Tranemose er en brunvandet og sur sø på 7 hektar. Den ligger mellem Holstebro og Skive. Vandets farve minder om en tynd kop kaffe, og surhedsgraden er pH 4-5. Søen er lavvandet. Den er i gennemsnit 0,6 meter dyb og 1,4 meter dyb på det dybeste sted. Vandstanden i søen svinger dog meget hen over året. Miljøstyrelsen har undersøgt søen intensivt siden 2011.
Økologisk tilstand
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Tranemose.
Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er god økologisk tilstand for plankton og vegetation. Det svarer til den næstbedste tilstand.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Tranemose vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.
Næringsstoffer
Graferne viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2023. Af graferne viser indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver, der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2021. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer og ilt, 'Vandets klarhed' og 'Planteplankton'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i graferne som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Miljøstyrelsen har ikke taget bunddyrsprøver i søen. Der er ikke egnede steder til at tage prøver, da bredzonen er sumpet og fyldt med tørvemosser.
Billede af bredzonen i Tranemose. Foto Miljøstyrelsen
Tranemose er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.
Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden
Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i søer vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).
Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand, bliver vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.
Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i søerne ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer er:
- Planteplankton (Dansk Søplanteplanktonindeks - DSPI) eller klorofyl hvis der ikke er data for planteplankton
- Vandplanter (Dansk Søvandplanteindeks - DSVI)
- Fisk (Dansk Fiskeindeks for Søer - DFFS)
Søerne er inddelt i forskellige typer på baggrund af fysiske og kemiske faktorer. Søtypen afgør, om det enkelte kvalitetselement kan anvendes til vurdering af søens tilstand, da kvalitetselementerne endnu ikke er udviklet for alle søtyper. Klorofyl kan dog anvendes for alle søtyper.
Miljøstyrelsen vurderer vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af en række miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU. Den kemiske tilstand bliver beskrevet enten som ’god’ eller ’ikke god’.
Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.
Sådan er miljøtilstanden i Tranemose
Tranemose er karakteriseret som søtype 5, det vil sige en kalkfattig, brunvandet, fersk og lavvandet sø.
Den økologiske tilstand i Tranemose er ’god’. Tilstanden er bestemt ud fra tilstanden for hver enkelt af de to biologiske kvalitetselementer planteplankton og vandplanter, mens kvalitetselementet fisk ikke kan anvendes for søtypen. kvalitetselementerne planteplankton og vandplanter er begge i ’god økologisk tilstand’. Søen lever således op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’.
Den kemiske tilstand i søen er ukendt.
Sådan skal miljøtilstanden blive bedre
Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god økologisk tilstand’ i en stor del af søerne i Danmark, som oftest er, at der bliver tilført for meget fosfor. For de søer, hvor der kan opgøres et indsatsbehov over for fosfor, er der på landsplan opgjort et indsatsbehov på cirka 103 tons fosfor pr. år.
Tranemose har hverken tilløb eller afløb og det er derfor ikke teknisk muligt at beregne, hvor meget fosfor søen får tilført. Dermed er det heller ikke muligt at opgøre et eventuelt indsatsbehov, men da søen er i ’god økologisk tilstand’, er der er ikke behov for at reducere tilførslen af fosfor fra oplandet yderligere.
I Vandområdedistrikt Jylland og Fyn er der frem til 2021 planlagt en indsats overfor fosfor, som skal reducere belastningen med cirka 14 tons. Det svarer til cirka 17 procent af indsatsbehovet i vandområdedistriktet. Til sammenligning er der på landsplan planlagt en indsats, som skal reducere belastningen med cirka 15 tons. Det svarer til, at cirka 15 procent af behovet for at nedbringe belastningen med fosfor vil være indfriet i 2021. Den konkrete udmøntning af indsatsen er endnu ikke fastlagt præcist i forhold til de enkelte søer.