Hvert 4. år offentliggøres en oversigt over de nationale interesser i den kommunale planlægning. De gældende er fra 2023.
De nationale interesser giver udtryk for de overordnede hensyn, som staten påser. Én af interesserne er, at sikre rent og rigeligt drikkevand, og at den danske drikkevandsforsyning i dag og fremover er baseret på rent grundvand.
De nationale grundvandsinteresser vedrører tre udpegninger, som afgrænset igennem den statslige grundvandskortlægning; områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), indvindingsoplande uden for OSD til almene vandværker (IOL uden for OSD) og boringsnære beskyttelsesområder til almene vandværker (BNBO).
De nationale grundvandsinteresser er udmøntet i bekendtgørelse om krav til kommuneplanlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse.
Konkret stilles krav om, at kommunerne i deres planlægning for arealanvendelse skal friholde OSD og IOL uden for OSD for nye virksomhedstyper og anlæg, som kan medføre en væsentlig fare for forurening af grundvandet. BNBO skal friholdes for udlæg af nye arealer til en arealanvendelse, som kan medføre en øget fare for forurening af grundvandet.
Miljøstyrelsen har udarbejdet en vejledning til kommunerne om reglerne.
Vurderingen af, om en virksomhed, et anlæg eller en arealanvendelse kan medføre fare for forurening af grundvandet, er kommunens opgave. En ikke-udtømmende liste over virksomheder og anlæg som altid medfører fare for forurening af grundvandet fremgår dog af bilag 1 til vejledningen. Det er Miljøstyrelsens generelle vurdering, at såfremt en anvendelse kræver etablering af tiltag for at afværge en fare for forurening, så kræver det grundvandsredegørelse.
Dette forbud mod visse arealanvendelser indenfor udpegningerne kan fraviges, hvis kommunen udarbejder en grundvandsredegørelse som godtgør:
- at der er en særlig planmæssig begrundelse for, at arealudlægget skal placeres inden for udpegningen og
- at de har undersøgt, at andre lokaliseringer ikke er muligt, og
- at faren for forurening af grundvandet kan forebygges. Kommunen skal redegøre for, hvilke afværgeforanstaltninger, det vil være nødvendigt at etablere for at forebygge faren for forurening af grundvandet. Nødvendige afværgetiltag bør nævnes i rammebestemmelserne. Vejledningen indeholder eksempler på tiltag.
Når kommuneplaner og –tillæg sendes i offentlig høring, fører Miljøstyrelsen tilsyn med, at planerne overholder de nationale grundvandsinteresser. Miljøministeren har mulighed for at fremsætte indsigelse inden planens vedtagelse, hvis kommunens planlægning vurderes at være i strid med de nationale grundvandsinteresser.
Kravene til kommuneplanlægningen er et separat system fra miljøklasse-, miljøvurderings- og godkendelsessystemerne. Hvor miljøvurderings- og godkendelsessystemerne varetager hensynet til miljøet ved regulering af den enkelte virksomhed eller det enkelte anlæg, sætter kommuneplanlægningen de overordnede rammer for udnyttelse af arealer. Dermed stilles krav til, at beskyttelsen af grundvandet afklares allerede forud for igangsætning af ønsket planlægning. Miljøklasser giver udtryk for en given virksomhedstypes påvirkning af dets omgivelser, og stiller ud fra dette krav til placeringen i forhold til andre arealanvendelser. Miljøklassernes definition inkluderer ikke hensyn til grundvandet, og de kan derfor ikke direkte anvendes til at vurdere faren for forurening af grundvandet.
Kommuneplanrammerne er bindende overfor kommunens videre planlægning, og giver dermed staten og offentligheden mulighed for at vurdere, hvordan kommunen gennem lokalplanlægningen vil påvirke bygge- og anvendelsesmuligheder i de enkelte områder i kommunen. For en virksomhedsejer, som overvejer ny placering af sin virksomhed eller anlæg, vil det give forudsigelighed at kunne se krav forud for eventuel erhvervelse af en ejendom, eksempelvis hvis kommuneplanens rammer for lokalplanlægning fastsætter, at særlige virksomhedstyper ikke kan etableres i et givent område eller, at der i planen er fastsat rammer for tekniske tiltag, der skal sikre grundvandet mod forurening.
Kommunen har mulighed for i øvrigt at fastsætte retningslinjer eller rammer for planlægningen med hensyn til grundvandsbeskyttelse, når disse blot er i overensstemmelse med vandforsyningsloven, regler udstedt i medfør heraf og lovgivningen i øvrigt. Ønsker en kommune eksempelvis at friholde sårbare områder for arealanvendelse, der ikke er omfattet af forbuddet indenfor OSD, IOL uden for OSD og BNBO, er det de almindelige regler efter planloven for at varetage grundvandshensynet i planlægningen, der er gældende. Nogle kommuner har også valgt at tilføje retningslinjer vedrørende miljømålene fra vandplanerne i deres kommuneplan. Dette er der heller intet der hindrer, så længe planlovens bestemmelser overholdes.