Sådan kortlægger vi grundvandet

Formålet med grundvandskortlægningen er at identificere, hvor der er behov for målrettet grundvandsbeskyttelse. Grundvandskortlægningens opgave er beskrevet i Administrationsgrundlaget, som kort kan opsummeres til følgende:

Kortlægning og afgrænsning af nye indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg uden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD)
Afgrænsning af nye indvindingsoplande til almene vandforsyninger inden for OSD
Afgrænsning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Undtagelsesvis justering af kortlægning for eksisterende indvindingsområder
Vedligeholdelse og offentliggørelse af data
Udpegning af afgrænsninger - områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD), indvindingsoplande uden for OSD, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (SFI), indsatsområder (IO) og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

De enkelte områdeudpegninger beskrives på siden Grundvandsbeskyttelse.

Resultater fra grundvandskortlægningen kan ses under Kortlægningsresultater.

Grundvandskortlægningen gennemføres ved en række delprocesser - Screening, Opstart, Data, Resultat, Afslutning og Samarbejde. Delprocessernes formål og fremgangsmåde er beskrevet i fanerne nedenfor.

Grundvandskortlægningen delprocesser

Formål

Formålet med Screening er at sikre en ensartet behandling af de indmeldte kortlægningsbehov, screening af opgaveindhold, prioritering og udvælgelse af indmeldinger til kortlægning samt orientere kommunen om registrering af indmeldte kortlægningsbehov.

Fremgangsmåde

Indmelding af kortlægningsbehov

Kortlægningsbehov registreres løbende ved en kombination af mails fra kommuner og udtræk fra Jupiter, se beskrivelse heraf på Indmeld kortlægningsbehov

Screening og prioritering

Miljøstyrelsen udfører løbende screening af behov og indhold for kortlægning i takt med, at kortlægningsbehov registreres. I forbindelse med screening dannes et overblik over alle kortlægningsbehov i en kommune. Dette inkluderer, at kommunen kontaktes for at sikre enighed om indhold af indmelding.

Kortlægningsbehov tilføjes til Miljøstyrelsens opgaveportefølje, hvorefter der foretages en vurdering af, hvorvidt kortlægningsbehovet kan indgå i en igangværende kortlægning eller en fremtidig kortlægning. Af ressourcemæssige årsager kan det blive nødvendigt at prioritere mellem de indmeldte kortlægningsbehov, således at hele opgaveporteføljen ikke sættes i gang med det samme, men nogle opgaver må afvente. Såfremt kortlægningsbehovet er en del af en fremtidig kortlægning prioriteres opgaver, hvor indvindingsforhold til almene vandforsyninger er ændret væsentligt, dernæst efter antal kortlægningsbehov i det nærliggende område, indmeldingstidspunkt og hvorvidt der er manglende udpegninger.

Formål

Formålet med Opstart er at sikre en ensartet behandling af de igangsatte kortlægningsbehov, udarbejdelse af et første udkast til projektbeskrivelse med en opstilling af ressourcebehov samt udarbejdelse af en analyse af eksisterende data. Ved afslutning af Opstart foreligger der en anbefaling til den videre kortlægning.

Fremgangsmåde

De indmeldte kortlægningsbehov fra kommunernes inddeles i projekter, og der opstilles en projektbeskrivelse. I tilfælde af indmeldinger om fremtidige forhold kan Miljøstyrelsen have en vejledende rolle, så en fremtidig kvalitetssikring og godkendelse af data forhåbentlig kan være let og hurtig.

Analyse og anbefalinger

I Opstart skal der dannes et detaljeret overblik over eksisterende data, som kan danne baggrund for anbefalinger til den videre kortlægningsproces for det enkelte projekt. Analysen af de eksisterende data foretages med udgangspunkt i Opstart - Analyse af eksisterende data og anbefalinger, som findes under Faglige og administrative retningslinjer, se boksen nedenfor. I forbindelse med analysen skal den faglige kvalitetssikring af data følge de relevante Geo-vejledninger og Faglige og administrative retningslinjer, se boksen nedenfor. Hvis området tidligere er kortlagt benyttes beskrivelser og konklusioner herfra, som opdateres med eventuel ny viden. Ved analysens afslutning foreligger der anbefalinger til den videre kortlægningsproces, eksempelvis om der er behov for indsamling af data, opstilling af nye modeller eller opdatering af eksisterende data.

Afrapportering

Analysen af eksisterende data og anbefalinger afrapporteres på Kortlægningsresultater. Desuden leveres rapport og data til kommunen.

Formål

Formålet med Data er at sikre det nødvendige datagrundlag til at dække de kortlægningsbehov, der er registreret og beskrevet i Screening og Opstart med henblik på at opnå robuste områdeafgrænsninger i forbindelse med kortlægningen. Data omfatter indsamling og tolkning af data, herunder bl.a. feltdata og modellering.

Fremgangsmåde

Data tager udgangspunkt i anbefalingerne fra Opstart. Herved sikres, at de geologiske (herunder geofysiske), kemiske og hydrologiske forhold, der er afgørende for at kunne afgrænse indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) for almene vandforsyninger samt bestemme sårbarheden af grundvandsressourcen, er kortlagt.

For at opnå robuste kortlægningsresultater er det nødvendigt, at følgende forhold er bestemt for det relevante område:

Grundvandsmagasiners rumlige udbredelse
Rumlig udbredelse af beskyttende lerdæklag over grundvandsmagasiner på baggrund af boringer og geofysiske undersøgelser
Grundvandets kvalitet, herunder grundvands- og geokemi
Hydrologiske og hydrogeologiske forhold, eksempelvis grundvandsdannelse og grundvandets strømningsforhold samt partikelbaner og endepunkter

Indsamling og tolkning af data

Potentielle datatyper, som indgå og evt. indsamles i Data er beskrevet i Grundvandskortlægningen kravspecifikationer.

Indholdet af data skal være dækkende for kortlægningsbehovet, som kan variere fra kortlægning til kortlægning.

Kortlægningen skal følge de gældende Vejledninger og Faglige og administrative retningslinjer, se boksen nedenfor.

I forbindelse med kortlægningen kan det være tilstrækkeligt at anvende eksisterende data eller blot opdatere data med nye udtræk fra relevante databaser.

Afrapportering

Data afrapporteres på Kortlægningsresultater. Desuden leveres rapport og data til kommunen.

Formål

Formålet med Resultat er at sikre en ensartet vurdering af grundvandsressourcens sårbarhed og afgrænsning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder (IO).

Fremgangsmåde

I Resultat foretages der en vurdering af nitratsårbarhed, nitratfølsomme indvindingsområder (NFI), indsatsområder (IO) og evt. justering af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) på baggrund af kortlægningsresultaterne fra Opstart og Data.

Afgrænsningen af indvindingsoplande og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er foretaget i forbindelse med Data ved modellering eller kvalitetssikring af indvindingsoplande indmeldt af kommunerne.

Der gennemføres kun ændringer i afgrænsninger, såfremt der er tale om væsentlige ændringer - faglige såvel som arealmæssige. Der foretages som udgangspunkt kun sårbarhedsvurdering, hvor der formædes at være en væsentlig ændret sårbarhed og/eller eventuelt som følge at nye data. Vurdering og afgrænsning foretages i henhold til Nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO, som findes under Faglige og administrative retningslinjer, se boksen nedenfor.

Afrapportering

Analysen af eksisterende data og anbefalinger afrapporteres på Kortlægningsresultater. Desuden leveres rapport og data til kommunen.

Formål

Formålet med Afslutning er at sikre en ensartet behandling af kortlægningsresultater efter endt kortlægning.

Fremgangsmåde

Bekendtgørelse

Efter endt kortlægning bliver områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med drikkevandsinteresser (OD), indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), følsomme indvindingsområder over for henholdsvis nitrat (NFI) og sprøjtemidler (SFI) og indsatsområder (IO), officielt udpeget i henhold til vandforsyningslovens §11 a i bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. De enkelte områdeudpegninger beskrives under Grundvandsbeskyttelse.

I bekendgørelsesprocessen er områdeafgrænsningerne i offentlig høring. Høringsmaterialet for den pågældende høring kan findes på Høringsportalen. Områdeafgrænsningerne kan ved høringer ses på MiljøGIS. De gældende områdeafgrænsninger kan ligeledes findes på MiljøGIS og Danmarks Arealinformation.

Indvindingsoplande inden for OSD

Indvindingsoplande inden for OSD på MiljøGIS opdateres løbende. Opdateringen foretages, som minimum hver gang MiljøGIS opdateres med GIS-temaer til bekendtgørelsen.

Gældende bekendtgørelse

Historiske bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 2071 af 11. november 2021 om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse nr. 1626 af 1. november 2020 om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse nr. 1153 af 18. november 2019 om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse nr. 1420 af 28. november 2018 om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse nr. 209 af 12. marts 2018 om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse nr. 246 af 15 marts 2017 om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse nr. 365 af 19. april 2016 om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse nr. 1255 af 26. november 2014 om udpegning af drikkevandsressourcer

Bekendtgørelse nr. 1265 af 16. oktober 2013 om udpegning af drikkevandsressourcer

Formål

Formålet med Samarbejde er at sikre kvalitet og forankring af kortlægningsresultater hos interessenter gennem respektfuld og konstruktiv dialog.

Fremgangsmåde

Samarbejde er fundamentet for de fem delprocesser i grundvandskortlægningen. Samarbejde med interessenter skal dermed tænkes ind hele vejen fra Screening til Afslutning, således at interessenter inddrages under hele projektforløbet med fokus på behov og med mulighed for at bidrage med faglig viden.

I forbindelse med opgaveløsning i samarbejde med rådgivere følges Grundvandskortlægningens kravspecifikationer, som findes under Faglige og administrative retningslinjer, se boksen ovenfor. Ud over at der i kravspecifikationerne fremgår, hvorledes rådgiver skal løse de specifikke opgaver, fremgår leverancer og forslag til møder.

Koordinationsgruppen

På baggrund af evalueringen af kommunalreformen blev besluttet at behovet for den statslige grundvandskortlægning efter 2015 skulle afklares. Rapporten for denne afklaringen kan findes her.

For at sikre et fælles dialogforum på tværs af myndigheder og aktører, er der i efteråret 2015 nedsat en koordinationsgruppe bestående af repræsentanter for KL, Danske Regioner, DANVA, Danske Vandværker, GEUS og Miljøstyrelsen.

Gruppen mødes som udgangspunkt to gange årligt og drøfter aktuelle fælles temaer inden for grundvandskortlægning og beskyttelse af drikkevandet.

Der er udarbejdet et Kommissorium for koordinationsgruppen. Mødereferaterne fra Koordinationsgruppen kan ses nedenfor.