sortgrøn og gulgrøn brasenføde. I området findes sjældne arter som skotsk lostilk, strandsnerle, svømmende sumpskærm og pilledrager.
Området er et vigtigt område for ynglende trane og tinksmed. Tidligere ynglede også mosehornugle, hjejle og rørdrum, men de er efterhånden forsvundet som ynglefugle pga. forhold der både kan relaterer sig til ynglehabitatens beskaffenhed og den samlede tilbagegang for nogle af arterne på landsplan. Området er desuden vigtigt for sædgås, som bruger området periodisk til at drikke, bade og hvile.
Der er 3 arealfredninger indenfor området; Hanstedreservatet, Nors Sø og Vandet Sø.
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består af et stort og sammenhængende klitområde beliggende mellem havet og Nystrup Klitplantage. I klitområdet må især fremhæves de store arealer med klithede. Desuden skal nævnes de mange øvrige klittyper og flere næringsfattige søer. En mindre del af ovennævnte klitplantage indgår også i området. Området rummer også et værdifuldt fugleliv og en del sjældne planter.
I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af enten national eller international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturtilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret plante- og fugleliv. Af vigtige naturtyper må især nævnes grå klitter og klitlavninger, samt de næringsfattige søer, hvoraf flere er lobeliesøer, opkaldt efter den sjældne planten tvepibet lobelie. I området forekommer en stor del af regionens klitheder.
Området rummer andre sjældne rødlistede planter som langbladet soldug, skotsk lostilk og hjertelæbe. Som fuglelokalitet er området særligt værdifuldt for tinksmed. Tidligere ynglede også hjejle og mosehornugle i området, men de er efterfølgende forsvundet som ynglefugle pga. forhold der både kan relaterer sig til ynglehabitatens beskaffenhed og den samlede tilbagegang for arterne på landsplan.Af andre dyr findes her stor vandsalamander og odder.
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består mest af et stort og sammenhængende klitområde beliggende syd for Torup Klitplantage, samt den større, næringsfattige Førby Sø. I klitområdet må især fremhæves de store arealer med klithede og de mange fugtige klitlavninger, samt de mange næringsfattige søer. Desuden skal nævnes klittypen grå klit. Området rummer også et værdifuldt fugleliv og flere sjældne planter.
I området findes der flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af international betydning. De er værdifulde, fordi der er tale om så store sammenhængende klitområder i noget nær naturtilstand, dvs. med fri dynamik, naturlige vandstandsforhold og et veludviklet og varieret plante- og fugleliv. Således forekommer en pæn del af regionens klitheder, klitlavninger og næringsfattige søer i området. Af andre vigtige naturtyper må især nævnes de grå klitter, samt de næringsfattige søer i forskellige størrelser, hvoraf flere er lobeliesøer, opkaldt efter den sjældne plante tvepibet lobelie.
Som fuglelokalitet er området særligt værdifuldt for ynglefuglene tinksmed og trane, som i området opretholder landets tætteste bestande. Desuden benytter grågås og sædgås i træktiden området periodisk til at drikke, bade og hvile.
Området rummer andre sjældne planter som de rødlistede hjertelæbe, sortgrøn og gulgrøn brasenføde, pilledrager, krybende ranunkel og fin bunke. Desuden forekommer bilag IV-arterne strandtudse, spidssnudet frø og markfirben i området.
Natura 2000-området er omfattet af arealfredningen Førby Sø.
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området omfatter Hvidbjerg Å- systemet, som står i forbindelse med en række søer, blandt andre de to store søer Ørum Sø og Ove Sø, der med en betydelig længde på knap 8 km er den største. Langs de næringsrige søer findes en række værdifulde partier med vældpræg, bl.a. rigkær med orkideer, og i den nordlige ende af Ove Sø findes områder med flyvesandsdække, hvor der er små partier med gråklit. Området byder også på arealer med klithede og sure overdrev.
Hvidbjerg Å-systemet indeholder, på trods af kraftig regulering, også fine strækninger med variable fysiske forhold. Vandløbssystemet udgør sammen med søerne levested for en række værdifulde arter.
Området er udpeget for at beskytte en række naturtyper og en række arter, bl.a. odder, der har et af sine kerneområder i Hvidbjerg Å – systemet.
Ove Sø udgør sammen med omkringliggende marker og enge levested for forekomster af rastende sangsvane og sædgås. De større vandløb i området er potentielle levesteder for havlampret og flodlampret, der som voksne trækker fra havet op i vandløb for at gyde, samt bæklampret, der lever hele sit liv i vandløbet. I området findes også en række vandhuller, som er nuværende eller potentielle ynglebiotoper for stor vandsalamander.
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Natura 2000-området har en kystlinje mod Limfjorden på ca. 80 km. Området består af flere store marine delområder bl.a. Nissum Bredning, som ligger stort set ubeskyttet for vestenvinden og består af lavvandede grunde mod vest, samt Limfjordens dybeste område Oddesund mod øst med dybder ned til omkring 32 meter. Midt i området ligger den beskyttede og lavvandede Skibsted Fjord og længst mod nordøst ligger det vidt forgrenede farvand omkring Agerø. Længst mod vest ligger på Agger og Harboøre Tange med en række kystlaguner, som er meget vigtige levesteder for fugle. Strandenge, strandvolde og overdrev dominerer landdelen af området. Strandengene varierer mellem smalle bræmmer langs fjorden og større sammenhængende strandengsarealer med alle strandengenes karakteristika (zoneringer og lo-systemer). Langs skræntfoden og i Dover Kil området findes de fleste af områdets værdifulde kildevæld og rigkær, mens områdets klittyper især findes på Agger Tange.
Vigtigste naturværdier
I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning eller deres høje naturkvalitet er af stor betydning. Således forekommer en stor del af Nordjyllands samlede areal med strandenge i området. Strandengene er vigtige levesteder for de truede ynglefuglearter alm. ryle (underarten engryle) og brushane.
Der er store marine naturværdier i området i kraft af forekomsten af nogle af landets største lavvandede fjordområder. Disse arealer har tidligere rummet vidtstrakte flader med ålegræs. De lavvandede marine områder omkring Agerø er af international betydning for lysbuget knortegås, og en stor del af verdens samlede bestand raster her i forårsmånederne. Lagunesøerne på Agger- og Harboøre Tange, er vigtige ynglepladser for især alm. ryle, klyde og hav-, split- og dværgterne. Tidligere har også brushane, mosehornugle, og fjordterne haft væsentlige yngleforekomster her, men arterne yngler nu kun uregelmæssigt i områderne. Tangerne og de omkringliggende enge huser desuden væsentlige trækbestande af specielt kortnæbbet gås, bramgås, spids-, krik- og pibeand, klyde, hjejle og lille kobbersneppe. I de store fjordområder findes desuden vigtige fælde- og rasteområder for toppet skallesluger og hvinand. Dertil kommer, at flere af Natura 2000-områdets uforstyrrede holme udgør vigtige ynglelokaliteter for klyde og havterne. Dover Kil området er unikt som følge af sine store sammenhængende, men forskelligartede arealer med habitatnatur. Blandt kilens vigtigste naturtyper er de store blandede, ofte tilgroede, forekomster af kildevæld og rigkær. Forekomsterne af rigkær og kildevæld i dette område rummer flere naturperler med meget varieret flora, som er karakteristisk for naturtyperne. Den sjældne mos-art blank seglmos, som findes i området, er på landsplan meget sjælden.
Odder er vidt udbredt i området.
Dele af Natura 2000-området er omfattet af fredninger. Agger Tange, Harboøre Tange, Plet Enge og Sønderholm Enge indgår i fredningerne.
Natura 2000-området ligger i Thisted, Morsø, Struer og Lemvig Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består primært af store lavvandede fjordområder, der afgrænses mod land af strandengene rundt om vigen og mod øst af den godt to kilometer lange Buksør Odde. Kystzonen består af sandet bund med en jævn overgang til strandengens sump- og græs-vegetation. Ved spidsen af Buksør Odde findes et kystparti med stenet bund, som er en del af et krumodde-system.
De store arealer med strandenge er vigtige for en række ynglefugle, bl.a. klyde og havterne. I efterårsmånederne raster store flokke af vadefugle på strandengene, hvor specielt Buksør Odde er af international betydning for hjejle. Strandtudse forekommer ligeledes i området.
Dråby Vig er udlagt som vildtreservat og reservatordningen omfatter bestemmelser for jagt og færdsel.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området udgøres af kystnære arealer langs det sydvestlige Mors. I området forekommer relativt store arealer af større lavvandede bugter og vige samt af strandenge, som ligger ved foden af den gamle kystskrænt ved Limfjorden
Af andre vigtige naturtyper må især nævnes kystlaguner og strandsøer, der ligger på strandengene, samt kalk- og sure overdrev og mindre arealer med rigkær og væld. Et af kildevældende har tidligere huset en bestand af den sjældne mos blank seglmos, men denne er ikke genfundet de senere år.
Området er en værdifuld fuglelokalitet for især ynglefuglene klyde, havterne og dværgterne, samt for trækfuglene lysbuget knortegås og hjejle. Desuden findes bilag IV-arten strandtudse i tilknytning til strandsøerne.
Natura 2000-området ligger i Morsø Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består af to store delområder med klitnatur grænsende op til Stenbjerg, Hvidbjerg og Lodbjerg Klitplantager. Her findes nogle af landets fineste arealer med klitnatur samt et værdifuldt fugleliv og flere sjældne planter. Terrænet i området er mod vest kuperet med forskellige tørre klittyper, mens det mod øst er mere jævnt med flere klitlavninger og enkelte småsøer.
I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning og deres høje naturkvalitet er af international betydning. Dette gælder særligt områdets grå/grøn klitter, klitheder og klitlavninger. De er værdifulde, fordi der er tale om store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand. Heraf er især området mod syd et stort sammenhængende areal.
I Natura 2000-området indgår arealer med klitplantage. I det nordlige delområde indgår et større areal af Stenbjerg klitplantage, mens enkelte små-plantager findes i det sydlige område.
Området rummer flere sjældne planter, herunder rødlistearterne skotsk lostilk, strand-snerle og fin bunke. Stor vandsalamander, der er på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, er i 2009 registreret i et vandhul nord for Lyngby, tæt på Hvidbjerg Klitplantage.
Hovedparten af Natura 2000-området er fredet via tre fredningskendelser/deklarationer, som omfatter fredning af arealer i Stenbjerg og Vorupør, fredning af klitheder mellem Stenbjerg og Hvidbjerg Plantager samt fredning af hede- og klitarealer mellem Lyngby og Flade Sø.
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består af klitnatur og søer beliggende mellem Hjardemål Klitplantage og Lild Klitplantage i Thy.
Områdets naturtyper er i kraft af deres størrelse og flora af international betydning. På trods af lidt bebyggelse i Natura 2000-områdets nordligste del, omfatter området forholdsvis store og sammenhængende arealer med klitnatur uden præg af landbrugsdrift eller bebyggelse samt flere fine søer.
Langs hele Natura 2000-områdts udstrækning, findes i den yderste klit en bred zone med naturtyperne forklit og hvid klit med indslag af naturtypen havtornklit. Denne zone efterfølges af et stort og sammenhændende areal domineret af grønsværsklit. Herefter er etableret et stort og sammenhængende klitareal med naturtyperne klithede, grå/grøn klit, klitlavning og grårisklit i mosaik med hinanden. I den nordøstligste ende af Natura 2000-området er de tørre naturtyper dominerende, men klitlavningerne er meget udbredte i den resterende del.
I Natura 2000-områdets nordligste ende indgår lobeliesøen Lild Strandkær og mod syd findes de to brunvandede søer Bolbredning og Bjålum Sø. Ved Bagerhule findes ligeledes en brunvandet sø. I området omkring Bolbredning og Bjålum Sø er registreret et mindre areal med hængesæk.
Natura 2000-områdets østlige grænser består af nåletræsplantager. Et mindre areal med plantage indgår også i Natura 2000-området.
Området er en vigtig lokalitet for rødliste-arterne hjertelæbe, skotsk lostilk, strand-snerle og bjerg-mangeløv.
Natura 2000-området er omfattet af fire fredninger, som tilsammen dækker størstedelen af arealet. Fredningen af Lild Klit omfatter den nordlige del af Natura 2000-området og fredningen af Nissekær omfatter den sydlige del af området. De to resterende fredninger, fredningen af Lild Strandkær og fredningen af Hjardemål Klit omfatter, inden for Natura 2000-områdets grænser, hhv. lobeliesøen Lild Strandkær med omgivelser, og de to brunvandede søer Bolbredning og Bjålum Sø.
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Korsø Knude er den nordvestlige ende af en kalkknude med en stejl vest- og nordvest vendt skrænt. Landskabet nedenfor var i stenalderen et lavvandet hav. Korsø Knude var en af en række øer, og 6.000 år efter står øen med stejle kystskrænter mod vest og nord. Disse skrænter danner i dag levested for en række sjældne planter, der er knyttet til den kalkholdige jordbund.
Dele af knuden er dækket af et mere eller mindre tykt lag af flyvesand med enkelte blottede kalkpartier. Vegetationen består derfor af overdrevsvegetation på kalkpartierne, og klitvegetation på de sanddækkede dele. Området er levested for flere sjældne planter, herunder den rødlistede hvidgrå draba. Det er derved af stor botanisk betydning at den lavtvoksende, artsrige overdrevsvegetation bevares.
Natura 2000-området er sammenfaldende med fredningen af Kaase-Hjardemål Knuden.
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består af Navnsø og en række småsøer, som ligger i et kuperet område. Omkring Navnsø findes et bælte af naturtypen tidvis våd eng. På bakkerne omkring findes primært naturtyperne tør hede og surt overdrev, og på det lavere liggende område øst for søen dominerer våd hede og hængesæk.
Navnsø er en lobeliesø med et unikt plantesamfund, som er betinget af sure, næringsfattige forhold i området. I selve søen vokser grundskudsplanterne tvepibet lobelie, strandbo og sortgrøn brasenføde, og langs søbredden findes flere sjældne arter, så som kortsporet- og storlæbet blærerod, pilledrager, søpryd og krybende ranunkel.
I området findes, udover stor vandsalamander, fine bestande af bilag IV-arterne strandtudse, løgfrø og spidssnudet frø.
Natura 2000-området er fredet. Fredningen skal bevare lobeliesøen og landarealerne i deres nuværende tilstand.
Natura 2000-området ligger i Vesthimmerlands Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består af to store delområder med klitnatur grænsende op til Stenbjerg, Hvidbjerg og Lodbjerg Klitplantager. Her findes nogle af landets fineste arealer med klitnatur samt et værdifuldt fugleliv og flere sjældne planter. Terrænet i området er mod vest kuperet med forskellige tørre klittyper, mens det mod øst er mere jævnt med flere klitlavninger og enkelte småsøer.
I området findes flere naturtyper, som i kraft af deres store arealmæssige udstrækning og deres høje naturkvalitet er af international betydning. Dette gælder særligt områdets grå/grøn klitter, klitheder og klitlavninger. De er værdifulde, fordi der er tale om store sammenhængende klitområder i noget nær naturlig tilstand. Heraf er især området mod syd et stort sammenhængende areal.
I Natura 2000-området indgår arealer med klitplantage. I det nordlige delområde indgår et større areal af Stenbjerg klitplantage, mens enkelte små-plantager findes i det sydlige område.
Området rummer flere sjældne planter, herunder rødlistearterne skotsk lostilk, strand-snerle og fin bunke. Stor vandsalamander, der er på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag, er i 2009 registreret i et vandhul nord for Lyngby, tæt på Hvidbjerg Klitplantage.
Hovedparten af Natura 2000-området er fredet via tre fredningskendelser/deklarationer, som omfatter fredning af arealer i Stenbjerg og Vorupør, fredning af klitheder mellem Stenbjerg og Hvidbjerg Plantager samt fredning af hede- og klitarealer mellem Lyngby og Flade Sø.
Natura 2000-området ligger i Thisted Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden samt Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området domineres af forekomster med skovnatur og udgøres af den nordlige del af Tolne Skov med en central placering i det nordlige Vendsyssel. Tolne Bakker er en af de nordligste naturlige bøgeskove i Danmark. I området er der også en del områder med nåletræsplantager. Området er generelt tørt, men enkelte opstemmede brunvandede søer ligger dog spredt i området, ligesom der er en del elle- og askeskove med vældpartier.
Udover skovnatur udgør tørre heder, enekrat og sure overdrev en mindre del af Natura 2000-området.
Natura 2000-området er omfattet af en fredning.
Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Natura 2000-området udgøres af de øvre dele af Tislum Møllebæk. Vandløbet fremstår reguleret, men løber gennem et kuperet bakkelandskab. Området rummer en blanding af ekstensivt græssede overdrev, hedepartier, enekrat samt små bakkeknolde med bøg og eg. I området forekommer desuden rigkær, bæklampret og flere mindre søer.
Området huser det sidste kendte voksested i Vendsyssel for den rødlistede orkidé hvid sækspore, der er en direktivkarakteristisk art for naturtypen surt overdrev. Desuden er odder kendt fra området.
Natura 2000-området ligger i Hjørring Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Saltum Bjerge området består hovedsageligt af næringsfattige, sandede, stedvist kalkholdige og stærkt kuperede morænebakker beliggende nær Saltum. Bakkerne er domineret af artsrig overdrevsvegetation. I lavningerne mellem bakkerne forekommer flere rigkær samt småsøer. Ved sidste kortlægningsrunde blev der registreret to arealer med hængesæk. Området omfatter desuden flere intensivt dyrkede arealer og gravede afvandingsgrøfter.
Området er værdifuldt i kraft af de store sammenhængende sure og kalkrige overdrev med artsrig vegetation. De to overdrevstyper ses ofte i mosaik med hinanden. Af andre vigtige naturtyper i området bør især nævnes rigkær, beliggende ved foden af bakkerne. Rigkærene er dog generelt i dårligere tilstand end overdrevene.
Natura 2000-området er ikke omfattet af fredninger.
Natura 2000-området ligger i Jammerbugt Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består af de øvre dele af Nymølle Bæk, som er centralt beliggende i Jyske Ås. Nymølle Bæk fremstår ureguleret på denne strækning, og slynger sig gennem et kuperet skovlandskab med bøgeskov, enekrat, overdrev, samt kildevæld og elle- og askesumpe i dalene.
Nymølle Bæk udgør et regionalt vigtigt naturområde med bl.a. sine fine forekomster af naturtyperne bøg på mor, elle- og askeskov, sure overdrev og enekrat. Det uregulerede vandløb og de sammenhængende elle- og askeskove udgør et vigtigt levested for artern bæklampret.
I området har der tidligere været større arealer med hede. Disse er nu forsvundet på grund af tilgroning.
Nymølle Bæk er fredet som en landskabs- og rekreativ fredning.
Natura 2000-området ligger i Frederikshavn Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Nordlige Kattegat og Skagerrak.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området består af den centrale del af Hammer Bakker, der som en bakkeø, ligger hævet over det omgivende flade landskab. Gamle hedebakker med sure overdrev og skovklædte områder med bøgeskov dominerer pletvist området, der består af et unikt miks af lysåbne naturtyper og skovnaturtyper samt værdifulde overgangstilstande mellem disse naturtyper.
Hammer Bakker udgør et regionalt vigtigt naturområde med bl.a. sine fine forekomster af tør hede, surt overdrev, enebærkrat på heder samt skovtyperne bøg på hhv. mor og muld, især i form af gammel stævningsskov. Naturtyperne surt overdrev og tør hede er i området kendetegnet ved relativt gode forekomster med karakteristiske arter for naturtyperne.
I området forekommer en større brunvandet sø, som er dannet ved kunstig opstemning. En fin sphagnumdannet hængesæk har bredt sig ud over søen
Stor vandsalamander er fundet i vandhuller lige uden for Natura 2000-området, som rummer gode raste- og overvintringsmuligheder for arten. Det er Danmarks nordligste bestand.
Hammer Bakker er kendt for sin rige sommerfuglefauna knyttet til lysåbne naturtyper på udpegningsgrundlaget.
Natura 2000-området ligger i Aalborg Kommune og indenfor vandplanområdet hovedvandopland Limfjorden.
Strategisk Miljøvurdering af planforslag
Basisanalyse - Revideret udgave
Om området
Området Villestrup Ådal ligger omkring det nord-sydforløbende hovedvandløb Villestrup Å og de to vestfra kommende tilløb Lundgård Bæk og Stubberup Bæk. Vandløbene har særdeles fin vandkvalitet og betydende strækninger har tillige en høj fysisk kvalitet, idet de ikke har været udsat for reguleringsarbejder. De kendetegnes ved deres gennemsnitligt set store fald, og flere steder træder den underliggende kalkgrund frem direkte i vandløbsbunden. Hovedløbet har sin begyndelse i den sydlige del af Rold Skov, men fødes i vid udstrækning af en række vandrige kilder, deriblandt afløbet fra Danmarks største bassinkilde St. Blåkilde. Åen udmunder nogenlunde midt i den lange tærskelfjord, Mariager Fjord. Villestrup Å og dens tilløb husede i 1960-erne i alt 17 større og mindre dambrug og åen bidrog frem til sutningen af 1900-tallet med ca. en tredjedel af den samlede kvælstoftilførsel til den i forvejen næringsstofberigede fjord. I begyndelsen af 2000-tallet er der gennemført flere naturgenopretningsprojekter indenfor området, bl.a. et par større ågenslyngninger i åens nedre løb mellem Barsbøl og Ouegaards Mølle og rydningsprojekter på de omgivende arealer. I årene 2008-2009 blev vandløbssystemets sidste tilbageværende 7 dambrug nedlagt i forbindelse med realiseringen af et stort statsligt naturgenopretningsprojekt. Som led i dette projekt er der siden 2010 tillige skabt fri passage i såvel hovedløb som tilløb ved nedlæggelse af dambrugenes opstemninger. De allersidste passageproblemer, som endnu findes ved Villestrup Gods og det tidligere Villestrup Nord Dambrug, forventes løst i løbet af 2014 i forbindelse med afslutningen af det statslige naturgenopretningsprojekt og Mariagerfjord Kommunes arbejde med at opfylde kravene i vandplanen for den øvre del af Villestrup Å.
Åens omgivelser præges især af store kær- og engarealer, som mange steder er tilgroede med træer, buske og/eller højstauder pga. manglende afgræsning. Området rummer trods næringsstofbelastning og tilgroning stadig en lang række karakteristiske og meget sjældne arter. Blandt mange, store arealer med rigkær er enkelte velbevarede med bl.a. usædvanligt store bestande af bl.a. orkideer. Langs åen er der stedvis veludviklede elleskove.
De tørre arealer i ådalen består foruden af stejle, sandede skrænter af meget kuperede heder og overdrev, hvor kalken ofte ligger blottet ved jordoverfladen, og hvor vandløbet har arbejdet sig ned i landskabet. Overdrevene er naturmæssigt i særklasse: Alle tre typer findes, og især kalk- og sure overdrev indeholder en lang række sjældne planter og er blandt de fineste i landet. Her findes bl.a. de meget sjældne og rødlistede orkideer hvid sækspore og bakke-gøgeurt.
Området har særligt gode bestande af odder og bæklampret, og der er fundet bestande af kildevælds-vindelsnegl og skæv vindelsnegl.
Natura 2000-området rummer to fredninger ved Store Blåkilde og Vrå (Viveterp).
Natura 2000-området ligger i Mariagerfjord Kommune og indenfor vandplanområdet.
Jylland Nord
Se plandokumenter for Jylland NordJylland Vest
Se plandokumenter for Jylland VestJylland Øst
Se plandokumenter for Jylland ØstJylland Syd
Se plandokumenter for Jylland SydFyn
Se plandokumenter for FynSjælland Nord og Bornholm
Se plandokumenter for Sjælland Nord og BornholmSjælland Syd
Se plandokumenter for Sjælland SydMarine områder
Se plandokumenter for Marine områder