Denne form for jagt kaldes anstandsjagt (eller trækjagt). Anstandsjagt er en jagtform, hvor jægeren placerer sig et strategisk valgt sted for derefter at lade vildtet komme til sig. Jagten retter sig mod såvel trækkende fuglevildt som mod hjortevildt og ræv, og anvendelse af skjul eller skydeplatforme er udbredt i forbindelse med anstandsjagt, ligesom lokkefugle ofte anvendes i forbindelse med anstandsjagt på fugle.
Andejagt
Andejagten omfatter overvejende jagt på svømmeænderne, der især jages ved søer, vandhuller og vandløb samt ved korn og stubmarker. Der nedlægges dog også en del dykænder ved vandløb og større søer. Ænder og gæs må i jagttiden jages 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Trækket er normalt mest koncentreret i morgen- og aftentimerne, og som regel er morgentrækket bedst ved fourageringspladserne og aftentrækket bedst ved hvilepladserne.
Inde i landet skydes de fleste ænder om aftenen, mens de på fiskeriterritoriet overvejende skydes i morgen- og formiddagstimerne. Vejret spiller en stor rolle ved andejagt, og i godt vejr flyver ænderne ofte højt, kredser længe og samles i større flokke, inden de går ned. På dage med hård vind med regn eller byger flyver ænderne lavt, og de går hurtigt ned. Skydningen virker ikke så forstyrrende på blæsende dage, så evt. tilflyvende ænder bliver ikke så let skræmt, og det virker desuden som om, at ænderne på blæsende dage kommer tidligere på aftentrækket, hvilket gør dem nemmere at se. Godt andejagtsvejr er altså, hvad ikke-jægere ville kalde dårligt vejr.
I forbindelse med trækjagt ved søer og vandhuller er det almindeligt, at der, for at tiltrække ænderne og for at fastholde trækket, udlægges foder til ænderne.
Ved trækjagt på markområder udnytter man, at ænderne gerne opsøger marker med lejesæd eller stubmarker for at parre sig. Især på hvede- og bygmarker kan der være gode jagtmuligheder i starten af jagtsæsonen.
Artsleksikon: Ænder
Hjortevildt- og rævejagt
Hjortevildt og ræv kan skydes på anstandsjagt ved f.eks. veksler i skov, ved moser, remiser eller gravkomplekser. Jagten baserer sig på, at jægeren kender vildtets vaner og opholdssteder og derved kan placere sig strategisk rigtigt i området. I bukkejagten kan man f.eks. bruge spor efter de territoriehævdende råbukke (fejninger, skrab m.v.) til at finde frem til, hvor de færdes.
Anbringer man sig et sådant sted, er der gode muligheder for at komme til skud. Det er meget vigtigt ved anstandsjagt, at man tager hensyn til vinden og anbringer sig i læsiden i forhold til vildtet, idet det ellers vil få færten af jægeren. Anstandsjagten har den store fordel, at vildtet normalt ikke bliver opmærksom på jægeren før skuddet. Dette gør, at der ofte er god tid til at vurdere situationen. Det giver jægeren mulighed for at vælge det rigtige stykke vildt og for at skyde til dyret i ro, hvilket selvfølgelig nedsætter risikoen for anskydninger.
Anstandsjagten på hjortevildt og ræv kombineres ofte med pürschjagt. Ræven kan skydes på anstandsjagt med riffel i det tidlige efterår på stubmarker og lignende steder, samt på frostklare morgener i december og januar (samt under regulering også i februar). Også langs strandbredder, som ræven tit afsøger for opskyllede fødeemner, kan det være givtigt at placere sig.
I forbindelse med anstandsjagt på hjortevildt og ræve anvendes ofte skydeplatforme, der har den fordel, at jægeren får bedre overblik, får sikrere skydning ved at skyde ned i jorden, samt mindsker risikoen for, at vildtet får færten af jægeren.
Artsleksikon: Hovdyr
Artsleksikon: Ræven
Kragejagt
Jagten på krager og husskader drives bedst, når de om morgenen efter solopgang trækker fra sovepladserne til parringsområderne eller om eftermiddagen trækker tilbage til nattesædet. Morgentrækket kan vare til langt op ad formiddagen, mens aftentrækket er mere koncentreret. Hvor der findes let tilgængelig føde som f.eks. ved møddinger og lossepladser, kan jagten foregå hele dagen.
For at få de sky fugle på skudhold anvendes et kunstigt skjul, gerne en permanent kragehytte, hvis man råder over et sted, hvor kragerne har en fast trækrute. Ellers må man klare sig med et flytbart skjul, der camoufleres med sløringsnet eller med den naturlige vegetation på stedet. For både de stationære og de flytbare skjul er det vigtigt, at de falder så godt ind i omgivelserne som overhovedet muligt, og at de laves i god tid før jagten, så fuglene vænner sig til dem. Skjulene indrettes med ét eller flere skydehuller placeret i forhold til opsatte lokkemidler eller til trækruten.
For at lokke krager og husskader på skudhold kan man anvende en kunstig ugle eller evt. en udstoppet ugle eller en anden større rovfugl i kombination med nogle lokkekrager. Hverken ugle eller lokkekrager behøver at være særlig naturtro, så en kunstig ugle lavet af f.eks. kunststof eller kaninskind og forsynet med et par vinger fra f.eks. en sølvmåge og et par store tydelige øjne virker normalt fint. Lokkekragerne kan være af plastic, men et par udstoppede krager er bedre.
Krageuglen anbringes et lille bøsseskud fra skjulet, gerne i toppen af et udgået træ eller i et levende hegn e.l. og helst, så den er synlig fra lang afstand. Et par lokkekrager i et træ i nærheden eller evt. en død krage med nogle afrevne fjer på jorden øger virkningen. Især om vinteren kan man i stedet for krageuglen anvende en udstoppet ræv eller evt. blot et ræveskind, som lægges på jorden eller på sneen sammen med en død krage og nogle afrevne fjer.
For at tiltrække forbiflyvende kragers og husskaders opmærksomhed kan man ofte med held anvende et lokkekald.