Videnstaskforce for PFAS

Projektrapport:

Læs rapporten om "PFAS i restprodukter til landbrugsmæssig anvendelse" (pdf) her.

Resumé: 

Denne rapport opsummerer ny og eksisterende viden om PFAS i gødningsprodukter anvendt på landbrugsarealer. Nye undersøgelser inkluderer målinger af PFAS22 i forskellige gylleprøver fra grise, prøver af flere typer af restprodukter fra biogasanlæg samt en række forskellige mineralske handelsgødninger. Rapporten viser, at PFAS kan findes i såvel organiske som mineralske gødningsprodukter, men også at de generelt findes i lave koncentrationer, der ikke med det nuværende viden og regelsæt udgør en særskilt problemstilling ift. f.eks. spildevandsslam. Der er i de få undersøgte prøver af gødningsprodukter fundet eksempler på, at targetbestemmelser af kendte PFAS udgør en lille del af det totale ekstraherbare organiske fluor (EOF). Andre studier har vist samme tendens, så mere viden om det samlet PFAS-indhold er ønskeligt. Selv om koncentrationerne er lavere end i spildevandsslam, er den samlet størrelse af de arealer, som modtager husdyrgødning og handelsgødning, dog markant større. Den samlet masse af PFAS, som tilføres landbrugsarealer med disse gødninger, kan derfor godt være sammenlignelig eller større end for spildevandsslam.

Fakta om projektet

Påbegyndt: April 2024

Afsluttet: December 2024

Titel på projekt i Videnstaskforcens rapport del 1: ”Projekt 3: PFAS i restprodukter til landbrugsmæssig anvendelse”

Projektleder: John Jensen, Viceinstitutleder, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet

Projektdeltagere: Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Følgegruppe: ATV-Fonden for Jord og Grundvand, Biogas Danmark, Danske Vandværker, DANVA, Genanvend Biomasse, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Projektrapport:

Læs rapporten om "PFAS i frugt" (pdf) her.

Resumé: 

Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) har fået stigende opmærksomhed på grund af deres skadelige sundhedseffekter og udbredte tilstedeværelse i miljøet. Ifølge EFSA er kosten den primære kilde til PFAS-eksponering for størstedelen af den europæiske befolkning. EFSA's database antyder, at en væsentlig del af denne eksponering muligvis stammer fra frugt og frugtprodukter. Denne vurdering er dog baseret på et relativt begrænset antal analyser. Formålet med dette projekt er at indsamle mere omfattende og specifikke data om forekomsten af PFAS i almindeligt spist frugt i Danmark, som kan bruges til en mere pålidelig vurdering af frugts bidrag til danskernes samlede PFAS-eksponering. I alt blev 60 frugtprøver indsamlet, herunder 20 æbler, 10 pærer, 10 bananer, 10 druer og 10 jordbær. Prøverne blev analyseret for både legacy PFAS-forbindelser, legacy PFAS-substitutter, fluorotelomerforbindelser, totalfluor og ekstraherbart organisk fluor. I target analyserne blev der kun fundet kvantificerbare mængder af PFAS i to prøver ud af de 60 prøver. De kvantificerede PFAS var relativt kortkædede forbindelser, nemlig PFPeA og PFHxA i jordbær og PFBA i druer. Resultatet står i kontrast til EFSA's seneste vurdering fra 2020, hvor indholdet af PFOA, PFOS, PFHxS og PFNA i frugt og frugtprodukter udgjorde en væsentlig kilde til forbrugernes samlede eksponering for disse PFAS. Resultaterne fra analysen af ekstraherbart organisk fluor i æbler, jordbær og pærer i de undersøgte frugter giver dog anledning til mistanke om, at der kan være andre uidentificerede organiske fluorforbindelser i frugterne.

Fakta om projektet

Påbegyndt: April 2024

Afsluttet: December 2024

Titel på projekt i Videnstaskforcens rapport del 1: ”Projekt 4: Screening af forskellige typer af fødevarer og foder for indhold af PFAS”

Projektleder: Agnieszka Anna Niklas, Postdoc, DTU Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet

Projektdeltagere: Danmarks Tekniske Universitet, University of Graz og Fødevarestyrelsen.

Følgegruppe: Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen.

Projektrapport:

Læs rapporten om "Forslag til plan for biomonitorering for PFAS i den danske befolkning" (pdf) her.

Resumé: 

Per- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) har været i fokus i flere miljøforureningssager i Danmark. Dette har skabt bekymring for folkesundheden, da udsættelse for PFAS er forbundet med flere helbredseffekter. Videnstaskforcen for PFAS vurderede, at en national biomonitoreringsplan kan hjælpe med at forstå blodniveauerne af PFAS i befolkningen samt effekten af reguleringstiltag. Projektet formål var at gennemgå eksisterende forskning om PFAS i humane prøver i Danmark og EU, samt at foreslå en national handlingsplan for fortløbende, systematisk biomonitorering af PFAS blodniveauer. I gennemgangen fandt man 16 eksisterende undersøgelser, hvor PFAS hos danske voksne, gravide og/eller børn i perioden 1992-2021 blev målt. Størstedelen målte blodniveauer af PFOS, PFOA, PFNA, PFHxS og PFDA, mens nyere kortkædede PFAS og PFAS-erstatningsstoffer ikke blev målt. De nyeste studier af gravide og børn var fra hhv. 2015 og 2019, men hvor det nyeste studie blandt voksne, fra 2021, ikke er repræsentativt for befolkningen. Mangel på viden om de nuværende niveauer, herunder niveauer af nyere kortkædede PFAS og PFAS-erstatningsstoffer, vanskeliggør rådgivning af særligt eksponerede og sårbare grupper, samt vurdering af effekten af reguleringstiltag. Ekspertgruppen anbefaler biomonitorering begyndende med et tværsnitsstudie, der måler PFAS i blodet hos 1500 unge danskere i alderen 18-28 år, fordelt over landets fem regioner. Fokus på unge skyldes bl.a. at fremtidens generationer i høj grad afhænger af eksponeringen hos unge i den reproduktive alder. Resultaterne vil give vigtig viden om den nuværende eksponering, som kan anvendes i risikovurderinger og som referenceværdier for fremtidige målinger. Ved fortløbende målinger, kan det vurderes om niveauerne ændres over tid og om reguleringstiltag har den ønskede effekt.

Fakta om projektet

Påbegyndt: April 2024

Afsluttet: December 2024

Titel på projekt i Videnstaskforcens rapport del 1: ”Projekt 5: Plan for biomonitorering for PFAS i den danske befolkning”

Projektleder: Tina Kold Jensen, professor, Afdeling for Klinisk Farmakologi, Farmaci og Miljømedicin, Syddansk Universitet

Projektdeltagere: Holbæk Sygehus, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Følgegruppe: Bispebjerg Hospital, Fødevarestyrelsen, Københavns Universitet, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.

Projektrapport:

Læs rapporten om "Contribution of different exposure pathways to the human exposure to PFAS" (pdf) her.

Resumé: 

Tilstedeværelsen af PFAS i produkter, fødevarer og miljø kan føre til PFAS-eksponering fra flere kilder og gennem forskellige eksponeringsveje. Formålet med dette projekt var at undersøge disses bidrag til den samlede PFAS-eksponering. En litteraturgennemgang identificerede 189 forskellige PFAS i forbrugerprodukter, 57 i fødevarer, 55 i drikkevand, 77 i fødevarekontaktmaterialer og 60 i inde luft og støv. Denne liste kan være forudindtaget, da den afspejler den PFAS, der typisk vælges til analyse. Det daglige indtag blev estimeret for de hyppigt rapporterede PFAS og associerede precursors under hensyntagen til direkte og indirekte eksponering. For eksempel kan PFOA optages direkte gennem maden eller skyldes optagelse af precursors, der er transformeres i kroppen.
I et scenarie med høj eksponering med de højeste værdier i litteraturen foregik næsten al PFAS-eksponering gennem fødevarer, med perfluoroctansulfonat (PFOS) og langkædede perfluorcarboxylsyrer (PFCA'er) som hovedforbindelserne. I et scenarie med lav eksponering, havde optag af PFAS gennem huden fra forbrugerprodukter et vigtigt relativt bidrag. Dette var relateret til mindre bidrag fra fødevarer, hvilket øger den relative betydning af andre eksponeringskilder.
PFAS i forbrugerprodukter omfattede PFCA'er af forskellig kædelængde, fluortelomeralkoholer (FTOH'er) og mindre undersøgte PFAS såsom polyfluoralkylphosphorsyrediestere (di-PAP'er). Eksponering fra indendørs luft og støv var generelt < 10 %. Projektet peger på, at andre eksponeringsveje end fødevarer kan have relativ betydning, hvis PFAS-indholdet i fødevarer er lavt. Projektet understreger også kompleksiteten af mange forskellige forbindelser i eksponeringsrelaterede medier.

Fakta om projektet

Påbegyndt: April 2024

Afsluttet: December 2024

Titel på projekt i Videnstaskforcens rapport del 1: ”Projekt 6: Vurdering af forskellige eksponeringsvejes bidrag til den samlede humane eksponering”

Projektleder: Katrin Vorkamp, professor, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet

Projektdeltagere: Aarhus Universitet

Følgegruppe: Dansk Industri, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fødevarestyrelsen, HOFOR, Miljøstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen.

Projektrapport:

Læse rapporten om "Further development of analytical methods for the monitoring of PFAS in environmental, food and human samples" (pdf) her.

Resumé: 

I overvågningsprogrammer analyseres PFAS typisk som en gruppe af 20-30 enkeltstoffer vha. væskekromatografi-massespektrometri (LC-MS/MS). Det europæiske drikkevandsdirektiv indeholder “PFAS Total”, en sumparameter, der kvantificerer ekstraherbar organisk fluor (EOF) og detekteres med ”combustion ion chromatography (CIC)”. Dette projekt omfatter EOF-analyser af forskellige miljøprøver, fødevarer og humane prøver, herunder lever af ferskvandsfisk, muskel af marine fisk, skaldyr (muslinger, krabber), fuglevildt (muskel af gæs og ænder), marint sediment, gødningsprodukter, jord og humant serum. EOF har højere detektionsgrænser end LC-MS/MS-analysen af PFAS, således at enkelte prøver var under detektionsgrænsen for EOF (for eksempel de fleste fugle og serumprøver), selvom der kunne detekteres specifikke PFAS i dem. Ellers var EOF over ΣPFAS (sum af de enkelte PFAS), hvilket indikerer en ikke-forklaret PFAS-forekomst i prøverne. Ud fra PFAS-listerne i forskellige overvågningsprogrammer, en workshop med europæiske PFAS-eksperter samt eksempler fra den videnskabelige litteratur er der foreslået en overvågningsstrategi, der omfatter en kerne med de samme PFAS, for at muliggøre sammenligninger på tværs af matricer, suppleret med PFAS, hvis forekomst er mere matrice-specifik, for eksempel kortkædede PFAS i vand og flere langkædede perfluorcarboxylsyrer (PFCA’er) i biologiske prøver. Der er desuden skitseret forslag til, hvordan EOF og enkeltstofanalyser kan kombineres i overvågningsinitiativer. EOF kan for eksempel bruges i et første screeningstrin, som kan følges op af mere detaljerede analyser, hvor det vurderes relevant. I tilfælde af store forskelle mellem EOF og enkeltkoncentrationer af PFAS kunne der anvendes non-target screening-analyser til at forklare den ukendte PFAS-del af EOF.

Fakta om projektet

Påbegyndt: April 2024

Afsluttet: December 2024

Titel på projekt i Videnstaskforcens rapport del 1: ”Projekt 8: Videreudvikling af PFAS-analysemetoder til overvågningsformål (miljøprøver, fødevareprøver og humane prøver)”

Projektledere: 
Katrin Vorkamp, professor, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet 
Xenia Trier, lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Projektdeltagere: Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.
Følgegruppe: Danske Vandværker, DANVA, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Fødevarestyrelsen, Miljøstyrelsen, Region Sjælland og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Projektrapport:

Læs rapporten om "Konceptuel model for transport og skæbne af PFAS ved forurenede grunde" (pdf) her.

Resumé: 

Denne rapport afrapporterer ét ud af syv vidensopbygningsprojekter, som i 2024 blev i igangsat i umiddelbar forlængelse af Videnstaskforcen for PFAS’ rapport ”Begrænsning af menneskers og miljøets eksponering for PFAS i Danmark – Del 1: Identifikation af videnshuller” (Baun et al., 2023). I rapporten identificerede Videnstaskforcen eksisterende videnshuller inden for PFAS området og foreslog tolv vidensopbygningsprojekter, som adresserer nogle af videnshullerne beskrevet. Det blev besluttet at igangsætte syv af disse projekter i 2024. Nærværende projekt ” Konceptuel model for transport og skæbne af PFAS ved forurenede grunde” er beskrevet som projekt nr. 9 i Baun et al. (2023). Projektet er udført i perioden 1. maj 2024 – 20. december 2024. For at kunne foretage en risikovurdering af forurenede grunde, er det nødvendigt at forstå transporten og spredningen af PFAS i jord og grundvand. En god procesforståelse indebærer også, at de parametre og faktorer, som kontrollerer transporten, kan beskrives og bestemmes. Formålet med rapporten er netop at udvikle en fælles procesforståelse og indsigt baseret på den viden og de erfaringer, som allerede er opnået i en dansk og international sammenhæng. Specifikt er formålet at udvikle og forbedre konceptuelle modeller for PFAS transport og skæbne under danske forhold. Rapporten har gennemgået danske og udvalgte udenlandske undersøgelser af PFAS undersøgelser ved forurenede grunde. Der er etableret et godt datagrundlag for forekomsten af PFAS ved forurenede grunde i Danmark, der kan fungere som et fælles grundlag for branchen i forhold til fokusering, prioritering og risikovurdering af forurenede grunde.

Fakta om projektet

Påbegyndt: Maj 2024

Afsluttet: December 2024

Titel på projekt i Videnstaskforcens rapport del 1: ”Projekt 9: Konceptuel model for transport og skæbne af PFAS ved forurenede grunde”

Projektleder: Poul L. Bjerg, professor, DTU Sustain, Danmarks Tekniske Universitet

Projektdeltagere: Danmarks Tekniske Universitet, NIRAS og WSP.
Følgegruppe: Danske Vandværker, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, GEUS, Miljøstyrelsen, Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Projektrapport:

Læs rapporten om "Diffus forurening og i forvejen forekommende niveauer af PFAS i danske jorde" (pdf) her.

Resumé: 

Diffus forurening af jord med PFAS er ukendt for langt de fleste landbrugs- og naturarealer. Når arealer, som ikke er forurenede grunde, skal vurderes, er det vanskeligt at vurdere om det målte PFAS kun skyldes diffus forurening, eller om der er en forureningskilde, som ikke er kendt. Projektets formål er at sammenfatte og udbygge viden om diffus forurening med PFAS i danske jorde og spredning herfra gennem vidensindsamling, feltbaserede screeningsundersøgelser, kontrollerede laboratoriestudier og modeludvikling til simulering af transport til vandmiljøet.

Fakta om projektet

Påbegyndt: April 2024

Afsluttet: December 2024

Titel på projekt i Videnstaskforcens rapport del 1: ”Projekt 10: Diffus forurening og baggrundsniveauer/i forvejen forekommende koncentrationer af PFAS”

Projektleder: Bjarne W. Strobel, lektor, Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet

Projektdeltagere: Københavns Universitet og Aarhus Universitet

Følgegruppe: Danske Regioner, Danske Vandværker, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, GEUS, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og Region Hovedstaden.

Projektet:

Projektet ”Risikostyring - principper for fastsættelse af grænseværdier og aktionsniveauer” blev gennemført som en integreret del af Videnstaskforcens arbejde i 2024. Hovedaktiviteten i dette projekt var en workshop, som blev afholdt i oktober 2024. De overordnede konklusioner fra denne workshop er inddraget i Videnstaskforcens endelige rapport i afsnit 4.2 “Grænseværdier som dimensionerende for håndtering”

Resumé:

Som beskrevet i Videnstaskforcen rapport del 1, spiller miljøkvalitetskrav og grænseværdier en afgørende rolle for håndteringen af PFAS i Danmark. De fastsatte grænseværdier vil ofte være dimensionerende for de beslutninger og investeringer, der foretages i dag, men som kan vise sig utilstrækkelige i fremtiden, hvis grænseværdierne ændres. For PFAS har det tolerable ugentlige indtag (TWI – Tolerable Weekly Intake) for mennesker vist sig at være styrende for mange fastsatte grænseværdier. I 2020 fremsatte EFSA en ny TWI på 4,4 ng/kg kropsvægt/uge for summen af PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS, som straks fik en betydning for en række andre grænseværdier fx for PFAS4 i drikkevand. Det er Videnstaskforcens vurdering, at de gældende danske miljøkvalitetskrav og -kriterier for PFAS lever op til det overordnede formål med grænseværdier: at angive et beskyttelsesniveau. Med andre ord er det ud fra den aktuelle viden ikke sandsynligt, at en eksponering til PFAS under de angivne niveauer vil medføre en risiko for mennesker eller miljø hverken i forhold til kort- eller langvarige skadelige effekter. På den anden side vil en eksponering for PFAS over disse grænseværdier ikke være ensbetydende med, at skadelige effekter opstår, men der er en højere sandsynlighed for, at de kan indtræde.

Fakta om projektet

Workshop om principper for fastsættelse af grænseværdier og aktionsniveauer blev afholdt den 9. oktober 2024.

Titel på projekt i Videnstaskforcens rapport del 1: ”Projekt 12: Risikostyring - principper for fastsættelse af grænseværdier og aktionsniveauer”

Projektleder: Anders Baun, professor, Institut for Miljø- og Ressourceteknologi, Danmarks Tekniske Universitet

Projektdeltagere: Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og Aarhus Universitet