Nedenstående grafer viser resultaterne fra det seneste års målinger på målestationen i Løgstør Bredning. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl fra prøver, der er taget i 1 meters dybde, den målte sigtdybde, ilt-indholdet ved bunden samt saltholdighed og temperatur i 1 meters dybde og ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2010-2021 . De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer, 'Planteplankton', 'Vandets klarhed' og 'Iltforhold'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Når data er kvalitetssikrede, offentliggøres de på Danmarks Miljøportal .
Man kunne godt kalde Limfjorden for et sund, fordi den både har åbninger mod Vesterhavet og mod Kattegat. Ser man på Limfjorden som et hele med tilhørende afstrømningsopland, sker der en netto vandbevægelse fra vest mod øst. Et højt saltindhold i det meste af Limfjorden viser, at saltvandstilførslen fra Vesterhavet sammenholdt med ferskvandstilførslen er betydelig i det meste af fjorden.
Limfjorden og dens opland.
Billedet t.v. viser Thyborøn Kanal. Limfjordens munding mod Vesterhavet. Billedet t.h. viser den nordlige del af Løgstør Bredning med Livø i forgrunden.
Vandet i Vesterhavet har et saltindhold, der ligger omkring 30-32 promille, og da en så relativ stor andel af vandet i Limfjorden kommer fra Vesterhavet, er der et relativt højt indhold af salt i hele fjorden. Inderst i Skive Fjord er der således et indhold af salt på 24 promille. Det betyder, at omkring 2/3 af vandet i Skive Fjord stammer fra Vesterhavet.
I Løgstør Bredning, der rummer omkring 40 procent af fjordens vand, kommer omkring 80 procent af vandet fra Vesterhavet, hvilket et højt saltindhold på omkring 27 promille også viser. Det høje indhold af salt betyder, at der er grundlag for en stor artsrigdom af planter og dyr.
Limfjordens samlede vandvolumen er omkring 7 kubikkilometer, og fjorden er i gennemsnit 4,3 meter dyb. Det dybeste sted i fjorden er Oddesund med en dybde på 28 meter. Ved Sallingsund, Glyngøre, Hvalpsund og Feggesund er dybden over 20 meter.
Limfjordens opland udgør 7670 kvadratkilometer, hvilket svarer til knapt 18 % af Danmarks areal. Det er med andre ord et betydeligt opland, hvorfra vand og næringsstoffer strømmer ud i fjorden.
Anvendelsen af jorden i oplandet til Limfjorden er ligesom de fleste andre steder af landet domineret af landbrug. Spildevandet fra byer i oplandet til Limfjorden passerer igennem renseanlæg, før det rensede vand bliver udledt til fjorden. Der udledes også spildevand til Limfjorden fra mindre bebyggelser i det åbne land, fra enkelte industrier, fra dambrug samt fra regnvandsbetingede udløb og via overløb fra fælleskloakerede områder.
Fjorden anvendes også erhvervsmæssigt til fiskeri, herunder fiskeri med bundslæbende redskaber (bl.a. muslingefiskeri). Dertil opdrætsanlæg for dyrkning af muslinger på line.
Landskab og fjordens form
Limfjorden var dækket af is under den sidste istid, og landskabet er i dag en varieret blanding af skrænter med aflejringer af ler og kalk fra før istiderne.
Under og efter den sidste istid blev aflejringerne skubbet rundt og foldet af isen. Resultatet er et landskab, der består af moræneler med bakker, smeltevandssletter og -dale.
Efter istiden har der været landhævninger, som blandt andet betyder, at der er dannet lavvandede bassiner i Limfjorden og kystnære vådområder, hvoraf mange sidenhen er inddæmmet til landbrugsjord.
Limfjordens åbning mod vest blev dannet efter nogle store stormfloder i 1825 og 1862. Ved de stormfloder blev den landtange, der adskilte Limfjorden fra Vesterhavet, gennembrudt. Derved blev Thyborøn Kanal dannet, og den har været nogenlunde uforandret siden 1875.
Limfjorden har en kystlinje på omkring 1000 kilometer. Det afmærkede sejlløb fra Vesterhavet til Kattegat er omkring 170 kilometer langt.
Billedet t.v. viser kystskrænten ved Ertebølle Hoved i Bjørnsholm Bugt med aflejringer fra før istiderne. Man ser her ler, sten og aske, som er skubbet op og foldet, da ismasserne rykkede frem.
Billedet t.h. viser Bygholm Vejle i den nordlige del af Løgstør Bredning, som blev dannet i forbindelse med landhævninger efter istiden. Området er siden hen blevet inddæmmet.
Links
Koncentrationen af kvælstof og fosfor i vandet er vigtig, da den har stor indflydelse på algevæksten i vandet. En høj koncentration af kvælstof og fosfor kan medføre en kraftig vækst af planktonalger og trådalger. En høj algevækst kan medføre forringede lysforhold, og at en større mængde af dødt og iltforbrugende algemateriale lander på bunden af fjorden.
Forringede lysforhold kan betyde mindre udbredelse af ålegræs og makroalger (tang) til ugunst for det marine økosystem.
Tilførslen af kvælstof og fosfor har afgørende betydning for, hvor stor koncentrationen af næringsstoffer bliver i fjorden, og dermed også betydning for størrelsen af algeproduktionen.
Vandudvekslingen med Vesterhavet gennem Thyborøn Kanal betyder også en del for koncentrationen af næringsstoffer. Det skyldes, at indholdet af næringsstoffer er betydeligt lavere i Vesterhavet end i Limfjorden.
Der strømmer rigtig meget vand fra Vesterhavet ind i Limfjorden, nemlig en vandmængde der svarer til cirka ti gange den samlede mængde vand i Limfjorden, og det påvirker koncentrationen af næringsstoffer i Limfjorden.
Når vand fra Vesterhavet strømmer ind i Limfjorden, tilføres det næringsstoffer, fordi det bliver blandet med fjordvandet. Når vandet strømmer ud af fjorden igen, transporterer det samtidig næringsstoffer med ud af fjorden.
Indsamling af vandprøver i Limfjorden.
Der er blevet målt næringsstoffer i Limfjorden, som en del af det nationale overvågningsprogram, siden 1989.
Prøvetagningsstationer i Limfjorden
I Limfjorden undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer 24 gange om året på fire målestationer. Derudover undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer 24 gange om året i tre ud af fem år på yderligere fire stationer.
Miljøstyrelsen har udvalgt tre stationer, som tilsammen giver et godt overordnet overblik over forholdene i Limfjorden. Disse er vist på kortet.
Kortet viser de tre målestationer i Limfjorden; Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord, hvorfra der er medtaget målinger af næringsstoffer i denne præsentation.
Kvælstof i Limfjorden
Indholdet af kvælstof i Limfjorden er faldet markant siden 1989. Det gælder på alle tre målestationer. Udviklingen svarer til den generelle udvikling i fjorde og kystvande i Danmark.
Aarhus Universitet skriver i rapporten ’Marine Områder 2019’, at kvælstofkoncentrationerne generelt er faldet siden midten af 1990’erne, hovedsageligt som følge af regulering af landbrugsproduktionen.
Figuren viser indholdet af total-kvælstof i Nissum Bredning, som ligger i den vestlige del af fjorden, i Løgstør Bredning, som ligger i den centrale del af fjorden og i Skive Fjord, som ligger inderst i fjorden.
Indholdet af kvælstof i Nissum Bredning har i de senere å været omkring 300 – 400 mikrogram pr. liter.
I den centrale del af Limfjorden i Løgstør Bredning har indholdet i de senere år været omkring 500-600 mikrogram pr. liter, og i Skive Fjord har indholdet været omkring 600-800 mikrogram pr. liter.
Fosfor i Limfjorden
Som det gælder for kvælstof, er også indholdet af fosfor i Limfjorden faldet markant over en årrække. Det største fald skete i 1980’erne og første halvdel af 1990’erne.
Denne udvikling harmonerer med den generelle udvikling i Danmarks fjorde. Aarhus Universitet skriver således i ’Marine Områder 2019’, at fosforkoncentrationerne faldt markant i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne som følge af udbygningen af spildevandsrensningen.
Figuren viser indholdet af total-fosfor i Nissum Bredning i den vestlige del af fjorden, i Løgstør Bredning i den centrale del af fjorden og i Skive Fjord, som ligger inderst i fjorden.
Der har dog været afvigelser fra det generelle fald i indholdet af fosfor. I visse år var fosforindholdet i Limfjorden relativt højt, hvilket kan hænge sammen med en fosforfrigivelse fra fjordbunden i forbindelse med iltsvind.
Links
Se alle resultater af Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.
Planteplankton reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten såsom lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det høje indhold af både kvælstof og fosfor medfører en relativ høj produktion af planteplankton i Limfjorden.
Kiselalgen Skeletonema sp. (tv.) og furealgen Karenia mikimotoi (th.) set i mikroskop. Arterne er karakteristiske for Limfjorden.
Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 20 gange om året på to målestationer i Limfjorden. Den ene station ligger i Løgstør Bredning, og den anden station ligger i Skive Fjord. Her bliver der taget prøver fra det øvre vandlag for at undersøge produktionen, mængden og arterne af planteplankton.
Kortet viser de to stationer i Limfjorden, hvor der undersøges planteplankton. Stationerne ligger i Løgstør Bredning og Skive Fjord.
Undersøgelserne af planteplankton har været en del af det nationale overvågningsprogram siden 1989. Resultaterne fra undersøgelserne af planteplankton er med til at beskrive udviklingen i Limfjordens miljøtilstand.
Produktionen af planteplankton
Ovenstående figur viser produktionen af planteplankton i Løgstør Bredning og Skive Fjord i perioden fra 1989 til 2020. Heraf fremgår det, at produktionen i Skive Fjord er aftaget i perioden. I Løgstør Bredning er der ikke sket en tilsvarende udvikling i perioden.
Aarhus Universitet angiver i rapporten ”Marine områder 2019”, at algevæksten i danske fjorde og kystvande generelt har været faldende siden 1980. Udviklingen i algevæksten kan ifølge Aarhus Universitet relateres til udviklingen i tilførslerne af næringsstoffer.
Miljøstyrelsen måler produktionen af planteplankton i 14 danske fjorde og kystnære områder. Hvis man sammenligner målingerne i Limfjorden med målinger fra de andre områder, kan man se, at produktionen af planteplankton i Limfjorden ligger i den høje ende.
Årets produktion af planteplankton i 2020 i 14 danske fjorde og kystnære områder. Limfjorden omfatter Løgstør Bredning og Skive Fjord.
Mange arter og mange opblomstringer
Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at der er mere end 100 arter af planteplankton i Limfjorden. Der er ofte en blanding af mange arter på samme tid, men der er også opblomstringer af enkelte arter med meget høje biomasser.
Limfjorden er det marine område i Danmark, hvor Miljøstyrelsen registrerer flest nye arter af planteplankton. De nye arter kommer primært fra Vesterhavet.
Variation hen over året
Der sker ofte opblomstringer af kiselalgen Skeletonema sp. i Limfjorden om foråret. Hvis vinteren har været kold, kan arten Detonula confervacea tage del i specielt starten af forårets opblomstring.
Umiddelbart efter forårets opblomstring i april og maj sker der ofte opblomstringer af ciliaten Myrionecta rubra. Denne art er meget almindelig i danske kystnære farvande og fjorde, og den kan optræde sammen med små furealger og nøgne flagellater.
Ciliaten Myrionectra rubra set i mikroskop (tv.). Drone-foto af rødfarvet opblomstring af Myrionectra rubra i Skive Fjord (th.) (Foto: Michael Bo Rasmussen, DCE).
Sommer- og efterårsperioden er karakteriseret ved blandede artsrige samfund af planteplankton, som ofte udvikler sig til markante opblomstringer af enkelte arter.
Det er ofte kiselalger, der dominerer i opblomstringerne, hvor blandt andet slægterne Skeletonema, Chaetoceros, Pseudo-nitzschia og Rhizosolenia dominerer.
Karakteristiske furealger er blandt andet fra slægten Prorocentrum. Heterotrofe arter, der er karakteriseret ved, at de ikke lever af næringsstoffer men af planteplankton, er især fra slægten Protoperidinium.
Furealgearter som Prorocentrum cordatum, Karenia mikimotoi, Akashiwo sanguineum og Ensilculifera carinata kan optræde i så store mængder, at vandet bliver farvet rødbrunt og er helt uklart med en sigtdybde på mindre end en meter.
Den heterotrofe flagellat Noctiluca scintillans kan også danne meget voldsomme masseforekomster, hvor vandet bliver farvet lyserødt eller orange. Det kan skabe imponerende morild, som er et naturfænomen, hvor havet synes at lyse eller glimte, fordi de enkelte celler af Noctiluca scintillans udsender lysglimt.
Giftige arter
I Limfjorden har Miljøstyrelsen fundet en række arter af planteplankton, der producerer giftstoffer, som kan ophobes i muslinger og andre skaldyr.
Arter fra furealgeslægten Dinophysis kan producere giftstoffer, der kan give kraftig diarré og opkastninger, når man spiser muslinger og østers, som har spist Dinophysis. Mere sjældent finder Miljøstyrelsen arter af furealgeslægten Alexandrium, der kan producere nervegifte, som kan medføre lammelse og i værste fald død. Arter fra kiselalgeslægten Pseudo-nitzschia producerer også gifte, der rammer nervesystemet, og som i værste fald kan være dødelige.
Fødevarestyrelsen overvåger løbende forekomsten af giftige arter og giftstofferne i skaldyr i de områder, hvor der skrabes og høstes skaldyr. Fødevarestyrelsen kan forbyde kommercielt fiskeri i perioder, hvor der er risiko for forhøjede koncentrationer af gifte i muslinger og østers.
Miljøstyrelsen fandt i 1980’erne store opblomstringer af den giftige furealge Karenia mikimotoi, som kan slå fisk og bunddyr ihjel. Opblomstringerne medførte i flere tilfælde, at der døde fisk og bunddyr. Miljøstyrelsen finder fortsat Karenia mikimotoi i Limfjorden, men normalt kun i lavere koncentrationer. I efteråret 2019 blev der dog registreret en meget kraftig opblomstring af algen, men der blev ikke registreret skader på dyrelivet i fjorden i forbindelse med opblomstringen.
Derfor blomstrer planteplankton op
De relativt hyppige og markante opblomstringer af planteplankton i Limfjorden opstår fordi der er så mange næringsstoffer i fjorden. Indholdet af næringsstoffer i Skive Fjord er højere end i Løgstør Bredning, og det betyder, at der oftere er masseforekomster af planteplankton i Skive Fjord end i Løgstør Bredning.
De store mængder af planteplankton i Limfjorden kan medføre masseforekomster af flagellaten Noctiluca scintillans, der lever af det mikroskopiske planteplankton.
Dyreplankton, der spiser planteplanktonet, er sammen med bunddyr, der filtrerer vandet, med til at holde mængderne af planteplankton nede. Hvis mængden af dyreplanktonet bliver reduceret i forbindelse med masseforekomster af storgopler og ribbegopler, som ernærer sig ved at spise dyreplankton, kan det medvirke til, at der forekommer opblomstringer af planteplankton.
Klorofyl
Planteplankton indeholder klorofyl, og det er klorofyl, som gør det muligt for planteplankton at udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl kan på den måde betragtes som et indirekte mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet.
I Limfjorden er der generelt meget klorofyl i forhold til andre danske fjorde, og det skyldes relativt høje niveauer af næringsstoffer.
Figuren viser indholdet af klorofyl i øvre vandlag i Nissum Bredning, Løgstør Bredning og Skive Fjord i perioden 1989-2020.
Der er udført systematiske målinger af klorofyl i Limfjorden siden 1989. Disse målinger viser, at der frem til 2020 både har været perioder, hvor indholdet af klorofyl er steget, og perioder, hvor indholdet er faldet.
Aarhus Universitet skriver i rapporten Marine Områder 2019, at indholdet af klorofyl i fjorde og kystvande i Danmark generelt er steget med 48 % siden 2012.
Som det fremgår af figuren, harmonerer udviklingen siden 2012 i Skive Fjord og Løgstør Bredning med den generelle udvikling i danske fjorde og kystvande med stigende klorofyl koncentrationer.
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i Vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Limfjorden.
Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Limfjorden som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk tilstand for klorofyl, som er et mål for mængden af planteplankton, i den vestligste og østligste del af Limfjorden. I resten af Limfjorden er den økologiske tilstand for klorofyl dårlig på nær i Kås Bredning og Venø Bugt, hvor tilstanden er moderat.
Links
Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.
Se status for den økologiske tilstand i Limfjorden på kort under punktet ”VP3 tilstandsvurdering” i MiljøGIS.