Har du spørgsmål?

Her på siden kan du finde svar på typisk stillede spørgsmål.

Side 8_1170x 400

Læs mere om, hvem du kan kontakte,  hvis du har spørgsmål, som denne side ikke giver dig svar på.

Hvornår kan/må jeg kontakte myndighederne?

Både Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen vil gerne samarbejde med virksomheder og er altid åbne for dialog. Du er derfor meget velkommen til at kontakte Sikkerhedsstyrelsen, hvis du har brug for vejledning om sikkerhedsreglerne i legetøj – og Miljøstyrelsen, hvis du har brug for vejledning om reglerne for kemikalier i legetøj.

Du kan kontakte Sikkerhedsstyrelsen på tlf.: 33 73 20 00 / e-mail:

Du kan kontakte Miljøministeriets Informationscenter på tlf. 7012 0211 / e-mail:   

Hvornår har jeg pligt til at registrere kemikalier i legetøj, som jeg importerer eller fremstiller?

Hvis du fremstiller eller importerer legetøj fra lande udenfor EU, kan der være krav om at registrere kemikalierne hos EU’s Kemikalieagentur ECHA. Registreringspligten gælder for kemikalier, der importeres eller produceres som rene stoffer eller som stoffer i blandinger. Hvis legetøjet importeres som en færdig såkaldt ”artikel”, gælder registreringspligten for de kemikalier, der tilsigtet frigives fra legetøjet – fx duftstoffer i viskelædere. Læs mere.

Hvis du er fabrikant eller importør af legetøj med indhold af et kandidatlistestof i en koncentration over 0,1 vægtprocent, og importen af stoffet er over 1 ton/år, skal stoffet anmeldes til EU’s Kemikalieagentur. Dog ikke hvis eksponering af mennesker og miljø kan udelukkes, eller hvis stoffet allerede er registreret til anvendelsen.

Du kan læse mere om dine forpligtelser som importør under REACH her.

Hvad skal jeg gøre, hvis der kommer nye stoffer på kandidatlisten, som indgår i produkter, som jeg allerede har på mit lager eller i min butik?

Når et kemisk stof er optaget på EU’s kandidatliste, træder en række forpligtelser for virksomhederne i kraft. Det drejer især om pligten til at informere om indhold af kandidatstoffer i et legetøjsprodukt.

Informationspligten træder i kraft, ligeså snart stoffet bliver optaget på kandidatlisten. Det betyder, at du skal informere om dem med det samme. Der er med andre ord ingen overgangsperiode – kravene træder i kraft med det samme.

På Kemikalieagenturets hjemmeside kan du også se, hvilke stoffer der er på vej ind på listen, så du kan være på forkant med lovgivningen –  læs mere.

Hvilken pligt har jeg til at informere om eventuelle kandidatlistestoffer i legetøj?

Din pligt afhænger af, hvem du sælger dit produkt til.

Hvis du sælger til erhvervsmæssige kunder – fx til en butik, en distributør eller et andet mellemled på vejen til forbrugerne – skal du informere om et eventuelt indhold af kandidatlistestoffer og give oplysning om sikker brug af artiklen og som minimum oplyse stoffets navn, hvis den indeholder mere end 0,1 % af stoffet.

Når du sælger direkte til forbrugerne, skal du give information om eventuelle kandidatlistestoffer i en artikel, hvis forbrugeren beder om det. Du skal levere information til forbrugeren gratis, uden krav om køb og indenfor 45 dage efter, at forbrugeren har bedt om det. 

Udgør ftalater i plastlegetøj en sundhedsfare for børn?

Ftalater er nogle kemikalier, der bl.a. bruges af legetøjsindustrien til at blødgøre plast af PVC. Ftalater kan også anvendes i maling og lim.

Visse ftalater er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det, andre ftalater kan skade forplantningsevnen, mens man for nogle ftalater ikke har identificeret disse effekter. Ftalaterne er ikke bundet til plasten i legetøj, og de kan derfor afgives fra legetøjet, når små børn putter det i munden eller rører ved legetøjet. Stofferne afgives også til luften og binder sig til støvet i indeklimaet. Om legetøjet udgør en risiko vil afhænge af, hvilke ftalater der er anvendt i legetøjet, i hvor høje koncentrationer ftalaterne afgives, af legetøjet, og hvordan børn må forventes at lege med legetøjet.

I Danmark er der derfor forbud  mod import, salg og anvendelse af alle ftalater i legetøj til børn under tre år, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent ftalater. Derudover forbyder EU’s grundlæggende kemikalielovgivning REACH en række ftalater i legetøj til børn i alderen 0-14 år.

Læs mere om ftalater i legetøj her  eller læs mere i Miljøstyrelsens vejledning om ftalater.

Er der særlige regler for ftalater i legetøj til børn under tre år?

Ja, Danmark har særregler for ftalater i legetøj til børn under tre år. Reglerne betyder, at der i Danmark er forbud mod import, salg og anvendelse af ftalater i legetøj til børn under tre år, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent ftalater.

Læs mere om Danmarks forbud mod ftalater i legetøj her.

Er legetøjet beregnet til børn under tre år?

For masser af legetøj er der ingen tvivl, om det er beregnet til børn under tre år. Det er eksempelvis rangler, aktivitetslegetøj til babyer og puttekasser. Andre gange kan det være sværere at afgøre.

Hvis du er i tvivl, om et stykke legetøj er til børn under tre år, kan du finde eksempler i EU-Kommissionens vejledning nr. 11,  der handler om legetøj til børn under tre år.

Du kan også købe en vejledning om emnet hos Dansk Standard.

Læs om, hvad du skal være særligt opmærksom på, hvis du fremstiller, importerer eller distribuerer legetøj til børn under tre år her.

Er mit produkt legetøj?

Legetøjsbekendtgørelsen gælder for alt legetøj til børn under 14 år – bortset fra det på listen i § 1, stk. 2. Derfor er det vigtigt at vide, om et produkt er karakteriseret som legetøj og dermed skal overholde reglerne.

Legetøj er produkter eller materialer, der er designet eller klart beregnet til leg for børn, der er yngre end 14 år. Produktet behøver dog ikke udelukkende at være beregnet til legeformål for at kunne blive betragtet som legetøj.

Hvis produktet har en dobbeltfunktion – fx en nøglering med en vedhængt bamse – bliver det betragtet som legetøj. Det gælder også, selvom nøgleringen bliver solgt i en butik, der ikke er en legetøjsbutik.

Omvendt er der også produkter, der er legetøj, men ifølge legetøjsbekendtgørelsen ikke i denne sammenhæng betragtes som legetøj. Det betyder, at du ikke må sælge dem som legetøj. Det gælder fx pyntegenstande til fester og højtider, puslespil med over 500 brikker og rulleskøjter beregnet til børn over 20 kg.

Listen over produkter, der ikke betragtes som legetøjsprodukter, findes i legetøjsbekendtgørelsens bilag I.

Er det de samme regler, der gælder for hele EU?

Legetøjsbekendtgørelsen er Danmarks implementering af det europæiske legetøjsdirektiv, produktsikkerhedsloven gennemfører EU’s direktiv om generel produktsikkerhed, og REACH er EU’s grundlæggende kemikalielovgivning, som gælder i hele EU. Danmark har dog nationale særregler for en række kemikalier, fx i forhold til ftalater. Det er vigtigt at gøre din leverandør opmærksom på særregler, når du køber legetøj til et dansk marked.

Tilsvarende skal du være opmærksom på, at andre lande også kan have nationale særregler, som du skal være opmærksom på, hvis du vil sælge legetøj til andre EU-lande. I EU-Kommissionens vejledning til teknisk dokumentation  kan du i bilag II se en tabel over nationale lovgivninger for kemikalier.  

Du kan eventuelt også kontakte Indre Markeds Center,  som yder gratis rådgivning til alle danske eksportvirksomheder.

Hvilke muligheder har jeg som fabrikant for at gå længere end loven?

Som fabrikant kan du fremme forbrugerens tryghed ved dit produkt ved at gå ud over den gældende lovgivning. Ved at tage ekstra hensyn til miljø og sundhed, kan du få licens til at mærke dit produkt med det nordiske miljømærke Svanen.

Svanen er det eneste officielt anerkendte miljømærke i Danmark, der går længere end loven, når det gælder legetøj. Svanemærket viser bl.a., at der er taget hensyn til miljøet under produktion og ved udvinding af råstoffer. Det viser også, at der er taget særlige hensyn til børns sundhed. Når Svanen findes på legetøj af plast, garanterer det forbrugeren, at det ikke er fremstillet af PVC eller tilsat parfume.

Hvad gør jeg, hvis jeg opdager legetøj, der ikke er sikkert?

Ifølge legetøjsbekendtgørelsen må man ikke sælge et produkt, hvis det ikke er sikkert. Hvis produktet allerede er sendt på markedet, har du – uanset om du er fabrikant, importør eller distributør – pligt til at reagere med det samme.

Kontakt altid fabrikanten eller din leverandør, så legetøjet kan blive gjort sikkert.

Hvis du vurderer, at produktet udgør en risiko for forbrugerne, skal du kontakte Sikkerhedsstyrelsen og/eller Miljøstyrelsen. 

Hvad er forskellen på at tilbagekalde og tilbagetrække et produkt?

Tilbagekaldelse er, når man tilbagekalder produkter, der allerede er solgt til forbrugerne.

Produktet skal altså så vidt muligt fjernes fra forbrugerne. Den ansvarlige fabrikant skal sikre sig, at alle brugere af produktet bliver informeret om risikoen – og skal opfordre forbrugerne til at levere produktet retur til sælger. Man kan eksempelvis informere via mail, hjemmeside, sociale medier, opslag i butikker, annoncer eller pressemeddelelse.

Tilbagetrækning er, når man trækker produkter tilbage fra markedet. Ved en tilbagetrækning må et produkt ikke kunne købes af forbrugere noget sted på markedet. Det omfatter derfor produkter, som endnu ikke er købt af en forbruger. Det skal sikres, at alle distributører stopper med at sælge produktet. Dette kan eksempelvis gøres ved at tage varen retur og refundere udgifterne.

Vær opmærksom på, at både fabrikanter, importører og distributører kan være forpligtede til at tilbagekalde eller tilbagetrække varer.