Solceller og grundvandsbeskyttelse

Risikoen for afsmitning af miljøfarlige stoffer til grundvandet fra solcelleanlæg vurderes generelt at være lille, men afhænger af hvilke materialer de konkrete solcellepaneler består af.

Solcellepaneler er opbygget af fotovoltaiske celler, der omdanner solenergi til jævnstrøm. Panelerne er typisk opbygget i en ”sandwich”-konstruktion, hvor de fotovoltaiske celler udgør den midterste del. Ud over selve cellerne består solcellepaneler af et mellemlag, hvis funktion er at hæfte de yderste lag til de fotovoltaiske celler. De yderste lag fungerer som beskyttende lag og består typisk af glas på forsiden med en overfladebelægning af siliciumdioxid. Bagsiden kan bestå af enten glas eller polymerfolie. 

På solcelleanlæggene er der monteret vekselrettere, hvis funktion er at omsætte den dannede jævnstrøm til vekselstrøm, der kan anvendes i el-nettet. Kabler, elektronikbokse og transformerstationer er også nødvendige for at drive et solcelleanlæg. Transformerne bliver typisk kølet af mineralske olier, som kan udgøre en risiko ved eventuel lækage. 

Nedbør kan potentielt forårsage afsmitning fra solcellepanelets overfladebelægning. De afsmittede stoffer kan dermed udgøre en risiko, når vand fra nedbør nedsiver til grundvandet. Hvis solcellepanelet er udført med en overfladebelægning af siliciumdioxid, vurderes truslen mod grundvandet som udgangspunkt at være lille. Alle solcellepaneler er dog ikke ens, og overfladebelægningen samt de materialer, der er anvendt
i solcellepanelet, varierer. Det kan derfor generelt ikke afvises, at nogle af solcelleprodukterne kan medføre afsmitning af miljøfarlige stoffer, som i givet fald vil kunne nedsive til grundvandet.

Skader på solcellepanelerne øger risikoen for afsmitning af miljøfarlige stoffer til grundvandet, da det dermed ikke kun er den yderste del bestående af glas og overfladebelægning, der kommer i kontakt med miljøet. Der kan findes yderligere information om solcellepanelers opbygning og materialer samt risikoen for afsmitning af miljøfarlige stoffer til grundvandet i følgende rapporter. Det bemærkes, at rapporterne ikke nødvendigvis giver udtryk for Miljøstyrelsens faglige vurderinger. Miljøstyrelsen finder dog, at rapporternes indhold udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring risikoen for grundvandsforurening fra solceller.

• Risiko for grundvandsforurening ved solcellepark - Kildeplads ved Vittarp, VIA University Collage Rapport fra European Energy
• Mulig udvaskning af PFAS-stoffer fra solcellepaneler, IPU. Rapport fra European Energy

• L ov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (Miljøvurderingsloven)
• Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (Miljøvurderingsbekendtgørelsen)
• Lov om Planlægning (Planloven)
• Bekendtgørelse om at bringe elektrisk og elektronisk udstyr i omsætning samt håndtering af affald af sådant udstyr (Elektronikaffaldsbekendtgørelsen)

Anvendelse af Miljøvurderingsloven

I forbindelse med udarbejdelse af plangrundlaget (f.eks. kommuneplantillæg og lokalplan) for solcelleparker foretager planmyndigheden en screening eller miljøvurdering af planen. Endvidere kræver et projekt med placering af et stort solcelleanlæg som udgangspunkt en screening af selve projektet efter Miljøvurderingslovens § 21. I denne sammenhæng vurderes det, om projektet er omfattet af krav om miljøvurdering (VVM) med udarbejdelse af miljøkonsekvensrapport og miljøvurderingstilladelse (§ 25-tilladelse). Såfremt der skal udarbejdes en miljøvurdering, kan miljøvurderingstilladelsen først meddeles, når plangrundlaget er vedtaget, jf. miljøvurderingsbekendtgørelsens § 11.

I forbindelse med screening af det konkrete projekt skal projektejer redegøre for, om der kan være en væsentlig påvirkning fra projektet. Herunder bør der redegøres for risikoen for afsmitning. Såfremt der skal gennemføres en egentlig miljøvurderingsproces, vil det være projektejers opgave at udarbejde en miljøkonsekvensrapport, hvilket har til formål at beskrive og vurdere projektets miljøpåvirkninger. I den forbindelse bør der redegøres for risikoen for afsmitning og eventuel forurening.

Miljømyndigheden kan på baggrund af miljøkonsekvensrapporten, projektejers ansøgning, indkomne høringssvar samt andre relevante oplysninger træffe afgørelse i sagen og udstede en tilladelse efter Miljøvurderingslovens § 25.

I forbindelse med en tilladelse efter Miljøvurderingslovens § 25 er der mulighed for at stille særlige vilkår for at imødegå miljøpåvirkninger fra anlæg og drift af et solcelleanlæg. Vilkår skal være saglige, proportionelle og konkret begrundede i den enkelte sag. Vilkårene kan stilles med henblik på at forebygge og begrænse projektets væsentlige påvirkninger af miljøet, herunder en eventuel risiko for forurening af grundvandet med miljøfarlige stoffer fra solcelleanlæg.

Anden lovgivning

For at kunne opføre et solcelleanlæg på terræn skal der foreligge et gyldigt plangrundlag. En lokalplan skal vedtages, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder. Det er kommunen, der vurderer, om solcelleanlægget udløser lokalplanpligt, eller om anlægget kan opføres på baggrund af en landzonetilladelse. Typisk vil større solcelleanlæg udløse lokalplanpligt.

Da lokalplanen ikke må være i strid med kommuneplanen, skal der i forbindelse med planlægning af solcelleanlæg tages højde for de retningslinjer, der er fastsat i kommuneplanen, og det skal sikres, at kommuneplanen og lokalplanen er overensstemmende. Kommunen kan efter Planloven revidere kommuneplanen for at sikre dette. Herudover bør kommunen forholde sig til Plan- og Landdistriktsstyrelsens ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægning” med henblik på redegørelse eller dialog ved eventuelle konflikter, herunder forholdet til de nationale grundvandsinteresser. Det kan du læse mere om her.

Ifølge Planlovens § 11 e, stk. 1, pkt. 6 skal kommuneplanen og eventuelle tillæg redegøre for sammenhængen til de statslige udpegninger; områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande til almene vandforsyninger (IOL) og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO). Sikringen af rent og rigeligt drikkevand er fastsat som en overordnet national interesse, og derfor skal kommunen som hovedregel friholde arealer inden for OSD, IOL og BNBO for arealanvendelse og aktiviteter, som kan medføre en risiko for forurening af grundvandet. Kommunen skal i forbindelse med et nyt rammeudlæg i en kommuneplan eller tillæg vurdere den risiko, som den konkrete arealanvendelse medfører for forurening af grundvandet, samt hvordan en eventuel risiko for forurening af grundvandet kan afværges. Såfremt det vurderes, at risikoen for forurening kan afværges, er det muligt at fravige hovedreglen om friholdelse.

Der kan læses mere om hvilke tilladelser, der er nødvendige for at kunne etablere et større solcelleanlæg på Energistyrelsens hjemmeside.  

Solcellepaneler er omfattet af producentansvar for elektronik og elektroniske produkter. Det betyder, at en producent eller leverandør, der første gang sætter produktet på det danske marked, skal være optaget i producentregistret ved Dansk Producent Ansvar (DPA). Der kan læses mere om elektronikaffald og producentansvar på Miljøstyrelsens hjemmeside her.

Når solcellepaneler ikke længere virker tilfredsstillende, skal den oprindelige producent eller leverandør selv, eller via en anden aktør, tage solcellepanelerne tilbage og sørge for, at de brugte solcellepaneler
behandles efter reglerne i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. Dette betyder blandt andet, at de skal sørge for, at materialer svarende til mindst 80 % af vægten af det oprindelige solcellepanel bliver genanvendt. Hvis en anden aktør end producenten/leverandøren står for at indsamle de brugte solcellepaneler, skal procenten/leverandøren betale for alle omkostningerne ved indsamlingen.