PFAS

REACH og POP-forordningen er EU lovgivning. POP-forordningen er EU's implementering af Stockholmkonventionen som gælder globalt, hvilket betyder, at den også gælder i de lande udenfor EU som har underskrevet Stockholmkonventionen. Der er betydeligt flere stoffer reguleret gennem REACH, men pt. Ikke flere PFAS.

Nedenstående tabel giver et overblik over, hvilke PFAS, stoffer/stofgrupper, som er omfattet af REACH og Stockholmkonventionen (POP i EU), samt PFAS, som forventes optaget. I alle tilfælde er der tale om det/de specifikke kemikalier, stoffernes salte, og beslægtede forbindelser. Med beslægtede forbindelser menes stoffer, som kan nedbrydes til det pågældende stof. Det vil derfor sige, at en begrænsning af PFOS også betyder en begrænsning af de omkring 100 identificerede forbindelser, der kan nedbrydes til PFOS.

Tabel 1: Oversigt over nuværende regulering og reguleringsforslag for PFAS. Opdateret d. 03/05/2023.

*Undtagelse af ikke dughindrende middel ved ikke dekorativ hårdforkromning (VI) i lukkede systemer til d. 7 september 2025.
**Alle anvendelser af PFOA vil være forbudt fra d. 4. juli 2025, med undtagelse af perfluoroctylbromid, der indeholder perfluoroctyljodid, til fremstilling af farmaceutiske produkter.
***Undtagelser kan findes under REACH - KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2021/1297
****Undtagelser er endnu ikke klargjort.

PFAS har i Danmark siden 2020 været forbudt at anvende i pap og papir, som er i direkte kontakt med fødevarer. Læs mere om PFAS i fødevarekontaktmaterialer på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Begrænsningsforslaget af alle PFAS blev indsendt d. 13 januar 2023. Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har foretaget den nødvendige administrative kontrol af forslaget, som blev offentliggjort d. 7. februar 2023.

Fra d. 22. marts 2023 er der planlagt en seks måneders høring af forslaget, hvor der d. 5. april 2023 blev afholdt et informationsmøde, om forslagets fremadgående proces, og hvor deltagerne i høringen, havde mulighed for at stille spørgsmål - en FAQ af spørgsmålene er under udarbejdelse.

Efter den offentlige høring, vil RAC og SEAC udarbejde hver deres vurdering af forslaget til anvendelsesbegrænsning, som bliver sendt til Den Europæiske Kommission, der i samarbejde med EU’s medlemslande, beslutter sig for en eventuel begrænsning af PFAS. Mere information om denne proces kan findes på ECHA’s hjemmeside.

Tidslinjen for begrænsningsforlaget kan ses i denne animation  

Begrænsningsforslaget med de tilhørende dokumenter er tilgængeligt på ECHA’s hjemmeside.

Kandidatlisten er en liste over særligt problematiske stoffer. Når et kemisk stof er optaget på kandidatlisten, træder en række forpligtelser for virksomhederne i kraft - du kan læse nærmere om disse forpligtelser på denne side. 

Stoffer på kandidatlisten kan senere komme på godkendelsesordningen under REACH. Det vil betyde, at virksomheder skal søge om godkendelse, før de må anvende stofferne.

På nuværende tidspunkt (d. 03/05/2023) er de følgende PFAS optaget på kandidatliste:

Henicosafluoroundecanoic acid, Heptacosafluorotetradecanoic acid, Pentacosafluorotridecanoic acid, Tricosafluorododecanoic acid, Ammonium pentadecafluorooctanoate (APFO), Pentadecafluorooctanoic acid (PFOA), Perfluorononan-1-oic-acid (PFNA), Nonadecafluorodecanoic acid (PFDA), Perfluorohexane-1-sulphonic acid (PFHxS), 2,3,3,3-tetrafluoro-2-(heptafluoropropoxy)propionic acid (GenX), Perfluorobutane sulfonic acid (PFBS)

Se det fulde overblik over stoffer på kandidatlisten.

OECD har definieret PFAS som: Fluorerede stoffer som indeholder minimum et fuldt fluoreret methyl eller methylen kulstof atom (som ikke indeholder hverken H/Cl/Br/I), dvs. PFAS er alle kemikalier som minimum indeholder en perfluoreret methyl gruppe (-CF3) eller en polyfluoreret methylene gruppe (-CF2-).

PFAS er opdelt i to overordnede grupper: Non-polymerer og polymerer. De mest kendte og mest anvendte non-polymerer er grupperne PFCA og PFSA. PFOA hører under gruppen PFCA, mens PFOS hører under gruppen PFSA. Indenfor polymerer er det fluorpolymerer der er de mest anvendte. De tre polymerer som ser størst anvendelse i forbrugerprodukter er PTFE, PVDF og FEP.

Den nedenstående figur viser en oversigt over PFAS familien, som er opdelt afhængigt af stoffernes kemiske opbygning. 

Kilde: Organisation for Economic Cooperation and Development, 2015. Working Towards a Global Emission Inventory of PFASs: Focus on PFCAs – Status Quo and the Way Forward. Paris: Environment, Health and Safety, Environmental Directorate, OECD/UNEP Global PFC Group.

I 2016 blev der lavet en kortlægning af brancher i Danmark som benytter PFAS. De fleste informationer stammer fra produktregistret, hvor der kun er krav til indberetning ved anvendelse af over 100 kg om året, eller hvor der anvendes over 1% af stoffer klassificeret i henhold til CLP forordningen. Kortlægningen viste, at nogle af de mest anvendte stoffer var PTFE og PVDF.

Kortlægningen fandt anvendelse af PFAS i følgende brancher:

• Elektronikindustrien
• Jern- og Metalindustrien
• Kemisk industri (inkl. maling)
• Bygge- og Anlægsvirksomheder
• Træindustrien
• Papir og Grafisk industri
• Møbelindustri
• Maskinindustrien
• Gummi- og Plastindustrien
• Tekstil- læder og beklædningsindustri
• Transportindustri
• Brandslukning (brandskum)
• Forkromningsindustri