Tranemose

Tranemose er en sø på 7 hektar, som ligger i Midtjylland mellem Holstebro og Skive, nordøst for byen Vinderup. Den opstod for mere end 100 år siden i forbindelse med, at der blev gravet tørv. Vandet i søen er brunt og surt. Tranemose er et eksempel på en brunvandet sø, der ligger isoleret i landskabet. Med tiden vil søen blive fyldt op af planter og blive til egentlig mose igen.

Miljøstyrelsen har overvåget søens fysisk-kemiske forhold og planter og dyr intensivt siden 2011, hvor den blev udvalgt som repræsentant for brunvandede søer i Danmark. Miljøstyrelsen har desuden data om Tranemose fra enkelte år før 2011.

Tranemose er en brunvandet og sur sø på 7 hektar. Den ligger mellem Holstebro og Skive. Vandets farve minder om en tynd kop kaffe, og surhedsgraden er pH 4-5. Søen er lavvandet. Den er i gennemsnit 0,6 meter dyb og 1,4 meter dyb på sit dybeste sted. Vandstanden i søen svinger meget hen over året. Miljøstyrelsen har undersøgt søen intensivt siden 2011.

Økologisk tilstand

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Tranemose.

Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er god økologisk tilstand for plankton og vegetation. Det svarer til den næstbedste tilstand.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Tranemose vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.

Næringsstoffer

Efter en lang periode med et lavt indhold af både fosfor og kvælstof i Tranemose skete der en stigning i indholdet i 2019. Et tilsvarende højere farvetal tyder på en større udsivning af humusstoffer og næringsstoffer fra oplandet.

Planteplankton, klorofyl og sigtdybde

Planteplanktonet i Tranemose er domineret af arter der kan klare sig med meget lidt lys. Gulalger og rekylalger med flageller, der kan bevæge sig op og ned i vandet, er eksempler på disse. I perioder med flere næringsstoffer i vandet kan der være store opblomstringer af furealger.

Indholdet af klorofyl i Tranemose var generelt ret lavt i perioden 2012-2019. Der skete dog en lille stigning i slutningen af perioden. Før denne periode var klorofylindholdet højere, som en følge af mere næring i vandet.

Sigtdybden er lav på grund af vandets brune farve og ligger lidt under 1 meter. Sigtdybden var i 2019 og i perioden 2006-2011 endnu lavere, fordi vandet var brunere.

Planter, fisk og bunddyr

Der er ganske få arter af vandplanter i søen. Det skyldes det brune vand og den lave pH. Tørvemosslægten dominerer fuldstændig, og med tiden vil søen gro til i mosser og blive til mose igen.

Miljøstyrelsen har ikke fundet fisk i Tranemose. Det skyldes den lave pH, og at der ikke er nogen tilløb og afløb, der forbinder søen til andre søer.

Miljøstyrelsen har ikke taget bunddyrsprøver i søen. Det er, fordi der ikke findes egnede steder til at tage prøver, idet bredzonen er sumpet og fyldt med tørvemosser.

Nedenstående grafer viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2021. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.

De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2019. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: ’Næringsstoffer og ilt, ’Vandets klarhed’ og ’Planteplankton’.

Graferne bliver opdateret en gang om måneden.

Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for. Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på Danmarks Miljøportal.

Tranemose er en brunvandet sø på 7 hektar. Den er i gennemsnit 0,6 meter dyb. På det dybeste sted er søen 1,4 meter. Der kommer kun vand til søen i form af nedbør og sivning fra de nærmeste omgivelser. Vandstanden svinger derfor meget mellem sommer og vinter.

Dybdekort over søen samt placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur og ilt.

Tranemose ligger mellem Holstebro og Skive i Holstebro Kommune 5 kilometer nordøst for byen Vinderup. Søen ligger i området ved Havris Hede og er omkranset at hede- og kærområder med blandt andet blåtop, lyng, pors og fyrretræer. Søen opstod for over 100 år siden, i forbindelse med at der blev gravet tørv.

Søens vand er som i mange andre tørvegravssøer brunt og surt. Vandets brune farve kommer fra det vand der siver til søen fra oplandet. Dette vand indeholder meget opløst organisk stof. Søer regnes som brunvandede, når farvetallet overstiger 60. Det svarer cirka til farven på en tynd kop te. I Tranemose ligger farvetallet typisk omkring 200, hvilket svarer til en tynd kop kaffe.

Søens lave pH på mellem 4 og 5 skyldes opløste organiske syrer, som også kommer fra oplandet.

Brunt vand i Tranemose. Foto Miljøstyrelsen.

Tranemoses opland er cirka 190 hektar og består mest af hede, mose og plantage samt enkelte dyrkede marker.

Kort over oplandet til Tranemose samt søens placering i Danmark.Kort over oplandet til Tranemose samt søens placering i Danmark.

Tranemose har ingen tilløb, men der er mulighed for afløb mod vest til Tværmose gennem en gravet kanal. Kanalen er dog udtørret store dele af året, hvor vandstanden i Tranemose er lav.

Jordbunden i søens opland er hovedsageligt sandet.

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandetDet høje indhold af fosfor og kvælstof i Transemose medfører derfor en høj produktion af planteplankton.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

Karakteristisk plankton fra en mose

Tranemose er med sit brune og sure vand et meget anderledes levested for plankton end de fleste andre danske søer. Der mangler lys hele året, og det betyder, at det er vandets temperatur, der bestemmer, hvor meget og hvilket plankton der er i vandet.

Der er relativt få arter i Tranemose. På et år har Miljøstyrelsen fundet cirka 80 arter og gennem alle årene under 300 arter.

Gulalger

Sure og brunvandede søer som Tranemose har ofte mange af de fascinerende gulalger. Gulalger er en encellet organismer, der hver har en kort og en lang flagel, som de bruger til at bevæge sig op og ned i vandsøjlen.

Gulalger har ofte smukke skæl eller skaller, som gør, at man kan kende dem fra hinanden. Gulalger kan optage opløst organisk stof. Derfor er de ikke fuldstændig afhængige af lys for at kunne vokse. Det er en fordel i brunvandede søer. I Tranemose lever arter af gulalgeslægten Ochromonas og Mallomonas.

I 1992 var gulalger den dominerende algegruppe. I 2012 og 2017 udgjorde gulalger en betydelig del af biomassen om vinteren.

Rekylalger

Der er mange rekylalger af slægten Cryptomonas i Tranemose hele året. Sådan har det været alle de år, hvor Miljøstyrelsen har undersøgt søen.

I de fleste andre danske søer dominerer rekylalgen kun om vinteren og efteråret. Rekylalger har to flageller og kan svømme. De kan også skyde nogle små tråde pludseligt ud af en lomme i cellen, så den med rekyleffekt ryger i den modsatte retning i vandet. På den måde kan de undvige dyreplankton, som vil æde dem.

Rekylalger kan ligesom gulalger leve af opløst organisk stof i vandet, hvis der er for mørkt til fotosyntese. Rekylalger formerer sig hurtigt, og der er tit mange rekylalger i lavvandede søer.

Koblingsalger

Den type af grønalger, der kaldes koblingsalger eller desmidiacéer, vokser mest i næringsfattigt og surt vand som Tranemosens og er sjældne i Danmark.

Et højt antal af arter af koblingsalger i den type søer er et udtryk for en lav belastning med næringsstoffer. Miljøstyrelsen har fundet næsten 50 forskellige arter af koblingsalger i Tranemose gennem årene af de i alt 300 arter, deraf 20 arter i 2017. Det er en usædvanlig høj andel af koblingsarter.

Billedet viser koblingsalgen Xanthidium antilopaeum. Koblingsalger består af to ens delceller, som er spejlvendte.
Billedet viser koblingsalgen Xanthidium antilopaeum. Koblingsalger består af to ens delceller, som er spejlvendte. Foto Planktontax Økolab

Søens udvikling

Tranemose har været igennem enkelte dårlige perioder med for mange næringsstoffer. Det viste sig som store opblomstringer af furealger i 2006 og 2012.

I 2017 var der flere arter af koblingsalger, og der var flere gulalger. Det er tegn på, at søens tilstand er blevet bedre.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl bruges som et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og er dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.

Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Tranemose er før 2011 kun ekstensivt overvåget.

Billede af vandprøve fra TranemoseBillede af vandprøve fra Tranemose. Foto Miljøstyrelsen

I begyndelsen af den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget Tranemose, var der over 25 mikrogram klorofyl pr. liter vand, men i perioden 2011-2017 har gennemsnittet ikke været over 10 mikrogram klorofyl pr. liter. Det er et lavt indhold af klorofyl i vandet for en dansk sø.

I 2019 steg indholdet af klorofyl dog til 12 mikrogram pr. liter, som følge af en flere næringsstoffer i vandet.

""
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl over en årrække i Tranemose.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Tranemose. (Se under faneblad Vandområdeplan)

Links

Find data om klorofyl i Tranemose på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Sigtdybden er et udtryk for vandets klarhed eller gennemsigtighed. Sigtdybden er med andre ord afgørende for lysets evne til at trænge ned i søvandet og betyder dermed noget for, hvor dybt undervandsplanter vil være i stand til at vokse. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned gennem vandet, og jo bedre er betingelserne for væksten af undervandsplanter. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter i vurderingen af undervandsplanternes mulighed for at sprede sig til større områder.

Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og derfor også af, hvor meget planteplankton der er. Dermed er sigtdybden påvirket af tilførslen af næringsstoffer.

Vandets farve (for eksempel brunvandede søer) eller materiale fra søbunden i lavvandede søer, kan dog også påvirke sigtdybden negativt, uden at det betyder, at vandkvaliteten er dårlig.

Miljøstyrelsen måler sigtdybde i Tranemose 19 gange om året hvert andet år (fra 2015). Målingerne bliver foretaget på samme station og tidspunkt, som man indsamler vandprøver for at undersøge planteplankton og næringsstoffer.

""
Punkterne viser den gennemsnitlige sigtdybden over en årrække i Tranemose.

Billede af sigtskiven over og under vandet i Tranemose. Foto MiljøstyrelsenBillede af sigtskiven over og under vandet i Tranemose. Foto Miljøstyrelsen

Sigtdybden i Tranemose er generelt lav, typisk under 1 meter. Vandets høje indhold af opløste organiske stoffer, de såkaldte humusstoffer, farver vandet brunt og gør sigtdybden ringere.

I 2019 var farvetallet i søen højt, og derfor var sigtdybden lav, nemlig cirka 0,6 meter. I perioden 2012-2017 har farvetallet været lavere, og derfor har sigtdybden været bedre. Man kan for det meste ikke se bunden på søens dybeste punkt.

Links

Se resultater fra undersøgelser af sigtdybde i Tranemose på Danmarks Miljøportal.

Data og oplysninger om sigtdybde stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Næringsstofferne fosfor og kvælstof er interessante, fordi indholdet af næringsstoffer i vandet har stor indflydelse på væksten af planteplankton i søen. Høj koncentration af kvælstof og fosfor medfører kraftig vækst af planteplankton og dermed uklart vand. Når planteplankton synker ned til bunden, bliver det nedbrudt af bakterier, hvilket bruger ilt og frigiver næringsstoffer til vandet igen. Iltforbruget kan blive så stort, at der kan blive helt iltfrit ved bunden, hvilket fjerner livsgrundlaget for dyr og planter.

I Tranemose undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer og ilt 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Fra 2011 til 2015 blev der taget prøver hvert år. Før 2011 blev Tranemose overvåget ekstensivt med kun 7 prøver om året i udvalgte år.

Fosfor i Tranemose

Indholdet af fosfor i Tranemose er i 2019 steget i forhold til de foregående år. Mosen har ellers i perioden 2012-2017 haft et stabilt lavt niveau af fosfor.  Stigningen i fosfor er sket samtidig med en stigning i kvælstof og farvetal, hvilket tyder på en udvaskning af humusstoffer og næringsstoffer fra oplandet.  

I 2002 konstaterede Ringkøbing Amt andefodring fra en platform ude i søen. Fodringen har tilført næringsstoffer til søen og er sandsynligvis skyld i det høje indhold af fosfor i 2006. Stigningen i fosforindholdet i 2019 kan ikke umiddelbart forklares, men da der er lav vandudskiftning i Tranemose, og da der er meget lidt vand i søen, er den meget følsom over for tilførsel af næringsstoffer.

""
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af fosfor over en årrække i Tranemose.

Kvælstof i Tranemose

Indholdet af kvælstof i Tranemose følger samme udvikling som fosfor. I starten af perioden var der meget kvælstof i Tranemose, i perioden 2009-2017 var der under 1 mg pr. liter og i 2019 steg indholdet igen. Miljøstyrelsen antager, at andefodringen var årsag til det høje indhold af såvel forfor som kvælstof i starten af perioden, men kender ikke årsagen til stigningen i 2019. 

Derudover kommer der meget kvælstof til Tranemose fra luften. Derfor er indholdet af kvælstof sandsynligvis stadig for højt til, at søen kan holde sig i god økologisk tilstand.

""
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af kvælstof over en årrække i Tranemose.

Iltforhold i Tranemose

Iltforholdene i Tranemose er gode. Søens lave dybde, dens lille indhold af planteplankton og de mange mosser betyder, at Miljøstyrelsen aldrig har registreret lavt iltindhold i vandet.

Links

Se målinger fra undersøgelser af næringsstoffer og ilt i Tranemose på Danmarks Miljøportal

Data og oplysninger om fosfor og kvælstof stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.

Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Tranemose cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 19 linjer i søen.

Kortet viser de linjer, langs hvilke Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter i Tranemose.Kortet viser de linjer, langs hvilke Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter i Tranemose.

Undervandsplanter

Det sure og stærkt brunfarvede vand i Tranemose tillader ikke udvikling af et artsrigt samfund af undervandsplanter. Der er derfor ganske få arter i søen, og tørvemosslægten er meget dominerende.

De mange mosser betyder, at søen gradvist vil blive fyldt op igen og vandspejlet vil blive mindre. Søen vil derfor med tiden blive til en rigtig mose igen.

Afgravning af tørvelaget har stedvist blotlagt et sandlag i bunden af Tranemose. På disse steder har Miljøstyrelsen blandt andet fundet undervandsformen af liden siv.

TørvemosslægtenTørvemosslægten. Foto Miljøstyrelsen

Udbredelse af undervandsplanter

Undervandsplanterne i Tranemose dækker en stor del af bunden. Ved de sidste fem undersøgelser dækkede de over 80 procent. Der er dog sket et lille fald fra 2017 til 2019, hvilket kan forklares med dårligere lysforhold i 2019. I 2006 dækkede undervandsplanterne kun 60 procent. Det skyldes givetvis, at der blev fodret ænder i søen i årene op til. Det medførte, at der kom flere næringsstoffer til søen, og sigtdybden blev lavere.

Billede af Tranemose fyldt med planterBillede af Tranemose fyldt med planter. Foto Miljøstyrelsen

""
Punkterne viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter.

Alle Miljøstyrelsens undersøgelser har vist, at undervandsplanterne vokser ud til søens dybeste område. Når der er forskel fra år til år på, hvor dybt planterne vokser ud, er det alene udtryk for, at vandstanden er forskellig ved de enkelte undersøgelser.

""
Punkterne viser den største dybde hvor der er fundet planter det pågældende år.

Flydebladsplanter og rørskov

Der findes kun ganske få flydebladsplanter i Tranemose. Enkelte steder langs den vestlige bred er der spredte forekomster af vandpileurt.

Rørskoven i Tranemose er også meget begrænset. Miljøstyrelsen har fundet få eksemplarer af tagrør langs vestbredden, og almindelig sumpstrå står spredt rundt omkring i søen.

Det er karakteristisk for brunvandede, næringsfattige søer som Tranemose, at der hverken er flydebladsplanter eller rørskov i særlig stort omfang.

Links

Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet sø er ofte domineret af rovfisk som gedder og større aborrer. Derimod er en uklar sø ofte domineret af skalle og brasen, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen. Sammensætningen af fisk kan være årsag til manglende målopfyldelse i søen.

Miljøstyrelsen undersøger fisk i Tranemose cirka hvert sjette år.

Billede: Ålen kan bevæge sig over landÅlen kan bevæge sig over land. Foto Miljøstyrelsen

Fiskebestanden

Der er ikke fanget fisk overhovedet i Tranemose ved Miljøstyrelsens fiskeundersøgelser i 2009 og 2015. Da søen er meget sur med en pH på cirka 4,5, har mange fiskearter svært ved at overleve. Lav pH begrænser fiskenes mulighed for at gyde og gør det vanskeligt for fiskeyngel at overleve. Ål og aborre er dog to fiskearter, som potentielt kan findes i sure søer som Tranemose.

Da afløbet fra Tranemose til Tværmose er en meget tilgroet grøft, som der kun er vand i ved meget højvande, er det sandsynligvis kun ål, der kan indvandre til Tranemose. Søens isolerede beliggenhed forhindrer derfor også fiskene i at etablere sig i søen.

Billede af AborreBillede af aborre. Foto Miljøstyrelsen

En sur sø uden fisk som Tranemose har ofte et rigt liv af insekter, da de ikke har så mange fjender. I 2009 fandt Miljøstyrelsen blandt andet rigtig mange vandkalve i fiskeundersøgelsens ruser.

VandkalveBillede af vandkalve. Foto Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsen har ikke taget bunddyrsprøver i søen. Der er ikke egnede steder til at tage prøver, da bredzonen er sumpet og fyldt med tørvemosser.

Billede af bredzonen i TranemoseBillede af bredzonen i Tranemose. Foto Miljøstyrelsen

Tranemose er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden

Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i søer vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).

Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand, bliver vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i søerne ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer er:

  • Planteplankton (Dansk Søplanteplanktonindeks - DSPI) eller klorofyl hvis der ikke er data for planteplankton
  • Vandplanter (Dansk Søvandplanteindeks - DSVI)
  • Fisk (Dansk Fiskeindeks for Søer - DFFS)

Søerne er inddelt i forskellige typer på baggrund af fysiske og kemiske faktorer. Søtypen afgør, om det enkelte kvalitetselement kan anvendes til vurdering af søens tilstand, da kvalitetselementerne endnu ikke er udviklet for alle søtyper. Klorofyl kan dog anvendes for alle søtyper.

Miljøstyrelsen vurderer vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af en række miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU. Den kemiske tilstand bliver beskrevet enten som ’god’ eller ’ikke god’.

Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.

Sådan er miljøtilstanden i Tranemose

Tranemose er karakteriseret som søtype 5, det vil sige en kalkfattig, brunvandet, fersk og lavvandet sø.

Den økologiske tilstand i Tranemose er ’god’. Tilstanden er bestemt ud fra tilstanden for hver enkelt af de to biologiske kvalitetselementer planteplankton og vandplanter, mens kvalitetselementet fisk ikke kan anvendes for søtypen. kvalitetselementerne planteplankton og vandplanter er begge i ’god økologisk tilstand’. Søen lever således op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’.

Den kemiske tilstand i søen er ukendt.

Sådan skal miljøtilstanden blive bedre

Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god økologisk tilstand’ i en stor del af søerne i Danmark, som oftest er, at der bliver tilført for meget fosfor. For de søer, hvor der kan opgøres et indsatsbehov over for fosfor, er der på landsplan opgjort et indsatsbehov på cirka 103 tons fosfor pr. år.

Tranemose har hverken tilløb eller afløb og det er derfor ikke teknisk muligt at beregne, hvor meget fosfor søen får tilført. Dermed er det heller ikke muligt at opgøre et eventuelt indsatsbehov, men da søen er i ’god økologisk tilstand’, er der er ikke behov for at reducere tilførslen af fosfor fra oplandet yderligere.

I Vandområdedistrikt Jylland og Fyn er der frem til 2021 planlagt en indsats overfor fosfor, som skal reducere belastningen med cirka 14 tons. Det svarer til cirka 17 procent af indsatsbehovet i vandområdedistriktet. Til sammenligning er der på landsplan planlagt en indsats, som skal reducere belastningen med cirka 15 tons. Det svarer til, at cirka 15 procent af behovet for at nedbringe belastningen med fosfor vil være indfriet i 2021. Den konkrete udmøntning af indsatsen er endnu ikke fastlagt præcist i forhold til de enkelte søer.

Se mere om Vandområdeplanerne