Øresund er et gennemstrømningsfarvand, hvor vand fra Kattegat blandes med vand fra Østersøen. Det salte vand fra Kattegat strømmer sydpå og møder det brakke vand fra Østersøen, der strømmer nordpå.
Mødet mellem det salte og det brakke vand betyder, at der opstår en kraftig lagdeling af vandet i Øresund. Som oftest ligger springlaget imellem de to vandmasser i cirka 12–15 meters dybde, hvor det salte Kattegatvand ligger i bunden, og det brakke Østersøvand med lavere saltindhold ligger øverst.
Øresund ændrer sig gradvist fra det dybe strømfyldte område ved Helsingør i nord til det brede og lavvandede område omkring Saltholm og København i syd. Miljøstyrelsen har overvåget de fysisk-kemiske forhold samt planter og dyr i Øresund intensivt i mange år.
Nedenstående grafer viser resultaterne fra det seneste års målinger på målestationen syd øst for Ven. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl fra prøver, der er taget i 1 meters dybde, den målte sigtdybde, ilt-indholdet ved bunden samt saltholdighed og temperatur i 1 meters dybde og ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2010-2021. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer, 'Planteplankton', 'Vandets klarhed' og 'Iltforhold'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer, som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på Danmarks Miljøportal
Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet fordobles på en til to dage.
Planteplankton reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten, så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det relativt lave indhold af fosfor og kvælstof i Øresund medfører, at der er en relativ lav produktion af planteplankton.
Kiselalgerne Skeletonema sp. (tv.) og Cerataulina pelagica (th.) set i mikroskop. Arterne findes ofte i Øresund.
Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 20 gange om året fra en målestation ved Ven. Her bliver der taget prøver fra det øvre vandlag, og det er med udgangspunkt heri, at produktionen, mængden og sammensætningen af arter af planteplankton bestemmes.
Blågrønalger
Kortet viser prøvetagningsstationen i Øresund syd for Ven, angivet som den orange prik på kortet.
Undersøgelserne af planteplankton har været en del af det nationale overvågningsprogram siden 1989. Resultater fra undersøgelserne af planteplankton er med til at beskrive udviklingen i miljøtilstanden i Øresund.
Produktionen af planteplankton
Figuren viser den årlige produktion af planteplankton i Øresund i perioden 1989-2020.
Ovenstående figur viser den årlige produktion af planteplankton i Øresund i perioden 1989 til 2020. Denne har siden 1989, med undtagelse af et enkelt år hvor produktionen var højere, ligget imellem 90 og 200 gram kulstof pr. kvadratmeter.
Det antages, at udviklingen i Øresund afspejler udviklingen generelt i de åbne indre danske farvande. For de åbne indre farvande har der, ifølge Aarhus Universitet, været et statistisk signifikant fald i produktionen af planteplankton i hele perioden.
Generelt ligger produktionen af planteplankton i Øresund i den lave ende sammenlignet med andre områder, hvor det måles. Dette fremgår af nedenstående figur, hvor årsproduktionen i alle de 14 overvågede områder er vist.
Den årlige produktion af planteplankton i 2020 på 14 målestationer i fjorde og områder i de indre danske farvande.
Mange arter og relativt få opblomstringer
Sammensætningen af planteplankton ved Ven afspejler, at området er påvirket af vand både fra det sydøstlige Kattegat og den vestlige del af Østersøen. Planteplanktonet består derfor både af mange arter, som trives ved et relativt højt saltindhold og af arter, som trives ved et relativt lavt saltindhold.
Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at antallet af planteplankton arter i Øresund er over 250, hvilket er et højt antal i danske farvande.
Miljøstyrelsen registrerer sjældent, at enkelte arter dominerer, eller at der opstår masseforekomster af arter, som misfarver vandet. En undtagelse er blågrønalgen Nodularia spumigena, som i nogle år bliver tilført fra den vestlige Østersø. Denne art har Miljøstyrelsen gennem årene registreret i en række opblomstringer, hvoraf enkelte har været ganske omfattende i dele af Øresund.
Variation hen over året
Om foråret dominerer kiselalger som Skeletonema sp. opblomstringerne i Øresund. I de senere år har flagellater fra slægten Pseudochattonella og ciliaten Myrionecta rubra også domineret.
I det sene forår kan der være rigtig mange gulalger fra slægten Dinobryon. De kan specielt i maj optræde i høje koncentrationer i forbindelse med, at der strømmer vand fra Østersøen igennem Øresund.
Om sommeren er planteplanktonet i Øresund en blanding af mange arter i lave koncentrationer. Ofte dominerer kiselalger, hvor arterne Proboscia alata, Guinardia flaccida og Cerataulina pelagica kan danne mindre opblomstringer.
Om sommeren er der ofte mange arter af furealger, blandt andet fra slægten Prorocentrum. Miljøstyrelsen har i de sidste par år fundet arten P. compressum, der ikke tidligere er set i danske farvande. Derudover er der rekylalger og andre små flagellater, for eksempel stilkalger.
Påvirkningen fra Østersøen sker i form af, at der ofte er forskellige blågrønalger, hvor specielt arten Nodularia spumigena kan forekomme i store mængder.
I eftersommeren er der ofte mindre opblomstringer af furealger fra Skagerrak og Kattegat, blandt andet store arter fra slægten Ceratium. Der kan også opstå mindre opblomstringer af kiselalger af for eksempel arter fra gruppen Pseudo-nitzschia, som indeholder flere giftige arter.
Misfarvning af vandet under opblomstring af blågrønalgen Nodularia spumigena (tv.) og Nodularia spumigena set i mikroskop (th.). Arten er karakteristisk for Øresund. (Foto fra mikroskop: Per Andersen, NIRAS).
Giftige arter
Miljøstyrelsen har fundet en række giftige arter af planteplankton i Øresund. Det gælder blandt andre arter fra furealgeslægterne Dinophysis og Alexandrium, samt kiselalger fra slægten Pseudo-nitzschia. Giftstoffer fra arterne vil kunne ophobes i skaldyr, der lever af planteplankton.
Der er dog kun fundet relativt lave koncentrationer af de giftige arter, og Miljøstyrelsen er ikke bekendt med, at der skulle være sket forgiftninger af mennesker, som har spist skaldyr fra Øresund.
Miljøstyrelsen registrerer jævnligt markante opblomstringer af blågrønalgen Nodularia spumigena i Øresund. Algen kan forårsage irritation af huden, når man bader i vandet. Drikker man af vand med algerne i, kan man blive forgiftet, hvilket typisk vil medføre opkastning.
Opblomstringer af Nodularia spumigena har været årsag til, at kommunerne langs med badestrande ud til Øresund og langs de nordsjællandske kyster har måttet lukke strande i perioder om sommeren.
Derfor blomstrer planteplankton op
Der er relativt sjældent opblomstringer af planteplankton i Øresund, fordi der er relativt få næringsstoffer og en hel del strøm i vandet.
Når blågrønalgen Nodularia spumigena blomstrer op lokalt i Øresund, skyldes det primært, at algen bliver ført med vandmasserne til Øresund fra den vestlige del af Østersøen. Der er således kun masseforekomster af Nodularia spumigena i Øresund i de år, hvor der også er massive opblomstringer af algen i Østersøen.
Klorofyl
Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at det kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er derved et indirekte mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet.
I Øresund er indholdet af klorofyl generelt lavt i forhold til de øvrige åbne indre danske farvande. Indholdet af klorofyl i Øresund har siden 1997 overvejende ligget imellem 1 og 2,5 mikrogram pr. liter. Produktionen af planteplankton i Øresund ligger dermed i den lave ende i forhold til produktionen i de øvrige overvågede områder i de åbne indre danske farvande.
Figuren viser indholdet af klorofyl i det øvre lag i Øresund og Køge Bugt.
Miljøstyrelsen har foretaget målinger af klorofyl i Øresund siden 1989. Frem til 2020 ser udviklingen ud som i de øvrige åbne indre danske farvande. Aarhus Universitet noterer for de åbne indre danske farvande i rapporten ”Marine områder 2018”, at den stigende tendens i klorofyl, der har været siden 2013, er blevet brudt i 2018. Dette gør sig også gældende i Øresund.
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i Vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Øresund.
Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Øresund som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der god økologisk tilstand.
Links
Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.
Se status for den økologiske tilstand i Øresund på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.
Bundplanterne i Øresund består af blomsterplanter og tang, også kaldet makroalger.
Ålegræs er en af de mest udbredte blomsterplanter i Øresund.
Blomsterplanter
Bunden af Øresund består i store områder af sand og finkornet silt. Det gør bunden velegnet til blomsterplanter, da planternes rødder kan forankres og vokse heri. For eksempel ved Saltholm er der store lavvandede områder, som er velegnede voksesteder for blomsterplanter.
Ålegræs og havgræs er de mest udbredte blomsterplanter i Øresund. Der er også bevoksninger af vandkrans og Børstebladet Vandaks. Ålegræs kan i Øresund vokse i store enge, typisk med sammenhængende bevoksninger ud til omkring 6 meters dybde. De øvrige blomsterplanter vokser hovedsageligt tæt på kysterne og ud til en til to meters dybde.
Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs en gang om året. Det sker om sommeren, hvor der er mest ålegræs. Miljøstyrelsen undersøger både, hvor stor en del af havbunden ålegræsset dækker, samt hvor dybt det vokser.
Øresund bliver undersøgt langs syv linjer, der går ud fra kysten og ud til den største dybde, hvor der vokser ålegræs. Det er de samme syv steder, der bliver undersøgt hvert år.
Her undersøger Miljøstyrelsen bundplanter
Kortet viser de syv steder i det centrale Øresund, hvor Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af ålegræs.
Undersøgelserne bliver foretaget med en dykker, som trækkes med en båd fra strandkanten og ud til en dybde der er cirka 1 meter dybere end det sted, hvor man kan registrere den dybest voksende plante. Dykkeren er udstyret med en dybdemåler, kommunikation til overfladen og et videokamera til dokumentation af dykkerens observationer.
Ålegræssets udbredelse
Ålegræs skal have lys for at kunne vokse. Jo klarere og renere vandet er, jo større dybder kan ålegræsset vokse ud til. Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs indgår i vurderingen af miljøtilstanden i Øresund
Den gennemsnitlige årlige udbredelse af ålegræs i Øresund i perioden 2001-2020. Udbredelsen er defineret som den største dybde, hvor mindst 10 procent af bunden er dækket med ålegræs. I 2009 blev der ikke lavet undersøgelser af ålegræssets udbredelse i Øresund.
Ovenstående figur viser, at ålegræsset i de seneste ti år har vokset ud til omkring 6 meters.
Flere forhold påvirker planternes vækst i Øresund. Særligt vandets klarhed og lysforholdene er vigtige faktorer. Lysforholdene kan blive forringet af forskellige ting. Er der for eksempel meget planteplankton i vandet, bliver vandet uklart. Undervandsplanternes blade kan være dækket af mikroskopiske alger, såkaldte epifytter som giver bladene et brunligt udseende, eller de kan være overgroet af fedtemøg. Alle tre faktorer vil kunne mindske den mængde af lys, som planterne har til rådighed for vækst.
Koncentrationen af næringsstoffer i vandet er afgørende for mængden af planteplankton, fedtemøg og epifytter i vandet. Perioder med dårlige iltforhold kan også forringe vækstbetingelserne for ålegræs, hvis iltsvindet forekommer i de områder, hvor ålegræs vokser.
Tang
Flerårige store makroalger, i daglig tale kaldet tang, kræver en stabil og fast bund. Det kan være i form af sten, som de kan fæstne sig til. I den centrale del af Øresund udgør havnemoler en stor del af den faste bund, og der kan ofte observeres en stor artsrigdom af tangplanter på stenene.
På større dybder er der ikke så mange egnede sten. Dybder fra 15-20 meter og dybere er beskyttet imod bølgepåvirkninger, og her kan store muslingeskaller også være et egnet substrat for større tangplanter, som for eksempel brunalgen sukkertang.
Saltindholdet i Øresund falder fra nord til syd. De fleste algearter er tilpasset det mest salte vand. Derfor falder antallet af arter mod syd. I det nordlige Øresund finder Miljøstyrelsen op til omkring 220 arter, mens man i den sydlige og mindre salte del af Øresund finder omkring halvt så mange arter.
Mange enårige makroalger, for eksempel trådformede brunalger og fedtemøg, vokser godt i perioder med mange næringsstoffer i vandet. Nogle arter kan fortsætte med at gro, selvom de bliver afrevet fra sten eller muslinger.
Fritsvævende enårige makroalger kan danne store måtter, der kan skygge for ålegræs og flerårige makroalger. Hvis måtterne af alger bliver tykke nok, kan der opstå iltmangel under dem. Det er meget skadeligt for de blomsterplanter, der måtte vokse der.
Når mængden af næringsstoffer i Øresund falder, vil mængden af de trådformede alger og fedtemøg også falde.
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs anvendes i Vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Øresund.
Ved den nyeste vurdering af tilstanden for ålegræs i Øresund som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027 er der god økologisk tilstand.
Links
Se status for den økologiske tilstand i Øresund på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.