Beskyttelseszoner og -udpegninger

I Danmark er vi meget optaget af at beskytte områder, hvorfra der indvindes drikkevand, og særligt områder tæt på vandboringer. Der er derfor defineret en række udpegninger og beskyttelseszoner. Beskyttelseszonernes og udpegningernes udstrækning er illustreret på denne figur:

De enkelte zoner og udpegninger er uddybet i de følgende afsnit.

10 meters beskyttelseszone

For boringer, der indvinder vand til almene vandforsyningsanlæg, er der som oftest udlagt et beskyttelsesområde, den såkaldte ’fysiske sikringszone’ eller ’fredningsbælte’. Det er typisk 10 meter omkring boringen, hvor der hverken må anvendes pesticider, dyrkes eller gødskes eller i øvrigt anbringes eller bruges stoffer på en måde, der kan udsætte anlægget for forurening jf. Cirkulære 1980-02-28 nr. 64 om vandindvinding og vandforsyning. 10 meters zonen er ikke udpeget, og kan derfor ikke ses på et kort.

Området kan være indhegnet. Beskyttelseszonen kan også etableres gennem påbud i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 24.

Kommunerne fører tilsyn med 10 meter zonen og selve boringen.

25 meter beskyttelseszone

25 meter beskyttelseszonen udlægges også til at beskytte grundvandet omkring boringer til almene vandforsyningsanlæg. Det blev i 2011 lovpligtigt at udlægge en 25 meters beskyttelseszone, hvor der ikke må anvendes pesticider eller foretages dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål jf. Miljøbeskyttelseslovens § 21 b. Zonen er ikke udpeget, og kan derfor ikke ses på et kort.

Hvis der er udstedes et påbud eller nedlægges et forbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 for samme boring, kan det træde i stedet for 25-meterzonen. Det er dog et krav, at påbuddet eller forbuddet skal gælde længere væk end 10 meter fra boringen og indebære tilsvarende rådighedsindskrænkning som 25-meterzonen.

Grundejere som omfattes af 25-meterzonen kan modtage godtgørelse fra den almene vandforsyning, som boringen tilhører jf. Miljøbeskyttelseslovens § 64 c. Grundejere kan ansøge om godtgørelse ved at indsende en ansøgningsblanket til den almene vandforsyning. 

Godtgørelsen indeksreguleres årligt og beløber sig i 2024 til 526,30 kr. og i 2025 til 542,09 kr.

Yderligere information om 25-meterzonen findes i Vejledning om 25 meter beskyttelseszone.

Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med 25 meterzonen. I det tilfælde, hvor kommunerne i forbindelse med deres tilsyn med 10 meterzonen iagttager overtrædelser af dyrkningsforbuddet inden for 25 meterzonen, jf. miljøbeskyttelsesloven § 21 b, skal kommunen underrette Landbrugsstyrelsen.

Henvendelse til Landbrugsstyrelsen kan ske via: mail@lbst.dk 

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Boringsnære beskyttelsesområder udpeges jf. vandforsyningslovens § 11 a stk. 1 nr. 6 i bekendtgørelsen om udpegning af drikkevandsressourcer. I dag er alle BNBO omkring drikkevandsboringer til almene vandforsyninger udpeget. Gældende områdeudpegninger kan ses på MiljøGIS og Danmarks Arealinformation.

BNBO er ikke som 10- og 25-meterzonerne en fast afstand fra en given boring, men afgrænses ud fra en beregning af arealet på jordoverfladen, hvorunder vandet der strømmer til boringen, har en given transporttid. Miljøstyrelsen har valgt at transporttiden fastsættes til ét år. Konceptuelt kan BNBO således forstås som et étårs indvindingsopland. Inden for BNBO kan risikoen for forurening af miljøfremmede stoffer i drikkevandet være øget, som følge af den korte transporttid af en eventuel forurening til boringen, højere koncentrationer grundet manglende opblanding og under særlige geologiske og/eller hydrologiske forhold øget grundvandsdannelse, som følge af sænkning af grundvandets trykniveau i forbindelse med indvinding af grundvandet. Du kan finde mere information om, hvordan BNBO afgrænses, her - sådan kortlægger vi grundvandet.

BNBO har til formål at fastlægge en administrativ ramme for den målrettede grundvandsbeskyttelse rettet mod de almene vandforsyningsboringers nærområde. 

Inden for BNBO kan kommunerne pålægge grundejerne begrænsninger i forhold til, hvad jorden må bruges til. Det kan for eksempel være forbud mod brug af sprøjtemidler og nitrat. Ejeren af et område, der dækkes af et BNBO, bliver derfor først retligt forpligtet i det omfang kommunalbestyrelsen meddeler et konkret begrundet påbud eller forbud for at undgå fare for forurening af grundvand, der anvendes eller i fremtiden ønskes anvendt til drikkevandsproduktion, f.eks. om at begrænse brugen af pesticider.

Derudover stilles der inden for BNBO særlige krav til kommuneplanerne – det kan du læse mere om her.

BNBO kan ophæve 25 meter zonen, hvis rådighedsindskrænkningerne der fastsættes i medfør af det boringsnære beskyttelsesområde, svarer til 10 meter zonens restriktioner, dog skal der som minimum være pesticidfrit i hele det boringsnære beskyttelsesområde, og restriktionerne skal gælde i en radius af mindst 10 meter fra boringen. 

BNBO-risikovurdering

Aftaleparterne bag Pesticidstrategi 2017-21 vedtog i 2019 en tillægsaftale, der blandt andet pålagde kommunerne at gennemgå alle BNBO inden udgangen af 2022, med henblik på at vurdere behovet for yderligere indsats for at reducere risikoen for forurening med pesticider fra erhvervsmæssig anvendelse inden for BNBO. Kommunerne var frem til 2022 forpligtiget til årligt at indberette deres risikovurderinger til Miljøstyrelsen. Der opfordres dog fortsat til, at kommunerne risikovurderer og indberetter status på BNBO.  

Status på kommunernes risikovurdering og indsatser i BNBO kan ses her.

Miljøstyrelsen gennemførte i 2022 en evaluering af den kommunale indsats i BNBO. Evalueringen var input til aftaleparternes vurdering af, hvorvidt kommunerne var kommet i mål med at reducere risikoen for forurening fra erhvervsmæssig anvendelse af pesticider i BNBO.  Evalueringen kan læses her. 

Med afsæt i dette arbejde er der nedsat et Partnerskab mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Miljøministeriet. Partnerskabet er et forum for dialog om arbejdet med grundvandsbeskyttelse inden for BNBO samt for, hvordan grundlaget for kommunernes arbejde kan forbedres og fremmes.

Der er udarbejdet flere vejledninger, skabeloner og eksempelsamlinger, som kan understøtte kommunernes opgave: