Grundvandsbeskyttelse

Dansk grundvandspolitik har udgangspunkt i princippet forebyggelse frem for rensning. Det betyder, at vi beskytter vores grundvand mod forurening. Det gør vi, fordi vi bruger grundvandet til drikkevand, og vi ønsker, at vores drikkevand skal produceres fra renest muligt grundvand. Vi beskytter også grundvandet, fordi det leverer vand til vores åer og søer, som vi ønsker, skal have god vandkvalitet og være et godt levested for dyr og planter.

Grundvandet beskyttes gennem mange forskellige tiltag, hvoraf nogle er generelle og strategiske, og andre er mere målrettede og konkrete. Ansvaret for de forskellige tiltag er fordelt mellem Miljøstyrelsen, regionerne, kommunerne og vandforsyningerne – og derudover har vi hver især et ansvar for at beskytte grundvandet på vores egen grund.

Herunder kan du nogle af de måder vi beskytter grundvandet på. 

10 meters beskyttelseszone

For boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg, er der som oftest udlagt et beskyttelsesområde, den såkaldte ’fysiske sikringszone’ eller ’fredningsbælte’. Det er typisk 10 meter omkring boringen, hvor der hverken må anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes eller i øvrigt anbringes eller bruges stoffer på en måde, der kan udsætte anlægget for forurening jf. Cirkulære 1980-02-28 nr. 64 om vandindvinding og vandforsyning. 10 meters zonen er ikke udpeget, og kan derfor ikke ses på et kort.

Området kan være indhegnet. Beskyttelseszonen kan også etableres gennem påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 24.

Kommunerne fører tilsyn med 10 meter zonen og selve boringen.

25 meter beskyttelseszone

25 meter beskyttelseszonen udlægges også til at beskytte grundvandet omkring boringer til almene vandforsyningsanlæg. Det blev i 2011 lovpligtigt at udlægge en 25 meters beskyttelseszone, hvor der ikke må anvendes pesticider eller foretages dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål jf. Miljøbeskyttelseslovens § 21 b. Zonen er ikke udpeget, og kan derfor ikke ses på et kort.

Hvis der er udstedes et påbud eller nedlægges et forbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 for samme boring, kan det træde i stedet for 25-meterzonen. Det er dog et krav, at påbuddet eller forbuddet skal gælde længere væk end 10 meter fra boringen og indebære tilsvarende rådighedsindskrænkning som 25-meterzonen.

Grundejere som omfattes af 25-meterzonen kan modtage godtgørelse fra den almene vandforsyning, som boringen tilhører jf. Miljøbeskyttelseslovens § 64 c. Grundejere kan ansøge om godtgørelse ved at indsende en ansøgningsblanket til den almene vandforsyning. 

Godtgørelsen indeksreguleres årligt og beløber sig i 2022 til 482 kr. og i 2023 til 501 kr.

Yderligere information om 25-meterzonen findes i Vejledning om 25 meter beskyttelseszone.

Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med 25 meterzonen. I det tilfælde, hvor kommunerne i forbindelse med deres tilsyn med 10 meterzonen iagttager overtrædelser af dyrkningsforbuddet inden for 25 meterzonen, jf. miljøbeskyttelsesloven § 21 b, skal kommunen underrette Landbrugsstyrelsen.

Henvendelse til Landbrugsstyrelsen kan ske via: mail@lbst.dk 

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Boringsnære beskyttelsesområder udpeges jf. vandforsyningslovens § 11 a stk. 1 nr. 6 i bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer. I dag er alle BNBO omkring drikkevandsboringer til almene vandforsyninger udpeget. Gældende områdeudpegninger kan ses på MiljøGIS og Danmarks Arealinformation.

BNBO er ikke som 10- og 25-meterzonerne en fast afstand fra en given boring, men afgrænses ud fra en beregning af arealet på jordoverfladen, hvorunder vandet der strømmer til boringen, har en given transporttid. Miljøstyrelsen har valgt at transporttiden fastsættes til ét år. Konceptuelt kan BNBO således forstås som et étårs indvindingsopland. Inden for BNBO kan risikoen for forurening af miljøfremmede stoffer i drikkevandet være øget, som følge af den korte transporttid af en eventuel forurening til boringen, højere koncentrationer grundet manglende opblanding og under særlige geologiske og/eller hydrologiske forhold øget grundvandsdannelse, som følge af sænkning af grundvandets trykniveau i forbindelse med indvinding af grundvandet. Du kan finde mere information om, hvordan BNBO afgrænses, her - sådan kortlægger vi grundvandet.

BNBO har til formål at fastlægge en administrativ ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse rettet mod de almene vandforsyningsboringers nærområde. 

Inden for BNBO kan kommunerne pålægge grundejerne begrænsninger i forhold til, hvad jorden må bruges til. Det kan for eksempel være forbud mod brug af sprøjtemidler og nitrat. Ejeren af et område, der dækkes af et BNBO, bliver derfor først retligt forpligtet i det omfang kommunalbestyrelsen meddeler et konkret begrundet påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af grundvand, der anvendes eller i fremtiden ønskes anvendt til drikkevandsproduktion, f.eks. om at begrænse brugen af pesticider.

Derudover stilles der inden for BNBO særlige krav til kommuneplanerne – det kan du læse mere om her.

BNBO kan ophæve 25 meter zonen, hvis rådighedsindskrænkningerne der fastsættes i medfør af det boringsnære beskyttelsesområde, svarer til 10 meter zonens restriktioner, dog skal der som minimum være pesticidfrit i hele det boringsnære beskyttelsesområde, og restriktionerne skal gælde i en radius af mindst 10 meter fra boringen. 

BNBO-risikovurdering

Aftaleparterne bag Pesticidstrategi 2017-21 vedtog i 2019 en tillægsaftale, der blandt andet pålagde kommunerne at gennemgå alle BNBO inden udgangen af 2022, med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsats for at reducere risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse inden for BNBO. Kommunerne var frem til 2022 forpligtiget til årligt at indberette deres risikovurderinger til Miljøstyrelsen. Der opfordres dog fortsat til, at kommunerne risikovurderer og indberetter status på BNBO.  

Status på kommunernes risikovurdering og indsatser i BNBO kan ses her.

Miljøstyrelsen gennemførte i 2022 en evaluering af den kommunale indsats i BNBO. Evalueringen var input til aftaleparternes vurdering af, hvorvidt kommunerne var kommet i mål med at reducere risikoen for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO. Evalueringen kan læses her

Med afsæt i dette arbejde er der nedsat et Partnerskab mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeriet. Partnerskabet er et forum for dialog om arbejdet med grundvandsbeskyttelse inden for BNBO samt for, hvordan grundlaget for kommunernes arbejde kan forbedres og fremmes.

Der er udarbejdet flere vejledninger, skabeloner og eksempelsamlinger, som kan understøtte kommunernes opgave:

Materiale til kommunernes arbejde med BNBO

Generel vejledning

  • Miljøstyrelsens vejledning om boringsnære beskyttelsesområder
  • Eksempler på BNBO-afgrænsning og tiltag i BNBO. Eksempelsamling udarbejdet af BNBO-partnerskabet. Samlingen har udgangspunkt i kommunale vurderinger og tiltag ind til 2018, altså fra før den politiske tillægsaftale til Pesticidstrategi 2017-2021 samt vedtagelse af den tilhørende lovgivning. Eksemplerne skal derfor ikke betragets som retningsgivende for den fremadrettede indsats i BNBO, men vurderes alligevel at kunne være relevant for kommunernes arbejde
  • Guide om vandsamarbejder indeholder et afsnit om BNBO. Publikationen er udarbejdet af DANVA og Danske Vandværker. Miljøstyrelsen har ikke ansvar for indholdet.

Frivillige aftaler og lodsejerkompensation

Indberetning

Indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL og IOL uden for OSD)

Et indvindingsopland afgrænses ud fra en beregning fra dynamiske grundvandsmodeller af arealet på jordoverfladen, hvorunder grundvandet strømmer til en given indvindingsboring med en transporttid for vandpartiklerne om at nå boringen på 200 år. Dertil tillægges en bufferzone på 300 meter omkring alle indvindingsboringer.

Oplandenes former og størrelser kan være meget forskellige afhængigt af bl.a. geologien, hydrogeologien, indvindingens dybde og størrelse og antallet af boringer i området. Du kan finde mere information om, hvordan indvindingsoplande afgrænses, her - sådan kortlægger vi grundvandet.

Der skelnes mellem indvindingsoplande inden for (IOL) og uden for OSD (IOL uden for OSD). Læs mere om OSD.

Indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD udpeges i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer i henhold til vandforsyningsloven § 11 a stk. 1 nr. 3.

Indvindingsoplande til almene vandforsyninger inden for OSD udpeges ikke, men afgrænses i grundvandskortlægningen.

Alle indvindingsoplande til almene vandforsyninger kan ses på MiljøGIS og Danmarks Arealinformation

Inden for indvindingsoplande stilles særlige krav til kommunernes planlægning – det kan du læse mere om her.

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI)

Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI) udpeges inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD (IOL uden for OSD) i henhold vandforsyningslovens § 11 a stk. 1 nr. 4. Læs mere om OSD og indvindingsoplande uden for OSD.

NFI afgrænses hvor der er risiko for udvaskning af nitrat til grundvandet og dermed til drikkevandet. Afgrænsningen foretages på baggrund af grundvandsdannelsen og den geologiske sårbarhed over for nitrat, hvor der ses på lerdæklagstykkelsen og grundvandskemi, samt i nogle tilfælde arealanvendelsen. Du kan finde mere information om, hvordan NFI afgrænses i rapporten Nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO samt på siden Sådan kortlægger vi grundvandet.

NFI udgør dermed en indikation af, at der er øget risiko for forurening af grundvandet med nitrat, men medfører ikke egentlige beskyttelsesforanstaltninger. NFI anvendes dog som grundlag for den videre udpegning af de arealer, hvor en særlig beskyttelsesindsats er nødvendig: indsatsområder.

SFI afgrænses på sandjorde, der er særligt følsomme over for udvaskning af sprøjtemidler. Det nuværende vidensniveau er ikke tilstrækkeligt til at udpege SFI på lerjorde. Afgrænsningen foretages ud fra jordens volumenvægtede indhold af humus samt summen af finkornsfraktionerne ler og silt i de øverste meter af jorden. Udpegningen inkluderer også de få steder, hvor man har terrænnært kalk under sand og flyvesand.

De udpegede SFI områder er de områder på sandede jorde, som med sikkerhed er mere følsomme end den mest følsomme testmark i Varslingssystemet for udvaskning af Pesticider til Grundvand (VAP). På disse arealer er der således risiko for udvaskning til grundvandet af sprøjtemidler, selv om disse er godkendt og anvendes regelret. 

SFI afgrænsningskonceptet inkluderer alle arealer som er, eller vil kunne blive dyrket. Det inkluderer derfor også skovarealer, men ikke arealer hvor det øverste jordlag er fjernet eller ændret, eksempelvis veje, jernbaner, bymæssig bebyggelse, industriområder, lossepladser mv. Alle skove er medtaget, også fx fredsskov og juletræsplantager. I indsatsplanlægningen skal kommunerne konkret tage stilling til, om der er behov for en indsats over for sprøjtemidler inden for hvert enkelt af de udpegede SFI, også i skovområder beliggende inden for et SFI.

Det er ikke undersøgt, hvordan fund af sprøjtemidler i boringskontrollen fordeler sig i forhold til udpegningen af SFI. Det skyldes, at resultaterne af grundvandsovervågningen viser, at der i boringskontrollen er meget få fund af godkendte sprøjtemidler, som ikke er reguleret mht. anvendelsen for at beskytte grundvandet efter den oprindelige godkendelse. På den baggrund vurderer styrelsen ikke, at der er statistisk grundlag for at sammenligne udpegningen af SFI med fund af sprøjtemidler i boringskontrollen.

Udpegningen medfører dog ligesom NFI ikke egentlige beskyttelsesforanstaltninger, men udgør grundlaget for udpegningen af indsatsområder.

Afgrænsning af sprøjtemiddelfølsomme sandjorde er foretaget som et landsdækkende projekt af Miljøministeriet frem til 2014. For yderligere information om afgrænsning af SFI henvises til rapporten Sandjordes følsomhed overfor udvaskning af sprøjtemidler.

Alle NFI og SFI kan ses på MiljøGIS og Danmarks Arealinformation

Indsatsområder (IO)

Indsatsområder (IO) udpeges i henhold til vandforsyningsloven §11 a stk. 1 nr. 5 inden for udpegninger til følsomme indvindingsområder (SFI og NFI). IO lokaliseres, hvor en særlig indsats til beskyttelse af drikkevandsressourcen er nødvendig. Dette vurderes ud fra arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlig beskyttelse ud fra jordens komposition.

Inden for IO skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse, jf. vandforsyningslovens § 13. Læs mere om kommunernes indsatsplanlægning.

Du kan finde mere information om, hvordan IO afgrænses i rapporten Nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO samt på siden Sådan kortlægger vi grundvandet.

Alle IO kan ses på MiljøGIS og Danmarks Arealinformation

Områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)

Områder med drikkevandsinteresser (OD) og områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) udpeges i henhold til vandforsyningsloven § 11 a stk. 1 nr. 1 og 2.

Områder med drikkevandsinteresser (OD) er oprindeligt udpeget som områder, der har eller kan have betydning for vandindvinding til mindre vandværker og erhverv. I OD beskyttes grundvandet gennem den generelle miljøbeskyttelse, bl.a. gennem gødningsnormer, pesticidgodkendelsesordningen og miljøgodkendelser af virksomheder.

Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) er områder udpeget med et ønske om at reservere en grundvandsressource af god kvalitet og i tilstrækkelig mængde til at sikre den fremtidige drikkevandsforsyning i forhold til befolkningens og erhvervets forventede udvikling. OSD er første gang udpeget i amternes regionplaner fra 1997 på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning fra 1995 om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser. Beliggenheden og størrelsen af OSD afspejler både en faglig og politisk vurdering. 

OSD fungerer sammen med indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD som den geografiske ramme for den statslige grundvandskortlægning. I OSD beskyttes grundvandet også gennem den generelle miljøbeskyttelse, men derudover er de også omfattet af mange af de tiltag, som udgør den målrettede grundvandsbeskyttelse. Inden for OSD stilles særlige krav til kommunernes planlægning – det kan du læse mere om her.

Begge udpegninger kan ses på MiljøGIS og Danmarks Arealinformation

Den statslige grundvandskortlægning udpeger indsatsområder (IO) i overensstemmelse med vandforsyningsloven, hvor der er et særligt behov for beskyttelse af drikkevandsressourcen på baggrund af arealanvendelse, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse mod forurening ud fra jordens komposition.

Læs mere om udpegningen af indsatsområder.

Inden for indsatsområderne skal kommunerne udarbejde indsatsplaner for, hvilke initiativer der skal iværksættes for at opnå tilstrækkelig beskyttelse af grundvandet. Planen skal bl.a. indeholde en angivelse af de nødvendige foranstaltninger, en angivelse af, om der skal gennemføres overvågning af grundvandet, en opgørelse over beskyttelsesbehovet for eventuelle forureningskilder i området, og en tidsplan for gennemførelse af indsatserne. Vedtagne indsatsplaner skal sendes til Miljøstyrelsen til orientering.

Indsatsplanerne bør inddrages i kommunernes sagsbehandling på andre områder - eksempelvis bør eventuelle retningslinjer fra indsatsplanen angående acceptabel nitratudvaskning være styrende for miljøgodkendelse af husdyrbrug i områder.

Kommunerne har jf. vandforsyningslovens § 13 a stk. 1 mulighed for også at udarbejde indsatsplaner for områder, som ikke er udpeget som IO – forudsat at der er gennemført en grundvandskortlægning på samme niveau som den statslige. Kommunen og/eller vandforsyningsselskaberne betaler for kortlægning i disse tilfælde. Kravene for dette er beskrevet i administrationsgrundlaget for den statslige grundvandskortlægning med dertilhørende geo-vejledninger, som kan findes på her - sådan kortlægger vi grundvandet.

Inden for 1 år efter udpegningen af et indsatsområde skal der foreligge et udkast til, hvilke foranstaltninger kommunen foreslår bliver rettet mod de enkelte grundejere, jf. indsatsplanbekendtgørelsen.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning om indsatsplanlægning som støtte til kommunernes arbejde.

Hvert 4. år offentliggøres en oversigt over de nationale interesser i den kommunale planlægning. De gældende er fra 2023.

De nationale interesser giver udtryk for de overordnede hensyn, som staten påser. Én af interesserne er, at sikre rent og rigeligt drikkevand, og at den danske drikkevandsforsyning i dag og fremover er baseret på rent grundvand.

De nationale grundvandsinteresser vedrører tre udpegninger, som afgrænset igennem den statslige grundvandskortlægning; områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande uden for OSD til almene vandværker (IOL uden for OSD) og boringsnære beskyttelsesområder til almene vandværker (BNBO).

De nationale grundvandsinteresser er udmøntet i bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.

Konkret stilles krav om, at kommunerne i deres planlægning for arealanvendelse skal friholde OSD og IOL uden for OSD for nye virksomhedstyper og anlæg, som kan medføre en væsentlig fare for forurening af grundvandet. BNBO skal friholdes for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, som kan medføre en øget fare for forurening af grundvandet.

Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning til kommunerne om reglerne.

Vurderingen af, om en virksomhed, et anlæg eller en arealanvendelse kan medføre fare for forurening af grundvandet, er kommunens opgave. En ikke-udtømmende liste over virksomheder og anlæg som altid medfører fare for forurening af grundvandet fremgår dog af bilag 1 til vejledningen. Det er Miljøstyrelsens generelle vurdering, at såfremt en anvendelse kræver etablering af tiltag for at afværge en fare for forurening, så kræver det grundvandsredegørelse.

Dette forbud mod visse arealanvendelser indenfor udpegningerne kan fraviges, hvis kommunen udarbejder en grundvandsredegørelse som godtgør:

  1. at der er en særlig planmæssig begrundelse for, at arealudlægget skal placeres inden for udpegningen og
  2. at de har undersøgt, at andre lokaliseringer ikke er muligt, og
  3. at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. Kommunen skal redegøre for, hvilke afværgeforanstaltninger, det vil være nødvendigt at etablere for at forebygge faren for forurening af grundvandet. Nødvendige afværgetiltag bør nævnes i rammebestemmelserne. Vejledningen indeholder eksempler på tiltag.

Når kommuneplaner og –tillæg sendes i offentlig høring, fører Miljøstyrelsen tilsyn med, at planerne overholder de nationale grundvandsinteresser. Miljøministeren har mulighed for at fremsætte indsigelse inden planens vedtagelse, hvis kommunens planlægning vurderes at være i strid med de nationale grundvandsinteresser.

Kravene til kommuneplanlægningen er et separat system fra miljøklasse-, miljøvurderings- og godkendelsessystemerne. Hvor miljøvurderings- og godkendelsessystemerne varetager hensynet til miljøet ved regulering af den enkelte virksomhed eller det enkelte anlæg, sætter kommuneplanlægningen de overordnede rammer for udnyttelse af arealer. Dermed stilles krav til, at beskyttelsen af grundvandet afklares allerede forud for igangsætning af ønsket planlægning. Miljøklasser giver udtryk for en given virksomhedstypes påvirkning af dets omgivelser, og stiller ud fra dette krav til placeringen i forhold til andre arealanvendelser. Miljøklassernes definition inkluderer ikke hensyn til grundvandet, og de kan derfor ikke direkte anvendes til at vurdere faren for forurening af grundvandet. 

Kommuneplanrammerne er bindende overfor kommunens videre planlægning, og giver dermed staten og offentligheden mulighed for at vurdere, hvordan kommunen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte områder i kommunen. For en virksomhedsejer, som overvejer ny placering af sin virksomhed eller anlæg, vil det give forudsigelighed at kunne se krav forud for eventuel erhvervelse af en ejendom, eksempelvis hvis kommuneplanens rammer for lokalplanlægning fastsætter, at særlige virksomhedstyper ikke kan etableres i et givent område eller, at der i planen er fastsat rammer for tekniske tiltag, der skal sikre grundvandet mod forurening.

Kommunen har mulighed for i øvrigt at fastsætte retningslinjer eller rammer for planlægningen med hensyn til grundvandsbeskyttelse, når disse blot er i overensstemmelse med vandforsyningsloven, regler udstedt i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ønsker en kommune eksempelvis at friholde sårbare områder for arealanvendelse, der ikke er omfattet af forbuddet indenfor OSD, IOL uden for OSD og BNBO, er det de almindelige regler efter planloven for at varetage grundvandshensynet i planlægningen, der er gældende. Nogle kommuner har også valgt at tilføje retningslinjer vedrørende miljømålene fra vandplanerne i deres kommuneplan. Dette er der heller intet der hindrer, så længe planlovens bestemmelser overholdes.

I takt med den stadigt stigende efterspørgsel på vedvarende energi bliver der i Danmark etableret flere og flere solcelleparker. Samtidigt skal stadig flere områder nær vandindvindingsboringer beskyttes mod anvendelse af pesticider og andre miljøfarlige stoffer. Dette har ført til debat om, hvorvidt etablering af solcelleanlæg inden for drikkevandsområder kan betragtes som grundvandsbeskyttende tiltag, eller om der over længere tid kan ske afsmitning af miljøfarlige stoffer, som kan føre til forurening af grundvandet. Miljøstyrelsen ønsker derfor at vejlede om denne risiko, samt hvilke forhold og hvilken lovgivning der skal tages i betragtning, når der opsættes solceller inden for OSD.

Drikkevandsfondens formål er todelt:

  • Den skal administrere to tilskudspuljer; én til sløjfning af ubenyttede brønde og boringer, og én til målrettet grundvandsbeskyttelse i udsatte og strategisk vigtige områder for den nuværende og fremtidige drikkevandsforsyning.
  • Den skal indsamle kommunernes og vandforsyningers viden og erfaringer med målrettet grundvandsbeskyttelse.

Drikkevandsfonden administreres af Miljøstyrelsen og inddrager DANVA, Danske Vandværker, Kommunernes Landsforening, Danske Regioner, Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug og Fødevarer i tilrettelæggelsen af arbejdet.

Detaljerne bag den politiske aftale, der førte til Drikkevandsfonden, kan tilgås via Finansloven 2022 -og på Miljøministeriets hjemmeside

Tilskudspuljer

Der er to tilskudsordninger:

Den ene tilskudsordning skal medfinansiere beskyttelsen af arealer, som er strategisk vigtige for den fremtidige drikkevandsforsyning og derfor særligt vigtige at beskytte. Det kan eksempelvis være på mindre øer, hvor det ikke umiddelbart er muligt at etablere alternativ vandforsyning, hvis den nuværende forsyning forurenes, og man derfor er meget afhængig af en begrænset mængde grundvand. Et andet eksempel kan være områder omkring større byer, hvor der grundet de mange forbrugere er stort pres på grundvandsressourcen.

Den anden tilskudsordning skal støtte sløjfningen af ubenyttede og nedlagte boringer og brønde, da disse kan fungere som adgangsveje for forurening af grundvandet. 

Læs mere om begge tilskudsordningerne.

Videns- og erfaringsopsamling

I 2022 og 2023 er en række analyser gennemført.

Del analyse 1: Den målrettet grundvandsbeskyttelse i Danmark

En landsdækkende analyse der inddrog alle kommuner, og som undersøgte deres erfaring med udarbejdelse og implementering af indsatsplaner, vandforsyningsplaner mv.

Del analyse 2: Forvaltningen af fremtidens drikkevandsressourcer

En beskrivelse af hvordan de forskellige myndighederne forvalter med hensyn til grundvandsbeskyttelsen i Danmark i dag, herunder planlovens regelsæt, vandforsyningslovens regelsæt men også vandrammedirektivets konsekvenser for forvaltningen af grundvandsressourcen.