Nedenstående grafer viser resultaterne fra det seneste års målinger på målestationen i Odense Fjord. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl fra prøver, der er taget i 1 meters dybde, den målte sigtdybde, ilt-indholdet ved bunden samt saltholdighed og temperatur i 1 meters dybde og ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2010-2021. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri.
En nærmere beskrivelse af emnerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer, 'Planteplankton', 'Vandets klarhed' og 'Iltforhold'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i ovenstående grafer, som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på Danmarks Miljøportal.
Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.
Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet.
Karakteristiske planktonarter i Odense Fjord er, kiselalgerne Skeletonema costatum (tv.) og ciliaten Myrionecta rubra (th.). Her set igennem et mikroskop.
Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 20 gange om året fra en målestation syd for øen Roholm i den midterste del af Odense Fjord. Her bliver plankton produktionen bestemt, ligesom mængden og arterne af planteplankton bliver undersøgt.
Målestation for planteplankton
Kortet viser placering af den målestationen i Odense Fjord, hvor der undersøges planteplankton.
Undersøgelserne af planteplankton har været en del af det nationale overvågningsprogram siden 1998. Resultater fra undersøgelserne af planteplankton er sammen med indholdet af næringsstoffer med til at beskrive miljøtilstanden i fjorden.
Produktion af planteplankton
Produktionen af planteplankton bliver målt som milligram kulstof pr. kvadratmeter pr. dag. Figuren viser den årlige produktion af planteplankton i Odense Fjord i perioden 1989-2020.
Ser man på den årlige produktion af planteplankton i Odense Fjord i perioden 1989-2020, fremgår det at der er sket et fald i produktionen i perioden. I 1990’erne og 00’erne blev der i mange år målt årlige produktioner på omkring 300 gram kulstof pr. kvadratmeter. Sammenholder man det med perioden efter 2010, så er der i den periode ikke målt årlige produktioner der overstiger 200 gram kulstof pr. kvadratmeter.
Miljøstyrelsen måler produktionen af planteplankton i 14 danske fjorde og kystnære områder. Undersøgelserne viser, at produktionen af planteplankton i Odense Fjord, med en produktion i 2020 på omkring 150 gram kulstof pr. kvadratmeter, placerer sig som en fjord med en produktion tæt på gennemsnittet for de undersøgte fjorde og kystnære områder.
Figuren viser den årlige produktion af planteplankton i 2020 på 14 målestationer i danske fjorde og kystnære områder.
Mange arter og få masseforekomster
Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at der er mange arter af planteplankton i Odense Fjord. Der er flere end 160 arter og artsgrupper.
Planteplankton i Odense Fjord er domineret af kiselalger og furealger. Derudover er der enkelte arter af blågrønalger og grønalger, som tilføres fjorden via vandløb.
Det høje antal arter viser, at fjorden får tilført planteplankton fra Kattegat, åer og vandløb.
Biomassen af planteplankton er generelt lav i Odense Fjord, og det er sjældent, at der er masseforekomster af planktonalger, som blandt andet kan medføre misfarvning af vandet.
Enkelte arter kan dog blomstre op kortvarigt. Det er arter, som kan vokse hurtigt og udnytte kortvarige situationer med gode vækstbetingelser. Det gælder for eksempel kiselalgen Skeletonema sp.og ciliaten Myrionecta rubra.
Variation hen over året
Om foråret er det oftest kiselalger, blandt andet arten Skeletonema sp. og små nøgne flagellater, der dominerer opblomstringen.
Nogle forår kan det dog være andre typer af planteplankton, der dominerer opblomstringen, blandt andre flagellater fra slægten Pseudochattonella, som kan være giftig for fisk.
Ciliaten Myrionecta rubra kan også lave opblomstringer i Odense Fjord om foråret. Det gælder også den lille og almindelige art Katodinium rotundatum, som kan danne mindre og kortvarige opblomstringer.
Om sommeren er der blandede samfund af planteplankton med mange arter og få af hver. Her er det kiselalger der dominerer, for eksempel arterne Dactyliosolen fragilissimus og Proboscia alata.
Derudover er der en række kiselalger, som lever ved bunden, for eksempel artsgruppen Gyro-/Pleurosigma spp. Dem observerer man typisk, når kraftig blæst hvirvler materiale fra fjordbunden op i vandsøjlen.
Kiselalgen Dactyliosolen fragilissimus (tv.) og kiselalgen Proboscia alata (th.) set i mikroskop. Arterne er ses typisk i Odense Fjord om sommeren.
Om sommeren er der generelt kun få arter og lave biomasser af furealger, blandt andet Prorocentrum-arterne P. micans og P. cordatum. I 2018 fandt Miljøstyrelsen også P. compressum, som ikke tidligere er registreret i Danmark. Derudover er der også ofte rekylalger og andre små flagellater.
Om efteråret er der ofte mindre opblomstringer af store furealger, som transporteres ind i Odense Fjord fra Kattegat. Det gælder blandt andre arter fra slægten Ceratium. Der er også mindre opblomstringer af kiselalger, for eksempel fra artsgruppen Pseudo-nitzschia, som indeholder giftige arter.
Giftige arter
Der er fundet flere arter af planteplankton i Odense Fjord, som kan være giftige for både dyr og mennesker. Det gælder blandt andre arter fra furealgeslægten Dinophysis, samt kiselalger fra slægten Pseudo-nitzschia. Der er dog kun fundet få af de giftige arter, og Miljøstyrelsen har ikke registreret skader på dyr og mennesker forvoldt af giftige planteplankton i fjorden.
Derfor blomstrer planteplankton op
Årsagen til, at der så sjældent er store opblomstringer af planteplankton i Odense Fjord, er, at vandet i fjorden udskiftes relativt hurtigt, og at fjorden er lavvandet. Ved at fjorden er så lavvandet som den er kan bunddyrenes græsning af planteplankton være med til at holde koncentrationen af planteplankton på et relativt lavt niveau.
De kortvarige opblomstringer af kiselalgen Skeletonema sp. og ciliaten Myrionectra rubra kan opstå, når der er mange næringsstoffer i vandet samtidig med, at der kun er en svag opblanding af vandet i fjorden. Det forekommer for eksempel i perioder med meget lidt vind, og hvor der samtidig bliver frigivet næringsstoffer fra bunden til vandet på grund af iltsvind.
Klorofyl
Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at det kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er derved et indirekte mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet.
Figuren viser indholdet af klorofyl i det øvre lag i Odense Fjord i perioden 1989-2020.
Miljøstyrelsen har målinger af klorofyl i Odense Fjord fra 1989 og frem. Målingerne viser, at der i den periode har været et lille fald i indholdet af klorofyl.
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Odense Fjord.
Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Odense Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027 er der god økologisk tilstand for klorofyl i inderfjorden og moderat økologisk tilstand i yderfjorden.
Links
Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal
Se status for den økologiske tilstand for klorofyl i Odense Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGis