For at kunne få et jagttegn skal man have bestået en jagtprøve. For at kunne gå til jagtprøve, skal man have gennemført et jagttegnskursus, som afholdes af en godkendt jagttegnskursuslærer. Jagttegnskurser udbydes af private undervisere og firmaer. Et jagttegnskursus kan have forskellig varighed, alt efter udbyderen, men kurset består som minimum af 4 dages obligatorisk undervisning. Se mere herom i afsnit 2 i Vejledning til skriftlig jagtprøve og jagttegnsundervisning.

Man kan eventuelt tage kontakt til den lokale jagtforening eller gå ind på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside for at finde den nærmeste jagttegnsunderviser.

Det er jagttegnskursuslæreren, der indberetter eleverne på hans kursus til jagtprøven.

Indberetningen for forårs jagtprøver skal ske imellem 1. januar og 14. februar.
Indberetningen for efterårs jagtprøver skal ske imellem 1. juli og 18. juli.

Se i øvrigt vigtige datoer for jagtprøven.

Hvis dit jagttegn bliver væk eller ikke er nået frem med posten, kan du få et nyt ved at logge på "Mit jagttegn". Når du er logget ind, kan du under fanen ”Selvbetjening” bestille et erstatningsjagttegn. Det skulle nå dig cirka to uger efter. Det vil være muligt at udskrive et midlertidigt jagttegn efter en til to hverdage under samme fane, hvis man er godkendt af politiet til et nyt jagttegn. 

Nej, der er ikke nogle former for rabat. Betaling af jagttegnet er en statsafgift og ikke et medlemskontingent.

Man skal betale for sit jagttegn via "Mit jagttegn" på www.jagttegn.dk. Her logger man ind med sit personlige NemID. Hvis man er fritaget for digital selvbetjening, får man i begyndelsen af marts måned, hvert år tilsendt betalingsoplysninger til jagttegn med posten. Det er ikke muligt at betale med check, kontanter eller ved indbetaling af girokort. 

Der går som regel cirka to uger, fra man har betalt, til man modtager sit jagttegn med posten. Så snart man har betalt, kan man printe et midlertidigt jagttegn via "Mit jagttegn" på fanen ”Betalinger”, der er gyldigt i tre uger fra betalingsdatoen. Når man har betalt jagttegnsafgiften, er man samtidig ansvarsforsikret på jagter i Danmark og det øvrige EU. Via "Mit jagttegn" under fanebladet ”Selvbetjening” har man mulighed for at få en bekræftelse udskrevet på dansk, engelsk, tysk eller fransk, som kan benyttes ved jagtrejser i udlandet. Efter en bestilling sendes bekræftelsen til e-Boks. 

Nej, ikke når betalingen for jagttegn først er gennemført. Det samme gælder, hvis man ved en fejl betaler for et forkert jagtår. Vær derfor omhyggelig med betalingen og kontrollér, at du indbetaler korrekt.

Ja, hvis man har en våbentilladelse til riffel, skal jagttegnet være betalt inden 1. april ifølge våbenloven. Det gælder også, hvis man har ammunition, man ønsker at beholde. Hvis man kun har et haglgevær og ingen ammunition, skal man blot betale sit jagttegn, inden man skal på jagt. Man er selv ansvarlig for at huske at betale for sit jagttegn. Der sendes ikke rykkere. 

Dobbeltindbetalinger vil automatisk blive overført til din NemKonto inden for to til tre uger.

Nej, Miljøstyrelsen kan ikke udstede et svensk eller andre udenlandske jagttegn, selvom en jæger har et gyldigt dansk jagttegn. For at få et udenlandsk jagttegn, skal man kontakte det pågældende lands jagt- eller naturforvaltningsmyndighed. Svensk jagttegn kan fås på Naturvårdsverkets hjemmeside.

Ja, hvis man har bestået en svensk, norsk eller finsk jagtprøve/jægereksamen, kan man  indløse et dansk jagttegn, uden at skulle bestå den danske jagtprøve, hvis man flytter til Danmark og får folkeregisteradresse her.

Send dokumentation for aflagt jagtprøve/jægereksamen og eventuel våbentilladelse samt kopi af sundhedskort til: Miljøstyrelsen, Jagttegn, Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C eller via e-mail:  

Hvis man har jagttegn fra andre lande end Sverige, Norge eller Finland, skal man bestå den danske prøve, da der kan være store forskelle i regler for jagtudøvelse fra land til land, og i nogle lande kræves en jagtprøve slet ikke. For at kunne aflægge en dansk jagtprøve, skal man være bosat i Danmark. Det samme gælder, hvis man har jagttegn fra Grønland, hvor det også er nødvendigt at gå op til en dansk jagtprøve.

Hvis man selv ønsker at blive slettet fra jagttegnsregistret, kan man sende en skriftlig anmodning til Miljøstyrelsen med angivelse af navn, adresse og fødselsdato, hvorefter styrelsen sender en slettekvittering.

Ved dødsfald bliver man automatisk slettet i jagttegnsregisteret, da Miljøstyrelsen får besked fra folkeregistret. 

Jægere, der i løbet af en 10-årig periode ikke har løst jagttegn, vil automatisk blive slettet i Miljøstyrelsens register over jagttegnsberettigede. Det betyder, at man ikke længere er jagttegnsberettiget, og man skal bestå en ny jagtprøve, hvis man igen ønsker at få jagttegn. Miljøstyrelsen har, ifølge jagt- og vildtforvaltningslovens bekendtgørelse om jagttegn, ikke mulighed for at dispensere fra 10-års reglen. Er man først slettet i registeret, må man ikke eje eller opbevare våben eller ammunition. I sjældne tilfælde kan man blive slettet fra registret efter afgørelse ved domstol.

Når dødsfaldet registreres i folkeregistret, bliver jægeren efterfølgende automatisk slettet i jagttegnsregistret.

Ifølge jagttegnsbekendtgørelsen kan man stå i jagttegnsregisteret i op til 10 år uden at indløse sit jagttegn. På den måde vil man i 10 år - fra sidst man har indløst jagttegn - kunne genoptage at gå på jagt. Vær opmærksom på, at man ikke må opbevare ammunition, og at man ikke har lov til at besidde såkaldt riflede våben, hvis man ikke indløser jagttegn hvert år.

Inden udstedelse af jagttegn skal alle jægere kontrolleres og godkendes af politiet. Hvis man modtager en samtykkeerklæring, så har politiet ikke i første omgang givet samtykke til, at jægeren kan få udstedt et jagttegn. Miljøstyrelsen har ingen oplysninger om, hvorfor politiet ikke giver samtykke. Hvis jægeren fortsat ønsker at ansøge om jagttegn, skal man underskrive og indsende samtykkeerklæringen til Miljøstyrelsen. Det er også muligt at skanne samtykkeerklæringen ind og sende den til: . Styrelsen sender derefter samtykkeerklæringen videre til politiet med anmodning om endelig stillingtagen til, om der må udstedes et jagttegn. Når styrelsen modtager politiets afgørelse, sender styrelsen besked om samtykke eller nægtelse til borgerens e-Boks. Personer, der er fritaget for digital post, modtager oplysning per brev.

Hvis du i en årrække ikke ønsker at indløse jagttegn, har du mulighed for at blive registreret som ”Ikke aktiv” i jagttegnsregisteret. Du vil på den måde kunne stå i registeret i op til 10 år efter du sidst indløste jagttegn. Du kan på ”Mit jagttegn” under betalingsfanen se dato for din sidste betaling af jagttegn.

Når du er registreret som ”Ikke aktiv”, vil du ikke modtage det årlige brev om fornyelse af jagttegn. Du vil have ret til at opbevare haglgeværer hjemme; men ikke ammunition.

Ønsker du at gøre brug af muligheden for at blive registreret som ”Ikke aktiv” skal du kontakte Miljøstyrelsen på mailen . Du vil efterfølgende kunne kontakte Miljøstyrelsen og blive registreret som ”Aktiv” igen.

Du kan også blot lade være med at indløse jagttegn, men så skal du huske at slette evt. betalingsservice i god tid inden. Så vil du fortsat modtage det årlige brev fra Miljøstyrelsen, der minder dig om, at det er tid til at indløse jagttegn.

Du skal være opmærksom på, at 10 år efter du sidst har indløst jagttegn, bliver du under alle omstændigheder slettet af Jagttegnsregisteret uanset om du står som ”Aktiv” eller ”Ikke aktiv” i Jagttegnsregisteret. Sletningen sker uden varsel. Hvis du bliver slettet af jagttegnsregistret, skal du bestå jagtprøven, før at du igen bliver jagttegnsberettiget. Miljøstyrelsen har ikke mulighed for at give dispensation fra denne regel.

Man skal være fyldt 16 år for at kunne gå på jagt, men man kan tilmelde sig jagtprøve allerede i det kalenderår, man fylder 16 år. Man skal desuden have deltaget i et jagttegnskursus. Det er kun personer med fast bopæl i Danmark (folkeregisteradresse), der kan gå op til jagtprøven.

Jagtprøven består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve. Det er en forudsætning, at man har bestået den skriftlige prøve for, at kunne gå op til den praktiske prøve. Når man har bestået den skriftlige og praktiske prøve, skal man bestå en haglskydeprøve for at få lov til at gå på jagt.

Hvis man yderligere ønsker at gå på riffeljagt eller buejagt, skal man bestå særskilte prøver til dette.

Læs mere om de forskellige prøver på hjemmesiden.

Hvis du fra www.jagttegn.dk kan logge ind på ”Mit jagttegn”, så er det fordi, du er indberettet som jagtprøveaspirant. Log-in kræver NemID. For hver jagtprøveperiode er der en fast frist for, hvornår jagttegnskursuslæreren indberetter aspiranter til jagtprøve hos Miljøstyrelsen.

Indberetningsfristen for forårs jagtprøver er 14. februar.
Indberetningsfristen for efterårs jagtprøver er 18. juli.

Hvis du ikke ved, om du er indberettet til jagtprøve, så spørg din jagttegnskursuslærer. Giv gerne jagttegnskursuslæreren så tidligt som muligt i kursusforløbet dit navn og CPR-nummer samt folkeregisteradresse. 

Af hensyn til planlægningen af jagtprøven accepterer Miljøstyrelsen ikke indbetaling efter den frist, der er angivet på "Mit jagttegn". Styrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation (for eksempel ved uventet hospitalsindlæggelse).

Ved for sen indbetaling af gebyret vil beløbet automatisk blive overført til næste prøveperiode såfremt man har den mulighed, og ellers vil det blive tilbagebetalt til aspirantens NemKonto efter prøveperiodens udløb.

På ”Mit Jagttegn” kan du ændre din prøvedato til én, der passer dig bedre. Du kan dog kun ændre din prøve én gang. Du skal senest kl. 12.00 dagen før din prøve ændre prøvedatoen. Hvis du ikke når at melde rettidig afbud eller ændre til en anden prøvedato, så tæller det som et forsøg, og du vil ikke have mulighed for at komme op i denne prøveperiode.

Nej, man skal have folkeregisteradresse i Danmark for at kunne aflægge jagtprøve, også selvom man arbejder og eventuelt beskattes i Danmark.

Miljøstyrelsen varsler jægere om fornyet buejagtprøve inden udløbet af buejagttilladelsens gyldighedsperiode på fem år. Man skal bestå den praktiske buejagtprøve senest fem år efter bestået bueprøve, ellers er man ikke berettiget til at gå på buejagt fra det næste jagtår. Man vil i de næste fem jagtår være berettiget til at gå op til alene den praktiske buejagtprøve for på ny at generhverve tilladelse til buejagt. Man betaler og tilmelder sig buejagtprøven på ”Mit jagttegn”. Består man ikke senest fem år efter udløbet af den femårige buejagttilladelse, skal man bestå buejagtprøven igen efter deltagelse på det obligatoriske buejagtkursus.

Når du er indberettet som aspirant til buejagtprøven, kan du på ”Mit jagttegn” betale for buejagtprøven. Der er faste frister for, hvornår buejagtkursuslæreren skal indberette buejagtprøveaspiranter elektronisk til buejagtprøve til Miljøstyrelsen.

Indberetningsfrist for forårs buejagtprøver er 31. december.

Indberetningsfrist for efterårs buejagtprøver er 9. juni.

Hvis du ikke ved, om du er indberettet til buejagtprøve, så spørg din buejagtkursuslærer. Giv gerne buejagtkursuslæreren så tidligt som muligt i kursusforløbet dit navn og CPR-nummer, folkeregisteradresse samt hvilken buetype, du ønsker at aflægge prøven med.

Af hensyn til planlægningen af buejagtprøven accepterer Miljøstyrelsen ikke indbetaling efter den frist, der er angivet på "Mit jagttegn". Styrelsen kan i særlige tilfælde give dispensation (for eksempel ved uventet hospitalsindlæggelse). Ved for sen indbetaling af gebyret vil beløbet automatisk blive overført til næste prøveperiode, såfremt man har den, og ellers vil det blive tilbagebetalt til aspirantens NemKonto efter prøveperiodens udløb.

Tilmelding og betaling til riffelprøver kan kun ske via "Mit jagttegn". Jægere med fritagelse for digital selvbetjening skal henvende sig til Miljøstyrelsen, for at få oplysninger om betaling og tilmelding. Når man skal til riffelprøve, skal man medbringe sit jagttegn og våbentilladelsen til det våben, prøven skal aflægges med. Læs mere om riffelprøven på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Indtil 1994 var det nok at have et gyldigt jagttegn og en våbentilladelse til en jagtriffel. 1. april 1994 blev reglerne ændret, så det i dag fremgår af jægerens jagttegn, om man har ret til at gå på riffeljagt. Retten kan opnås på to måder: Bestå riffelprøven eller få en påtegning om, at man var omfattet af reglerne, der gjaldt før 1. april 1994.  Hvis det kan dokumenteres - ved kopi af våbentilladelse til jagtriffel, at man havde tilladelse til at besidde, bære og anvende en jagtriffel i perioden mellem 1. april 1993 og senest 1. april 1994 - kan man få riffelpåtegning på sit jagttegn uden at skulle op til riffelprøve. Dokumentation skal indsendes til Miljøstyrelsen per brev eller på e-mail: .

Når riffelprøven først er bestået, står den fremover på jagttegnet. Man skal ikke op til ny riffelprøve, hvis man sælger sin riffel og på et senere tidspunkt anskaffer sig en ny. 

Ja, når man har haft jagttegn ét jagtår, så er det en forudsætning for at kunne indløse jagttegn det efterfølgende jagtår, at vildtudbyttet indberettes til Miljøstyrelsen. Hvis det er tilfældet, at man ikke har været på jagt, eller at man ikke har skudt noget, skal man indberette, at man ikke har skudt noget. Fristen for indberetningen er udgangen af det efterfølgende jagtår.

Jægere, der har fritagelse for digitalt post og selvbetjening, vil modtage et indberetningsskema sammen med brevet om fornyelse af jagttegn i begyndelsen af marts.

Jægere der ikke har fritagelse fra digital post og selvbetjening, kan kun indberette vildtudbytte på Mit jagttegn. Man kan løbende indberette sit vildtudbytte på Mit jagttegn. Vær opmærksom på, at jægere fra udlandet også skal indberette det vildt, de nedlægger.

Ja, man skal også dokumentere sit vildtudbytte, hvis man intet har skudt eller slet ikke har været på jagt i løbet af jagtåret.

Nej, når man ikke har bestået haglprøven endnu, har man heller ikke lov til at gå på jagt, og derfor skal man ikke indberette vildtudbytte. Man skal så heller ikke indberette, at man ikke har skudt noget.

Nej, hvis du ikke indløste jagttegn i sidste jagtår, skal du ikke indberette vildtudbytte og heller ikke indberette, at du ikke har skudt noget.

Vildtudbytteindberetning er afgørende for, at Miljøstyrelsen kan tilrettelægge jagttider på vildtarterne. Vildtudbytteindberetningerne er med til at give et billede af, hvilke arter der måske har brug for bedre beskyttelse mod jagt, og hvilke arter der måske tåler et højere jagttryk.

Ja, jægere med gæstejagttegn skal også indberette vildtudbytte. Dette skal gøres via Miljøstyrelsens hjemmeside Gæstejagttegn under ”Indberet vildtudbytte”. Man skal bruge de oplysninger, man har modtaget via e-mail, da gæstejagttegnet blev udstedt.

Er dit areal mindre end 1 ha må du ikke drive jagt. Har du over 1 ha og sammenhængende areal må du og din husstand (typisk ægtefælle og/eller hjemmeboende børn) gå på jagt på arealet. Hvis arealet skal udlejes til jagt, skal det sammenhængende areal være større end 5 ha. Arealet betragtes som sammenhængende, selvom det gennemskæres af en vej eller en jernbane, der lovligt må krydses til fods.  Læs mere om reglerne i jagtlovens § 18

Det må man gerne. Der må dog ikke være en tredjepart involveret - eksempelvis må man ikke invitere en kammerat med til at træne. 

Hvis man skal have et gæstejagttegn i andre lande, så søg i god tid. Landene har forskellige regler, når det gælder udstedelse af jagttegn. Tag kontakt til dem, der har inviteret til jagten, eller ret henvendelse til den danske ambassade eller det danske konsulat, der bør have mere viden om jagt i det pågældende land. For svensk jagttegn kan man kontakte Danmarks Jægerforbund på tlf.: 8888 7500.

Nej, Miljøstyrelsen kan ikke udstede et svensk eller andre udenlandske jagttegn, selvom en jæger har et gyldigt dansk jagttegn. Kontakt Danmarks Jægerforbund for nærmere information på tlf.: 8888 7500.

"Jagt" er den efterstræbelse af vildtet, som sker i henhold til Bekendtgørelsen om jagttider - f.eks. af ræven i perioden 1/9 til 31/1. "Regulering" er den efterstræbelse, der foregår i henhold til Bekendtgørelsen om vildtskader - f.eks. af rævehvalpe i perioden 1/7 til 31/8. Jagtiden for en vildtart kan normalt kun fastsættes i perioden 1/9 til 31/1 med få undtagelser, hvilket f.eks. gælder jagttiden på råbuk i perioden 16/5 til 15/7. Vær i øvrigt opmærksom på regionale jagttider, som du kan læse mere om her.
Når man har lov til at regulere, er det oftest begrundet i at beskytte flora og fauna, hindre omfattende skader på afgrøder eller imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed.

Nej, men hvis man driver jagt på ikke-klovbærende vildt på landarealer, skal der være en egnet apporterende hund til stede under jagten, men det behøver ikke nødvendigvis være ens egen jagthund. 

Skydetårne og skydestiger skal stå minimum 130 meter fra skellet. Et skydetårn skal stå i en skov på minimum 0,5 ha, enten i en bevoksning eller et indre eller ydre skovbryn. En skydestige skal placeres op til et træ eller en busk i en bevoksning, eksempelvis læhegn, skov, remisse el. lignende, bestående af træer el. buske af mindst samme højde som stigen. Få det fulde overblik over reglerne for brug og placering af skydetårne og skydestiger i kapitlet om jagt fra kunstigt skjul i bekendtgørelse om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

Riffel

Hvis man har gyldigt jagttegn, kan man efter våbenlovgivningen få våbentilladelse til jagtriffel. Man skal dog bestå en riffelprøve, som afholdes af Danmarks Jægerforbund, før man må gå på riffeljagt.

Hvis man ikke fornyer sit jagttegn, så bortfalder forudsætningerne for at have våbentilladelse til jagtriffel. Våbentilladelsen vil så blive tilbagekaldt af politiet. Jagttegn skal fornyes hvert år inden 1. april.

Haglgevær

Reglerne for glatløbede haglgeværer er anderledes end reglerne for riffel. Ønsker man for et jagtår ikke at forny sit jagttegn, er det stadig lovligt at opbevare et haglgevær, hvis man tidligere har haft jagttegn og fortsat står i jagttegnsregisteret. Man må dog ikke bære eller anvende haglgeværet uden gyldigt jagttegn.

Våbenloven kræver desuden, at man skiller sig af med sin ammunition, hvis man ikke fornyer sit jagttegn. Så hvis man ønsker at have både haglgevær og ammunition, så er man nødt til at forny sit jagttegn hvert år.