Tilsynskampagner

Skattestyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Toldstyrelsen og Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion samarbejder i en Task Force under Miljøstyrelsens ledelse med henblik på vidensdeling og koordinering vedrørende kontrolindsatsen med ulovlig import af pesticider. 

Det meste af kontrollen kan ikke planlægges, men foregår ved at agere på mulige overtrædelser, som observeres enten af Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eller Miljøstyrelsen i forbindelse med myndighedernes øvrige arbejde. Kampagnen har været en vigtig del af pesticidstrategien 2017-2021 og fortsætter som en prioritet i den seneste sprøjtemiddelstrategi 2022-2026. 

Kemikalieinspektionen og Toldstyrelsen deltager igen i 2025 i ”Silver Axe (X)” ledet af EUROPOL, der har fokus på illegal handel med pesticider. 

Derudover forventer Kemikalieinspektionen at deltage på grænsekontrol og kontrol på pakkepostcentre sammen med Toldstyrelsen med henblik på at opretholde fokus på ulovlig import af pesticider til Danmark.

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i kemikalielovgivningen samt de regler, der er knyttet til denne lovgivning. Kemikalieinspektion gennemfører derfor hvert år stikprøvekontrol med aktivstoffer i biocidprodukter for at sikre, at indholdet af aktivstoffer i biocidprodukterne overholder deklarationen.

Hvis biocidprodukterne ikke indeholder de deklarererede mængder af aktivstoffer i forhold til den gældende godkendelse, kan det påvirke biocidproduktets effektivitet og have en negativ påvirkning på menneskers sundhed eller på det danske miljø. 

Kemikalieinspektionens kontrolanalyser af biocider vil i 2025 have fokus på midler til kemisk rottebekæmpelse og biocidholdig produkter, der er tiltænkt industriel brug i hovedgruppe 2 (konserverings midler).

Kemikalieinspektionen deltager i det fælles europæiske håndhævelse projekt BEF-3 (Biocide Enforcement Project). BEF projekter er fælles EU håndhævelsesprojekter med fokus på biocider (både biocid behandleartikler og biocidholdige produkter). Formålet med BEF projekterne er overordnet at sikre en ensartet tolkning af biocidreglerne blandt håndhævelsesmyndigheder i de forskellige EU-lande og ensartet håndhævelse på tværs af EU.

Kontrolfasen af BEF-3 udføres i 2025. Fokus i BEF-3 projektet er kontrol af sammenhængen mellem SPCen (Summary of Product Characteristics), etiketter og relateret materiale. Resuméet af produkt karakteristika er en del af godkendelsen, hvori der fremgår information omkring produktet, her iblandt klassificering, produktsammensætningen, godkendte anvendelser og brugsinstruktioner.

Det er muligt at finde mere information om BEF-3 her: BPR Enforcement project on controlling the Summary of Product Characteristics for biocides and elements of the Safety Data Sheet BEF-3

I forbindelse med den politiske aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 er der bl.a. fokus på kontrol og håndhævelse over for professionelle brugere, der ikke overholder reglerne på bekæmpelsesmiddelområdet. 

Kontrol med den professionelle brug af sprøjtemidler udføres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (den tidligere Landbrugsstyrelse), mens Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion håndhæver ved overtrædelser. Kontrollen med anvendelse af sprøjtemidler hos erhvervsmæssige brugere omfatter ud over anvendelse af sprøjtemidler også regler om vask og påfyldning af sprøjter, kontrol af sprøjtejournaler, syn af sprøjter, autorisationsbekendtgørelsen samt regler om opbevaring og besiddelse af sprøjtemidler.

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljøs kontrol aftales med Miljøstyrelsen via en samarbejdsaftale. Formålet med kontrollen er at sikre optimal anvendelse og opbevaring af sprøjtemidler, og håndhævelse af overtrædelser skal sikre, at reglerne overholdes og dermed at sprøjtemiddelbelastningen reduceres.

Kontrollen med professionelle brugere af sprøjtemidler er en del af EU's medlemsstaters fælles kontrol, og der skal i henhold til EU's kontrolforordning udarbejdes en flerårig national kontrolplan om, hvordan denne offentlige kontrol udføres. 
Du kan finde information om den nationale kontrolplan på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i kemikalielovgivningen samt de regler, der er knyttet til denne lovgivning. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion gennemfører derfor hvert år stikprøvekontrol med aktivstoffer i pesticider for at sikre, at indholdet af aktivstoffer overholder deklarationen og den gældende godkendelse af produktet, samt at pesticider med en parallelgodkendelse, er identisk med det originale produkt.

Tidligere kontrolkampagner på dette område har vist, at pesticider ikke altid indeholder de deklarererede mængder eller den gældende godkendelse ift. indhold af aktivstoffer, samt at de ikke altid lever op til de beskrevne fysiske-kemiske egenskaber, såsom emulgering og skumdannelse. Dette kan påvirke pesticidets effektivitet og have en negativ påvirkning på menneskers sundhed eller på det danske miljø. Kampagnen har derfor interesse for både forbrugere og forhandlere af produkterne.

Miljøstyrelsen udvælger ca. 30 pesticider med indhold af forskellige aktivstoffer til kontrolanalyse. Produkterne udvælges ud fra, om der er nye aktivstoffer eller nye produkter, om der har været tilfælde med overtrædelser tidligere og ud fra en risikovurdering samt salgstal. De ca. 30 pesticider udtages hos forskellige forhandlere som del af forhandlerkontrollen.

Kontrol med journalføring samt bygherreansvar ved 
opsætning og vedligehold af udstyr indeholdende kølemidler ved nybyg, kontrol af forhandlere af udstyr præpåfyldt med kølemidler, der sælges til slutbruger samt fokus på handel med illegale kølemidler.

Fluorholdige drivhusgasser (herefter betegnet F-gasser), der i stor stil anvendes som kølemidler i eksempelvis varmepumper, er alle drivhusgasser, der er uønskede i miljøet, fordi de bidrager til klimaforandringerne. Mange F-gasser er desuden PFAS-forbindelser, hvorfor der i disse tider er et stort fokus på denne gruppe, idet emission af PFAS’er i stor grad stammer fra F-gasser.

Kemikalieinspektionen gennemfører i 2025 en tilsynskampagne med byggemarkeder, der forhandler udstyr præpåfyldt med kølemidler til slutbrugere. Derudover vil kampagnen ligeledes indeholde kontrol med byggepladser. Øget fokus på illegal handel med kølemidler, herunder kølemidler der sælges på onlineplatforme, vil også indgå som en del af kampagnen. Inspektionen vil dertil foretage analyser af indkøbte F-gasser.

I 2024 trådte den nye F-gasforordning (forordning 2024/573) i kraft, og i den forbindelse er der kommet krav om, at byggemarkeder/virksomheder, der sælger varmepumper og andet udstyr, der kræver KMO-autorisation at arbejde med, skal opbevare dokumentation for, at slutbrugeren har en kontrakt med en KMO-autoriseret virksomhed, der skal opsætte det købte udstyr. Denne dokumentation skal efterfølgende opbevares i mindst 5 år.

Kemikalieinspektionen vil ligeledes have fokus på bygherrer, der i stort omfang opsætter varmepumper, som en del af den grønne omstilling. Her vil Inspektionen have fokus på, at der føres korrekt journalføring over varmepumperne samt at det er KMO-autoriserede virksomheder/medarbejdere, der sørger for opsætning samt vedligehold af varmepumperne.

Tidligere kampagner Kemikalieinspektionen har foretaget, har belyst, at der er et behov for at se nærmere på illegal handel med F-gasser, dvs. gasser uden for kvotesystemet. Kølemidlerne handles i høj grad på internettet, via dba.dk og Facebook, og er oftest ikke registreret under en tildelt EU kvote, hvorfor kølemidlerne er illegale. Derfor vil Kemikalieinspektionen i 2025 fortsætte samarbejdet med andre myndigheder i Danmark med henblik på at undersøge omfanget af illegal handel med kølemidler i Danmark.

Regler
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser
BEK nr. 1013 af 13/05/2021, Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser

Projektet undersøger den kemiske sikkerhed af diverse børnemode (fx tøj, sko og accessories) købt online gennem tre forskellige forretningsmodeller: store online markedspladser (VLOP’er), EU dropshipping butikker og danske onlinebutikker med egen lagerbeholdning. Formålet er at vurdere, om produkter solgt via disse platforme lever op til EU's krav om produktsikkerhed og kemikalier, og hvilke sundhedsrisici danske forbrugere løber ved at købe produkter fra non-EU markedspladser sammenlignet med danske butikker.

Projektet skal bidrage med viden, der kan hjælpe med at sikre, at børn ikke udsættes for farlige kemikalier, og kan bruges til at justere råd til forbrugere samt potentielt influere nuværende og kommede europæisk lovgivning om onlinehandel.

Projektet indgår også som en del af det fælles-europæiske projekt kaldet REF-13, hvor alle EU-medlemslandene har fokus på kontrol af onlinehandlede produkter omfattet af REACH-, CLP-og/eller POP-forordningen.

Projektet forventes gennemført i året 2025, og resultaterne af projektet vil blive sammenfattet i en fælleseuropæisk rapport fra projektet, der publiceres i 2027.

Læs mere om REF-13-projektet her: New EU chemicals enforcement project to focus on products sold online

I projektet forventes det, at der kontrolleres efter udvalgte bestemmelser i REACH-, CLP-, og/eller POP-forordningen samt evt. RoHS-bekendtgørelsen.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions kontrol med forhandlere af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter indgår, som en del af regeringens Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026 og Biocidindsatsen 2022-2025. Der er et ønske om at understøtte og styrke en forsat målrettet kontrol med overtrædelser i forhold til plantebeskyttelsesmidler samt biocidholdige produkter. 

Kemikalieinspektionen fører løbende kontrol med producenter, importører og forhandlere, der sælger plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter. Kontrollen prioriteres på områder, hvor der ud fra tidligere erfaringer er størst sandsynlighed for overtrædelser. Kontrollen er blandt andet med til at sikre, at det kun er godkendte og lovlige plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter, der sælges i Danmark samt at opbevaringen sker miljø- og sundhedsmæssigt uforsvarligt samt utilgængeligt for børn.

Kemikalieinspektionen vil i 2025 have fokus på blandt andet om opbevaring af plantebeskyttelsesmidler og biocidholdige produkter sker utilgængeligt for børn.

Du kan læse mere om Sprøjtemiddelstrategien her: Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026

Du kan læse mere om Biocidindsatsen her: Biocidindsats 2022-2025 

Se resultatet fra forhandlerkampagnen 2024 her: Forhandlerkontrollen 2024

Kemikalieinspektion vil i 2025 gennemføre en kontrol af virksomheders lovpligtige registrering af kemiske blandinger til giftinformationscentre (Poison Center Notification (PCN)). Kontrollen er en del af et fælles EU projekt der forløber i første halvår af 2025. Den endelige rapport forventes offentliggjort i slutningen af 2025. Inspektionen vil kontrollere, om der for kemiske forbrugerprodukter er indsendt en lovpligtig registrering til giftinformationscentre og om den dertilhørende Unique Formula Identifier (UFI) er korrekt inkluderet på emballagen.

Kemiske forbrugerprodukter anses for at være sikre ved tiltænkt anvendelse. Der kan imidlertid forekomme utilsigtet eksponering for kemikalier f.eks. på grund af uhensigtsmæssig anvendelse eller uheld. I disse tilfælde, er det afgørende, at sundheds-og beredskabspersonale straks har adgang til relevante oplysninger om det kemiske produkt herunder de fuldstændige sammensætningsoplysninger. 

For at kunne få adgang til disse oplysninger, er det fra den 1. januar 2025 blevet lovpligtigt, at der skal registreres et sæt specificerede oplysninger for alle kemiske blandinger der markedsføres i EU’s medlemslande, der er klassificeret for fysiske eller sundhedsmæssige farer i henhold til CLP-forordningen, til EU’s PCN portal. Udpegede nationale instanser stiller herefter disse oplysninger til rådighed for giftinformationscentre, så de kan rådgive sundheds-og beredskabspersonale og/eller offentligheden i tilfælde af en nødsituation. Det danske giftinformations-center er ”Giftlinjen” og det er Miljøstyrelsen der modtager oplysningerne til brug for Giftlinjens arbejde.

Inspektionen forventer at udtage ca. 20 produkter til administrativ kontrol. Fokus vil være på forbrugerprodukter, da en høj procentdel af forgiftningstilfælde antages at ske blandt den almene befolkning. 

Regler:

Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen), herunder artikel 45 sammenholdt med bilag VIII.

Kemikalieinspektionen færdiggør i løbet af 2025 sin kontrolkampagne, vedrørende kontrol af, om virksomheder der importerer stoffer og blandinger, overholder deres forpligtigelser vedrørende registrering og godkendelse i henhold til REACH-forordningen. Kontrollen gennemføres som et led i det tolvte fælles europæiske kontrolprojekt, REACH Enforcement Project-12 (REF-12), der er planlagt af The Forum for Exchange of Information on Enforcement (Forum). 

Formålet med kampagnen er at øge samarbejdet nationalt mellem håndhævelsesmyndigheden for overholdelsen af REACH og toldmyndighederne. 

Med hensyn til kontrol af registreringsforpligtelser, vil kampagnens fokus være på virksomheder der importerer detergenter. Detergenter er et vidt anvendt forbrugerprodukt og det er derfor vigtigt at sikre at de produkter der frigives på det danske marked ikke udgør en miljø- eller sundhedsrisiko. Oplysninger om et indholdsstofs miljø- og sundhedsfarlige egenskaber skal gives ved en registrering, og det er derfor et vigtigt skridt i at et sikre at stoffet kan anvendes sikkert i detergenter uden fare for mennesker og miljø.  

For den del af kampagnen, der vedrører godkendelsesforpligtigelser, vil fokus være på kontrol af et begrænset antal udvalgte godkendelsespligtige stoffer (bilag XIV til REACH) med solnedgangsdatoer, der er overskredet. Ti stoffer udvælges på grund af nyligt nået solnedgangsdatoer, seks af dem i 2023, under den antagelse, at det kan føre til en højere andel af manglende overholdelse. Nogle få stoffer er udvalgt på grund af manglende overholdelse observeret under REF-9-projektet om godkendelse, og et stof udvælges på grund af dets udbredte anvendelse. 

Kampagnen vil forløbe som en koordineret kontrolindsats med Toldstyrelsen, der vil udføre løbende kontrol af forsendelser og fremsende data til Kemikalieinspektionen til evaluering for overholdelse af import forpligtigelserne.

Den operationelle fase af kampagnen sluttede ved udgangen af 2024 som planlagt. Næste fase af REF-12 med afrapportering af sager og evt. håndhævelse af overtrædelser, vil pågå i løbet af Q1 2025. 

Regler:

REACH forordningens (nr. 1907/2006) artikel 6(1) og artikel 56(1), samt forordningens bilag XIV.

Brugere af kemiske blandinger risikerer at blive udsat for helbredsmæssige konsekvenser, hvis ikke sikkerhedsdatabladene oplyser den korrekte lovpligtige information om sundhedsskadelige indholdsstoffer. Beror klassificeringen af produkter desuden også på fejlagtig information om sammensætningsoplysninger, kan risikoen for brugeren forøges yderligere, da produktets farer så muligvis ikke formidles retvisende igennem dets mærkning.  

På den baggrund gennemfører Arbejdstilsynet i samarbejde Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion en kontrolkampagne, om sikkerhedsdatablade for kemiske produkter, der markedsføres på det danske marked, overholder reglerne vedrørende den information der skal angives om indholdsstoffer. Ved kvantitativ analytiske kontrol vil de indholdsmæssige oplysninger, iht. sektion 3 af sikkerhedsdatabladet, blive undersøgt. 

Kampagnen forventes at inkludere kontrol af op til 20 produkter fordelt på 4 produktgrupper.
I forlængelse heraf vil Kemikalieinspektionen kontrollere om produkternes mærkning og klassificering er i overensstemmelse med analyseresultaterne. Som en del af den kommende PFAS-handlingsplan, vil udvalgte produkter også kontrolleres for deres indhold af PFAS.

Kampagnen havde opstart i 2024 og fortsætter ind i 2025. 

Regler:

CLP-forordningen, Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger med senere ændringer.

POP-forordningen, Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning).

Bekendtgørelse nr. 1360 af 27/11/2023 om forbud mod import, salg og anvendelse af PFAS-holdigt brandslukningsskumkoncentrat på brandøvelsespladser.

Kontrollen med forhandlere af pesticider indgår som en del af regeringens Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, og der er ønske om at understøtte og styrke en forsat målrettet kontrol med overtrædelser på sprøjtemiddelområdet. Der føres løbende kontrol hos producenter, importører og forhandlere, der sælger pesticider. Kontrolindsatsen er fokuseret på forhandlere, der sælger pesticider til erhvervsmæssig brug. Kontrollen prioriteres på områder, hvor der ud fra tidligere erfaringer er størst sandsynlighed for overtrædelser. Kontrollen, der udføres af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, er med til at sikre, at det kun er godkendte og lovlige pesticider, der kan købes og sælges i Danmark.

Du kan læse mere om Sprøjtemiddelstrategien her:
Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026

Kontrollen hos forhandlerne omfatter også kontrol af biocider. Denne del af kontrollen indgår som del af regeringens Biocidindsats 2022-2025 ”Styr på biociderne”. 
Du kan læse mere om Biocidindsatsen her: 
Biocidindsats 2022-2025

Se resultatet fra forhandlerkampagnen 2023 her:
Tilsynskampagnen 2023 for forhandlere af pesticider og biocidholdige produkter 2023 

Tilrettelæggelse af forhandlerkontrollen i 2024 var med udgangspunkt i registreringsordningen, som er en registrering af virksomhed, der sælger pesticider godkendt til professionel anvendelse. Alle virksomheder, der producerer, importerer, eksporterer, distribuerer, forhandler eller oplagrer pesticider godkendt til professionel anvendelse, er pligtige til årligt at lade sig registrere i Miljøstyrelsens IT-system kaldet MAB via en selvbetjeningsløsning. Kravet gælder samtlige af virksomhedens relevante P-numre, som skal lade sig genregistrere én gang årligt. Kemikalieinspektionen har erfaret, at alle er bekendt med registreringsordningen, dog vælger mange virksomheder at afkrydse flere kategorier og kan være registeret forkert.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion førte i 2024 tilsyn hos 55 forhandlere og importører, heraf 32 forhandlere til professionelle pesticider (grovvarer og meget giftige midler), 11 mellemhandlere (importører, lagerhotel, indkøbsforeninger) og 12 forhandlere af ikke-professionelle pesticider (bl.a. byggemarkeder, planteskoler og anden detail).

• Der blev konstateret overtrædelser i forhold til pesticider hos 18 af de 32 tilsyn hos forhandlere til professionelle, hvilket er en overtrædelsesprocent på 56 %. 
• Der blev konstateret overtrædelser i forhold til mellemhandlere (importører, lagerhotel, indkøbsforeninger) hos 6 af de 11 tilsyn, hvilket er en overtrædelsesprocent på 56 %.
• Derudover blev der konstateret overtrædelser i forhold til forhandlere af ikke-professionelle pesticider (planteskoler/ byggemarked og øvrig detail) hos 5 af 12 tilsyn, hvilket er en overtrædelsesprocent på 42 %.

I alt blev der konstateret overtrædelser i forhold til pesticider ved 29 af de 55 tilsyn, hvilket svarer til en overtrædelsesprocent på 53 %.

I alt blev der konstateret overtrædelser i forhold både biocider og pesticider ved 31 af de 55 forhandlere, hvilket svarer til en overtrædelsesprocent på 56 %.

De mest hyppige overtrædelser er følgende: 

• Fund af tidligere godkendte midler, der ikke længere må besiddes eller sælges, idet godkendelsen er udløbet.
• Overtrædelse af reglerne om opbevaring af bekæmpelsesmidler samt 
• Manglende registrering af virksomhed, der sælger pesticider godkendt til professionel anvendelse i MAB.
  
  

Bekæmpelsesmidler skal jf. bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt og utilgængelig for børn. Midlerne må ikke opbevares sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignede. Derudover er der meget fokus på opbevaring af giftige og meget giftige pesticider. Disses midler skal være aflåste i skab eller rum, påsat advarselstrekant samt korrekt bogføring af salg.

Yderligere har der været fokus på, at bekæmpelsesmidler bliver opbevaret i den ubrudte originale pakning, som varen er leveret i fra producent, importør, leverandør, distributør. 
Bekæmpelsesmidler skal opbevares i den oprindelig emballage og med korrekt mærkning. 

Vedlagt oversigt over antal tilsynsbesøg hos pesticidforhandlere i 2024 med indskærpelser og politianmeldelser samt de enkelte overtrædelser fordelt på type: Forhandlerkontrol med pesticider 2024 

Kemikalieinspektionen har i 2024 gennemført kontrol af en række problematiske stoffer i kosmetiske produkter, som led i et større EU-projekt.

Kontrollen var rettet mod følgende stoffer:

• Cyclotetrasiloxane (D4)
• Cyclopentasiloxane (D5)
• C9-C14 PFCA’er, salte heraf og PFCA-beslægtede stoffer
• PFOA, salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser

Kemikalieinspektionen har via målrettede søgninger på internettet foretaget screening af tusindvis af kosmetiske produkter fra i alt 7 danske virksomheder. Inspektionen fandt ved screeningen frem til 19 kosmetiske produkter, der ifølge online ingredienslisterne indeholdt et eller flere af de nævnte regulerede stoffer. De 19 kosmetiske produkter blev indkøbt så produkternes ingrediensliste kunne kontrolleres ved selvsyn. Ved kontrol af de indkøbte produkters ingrediensliste fandt Inspektionen overtrædelser på 6 ud af de 19 produkter.

Inspektionen fandt, at 2 af de kontrollerede kosmetiske produkter indeholdt cyclotetrasiloxane (D4), der har været forbudt i kosmetik siden 22. maj 2019, jf. kosmetikforordningen. Endvidere er stoffet reguleret under en bestemmelse i REACH-forordningen, der, for så vidt angår rinse-off kosmetik, har fundet anvendelse siden 31. januar 2020. Kemikalieinspektionen har for de 2 pågældende produkter indskærpet et salgsstop.

Endvidere indeholdt 4 af de kontrollerede kosmetiske produkter en PFAS-forbindelse, der er reguleret under henholdsvis POP- og REACH-forordningen. Kemikalieinspektionen har for de 4 pågældende produkter indskærpet et salgsstop.

Link til ECHA’s rapport: Forum Report

Regler

• Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1907/2006 af 18. december 2006 
  (REACHforordningen), herunder artikel 67, stk. 1, sammenholdt med indgang 68 og 70 i bilag XVII.
• Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske 
  miljøgifte (POP-forordningen), herunder artikel 3, stk. 1, sammenholdt med artikel 4, stk. 1, litra b), jf. 
  bilag I del A.
• Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske 
  produkter (Kosmetikforordningen), herunder artikel 14, stk. 1, litra a), sammenholdt med bilag II.

I 2024 har Kemikalieinspektionen gennemført en række kontroller på F-gasområdet. Kontrollen er gennemført jævnfør reglerne i den gamle F-gasforordning*, den nye F-gasforordning** samt F-gasbekendtgørelsen***.

Kontrollen har fordelt sig på forskellige forhold, herunder:

• Ulovlige engangsbeholdere, der medførte beslaglæggelse (4 kontroller)
• Genpåfyldelige beholdere uden lovpligtig dokumentation, der medførte beslaglæggelse (1 kontrol)
• Kontrol af virksomheder, der videresælger varmepumper til virksomheder (4 kontroller)
• Kontrol med korrekt indrapportering i F-portalen (29 kontroller)
• Kontrol med kvoteoverskridelse (1 kontrol)
• Kontrol med produkt indeholdende HFC-gas som drivmiddel (ingen overtrædelse)
• Ulovligt opsat varmepumpe, der medførte påbud (1 kontrol)

Der blev således gennemført 41 kontroller.

I 2024 beslaglagde Kemikalieinspektionen 8 engangsbeholdere med kølemidlet R134a. Det er lidt mindre end 2023, hvor der blev beslaglagt 11 engangsbeholdere. Derudover blev der beslaglagt 11 store genpåfyldelige beholdere, hver indeholdende 12 kg R134a, da der manglede lovpligtig dokumentation om returordning (overensstemmelseserklæring).

Der blev foretaget kontrol af, om der var uoverensstemmelser og eventuelle overskridelser af tildelte F-gaskvoter hos danske virksomheder. Én dansk virksomhed havde overtrådt deres kvote, hvilket medfører kvotenedsættelse på 200% det efterfølgende år.

Derudover var der 29 kontroller vedrørende korrekt indrapportering i F-gasportalen (F-gasportalen er den Europæiske Kommissions centrale onlineplatform, der hjælper med af implementere nedfasningen af HFC-kvoter). Der blev, i denne type af sager, i overvejende grad givet vejledninger til virksomhederne, idet kravene jf. f-gas forordningen tildels er nye og tildels kan selve f-gasportalen give anledning til fejlregistreringer og misforståelser.

I ét tilfælde fandt Kemikalieinspektionen ingen overtrædelse af det indberettede, hvor lovgivningen i alle tilfælde blev overholdt.

En indberetning medførte påbud, idet en virksomhed havde opsat en varmepumpe ulovligt. Varmepumpen overholdte ikke F-gasbekendtgørelsens regelsæt om maksimalt påfyldt kølemiddelmængde (10 tons CO2 ækvivalenter), idet varmepumpen indeholdt 19,5 kg R410a, hvilket svarer til en påfyldt mængde på 40,7 tons CO2 ækvivalenter. Virksomheden er derfor blevet påbudt at nedtage varmepumpen, eller lovliggøre den, så den overholder F-gasbekendtgørelsen.

Ud over ovenstående kontroller, har Inspektionen været på fysiske tilsyn hos fire virksomheder, der videresolgte udstyr indeholdende kølemidler (typisk varmepumper) samt kølemidler på flaske. Der blev i den forbindelse set på diverse forhold omkring pligt til at føre register samt forhold omkring KMO autorisationer. Kemikalieinspektionen fandt ikke anledning til at udstede påbud i forbindelse med disse tilsyn, da virksomhederne havde godt overblik over de gældende regler.

Regler

 (*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser

(**) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2024/573 af 7. februar 2024 om fluorholdige drivhusgasser

(***) BEK nr. 1013 af 13/05/2021, Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser

Kemikalieinspektionen gennemfører i år en tilsynskampagne på elektriske og elektroniske produkter, der markedsføres til danske forbrugere ved online handel igennem dropshipping*.

Kampagnen gennemføres i samarbejde med Kemikalieinspektionens håndhævelseskollegaer i norden og EU i øvrigt igennem tværfaglige netværk, for at opnå den størst mulige effekt af tilsynene og kontrollerne, samt for at beskytte forbrugerne bedst muligt, da varerne som oftest handles på tværs af landegrænser.

Kemikalieinspektionen gennemførte i 2024 en tilsynskampagne på elektriske og elektroniske produkter, legetøj mv., der markedsførtes til danske forbrugere ved online handel igennem dropshipping*.
Kampagnen blev gennemført i samarbejde med Inspektionens håndhævelseskollegaer i norden, med henblik på at opnå størst mulig effekt af tilsynene og kontrollerne, samt for at beskytte forbrugerne bedst muligt, da varerne som oftest handles på tværs af landegrænser.

Der er tidligere lavet kontrolundersøgelser, der viser, at den højeste grad af overtrædelser fra produkter solgt online, kan konstateres at være fundet i produkter, der sælges gennem dropshipping.

Kemikalieinspektionen udtog 25 produkter fra dropshippingvirksomheder og anden onlinehandel, for at undersøge lovligheden. Kemikalieinspektionen fandt overtrædelser i 22 af sagerne (88 %). Det har medført, at der er sket tilbagekaldelse af 6 produkter, og at salget hertil er blevet standset i 12 andre tilfælde – de resterende sager er afsluttet på anden vis.

Kemikalieinspektionen offentliggør løbende overtrædelser, hvor der er givet en indskærpelse, et påbud eller et forbud. Det er også tilfældet i denne kampagne, og du kan læse nærmere om produkterne på www.mst.dk/UlovligeProdukter.

* Dropshipping er en form for online markedsføring, hvor en virksomhed annoncerer med varer på deres hjemmeside, som forbrugeren kan indgå en aftale om at købe.

Det forbrugerne ikke gøres bekendt med er, at virksomheden på vegne af forbrugerens aftale om køb indgår en aftale på forbrugeren vegne med en anden sælger, der så sender varen direkte til forbrugeren og modtager en del af den betaling, som forbrugeren betaler til dropshippingvirksomheden. Dropshippingvirksomheden tager den resterende del af betalingen. Der kan i øvrigt indgå et mellemled med en dropshippingleverandør, som dropshippingvirksomheden indgår aftale med. Leverandøren indgår herefter en aftale med en sælger af det konkrete produkt på vegne af forbrugeren.

Det væsentlige er, at det er skjult for forbrugeren, hvem de reelt handler med. Dette fordi de ikke gøres bekendt med, at de handler med andre end dropshippingvirksomheden. Derfor er dropshippingvirksomheden også ansvarlig for produktet.

Dropshipping er forskelligt fra onlinemarkedspladser på den måde, at onlinemarkedspladser som oftest ikke tager en del af betalingen men blot et rent gebyr fra sælgeren for at udstille sin vare på markedspladsen. Hertil er sælgeren som oftest angivet direkte på onlinemarkedspladsens hjemmeside, og onlinemarkedspladser har som oftest også en langt større portefølje af produkter.

Kemikalieinspektionen har i 2024 gennemført en kontrol af blyindhold i fiskegrej hos udvalgte fysiske butikker, der er specialister i fiskegrej. 

Kontrolkampagnens formål var at afklare, hvorvidt fiskegrej solgt i danske fiskegrejsbutikker indeholder bly, der er reguleret i den nationale blybekendtgørelse.

I Danmark har det siden 2001 ikke været tilladt at importere eller sælge blyholdigt fiskegrej, hvis der er mere end 0,01% bly i enkeltdele af produktet. Reglerne er lavet for at beskytte miljøet såvel som menneskers sundhed.
Bly er et tungmetal, der bioakkumuleres op gennem fødekæden, og som derfor er til fare for især rovfisk, men også mennesker. Derfor er det ulovligt at anvende bly til blandt andet fiskeri. 

Kontrollen blev foretaget rundt om i landet ved måling af fiskegrej med håndholdt XRF* på stedet i 3 fysiske fiskegrejsbutikker. Inspektionen har således analyseret 102 forskellige typer fiskegrej, og har fundet overtrædelser i 22 af produkterne, hvilket giver en overtrædelsesgrad på 21%. Inspektionen kunne i forbindelse med tilsynene også konstatere, at selvom produkterne markedsføres som blyfrie, så er der ikke altid tilfældet.

Du kan læse mere om bly her: Bly - Miljøstyrelsen (mst.dk)

Du kan ligeledes læse nyhedsbrevet om resultaterne fra kampagnen, der er lagt op på Miljøstyrelsens hjemmeside her: Der er igen fundet ulovligt blyholdigt fiskegrej på det danske marked - Miljøstyrelsen (mst.dk)

Ved spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Kemikalieinspektionen på kemikalieinspektionen@mst.dk 

* Røntgen fluorescens med Hitachi X-MET 8000 PMI Analyzer

Regler:

BEK nr. 856 af 05/09/2009, Bekendtgørelse om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly, §7, bilag II, produktkategori 9 0g 10.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil, som opfølgning på sidste års kampagnekontrol af rottebekæmpere, i 2024 føre kontrol med skadedyrsbekæmpere, der tilbyder bekæmpelse af andre skadedyr end rotter. Fokus vil være på de bekæmpere, der opererer i private hjem og på virksomheder, hvor både mennesker og dyr kan blive direkte udsat for de biocidholdige produkter. 

Der findes i dag autorisationsordninger for rottebekæmpelse, og skadedyrsbekæmpelse med gasningsmidler, ligesom der på pesticidområdet er lignende krav for at anvende sprøjtemidler. Der er ingen autorisationsordning for øvrige skadedyrsbekæmpere.

Kontrolkampagnen har til formål at sikre, at de der driver virksomhed på skadedyrsbekæmpelse kun anvender godkendte bekæmpelsesmidler samt at midlerne bliver opbevaret forsvarligt.

Kontrollen blev gennemført som uvarslet kontrol af ca. 40 udvalgte virksomheder fordelt over hele landet. I alt 24 virksomheder blev kontrolleret, og hos disse virksomheder blev der identificeret 270 biocidholdige produkter, som er reguleret af bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsens og biocidforordningens regler. Af disse 270 produkter blev der konstateret en eller flere overtrædelser af kemikalielovgivningen ved 26 af produkterne, svarende til en overtrædelsesprocent på knap 10 %.

Alvorligheden af disse overtrædelser var typisk lav, hvilket afspejles i håndhævelsen. Der blev for 15 produkter udstedt en indskærpelse. Typiske eksempler på overtrædelser var utilstrækkelig bortskaffelse af tom emballage eller besiddelse af beskedne rester af udløbet middel.

For 11 produkter blev der givet et påbud, typisk et påbud om bortskaffelse af større mængde udløbne bekæmpelsesmidler, og i ét af disse tilfælde er der også, grundet forholdets alvorlighed, indgivet en politianmeldelse.

Som en del af den politiske aftale om biocidindsatsen 2022-2025 vil der komme en autorisationsordning for insektbekæmpelse. En autorisationsordning skal bl.a. sikre, at insektbekæmperne har viden om biocidprodukternes anvendelse, rette opbevaring og hvordan tom emballage skal bortskaffes.

Brugere af kemiske blandinger risikerer at blive udsat for helbredsmæssige konsekvenser, hvis ikke sikkerhedsdatabladene oplyser den korrekte lovpligtige information om sundhedsskadelige indholdsstoffer. Beror klassificeringen af produkter desuden også på fejlagtig information om sammensætningsoplysninger, kan risikoen for brugeren forøges yderligere, da produktets farer så muligvis ikke formidles retvisende igennem dets mærkning. 

På den baggrund gennemfører Arbejdstilsynet i samarbejde Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion en kontrolkampagne, om sikkerhedsdatablade for kemiske produkter, der markedsføres på det danske marked, overholder reglerne vedrørende den information der skal angives om indholdsstoffer. Ved kvantitativ analytiske kontrol vil de indholdsmæssige oplysninger, iht. sektion 3 af sikkerhedsdatabladet, blive undersøgt.

Kampagnen forventes at inkludere kontrol af op til 20 produkter fordelt på 4 produktgrupper.

I forlængelse heraf vil Kemikalieinspektionen kontrollere om produkternes mærkning og klassificering er i overensstemmelse med analyseresultaterne. Som en del af den kommende PFAS-handlingsplan, vil udvalgte produkter også kontrolleres for deres indhold af PFAS.

Regler:

CLP-forordningen, Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger med senere ændringer.

POP-forordningen, Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1021 af 20. juni 2019 om persistente organiske miljøgifte (omarbejdning).

Bekendtgørelse nr. 1360 af 27/11/2023 om forbud mod import, salg og anvendelse af PFAS-holdigt brandslukningsskumkoncentrat på brandøvelsespladser.

Skattestyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Toldstyrelsen og Kemikalieinspektionen samarbejder i en Task Force under Miljøstyrelsens ledelse med henblik på vidensdeling og koordinering vedrørende kontrolindsatsen med ulovlig import af pesticider.

Det meste af kontrollen kan ikke planlægges, men foregår ved at agere på mulige overtrædelser, som observeres enten af Skattestyrelsen, Toldstyrelsen,Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø eller Miljøstyrelsen i forbindelse med myndighedernes øvrige arbejde. Projektet indgår som en prioritet i den politiske aftale om sprøjtemiddelstrategien 2022-2026.

Kemikalieinspektionen og Toldstyrelsen deltog i 2024 i ”Silver Axe (IX)” ledet af EUROPOL, der har fokus på import og handel med kopiprodukter af pesticider og illegal handel med pesticider generelt.

Kemikalieinspektionen modtog i 2024 96 indberetninger fra Toldstyrelsen om tilbageholdt udenlandsk pesticid ved grænsen. Fra Skattestyrelsen modtog Kemikalieinspektionen 12 indberetninger om mulig ulovlig import af udenlandsk pesticid. Disse indberetninger blev håndteret dels administrativt og dels ved gennemførsel af fysiske tilsynsbesøg.

Miljøstyrelsen og Toldstyrelsen  gennemførte i maj og december 2024 to fælles pakkepostkontroller med fokus på ulovlig import af pesticider.

Kemikalieinspektionen vil i løbet af 2024 gennemføre en kontrolkampagne, hvor Inspektionen vil kontrollere, om virksomheder der importerer stoffer og blandinger, overholder deres forpligtigelser vedrørende registrering og godkendelse i henhold til REACH-forordningen. Kontrollen gennemføres som et led i det tolvte fælles europæiske kontrolprojekt, REACH Enforcement Project-12 (REF-12), der er planlagt af The Forum for Exchange of Information on Enforcement (Forum). 

Formålet med kampagnen er at øge samarbejdet nationalt mellem håndhævelsesmyndigheden for overholdelsen af REACH og toldmyndighederne. 

Med hensyn til kontrol af registreringsforpligtelser, vil kampagnens fokus være på virksomheder der importerer detergenter. Detergenter er et vidt anvendt forbrugerprodukt og det er derfor vigtigt at sikre at de produkter der frigives på det danske marked ikke udgør en miljø- eller sundhedsrisiko. Oplysninger om et indholdsstofs miljø- og sundhedsfarlige egenskaber skal gives ved en registrering, og det er derfor et vigtigt skridt i at et sikre at stoffet kan anvendes sikkert i detergenter uden fare for mennesker og miljø.  

For den del af kampagnen, der vedrører godkendelsesforpligtigelser, vil fokus være på kontrol af et begrænset antal udvalgte godkendelsespligtige stoffer (bilag XIV til REACH) med solnedgangsdatoer, der er overskredet. Ti stoffer udvælges på grund af nyligt nået solnedgangsdatoer, seks af dem i 2023, under den antagelse, at det kan føre til en højere andel af manglende overholdelse. Nogle få stoffer er udvalgt på grund af manglende overholdelse observeret under REF-9-projektet om godkendelse, og et stof udvælges på grund af dets udbredte anvendelse. 

Kampagnen vil forløbe som en koordineret kontrolindsats med Toldstyrelsen, der vil udføre løbende kontrol af forsendelser og fremsende data til Kemikalieinspektionen til evaluering for overholdelse af import forpligtigelserne.

Regler: REACH forordningens (nr. 1907/2006) artikel 6(1) og artikel 56(1), samt forordningens bilag XIV.

Kemikalieinspektionen har i samarbejde med Miljøstyrelsens Kemikalieenhed i 2024 gennemført en kontrolkampagne, hvor indholdet af en række regulerede flammehæmmere i elektronisk opvarmende produkter blev kontrolleret.

Baggrunden var at der inden for tekstiler kommet et større marked af elektronisk opvarmende produkter, hvor powerbanks bliver benyttet som energikilde. Elektronisk opvarmning bliver anvendt i veste, bukser, jakker, tæpper, halstørklæder mm. Det forventes, at der i disse produkter anvendes flammehæmmere, hvilke ofte kan være sundhedsskadelige. Risikoen for forbrugeren kan yderligere forøges, i og med at produkterne ofte i længere tid er i kontakt med huden. Derudover, så forekommer der generelt en større frigivelse af kemikalier ved højere temperaturer, hvilket kan forventes i disse produkter.

I forbindelse med kontrolkampagnen indkøbte Inspektionen i alt 29 elektronisk opvarmede tekstiler på webshops placeret både inden og uden for EU, fordelt på følgende 10 produktgrupper:

·         Varmetæppe

·         Varmelagen

·         Opvarmet sovepose

·         Varmepude til nakke og skuldre

·         Opvarmet jakke

·         Opvarmet vest

·         Opvarmet trøje

·         Opvarmet undertøj

·         Opvarmede sokker

·         Opvarmede handsker

Produkterne blev analyseret for flammehæmmere, reguleret i henholdsvis REACH-forordningen*, RoHS-bekendtgørelsen** og POP-forordningen***. På baggrund af analyseresultaterne blev der ikke fundet nogen overtrædelser.

REGLER:

* REACH forordningens (nr. 1907/2006) bilag XIV og XVII

** RoHS-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, samt bekendtgørelsens bilag 2

*** POP-forordningens (nr. 2019/1021) artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, litra b)

Kemikalieinspektionen har i 2024 gennemført en kontrol af sprinklervæsker med henblik på at kontrollere disse produkter for indholdet af stoffet metanol, der er underlagt en begrænsning (restriktion) fastsat i REACH-forordningens Bilag XVII indgang 69. Sprinklervæske må således ikke indeholde mere end 0,6 vægt-% metanol. Metanol må desuden ikke anvendes i motorkølervæsker, midler mod karburatorfrysning og afisningsvæsker (f.eks. sprinklervæske), jf. §4 i bekendtgørelse nr. 1388 af 25. november 2015 om begrænsning i anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og blandinger til specielt angivne formål.

Kemikalieinspektionen har kontrolleret 10 forskellige sprinklervæsker for deres indhold af metanol ved kemisk analyse for indholdsstoffet. Inspektionen fandt ingen overtrædelser.

Sprinklervæskerne var udtaget hos forskellige forhandlere med et eller flere forskellige mærker og typer repræsenteret; således var både sommersprinklervæsker med insektfjernelse og sprinklervæsker til brug i vinterhalvåret medtaget i kontrollen. 

EU-restriktionen har været i kraft siden 9. maj 2019, og metanol i sprinklervæske har desuden været forbudt i sprinklervæske nationalt siden 2015. Metanol er klassificeret som værende giftigt, og reglerne har således til formål at beskytte forbrugere mod eksponering af giftige stoffer samt uønsket udledning til miljøet. Dette stemmer også overens med den politiske aftale på området – Kemiindsatsen.

Regler:

REACH-forordningen (nr. 1907/2006), bilag XVII, indgang 69

Læs endvidere Miljøstyrelsens nyhed: Miljøstyrelsens kontrol: Sprinklervæsker til bilen klarer frisag

Kemikalieinspektionen har i 2024 gennemført en kontrolkampagne med perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) i brandslukningsskumkoncentrat til brug i mobile anlæg på øvelsespladser.

PFAS kampagnen blev gennemført med udgangspunkt i den nye bekendtgørelse* på området, som blev vedtaget i november 2023. Kampagnens mål var at sikre at myndigheder og virksomheder ikke benyttede skumkoncentrat indeholdende PFAS til brandøvelser. Inspektionen gennemførte derfor tilsyn med både offentlige institutioner og private aktører.

Inspektionen udførte 5 tilsyn med mobile anlæg og øvelsespladser, og der blev kontrolleret lagre af brandslukningsskumkoncentrat med henblik på at undersøge, om der var overtrædelser af den nye bekendtgørelse. Kampagnen har ikke ført til håndhævelse/sanktioner, da der ikke blev fundet nogen overtrædelser i forbindelse med de gennemførte tilsyn.

Kemikalieinspektionen overvejer at gennemføre yderligere tilsyn i 2025.

Regler: 
Bekendtgørelse nr. 1360 af 27/11/2023 om forbud mod import, salg og anvendelse af PFAS-holdigt 
brandslukningsskumkoncentrat på brandøvelsespladse

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i kemikalielovgivningen samt de regler, der er knyttet til denne lovgivning. Kemikalieinspektion gennemfører derfor hvert år stikprøvekontrol med aktivstoffer i biocidprodukter for at sikre, at indholdet af aktivstoffer i biocidprodukterne overholder deklarationen.

Kemikalieinspektionens kontrol analyser af biocider i 2023 hade 3 fokus områder klorbaserede desinfektionsmidler, midler til kemisk bekæmpelse af mus og rotter, samt afskrækningsmidler mod myg. Formålet med den kemiske analysekontrol er at verificere, at produkternes indhold matcher deklarationerne. Endvidere har analysekontrollen til formål at sikre, at godkendte biocidprodukter overholder de krav, der er sat i godkendelsen for det enkelte produkt.

Årets aktivstofanalyser er endvidere udvidet med analysekontrol af de regulerede PFAS’er (PFOA, PFOS og PFCA). Kontrolprogrammet vil omfatte de regulerede PFAS’er hvor der forligger en kommerciel analyseprotokol.

Kampagnens resultater
Der blev i forbindelse med kampagnen udtaget 4 kemiske rottemidler, 4 myggemidler med aktivstoffet DEET og 8 klorprodukter. 
Kemikalieinspektionen har ikke fundet overtrædelser i forhold til koncentration af aktivstoffet i nogle af produkterne.
Kemikalieinspektionen har dog på baggrund af kampagnen sendt 1 indskærpelse vedrørende fejl i mærkning.

Se yderligere information: Control of Biocides 2023

Skattestyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Toldstyrelsen og Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion samarbejder i en Task Force under Miljøstyrelsens ledelse med henblik på vidensdeling og koordinering vedrørende kontrolindsatsen med ulovlig import af pesticider.

Det meste af kontrollen kan ikke planlægges, men foregår ved at agere på mulige overtrædelser, som observeres enten af Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen i forbindelse med myndighedernes øvrige arbejde.

Projektet har været en vigtig del af pesticidstrategien 2017-2021 og fortsætter som en prioritet i den nye sprøjtemiddelstrategi 2022-2026.

Kemikalieinspektionen og Toldstyrelsen deltager igen i 2023 i ”Silver Axe (VIII)” ledet af EUROPOL, der har fokus på illegal handel med pesticider.

Resultatet af Silver Axe VIII er offentliggjort den 11. oktober 2023 og viser, at der i alt blev beslaglagt 2.040 ton illegale pesticider.

Kemikalieinspektionen modtog i 2021 112 indberetninger fra Toldstyrelsen om tilbageholdt udenlandsk pesticid ved grænsen.

Fra Skattestyrelsen modtog Kemikalieinspektionen ni indberetninger om mulig ulovlig import af udenlandsk pesticid. Disse indberetninger blev håndteret dels administrativt og dels ved gennemførsel af fysiske tilsynsbesøg.

Miljøstyrelsen, Toldstyrelsen og Skattestyrelsen gennemførte i april 2023 grænsekontrol ved Rødby Havn samt to pakkepostkontroller, hvor der var fokus på ulovlig import af pesticider.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2023 fortsat haft et stort fokus på import og markedsføring af biocidprodukter til hånd- og overfladedesinfektion sammen med Toldstyrelsen og stadig fokus på de mange indberetningssager om desinfektionsmidler.

Der er fulgt op på samtlige indberetninger om desinfektionsmidler fra privatpersoner og virksomheder, som er blevet indberettet som mulige overtrædelser af biocidforordningens regler. Der er indhentet, gennemgået og vurderet tilgængelig dokumentation vedrørende markedsføring af 35 produkter. Der er i fire sager blevet håndhævet med indskærpelse af salgsstop.

En del af de indberettede produkter var omfattet af overgangsreglerne i biocidforordningens artikel 89 stk. 2 og 3, hvor produkterne afhængigt af produkttype, fortsat kan markedsføres lovligt, såfremt der er indsendt en ansøgning om produktgodkendelse, eller hvor der endnu ikke er krav om ansøgning, afhængig af status for biocidaktivstoffer og anvendelse.

Kampagnen er finansieret via midler til kontrol af e-handel (markedsovervågningsforordningen). Indsatsen med kontrol af desinfektionsmidler er en fortsættelse fra 2022. Du kan læse mere om
resultat af desinfektionskampagnen i 2022 under Kemikalieinspektionens oversigt over kampagner i 2022.

Kontrollen med forhandlere af pesticider indgår som en del af regeringens Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, og der er ønske om at understøtte og styrke en forsat målrettet kontrol med overtrædelser på sprøjtemiddelområdet. Der føres løbende kontrol hos producenter, importører og forhandlere, der sælger pesticider. Kontrolindsatsen er fokuseret på forhandlere, der sælger pesticider til erhvervsmæssig brug. Kontrollen prioriteres på områder, hvor der ud fra tidligere erfaringer er størst sandsynlighed for overtrædelser. Kontrollen, der udføres af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, er med til at sikre, at det kun er godkendte og lovlige pesticider, der kan købes og sælges i Danmark.

Du kan læse mere om Sprøjtemiddelstrategien her: Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026

Kontrollen hos forhandlerne omfatter også kontrol af biocider. Denne del af kontrollen indgår som del af regeringens Biocidindsats 2022-2025 ”Styr på biociderne”.

Du kan læse mere om Biocidindsatsen her: Styr på biociderne

Se resultatet fra forhandlerkampagnen 2022.

Resultat af kontrollen
Tilrettelæggelse af forhandlerkontrollen i 2023 var med udgangspunkt i registreringsordningen, som er en registrering af virksomhed, der sælger pesticider godkendt til professionel anvendelse. Alle virksomheder, der producerer, importerer, eksporterer, distribuerer, forhandler eller oplagrer pesticider godkendt til professionel anvendelse, er pligtige til årligt at lade sig registrere i Miljøstyrelsens IT-system kaldet MAB via en selvbetjeningsløsning. Kravet gælder samtlige af virksomhedens relevante P-numre, som herefter skal lade sig genregistrere én gang årligt. Kemikaliinspektionen har erfaret, at alle er bekendt med registreringsordningen, dog vælger mange virksomheder at afkrydse flere kategorier og kan være registeret forkert.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion førte i 2023 tilsyn hos 16 forhandlere og importører, heraf 5 mellemhandlere (importører, distributører og ompakkere), 3 forhandlere af meget giftige pesticider, 6 forhandlere af professionelle pesticider (grovvareforhandlere m.m.) og 2 forhandlere af ikke-professionelle pesticider (bl.a. byggemarkeder, planteskoler og anden detail). Der blev konstateret overtrædelser i forhold til pesticider hos 12 af de 16 forhandlere, hvilket er en overtrædelsesprocent på 75 %. Der blev konstateret overtrædelser i forhold til både biocider og pesticider ved 14 af de 16 forhandlere, hvilket svarer til en overtrædelsesprocent på 88 %.

Nedenfor ses fordelingen af overtrædelser ift. forhandlerkontrollen 2023.

Der kan forekomme mindre justering af tallene, da kontrollen for 2023 ikke er endeligt.

De mest hyppige overtrædelser er fund af tidligere godkendte midler, der ikke længere må sælges, idet godkendelsen er udløbet, overtrædelse af reglerne om opbevaring af bekæmpelsesmidler samt manglende journalisering ved køb/salg og anvendelse af professionelle plantebeskyttelsesmidler.

Bekæmpelsesmidler skal opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt og utilgængelig for børn. Midlerne må ikke opbevares sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignede.

Yderligere har der været fokus på, at bekæmpelsesmidler bliver opbevaret i den ubrudte originale pakning, som varen er leveret i fra producent, importør, leverandør, distributør. Bekæmpelsesmidler skal opbevares i den oprindelig emballage og med korrekt mærkning. Konkret har Kemikalieinspektionen kontrolleret opbevaringen af rottemidler (rodenticider) jf. rottemidlernes godkendt etiket, hvor det fremgår, at de skal være under lås.

Ulovlig besiddelse af bekæmpelsesmidler og andre forbrugerprodukter med forældede faremærkning er konstateret på flere virksomheder, og alle er påbudt destruktion. Reglerne om mærkning af bekæmpelsesmidler fremgår af CLP-forordningen. Det fremgår af CLP-forordningens artikel 4, stk. 10, at stoffer og blandinger ikke må besiddes eller markedsføres, hvis de ikke overholder bestemmelserne CLP-forordningen. Derudover har der været kontrol af opbevaring af bekæmpelsesmidler i transit.

Landbrugsstyrelsen har kontrollen med gødningsprodukter m.m. til salg. Nogle gødningsprodukter anprises som et plantebeskyttelsesmiddel. Kemikalieinspektionen og Landbrugsstyrelsen udførte en fælles kontrol i 2023 Dette resulterede i en præcisering af, hvilke produkter, der skal kontrolleres af hhv. Kemikalieinspektionen og Landbrugsstyrelsen.

Vedlagt oversigt over antal tilsynsbesøg hos pesticidforhandlere i 2023 med indskærpelser og politianmeldelser samt de enkelte overtrædelser fordelt på type. Forhandlerkontrol 2023 med pesticider

Kemikalieinspektionen har i 2023 gennemført en kontrol af azofarvestoffer, nonylphenol og nonylphenoletoxylater i dele af bamser og tekstillegetøj i øvrigt, som kan vindes i tombolaer, bamsekraner og forlystelsesparker. Inspektionen fandt ingen overtrædelser

Kontrolkampagnens formål var at afklare, hvorvidt bamser og tekstillegetøj, som ”udleveres” eller ”vindes” af børn, indeholder regulerede azofarvestoffer, og andre REACH-regulerede stoffer.

Reglerne er lavet for at begrænse brugen af stofferne, der har omfattende sundheds- og miljøskadelige egenskaber. Visse af azofarvestofferne kan danne kræftfremkaldende stoffer (arylaminer) eller er meget giftige for vandmiljøet, mens de andre stoffer er hormonforstyrrende.

Du kan læse mere om azofarvestofferne her: Faktaark: Azofarvestoffer Og mere om nonylphenol og nonylphenoletoxylater her: Faktaark: Nonylphenol og nonylphenolethoxylater

 Undersøgelsen blev foretaget i hele landet ved udtagelse af tekstillegetøjsprodukter, som Kemikalieinspektionen fandt i forlystelsesparker rundt om i landet. Her kommer mange børn, der med stor sandsynlighed ville kunne vinde de pågældende produkter.

Kemikalieinspektionen bidrog således til en større forbrugerbeskyttelse, herunder beskyttelse af sårbare grupper som børn imod legetøj, som børnene kan blive meget glade for, og derfor ville være i hyppig kontakt med over en lang periode. Dette stemmer også overens med den politiske aftale på området – Kemiindsatsen.

Produkterne blev udtaget ved fysisk kontrol i hele landet, og Kemikalieinspektionen har fået analyseret 35 produkter og ikke fundet nogle overtrædelser.

Ved spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Kemikalieinspektionen på kemikalieinspektionen@mst.dk

I forbindelse med den politiske aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, er der bl.a. fokus på håndhævelse over for professionelle brugere, der ikke overholder reglerne på bekæmpelsesmiddelområdet.

Kontrol med den professionelle brug af sprøjtemidler udføres af Landbrugsstyrelsen, mens Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion håndhæver ved overtrædelser. Kontrollen med anvendelse af sprøjtemidler hos erhvervsmæssige brugere omfatter ud over anvendelse af sprøjtemidler også regler om vask og påfyldning af sprøjter, kontrol af sprøjtejournaler, syn af sprøjter, autorisationsbekendtgørelsen samt regler om opbevaring og besiddelse af sprøjtemidler.

Landbrugsstyrelsens kontrol aftales med Miljøstyrelsen via en samarbejdsaftale. Formålet med kontrollen er at sikre optimal anvendelse og opbevaring af sprøjtemidler, og håndhævelse af overtrædelser skal sikre, at reglerne overholdes og dermed at sprøjtemiddelbelastningen reduceres.

Der er tale om fortsættelse af en kampagne fra 2022.

Resultat af kontrollen i 2023

I 2023 modtog Kemikalieinspektionen 71 sager udtrukket til kontrolåret 2022 og 151 sager udtrukket til kontrolåret 2023 fra Landbrugsstyrelsen, hvor der ved kontrol hos professionelle brugere af sprøjtemidler blev konstateret overtrædelser af reglerne på bekæmpelsesmiddelområdet. Kemikalieinspektionen færdigbehandlede 282 kontrolsager modtaget fra Landbrugsstyrelsen. 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion planlægger i 2023 en kampagne for kontrol af efterlevelse af reglerne for kemisk rottebekæmpelse. Kemiske rottemidler er en særlig klasse af biocider, da rottemidler i små mængder kan have fatale konsekvenser for menneskers og dyrs helbred, hvis de ikke behandles hurtigt med modgift. Af samme grund er de omfattet af et skærpet regelsæt i forhold til besiddelse samt anvendelse.

Kampagnen tager dels afsæt i indberetninger fra Toldstyrelsen, kommuner, borgere mm. vedrørene ulovlig import, besiddelse samt anvendelse af kemiske rottemidler. Rottebekæmpelseskampagnen vil desuden inkludere stikprøvekontrol af håndtering/opbevaring/anvendelse af kemiske rottemidler.

Kontrolanalyser af aktivstoffer i biocider 2023 omfatter ydermere analysekontrol af midler til kemisk bekæmpelse af rotter.

Kampagnen indgår som en del af Biocidindsats 2022-2025. Du kan læse mere om den politiske aftale her: Styr på biociderne

Kampagnens resultater

Rottebekæmpelseskampagnen blev gennemført med særligt fokus på kravene til opbevaring af kemiske rottemidler, både på lagerfaciliteter samt i skadedyrsbekæmpernes køretøjer hos kommunale rottebekæmpere. 

På tre kontroller blev der konstateret adskillige overtrædelser, herunder:

• Opbevaring af kemiske rottemidler udenfor aflåst lokale. 
• Opbevaring af kemiske rottemidler i uoriginal emballage, samt genbrug af emballage til andre formål.
• Uforsvarlig opbevaring af rester af kemiske rottemidler inden aflevering ved genbrugsstation.
• Opbevaring af fødevarer sammen med kemiske rottemidler. 
• Besiddelse af større mængder ikke-godkendt kemisk rottemiddel. 

Alle skadedyrsbekæmpere, der blev kontrolleret, blev vejledt om regler for opbevaring af kemiske rottemidler og rester heraf. Desuden blev tre forhold indskærpet, og én politianmeldelse indgivet. 

Inspektionen har i 2023 modtaget 57 indberetninger vedrørende ulovlig import/ besiddelse/ anvendelse af kemiske rottemidler. Der er i alt blevet sendt 35 indskærpelser, tre påbud og 11 politianmeldelser. 

25 af indberetninger var fra Toldstyrelsen om tilbageholdte forsendelser. I samarbejde med Toldstyrelsen blev forsendelserne med ulovlige kemiske rottemidler standset og beslaglagt. Sammenlagt blev over 65 kg ulovlige kemiske rottemidler destrueret, i stedet for at ende ude i miljøet. 

Det er en kommunal opgave at bekæmpe rotter jf. rottebekæmpelsesbekendtgørelsen. Kemikalieinspektionen har i 2023 udarbejdet en rotteindberetningsblanket for kommuner, til indberetning af mulige overtrædelse af regler for kemisk rottebekæmpelse, som kommuner bliver bekendt med i forbindelse med den kommunale forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Blanketten skal sikre en mere effektiv sagsbehandling: Anmeld ulovlig besiddelse eller anvendelse af kemiske midler til rottebekaempelse 

I 2023 har Kemikalieinspektionen gennemført en række kontroller på F-gasområdet. Kontrollen er gennemført jævnfør reglerne i F-gasforordningen* samt F-gasbekendtgørelsen**.

Kontrollen har fordelt sig på forskellige forhold, herunder:

• Ulovlige engangsbeholdere der medførte beslaglæggelse (syv kontroller)
• Kontrol af KMO-autorisation (to kontroller)
• Kontrol af produkter i engangsbeholdere, der medførte frigivelse (to kontroller)

Der blev således gennemført 11 kontroller.

I 2023 beslaglagde Kemikalieinspektionen, ved de syv kontroller, 11 engangsbeholdere med HFC-kølemidler, herunder en større engangsbeholder på 13,6 kg. Det er i samme niveau som 2022. Derudover blev der beslaglagt en større beholder på 12 kg, da der manglede dokumentation for oprindelse.

I fire tilfælde fandt Kemikalieinspektionen ingen overtrædelse af det indberettede, hvor lovgivningen i alle tilfælde blev overholdt. To af indberetningerne drejede sig om påstået manglende KMO-autorisation. I det ene tilfælde krævede det pågældende arbejde ikke KMO-autorisation, og i den anden indberetning fremviste virksomheden deres KMO-autorisation. De to sidste indberetninger omhandlede tilbageholdte produkter i engangsbeholdere, der ved nærmere eftersyn ikke indeholdt kølemidler. Disse beholdere blev derfor frigivet.

Ud over ovenstående kontroller, er der foretaget kontrol af, om der var uoverensstemmelser og eventuelle overskridelser af tildelte F-gaskvoter hos danske virksomheder. Alle danske virksomheder har overholdt deres kvoter, hvorfor der ikke blev konstateret nogen overtrædelser.

En række 2023-indberetninger samt en planlagt kontrolkampagne, omhandlende kontrol af grossister samt varmepumper præ-påfyldt med kølemidler, overføres til kontrolåret 2024 grundet ekstraordinært højt ressourcetræk irt. en verserende aktindsigtssag på F-gasområdet, der pga. dens omfang og omhandlende periode, først forventes færdigbehandlet primo 2024.

Regler

BEK nr. 1013 af 13/05/2021, Bekendtgørelse om regulering af visse industrielle drivhusgasser

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser

Kemikalieinspektionen har gennemført tilsyn med den ny-implementerede restriktion for tatoveringsfarver. Kontrolkampagnen gennemføres som et samarbejde mellem Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Kemikalieinspektionen har i 2023 gennemført en kontrol af overholdelse af gældende regler for tatoveringsfarver. Kontrolkampagnen var en del af et nordisk samarbejde på området. Kontrolkampagnens formål var at føre kontrol med restriktionen for blandinger til brug for tatovering og permanent makeup, der blev implementeret i REACH-forordningens bilag XVII i januar 2022.

Restriktionen er lavet for at beskytte forbrugeren mod uønskede effekter fra tatoveringsfarver. De begrænsede indholdsstoffer er bl.a. kræftfremkaldende, mutagene og skadelige for forplantningsevnen.
Desuden er der begrænsninger på stoffer, der kan give hudallergi, være ætsende, hudirriterende eller give øjenskader. Ud over begrænsninger på hvad tatoveringsblæk må indeholde, er der krav til den information, der skal fremgå på selve beholderen.

Kontrollen var landsdækkende og bestod af en kombination af fysiske tilsyn hos tatovører og distributører samt grænsekontrol i samarbejde med tolden af importerede tatoveringsfarver.

Kemikalieinspektionen fandt ingen væsentlige overtrædelser ved de fysiske tilsyn, og under tilsynene havde Inspektionen bl.a. stort fokus på vejledning. Under tilsynene kunne Kemikalieinspektionen konkludere, at branchen er bekendt med de nye regler gældende for blandinger til tatoveringer og til permanent makeup.

Ved grænsekontrol gennemført i samarbejde med Tolden, har Kemikalieinspektionen tilbageholdt 86 produkter, fordelt på i alt 13 forsendelser. Det kunne konstateres at der var overtrædelser ved 71 af
produkterne, hvoraf størstedelen var importeret uden for EU.
Resultatet af det fælles nordiske projekt forventes publiceret i første kvartal 2024.

Regler:

REACH forordning 1907/2006, bilag XVII indgang 75
Du kan læse mere om reglerne her: Regler for blæk til tatovering og permanent makeup

Kemikalieinspektionen har gennemført en kampagne med fokus på om reglerne for salg af giftige produkter overholdes. Vi havde fokus på privates mulighed for køb af giftige stoffer og blandinger samt eksisterende giftmeddelelser i giftmeddelelsessystemet, Digital Miljøadministration (DMA).

Kampagnen forløb som en kombination af undersøgelse af de indberetninger, som Inspektionen havde modtaget på området, samt fysiske tilsyn hos udvalgte virksomheder. Under tilsynene havde Inspektionen fokus på virksomhedernes brug af giftmeddelelser og evt. salg til private.

• Giftsalg til private:
En kontrol af om der sælges gift til privat personer. Virksomheders salg af gift til private kræver en særlig tilladelse. Samtidigt skal man som privat person være i besiddelse af en rekvisition udstedt af politiet ved indkøb af gift.

• Loddetin:
En kontrol af om der sælges loddetin med bly. Er det muligt for private at indkøbe loddetin med indhold af bly.

Kemikalieinspektionen gennemførte 4 fysiske tilsyn fordelt over hele landet hos virksomheder med køb og salg af giftige produkter. Ved tilsynene fandt Kemikalieinspektionen ingen overtrædelser hos 2 virksomheder. En virksomhed fik en vejledning, og ét tilsyn resulterede i frivillig lovliggørelse. Kemikalieinspektionen vurderer, at det er muligt at indkøbe loddetin med bly. Inspektionen har ikke mulighed for at kontrollere anvendelsen, men kun om der er givet giftmeddelelse i DMA.

Kemikalieinspektionen konkluderer, at branchen generelt er bekendt med reglerne for køb og salg af giftige stoffer og blandinger. Ud fra de erfaringer Kemikalieinspektionen har opnået i år, har Inspektionen valgt at besøge udvalgte virksomheder i 2024 som opfølgning.

Ved spørgsmål er du velkommen til at henvende dig til Kemikalieinspektionen på kemikalieinspektionen@mst.dk

Regler
BEK nr. 1565 af 19/12/2022. Bekendtgørelse om import og salg af meget giftige og giftige stoffer
og blandinger m.v., om opbevaring og anmeldelse af tyveri af visse stoffer og blandinger og om
forbud mod vildledende udsagn ved markedsføring af stoffer og blandinger.
LBK nr. 6 af 04/01/2023. Bekendtgørelse af lov om kemikalier

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2022 kontrolleret gamingudstyr for problematiske kemikalier som tungmetaller, blødgører og flammehæmmere.

Inden for de sidste par årtier er gaming og e-sport blevet en mere og mere populær aktivitet blandt børn og unge. I dag er gamingudstyr nærmest blevet en obligatorisk artikel i ethvert hjem med børn, eller unge, hvor de dagligt kan bruge mange timer på at sidde og spille og være i kontakt med udstyr, der potentielt kan indeholde problematisk kemi.

Som en del af 'Kemiindsatsen 2022 - 2025', med fokus på kemikalieeksponering af børn og unge, gennemførte Kemikalieinspektionen en kontrolkampagne, hvor indholdet af en række regulerede kemikalier i gamingudstyr blev kontrolleret.

I forbindelse med kontrolkampagnen blev gamingudstyr analyseret for phthalater, tungmetaller, bromerede flammehæmmere, chlorparaffiner og PAH’er der er reguleret i henholdsvis RoHS-bekendtgørelsen, POP-forordningen, og REACH-forordningen.

Inspektionen har kontrolleret 30 produkter fordelt på følgende produktgrupper:

• Skærm
• Mus
• Controller
• Keyboard
• Hørebøffer

På baggrund af analyseresultaterne blev der fundet overtrædelser i 5 produkter svarende til en overtrædelsesgrad på 16,7 %. Medregnes kun de produkter der er købt inden for EU, giver det dog kun en overtrædelsesgrad på 6,7%.

For to keyboards indkøbt på danske webshops blev der konstateret overtrædelser i en grad der førte til at Inspektionen har indskærpet et markedsførings- og salgsstop for produkterne. 

Der blev konstateret overtrædelser i et keyboard, en controller og en mus, indkøbt på en online markedsplads uden for EU. Der blev efterfølgende af Inspektionen fremsendt en anmodning til den pågældende markedsplads om stop af markedsføring på det europæiske marked, hvilket er blevet efterkommet.

Du er velkommen til at kontakte Inspektionen på kemikalieinspektionen@mst.dk, hvis du skulle have nogle spørgsmål til kampagnen

Regler

RoHS-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, samt bekendtgørelsens bilag 2

POP-forordningens (nr. 2019/1021) artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, litra b)

REACH forordningens (nr. 1907/2006) bilag XVII, indgang 50

Kemikalieinspektionen har i 2023 ført kontrol med notifikationer i forbindelse med import og eksport af PIC-kemikalier eller blandinger, der indeholder PIC-kemikalier.

Kontrolkampagnen blev gennemført på baggrund af en række indberetninger fra Miljøstyrelsens Kemikalie-enhed. Indberetningerne beskrev mulige manglende notifikationer, der skulle have være foretaget i forbindelse med eksport af PIC-kemikalier til 3. lande samt information om import af PIC-kemikalier fra lande uden for EU.

Jævnfør PIC-forordningen*, artikel 8, stk. 2 skal eksportør af PIC-kemikalier eller blandinger, der indeholder PIC-kemikalier, der er listet i forordningens bilag I, del I, senest 35 dage før første eksport i kalenderåret, notificere eksporten til de delegerede nationale myndigheder (Miljøstyrelsen).

Jævnfør PIC-forordningen, artikel 10 er importører af PIC-kemikalier forpligtet til, inden for første kvartal hvert år, at informere myndighederne (Miljøstyrelsen) om den faktiske import af PIC-kemikalier, som virksomheden har importeret i det foregående år fra lande uden for EU.

Udfaldet af kontrollerne har fordelt sig således:

• Indskærpelser (3 kontroller)
• Sag afsluttet uden bemærkninger (6 kontroller)
• Ingen overtrædelser (17 kontroller)

Der blev således gennemført i alt 26 kontroller.

I 2023 gav Kemikalieinspektionen 3 indskærpelser om at reglerne vedrørende information om import af PIC-kemikalier fra lande uden for EU fremadrettet skal overholdes. 1 virksomhed vendte tilbage på
Inspektionens anmodning og oplyste, at de havde lavet en fejl i ansøgningen om phytocertifikater, idet der var anvendt en forkert kode. Derfor så det ud som om, at virksomheden eksporterede en blanding indeholdende PIC-kemikalier, hvilket de ikke gjorde. Kemikalieinspektionen modtog derefter dokumentation herfor.

Der blev udsendt 23 anmodning om oplysninger til virksomheder vedrørende import af PIC-kemikalier. 17 virksomheder oplyste at de ikke havde importeret PIC-kemikalier i 2022, hvorfor de overholdt lovgivningen.

6 virksomheder vendte tilbage med information om import af PIC-kemikalier, hvorefter sagerne blev afsluttet uden yderligere bemærkninger. Dog blev virksomhederne vejledt i, at de fremadrettet skal overholde PIC-forordningens regelsæt og derfor notificere Miljøstyrelsen jf. ovenstående om import.

Regler:
(*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 649/2012 om eksport og import af farlige kemikalier.

Der er inden for tekstiler kommet et større marked af elektronisk opvarmende produkter, hvor powerbanks bliver benyttet som energikilde. Elektronisk opvarmning bliver anvendt i veste, bukser, jakker, tæpper, halstørklæder mm. Det forventes, at der i disse produkter anvendes flammehæmmere, hvilke ofte kan være sundhedsskadelige. Risikoen for forbrugeren kan yderligere forøges, i og med at produkterne ofte i længere tid er i kontakt med huden. Derudover, så forekommer der generelt en større frigivelse af kemikalier ved højere temperaturer, hvilket kan forventes i disse produkter.

På den baggrund gennemfører Kemikalieinspektionen i samarbejde med Miljøstyrelsens Kemikalieenhed en kontrolkampagne, hvor indholdet af en række regulerede flammehæmmere i elektronisk opvarmende produkter kontrolleres. For så vidt angår flammehæmmere er tekstiler reguleret gennem REACH-forordningen*, elektronik er reguleret gennem RoHS-bekendtgørelsen**, og hertil er udvalgte brommerede flammehæmmere reguleret gennem POP-forordningen***.

Inspektionen vil i alt kontrollere 29 produkter fordelt på 10 produktgrupper.

Kontrolkampagnen er igangværende og forventes afsluttet i løbet af 2024.

* REACH forordningens (nr. 1907/2006) bilag XIV og XVII
** RoHS-bekendtgørelsens § 3, stk. 1, samt bekendtgørelsens bilag 2
*** POP-forordningens (nr. 2019/1021) artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, litra b)

Kemikalieinspektionen gennemførte i 2022 en kontrolkampagne som led i det fælles Europæiske håndhævelsesprojekt ”REF-10: Integrated chemical control of products”. Projektet omfattede kontrol og afrapportering af en række forskellige produkter, Inspektionen afrapporterede i alt 52 produkter. 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion foretog i kampagnen kontrol af i alt 52 forbrugerprodukter af kategorierne brandslukningsskum, løbecykler til børn og gamingudstyr. Produkterne blev undersøgt for om de overholdt relevant lovgivning på området, hvilket inkluderede REACH-, og POP-forordningen, samt RoHS- og legetøjs-direktivet.

Der blev afrapporteret 13 brandslukningsskum, som var analyseret for ulovligt indhold af PFAS og PFOA, ingen af produkterne overtrådte POP-forordningen.

I tillæg blev der afrapporteret gamingudstyr, bl.a mus, tastatur, skærme og høretelefoner. Ud af i alt 30 testede gamingudstyr, indeholdt 5 ulovlige kemikalier over grænseværdierne som fx bly, cadmiun og ftatlater.

Udover brandslukningsskum og gamingudstyr blev medtaget 8 indrapporteringer af løbecykler til børn, der var testet for indhold af bl.a. ftatlater og såkaldte CMR-stoffer og hvor for høje værdier var påvist. Her blev konstateret overtrædelser i 7 af cyklerne.

Regler:

REACH-forordningen (nr. 1907/2006) Bilag XVII

POP-forordning (nr. 2019/1021) Bilag I

RoHS-direktivet (nr. 2011/65/EU) – bekendtgørelsens § 3, stk. 1, samt bekendtgørelsens bilag 2

Bekendtgørelse om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler  (BEK nr 947 af 20/06/2020) § 6 stk.

Læs mere om resultaterne for de testede skumslukkere her: Skumslukkere fundet fri for ulovlig PFAS 

Læs mere om resultaterne for det testede gamingudstyr her: Kontrol af kemikalier i gamingudsyr

Kemikalieinspektionen havde igennem en periode modtaget en række indberetninger, hvor mærkningen muligvis ikke var tilstrækkelig til at advare forbrugerne, når de købte kemiske produkter/blandinger online.

Inspektionen vurderede, at der var behov for en indsats indenfor advarselsmærkning ved køb på nettet, ved køb af kemisk legetøj og ved køb af kemiske produkter til erhvervsmæssig brug.

Kemikalieinspektionen gennemførte derfor i 2022: Særlig forbrugerbeskyttelseskampagne vedrørende CLP; Kemisk legetøj, kemiske erhvervsprodukter og advarsel ved nethandel.

Kemiske blandinger er reguleret i CLP-forordningen*, der bl.a. har til formål at sikre, at kemiske blandinger er mærket med farepiktogrammer og faresætninger. Det, der skal fremgå, afhænger af, hvilke kemiske stoffer blandingen er sammensat af.

Det gør sig samtidig gældende, at der ved enhver reklame for en blanding, der skal mærkes på grund af dens sammensætning (klassificering af blandingen), også skal sikres, at køberen har haft mulighed for at se mærkningen eller som minimum oplyses om den eller de typer af farer, som der også oplyses om på blandingens mærkning (H-sætninger).

Trods den nuværende regulering, så var Kemikalieinspektionen bekendtgjort med en række sager, hvor reglerne ikke var overholdt. Der var derfor mulighed for at forbrugeren ved online-købet ikke blev oplyst om en mulige fare ved produktet.

De kemiske blandinger, der blev fokuseret på i kampagnen, var blandt andet:

• Kemisk legetøj, fx væsker til støbning af perler mv. og smelteglas.
• Kemiske produkter til professionelt brug, fx fugemasse, cementblandinger og maling.
• Kemiske blandinger til salg på nettet, fx rustfjerner, lampeolier, fortynder, hygiejnetabs, voks, rengøringsmidler og husholdningskemikalier.

Kontrollen blev gennemført i Danmark ved kontrol af salg på nettet og rekvisition af produkterne. Der var fokus på at sikre en øget forbrugerbeskyttelse, herunder en særlig høj beskyttelse af børn, sårbare grupper og arbejdstagere.

Kampagnen var en vigtig del af kemiindsatsen, fordi kemiske blandinger, kan medføre en betydelig risiko og eventuelt fare for forbrugeren, hvis de nødvendige advarsler ikke bliver oplyst i tilstrækkelig grad.

Inspektionen har kontrolleret 34 produkter fordelt på 37 sager. Der er fundet overtrædelser i 22 sager svarende til en overtrædelsesgrad på 59,5 %. Uden medregning af de sager, hvor produktet ikke længere fandtes eller hvor sagerne var udenfor Inspektionens jurisdiktion, så giver det en overtrædelsesgrad på 66,7 %.

Det skal dog i den henseende bemærkes, at en stor del af sagerne bygger på tidligere modtagne indberetninger, og der har derfor som udgangspunkt også været en formodning om, at der ville være overtrædelser.

Du som forbruger bør passe på dig selv og sikre dig viden om et kemisk produkts eventuelle farlighed og virkning, når du køber kemiske produkter på internettet. Det er virksomhederne forpligtet til at oplyse om på deres hjemmeside, hvis du køber herfra.

Til onlinevirksomhederne har Miljøstyrelsen for nyligt fået udviklet et værktøj, der kan hjælpe med at sikre, at man har den rigtige mærkning på sin hjemmeside. Værktøjet findes her.

Du er velkommen til at kontakte Inspektionen på kemikalieinspektionen@mst.dk, hvis du skulle have nogle spørgsmål til kampagnen

*CLP-forordningen: Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger med senere ændringer.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2022 sammen med Toldstyrelsen stadig haft et stort fokus på import og markedsføring af biocidprodukter til hånd- og overfladedesinfektion. 

Import, markedsføring og anvendelse af desinfektionsmidler har siden covid-19 perioden startede i 2020, haft øget fokus hos Kemikalieinspektionen. I 2022 har Kemikalieinspektionen gennemført en kampagne om desinfektionsmidler, hvor der er blevet fulgt op på samtlige indberetninger fra privatpersoner og virksomheder, som i 2020 indberettede som mulige overtrædelser af biocidforordningens regler. Der er indhentet, gennemgået og vurderet dokumentation vedrørende markedsføring af mere end 50 produkter. Der er i 4 sager blevet håndhævet med indskærpelse og/eller påbud, 1 sag er afsluttet med frivillig lovliggørelse og 2 sager er overdraget til anden kompetent myndighed. 

Kampagnen er finansieret via midler afsat til markedsovervågningsforordningen, og kontrolindsatsen vil fortsætte i 2023.

På godkendelsesområdet for både biocidaktivstoffer og biocidprodukter er der sket en del i forhold til implementering af biocidforordningen og godkendelse af aktivstoffer. En del af de indberettede produkter er derfor omfattet af overgangsreglerne i biocidforordningens artikel 89 stk. 2 og 3, hvor produkterne afhængigt af produkttype, fortsat kan markedsføres lovligt, såfremt der er indsendt en ansøgning om produktgodkendelse, eller hvor der endnu ikke er krav om ansøgning, afhængig af status for biocidaktivstoffer og anvendelse.

Du kan læse mere om den politiske aftale her: Styr på biociderne 

Desuden kan der findes yderligere oplysninger vedrørende udstilling af lovlige biocider i overgangsperioden jævnfør Biocidforordningen, art. 89, stk 2 og 3, se link :Udstilling af lovlige biocider i overgangsperioden jævnfør Biocidforordningen, art. 89, stk 2 og 3

Skattestyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Toldstyrelsen og Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion samarbejder i en Task Force under Miljøstyrelsens ledelse med henblik på vidensdeling og koordinering vedrørende kontrolindsatsen med ulovlig import af pesticider.

Det meste af kontrollen kan ikke planlægges, men foregår ved at agere på mulige overtrædelser, som observeres enten af Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen i forbindelse med myndighedernes øvrige arbejde.

Projektet har været en vigtig del af pesticidstrategien 2017-2021 og fortsætter som en del af sprøjtemiddelstrategien 2022-2026.

Kemikalieinspektionen og Toldstyrelsen deltog i 2022 i ”Silver Axe (VII)” ledet af EUROPOL, der har fokus på import og handel med kopiprodukter af pesticider og illegal handel med pesticider generelt. I alt deltog 31 lande verden over, og der blev beslaglagt 1.150 ton illegale pesticider incl. kopiprodukter.

Kemikalieinspektionen modtog i 2022 73 indberetninger fra Toldstyrelsen om tilbageholdt udenlandsk pesticid ved grænsen.

Fra Skattestyrelsen modtog Kemikalieinspektionen tre indberetninger om mulig ulovlig import af udenlandsk pesticid. Disse indberetninger blev håndteret dels administrativt og dels ved gennemførsel af fysiske tilsynsbesøg.

Miljøstyrelsen, Toldstyrelsen og Skattestyrelsen gennemførte i marts og september 2022 grænsekontrol ved Rødby Havn, hvor der var fokus på ulovlig import af pesticider.

Kontrolindsatsen udføres af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion og vil fokusere på skum i håndildslukkere (brandslukkere). Cirka 10-15 forskellige håndildslukkere vil blive udtaget som stikprøver og analyseret for PFOS og derivater heraf, PFOA, salte heraf og PFOA-beslægtede forbindelser. PFOS og PFOA er så kaldte POP-stoffer (persistente organiske miljøgifte). POP-stoffer er meget problematiske, fordi de er giftige, ophobes i dyr og mennesker, og nedbrydes meget langsomt. POP-stoffer mistænkes blandt andet for at have hormonforstyrrende effekter, medføre kræft, samt skader på immunforsvaret og nervesystemet hos mennesker. PFOS og PFOA reguleres i POP-forordningen.

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i kemikalielovgivningen samt de regler, der er knyttet til denne lovgivning. Kemikalieinspektion gennemfører derfor hvert år stikprøvekontrol med aktivstoffer i biocidprodukter for at sikre, at indholdet af aktivstoffer i biocidprodukterne overholder deklarationen.
Kemikalieinspektionens kontrolanalyser af biocider var i 2022 fokuseret på midler til algebekæmpelse.
Formålet med den kemiske analysekontrol er at verificere, at produkternes indhold matcher deklarationerne. Endvidere har analysekontrollen til formål at sikre, at godkendte biocidprodukter overholder de krav, der er sat i godkendelsen for det enkelte produkt.
Hvis biocider ikke indeholder de deklarererede mængder af aktivstoffer i forhold til den gældende godkendelse, kan det påvirke biocidets effektivitet og have en negativ påvirkning på menneskers sundhed eller på det danske miljø. Kampagnen har derfor interesse for både forbrugere og forhandlere af produkterne.

Kampagnens resultater

Der blev i forbindelse med kampagnen udtaget 6 algemidler med 2 forskellige aktivstoffer til analyse. Analyserne viste, at 5 af produkterne var i fuld overensstemmelse med godkendelsen. For et af produkterne viste analysen, at produktet ikke indeholdte den deklarerede koncentration af aktivstoffet. 
På bagud af kampagnens analyseresultater har Kemikalieinspektionen sendt en indskærpelse.

Yderligere information se: Control of Biocides 2022

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i kemikalielovgivningen samt de regler, der er knyttet til denne lovgivning. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion gennemfører derfor hvert år stikprøvekontrol med aktivstoffer i pesticider for at sikre, at indholdet af aktivstoffer overholder deklarationen og den gældende godkendelse af produktet, samt at pesticider med en parallelgodkendelse, er identisk med det originale produkt.
Tidligere kontrolkampagner på dette område har vist, at pesticider ikke altid indeholder de deklarererede mængder eller den gældende godkendelse ift. indhold af aktivstoffer, samt at de ikke altid lever op til de beskrevne fysiske-kemiske egenskaber, såsom emulgering og skumdannelse. Dette kan påvirke pesticidets effektivitet og have en negativ påvirkning på menneskers sundhed eller på det danske miljø. Kampagnen har derfor interesse for både forbrugere og forhandlere af produkterne.
Kontrollen af indholdet af aktivstoffer i pesticider og biocider udføres samtidig med forhandlerkampagnen.

Kontrol af indhold af aktivstoffer

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2022 fået analyseret 31 plantebeskyttelsesmidler, for indholdet af 25 forskellige aktivstoffer i forskellige kombinationer. Analyserne viste, at alle 31 produkter indeholdt de deklarerede aktivstoffer, og at det målte indhold af aktivstoffer var i overensstemmelse med det deklarerede indhold i alle produkter, idet resultaterne er inden for toleranceområdet.

Kontrol af fysiske-kemiske egenskaber 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har desuden i 2022 fået udført udvalgte fysisk-kemiske test på alle 31 produkter. Densitet blev målt på 24 produkter, udseende blev vurderet for 31 produkter, vedvarende skumdannelse blev bestemt for 29 produkter, emulsionsstabilitet blev vurderet for 8 produkter, suspensibilitet blev målt for 10 produkter og opløsningsstabilitet blev målt for på 1 produkt.

Tre produkter, som blev testet for fysisk-kemiske parametre, var ikke i overensstemmelse med produkternes fysisk-kemiske specifikationer. Uoverensstemmelsen blev fundet ift. vedvarende skumdannelse for tre produkterne. For to af produkterne var uoverensstemmelsen af underordnet betydning. 
Der er ved årets kampagnen fundet 3 overtrædelser på 3 forskellige produkter. Dette har resulteret i 1 indskærpelser.

Yderligere information se: Control of Pesticides 2022

Kemikalieinspektionen har i 2022 kontrolleret CBD-holdige produkter markedsført som kosmetik.

Der har i denne kampagne været fokus på, hvorvidt de indberettede CBD-holdige produkter kunne kategoriseres som værende kosmetik. I vurderingen heraf har det primære fokus været på produkternes anprisning.

Et kosmetisk produkt er defineret på følgende måde i kosmetikforordningen:

”Ethvert stof eller enhver blanding, der er bestemt til at komme i kontakt med dele af det menneskelige legemes overflade (hud, hovedhår, og anden hårvækst, negle, læber, og ydre kønsorganer) eller med tænderne og mundens slimhinder, udelukkende eller hovedsageligt med henblik på at rense og parfumere dem, at ændre deres udseende, at beskytte dem, holde dem i god stand eller korrigere kropslugt””, jf. kosmetikforordningens artikel 2, stk.1, litra a).

På baggrund af denne definition har Kemikalieinspektionen lavet en vurdering af, hvorvidt de CBD-holdige produkter, som de indberettede virksomheder havde til salg på deres hjemmesider, kunne anses for at være kosmetik.

De virksomheder der solgte CBD-holdig kosmetik fik tilsendt en fyldestgørende vejledning omkring reglerne for kosmetiske produkter generelt, samt en præcisering af reglerne omkring CBD-olie som ingrediens i kosmetik.

Kemikalieinspektionen har i alt modtaget 46 indberetninger fordelt på 19 virksomheder og 1 privat person, hvoraf 14 af disse har fået tilsendt en vejledning. Indberetningerne på de resterende virksomheder er enten sendt videre til anden myndighed, eller fundet ikke relevante at undersøge yderligere.

Projektet afsluttes ved udgangen af 2022.

Regler

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske produkter.

I forbindelse med den politiske aftale om Sprøjtemiddelstrategi 2022-2026, er der bl.a. fokus på håndhævelse over for professionelle brugere, der ikke overholder reglerne på bekæmpelsesmiddelområdet.

Kontrol med den professionelle brug af sprøjtemidler udføres af Landbrugsstyrelsen, mens Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion håndhæver ved overtrædelser. Kontrollen med anvendelse af sprøjtemidler hos erhvervsmæssige brugere omfatter ud over anvendelse af sprøjtemidler også regler om vask og påfyldning af sprøjter, kontrol af sprøjtejournaler, syn af sprøjter, autorisationsbekendtgørelsen samt regler om opbevaring og besiddelse af sprøjtemidler.

Landbrugsstyrelsens kontrol aftales med Miljøstyrelsen via en samarbejdsaftale, og kontrollen gennemføres efter opgavebeskrivelse i en faginstruks gældende for 2022.

Formålet med kontrollen er at sikre optimal anvendelse og opbevaring af sprøjtemidler, og håndhævelse af overtrædelser skal sikre, at reglerne overholdes og dermed at sprøjtemiddelbelastningen reduceres.

Resultat af kontrollen

I 2022 modtog Kemikalieinspektionen 227 kontrolsager med overtrædelser fra Landbrugsstyrelsen fordelt på 48 sager, hvor kontrollen foregik i 2021 og 179 sager, hvor kontrollen blev foretaget i 2022.

Kemikalieinspektionen færdigbehandlede i 2022 223 kontrolsager fra Landbrugsstyrelsen.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil i 2022 kontrollere gamingudstyr for sundhedsskadelige kemikalier

Gaming og E-sport er en stor del af mange unges hverdag, hvor der bliver brugt meget elektronik, som potentielt kan indeholde problematisk kemi. For eksempel kan der være brugt tungmetaller, blødgører og flammehæmmere i gamingudstyr. I forbindelse med kontrolkampagnen vil gamingudstyr blive analyseret for en række af de nævnte problematiske stoffer (det endelige analyseprogram er ikke fastlagt på nuværende tidspunkt). Der vil fokuseres på udstyr som forbrugere har hudkontakt med.

Kampagnen afsluttes i 2023.

Link til kampagnen i 2023

Kemikalieinspektionen gennemfører en kontrolkampagne af
forbrugerprodukter, som er registreret i databasen ”Tjek Kemien” samt
af oplysningspligten vedr. ikke-registrerede forbrugerprodukter.

Kontrollen vil bestå af to dele:

• Vi vil undersøge både forbrugerprodukter, som allerede er registreret i databasen ”Tjek Kemien”, og
• Forbrugerprodukter som ikke er registrerede i databasen.

Virksomheder kan benytte databasen til at oplyse forbrugerne om indholdet af særligt problematiske stoffer i deres produkter.

Kontrollen vil undersøge, om hhv. de registrerede og de ikke-registrerede forbrugerprodukter indeholder særligt problematiske kemiske stoffer (såkaldte kandidatlistestoffer) i en koncentration over 0,1 %.

I henhold til artikel 33 stk. 2 i REACH forordningen, har enhver forhandler af et produkt pligt til at videregive information til en forbruger om produktets indholdet af særligt problematiske stoffer (de såkaldte kandidatlistestoffer). Kandidatlisten er en liste over stoffer med særligt problematiske egenskaber med hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Det kan eksempelvis være stoffer, der er mistænkt for hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende effekt.

Når en forbruger anmoder om oplysning om indhold af kandidatlistestoffer har forhandleren pligt til at svare indenfor 45 dage, hvis produktet indeholder mere end 0,1 procent af et kandidatlistestof. Kontrol i 2021 af oplysningspligten er en del af det fælles europæiske projekt LIFE Ask REACH.

Denne kampagne er en fortsættelse af Kemikalieinspektionens deltagelse i en fælleseuropæiske kontrolkampagne af oplysningspligten, som blev påbegyndt i 2021.

Kemikalieinspektionen har desuden, men ikke i fælleseuropæisk regi, udført kontrol af oplysningspligten i 2015, 2017 og 2018.

Regel: REACH forordningen (nr. 1907/2006) artikel 33, stk. 2

I Kemikalieinspektionens algekampagne for 2022 indgik tre indsatser.

Den første indsats bestod af en række tilsynsbesøg hos supermarkeder, byggemarkeder og havecenter/planteskoler. Ved tilsynsbesøgene blev produkter til algebekæmpelse på butikkernes hylder gennemgået samt butikkens skiltning om disse produkter. Der blev i forbindelse med 11 tilsynsbesøg gennemgået 77 produkter og den tilhørende skiltning. På baggrund af de fysiske tilsyn gav Kemikalieinspektionen et påbud til BILTEMA DANMARK A/S om at stoppe markedsføring af et rengøringsmiddel til algebekæmpelse via skilte i butikken. 

Den anden indsats bestod af gennemgang af en række tilbudsaviser for landsdækkende kæder i forbindelse med påsken. Kemikalieinspektionen fandt ikke ulovligmarkedsføring af algemidler i forbindelse med denne indsats.

Den tredje indsats bestod af en gennemgang af e-handel. Hjemmesiderne blev gennemgået for muligt salg af ulovlige algemidler, samt markedsføring af produkter til algebekæmpelse på trods af at produkterne ikke er godkendt til formålet. Der blev  i forbindelse med denne indsats gennemgået 14 hjemmesider. På baggrund af gennemgangen af hjemmesiderne har Kemikalieinspektionen sendt indskærpelse vedrørende 35 produkter (indskærpelse om ophør af ulovlig markedsføring / standsning af salg af ulovlige produkter) og fremsendt påbud om opfølgende handling vedrørende 5 produkter. Som led i den tredje indsats har Kemikalieinspektionen anmeldt 3 virksomheder til politiet (gentagelse af overtrædelsen).

Kampagnen indgår som en del af Biocidindsats 2022-2025. Du kan læse mere om den politiske aftale her: Styr på biociderne

Nyhed den 6. marts 2023: Mange netbutikker sælger- eller reklamerer for ulovlige algemidler

HFC-, PFC- samt SF6-gasser (også kaldet F-gasser) er alle kølemidler, der er uønskede i miljøet. De er problematiske i miljøet, fordi de bidrager til klimaforandringer. Brugen af kølemidlerne er begrænset, idet salget inden for EU foregår med kvoter.

I 2022 har Kemikalieinspektionen gennemført en række kontroller på F-gasområdet. Kontrollen er gennemført jævnfør reglerne i F-gasforordningen* samt F-gasbekendtgørelsen**.

Kontrollerne har fordelt sig på forskellige forhold, herunder:

• Beslaglæggelse (11 kontroller)
• Vejledning (10 kontroller)
• Ingen overtrædelser (5 kontroller)
• Indskærpelser (2 kontroller)
• Anden afslutning (4 kontroller)

Der blev således gennemført 32 kontroller.

I 2022 beslaglagde Kemikalieinspektionen 12 engangsbeholdere med HFC-kølemidler. Dette er væsentligt mindre end 2021, hvor der blev beslaglagt 49 engangsbeholdere. Ydermere blev der beslaglagt en stor beholder 12 kg, da der manglede dokumentation for oprindelse.

Der blev givet 10 vejledninger til hjemmesider med onlinesalg. Vejledningerne præciserede regler for hvilke forhold der gør sig gældende ved køb af udstyr (særligt varmepumper) indeholdende HFC-gasser.

Derudover blev der givet en vejledning omkring indrapportering af forbrug F-gaskvoter i F-gasportalen.

Kemikalieinspektionen fandt ydermere 1 overtrædelse i forbindelse med oplysninger opgivet til EU-Kommissionen, der omhandlede overskridelse af tildelt kvote. Dette medførte en indskærpelse til virksomheden om at reglerne fremadrettet skal overholdes.

I 5 tilfælde fandt Kemikalieinspektionen ingen overtrædelse af det indberettede, hvor lovgivningen i alle tilfælde blev overholdt.

*  Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser

** Bekendtgørelse nr. 1013 af 13. maj 2021 om regulering af visse industrielle drivhusgasser

Kontrollen med pesticider indgår som en del af regeringens pesticidstrategi 2017-2021. Der føres løbende kontrol hos producenter, importører og forhandlere, der sælger pesticider.

Kontrolindsatsen er fokuseret på forhandlere, der sælger pesticider til erhvervsmæssig brug. Kontrollen udføres af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, og er med til at sikre, at det kun er godkendte og lovlige pesticider, der kan købes og sælges i Danmark.

Kemikalieinspektionen fører systematisk kontrol med forhandlere af pesticider, der sælger til erhvervsmæssig brug. Forhandlerne, der sælger de meget giftige bekæmpelsesmidler, får besøg hvert år. Kontrollen prioriteres derudover på områder, hvor der ud fra tidligere erfaringer er størst sandsynlighed for overtrædelser.

Kemikalieinspektionen førte i 2021 tilsyn hos 103 forhandlere og importører, heraf 5 mellemhandlere (importører, distributører og om pakkere), 10 forhandlere af meget giftige pesticider, 47 forhandlere af professionelle pesticider (grovvareforhandlere) og 41 forhandlere af ikke professionelle pesticider (bl.a. byggemarkeder, planteskoler og anden detail). Der blev konstateret overtrædelser i forhold til pesticider og biocider hos 63 af de 103 forhandlere, hvilket er en overtrædelsesprocent på 61 %.

Skattestyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Toldstyrelsen og Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion samarbejder i en Task Force under Miljøstyrelsens ledelse med henblik på vidensdeling og koordinering vedrørende kontrolindsatsen med ulovlig import af pesticider.
Det meste af kontrollen kan ikke planlægges, men foregår ved at agere på mulige overtrædelser, som observeres enten af Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen i forbindelse med myndighedernes øvrige arbejde.
Projektet har været en vigtig del af pesticidstrategien 2017-2021.

Kemikalieinspektionen og Toldstyrelsen deltog i 2021 i ”Silver Axe (VI)” ledet af EUROPOL, der har fokus på import og handel med kopiprodukter af pesticider. I alt deltog 35 lande verden over, og der blev beslaglagt 1.203 ton illegale pesticider, hvoraf 182 ton forventes at være kopiprodukter. Der blev ikke beslaglagt kopiprodukter af pesticider i Danmark.

Kemikalieinspektionen modtog i 2021 121 indberetninger fra Toldstyrelsen om tilbageholdt udenlandsk pesticid ved grænsen.
Fra Skattestyrelsen modtog Kemikalieinspektionen fem indberetninger om mulig ulovlig import af udenlandsk pesticid. Disse indberetninger blev håndteret dels administrativt og dels ved gennemførsel af fysiske tilsynsbesøg.

Miljøstyrelsen, Toldstyrelsen og Skattestyrelsen gennemførte i september 2021 grænsekontrol ved Rødby Havn samt to pakkepostkontroller, hvor der var fokus på ulovlig import af pesticider.

Som en del af Pesticidstrategi 2017-2021 havde kontrollen i 2021 fokus på væksthuse.
Det er Landbrugsstyrelsen, der på vegne af Miljøstyrelsen gennemfører kontrollerne af væksthusgartnerierne. Erfaringen fra Landbrugsstyrelsens pesticidkontroller i væksthusgartnerier er, at der ses besiddelse af ikke-godkendte pesticider og opbevaring af midler i emballage uden etiket.

For at styrke kontrolindsatsen på væksthusområdet, har Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Kemikalieinspektionen, Skattestyrelsen og Odense Kommune i 2021 derfor koordineret kontrollen, da der er flere myndigheder, der inden for den enkelte myndigheds kompetenceområde, gennemfører kontrol hos et væksthusgartneri. Der blev i 2021 gennemført to koordinerede væksthuskontroller, hvor der bl.a. er udtaget prøver af sprøjtevæsker og planteprøver til analyse for eventuelle rester af pesticider.

De relevante kontrolmyndigheder vil herefter foretage den fornødne sagsbehandling.

Beskrivelse af kampagnen

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i kemikalielovgivningen samt de regler, der er knyttet til denne lovgivning. Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion gennemfører derfor hvert år stikprøvekontrol med aktivstoffer i pesticider for at sikre, at indholdet af aktivstoffer overholder deklarationen og den gældende godkendelse af produktet, samt at pesticider med en parallelgodkendelse, er identisk med det originale produkt.
Tidligere kontrolkampagner på dette område har vist, at pesticider ikke altid indeholder de deklarererede mængder eller den gældende godkendelse ift. indhold af aktivstoffer, samt at de ikke altid lever op til de beskrevne fysiske-kemiske egenskaber, såsom emulgering og skumdannelse. Dette kan påvirke pesticidets effektivitet og have en negativ påvirkning på menneskers sundhed eller på det danske miljø. Kampagnen har derfor interesse for både forbrugere og forhandlere af produkterne.
Kontrollen af indholdet af aktivstoffer i pesticider og biocider udføres samtidig med forhandlerkampagnen. 

Kontrol af indhold af aktivstoffer

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2021 fået analyseret 32 plantebeskyttelsesmidler, for indholdet af 26 forskellige aktivstoffer i forskellige kombinationer. Analyserne viste, at alle 32 produkter indeholdt de deklarerede aktivstoffer, og at det målte indhold af aktivstoffer var i overensstemmelse med det deklarerede indhold i alle produkter, idet resultaterne er inden for toleranceområdet.

Kontrol af fysiske-kemiske egenskaber 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har desuden i 2021 fået udført udvalgte fysisk-kemiske test på alle 32 produkter. Densitet blev målt på 19 produkter, udseende blev vurderet for 32 produkter, vedvarende skumdannelse blev bestemt for 20 produkter, emulsionsstabilitet blev vurderet for 5 produkter og suspensibilitet blev målt for 9 produkter.Et produkter, som blev testet for fysisk-kemiske parametre, var ikke i overensstemmelse med produktets fysisk-kemiske specifikationer. Uoverensstemmelsen blev fundet ift. vedvarende skumdannelse produktet. 

Yderligere information se: Control of Pesticides 2021

Nikkel er en hyppig årsag til kontaktallergi blandt forbrugerne. En undersøgelse af befolkningen i fem EU-lande finder hyppigheder af nikkelallergi mellem 8 % og 18 %. Det er vurderet at 8-10 % af den danske befolkning har nikkelallergi. I Videncenter for Allergis nationale database over eksem-patienter undersøgt for kontaktallergi er der set hyppigheder af nikkelallergi mellem 12,8 % og 16 % i perioden 2001 – 2019. Hyppigheden er højere for kvinder end for mænd

Trods den nuværende regulering af nikkel er forekomsten af nikkelallergi fortsat høj. Miljøstyrelsen har derfor kontrolleret nikkelholdige produkter med nikkelfri belægning.

Kontrollen har været gennemført på ørestikkere, andre piercingsmykker og legetøj. De to første, da de er vurderet til at være hyppige årsager til udviklingen af allergi, legetøjet fordi det også kan have hyppig hudkontakt med særligt sårbare grupper i samfundet. Det er blevet kontrolleret, hvorvidt produkterne overholder REACH’s artikel 67, tilhørende bilag XVII, indgang 27, kolonne 2, stk. 1, litra a-c og stk. 2.

Der blev kontrolleret 63 produkter, der blev udvalgt på baggrund af viden opnået i den foranliggende del af projektet med fokus på risikoen ved produktet samt hyppigheden for, hvor ofte produktet bruges. Produkterne blev udvalgt ud fra disse parametre, men med samtidigt fokus på at udtage fra hhv. danske virksomheder, virksomheder inden for EU samt virksomheder uden for EU, hvor produkterne er tilgængelige for de danske forbrugere.

Projektet har forløbet i 2021.

Projektet er en vigtig del af kemiindsatsen, fordi mange produkter, som potentielt kan indeholde og frigive nikkel, er blevet en del af forbrugernes hverdag. Det gælder både smykker og andre beklædningsgenstande, elektronik og legetøj.

Resultater

1 ud af 22 (5 %) legetøjsprodukter overholder ikke reglerne. Det gælder et produkt fra en virksomhed udenfor EU.

3 ud af 14 (21 %) kropspiercingsmykker overholder heller ikke reglerne, heraf er et produkt fra Danmark, et fra et andet EU-land, hvor sagen er overdraget til, samt et produkt fra en virksomhed udenfor EU.

4 ud af 27 (15%) øreringe/stikkere overholder heller ikke reglerne. Disse er alle fra danske forhandlere fordelt på tre forhandlere.

Hvis du vil læse mere om de danske sagers resultater, så kan du gøre det her: https://mst.dk/kemi/tilsyn-og-haandhaevelse/produkter-som-overtraeder-kemikalielovgivningen/

Kemikalieinspektionen gennemførte i 2021 en kontrolkampagne, hvor Inspektionen kontrollerede virksomheders overholdelse af reglerne vedr. godkendelsespligtige kemiske stoffer i den fælleseuropæiske kemikalielovgivning REACHs forordnings bilag XIV. Kontrollen gennemførtes som et led i det niende fælleseuropæiske håndhævelsesprojekt kaldet REF-9, og blev udført i tæt samarbejde med Arbejdstilsynet, da REF-9 projektet også omfattede kontrol af de arbejdsmiljømæssige vilkår, som er fastsat i EU godkendelsen af de pågældende stoffer.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion foretog kontrol af i alt 11 virksomheder. For 8 af virksomhederne foregik kontrollen administrativt, mens Kemikalieinspektionen foretog fysisk kontrolbesøg på 3 virksomheder i samarbejde med Arbejdstilsynet.

Virksomhederne var udvalgt på baggrund af hhv. indberetninger fra Arbejdstilsynet og fra oplysninger i giftmeddelelsessystemet (Digitale MiljøAdministration, DMA’en).

Kontrollen omfattede følgende godkendelsespligtige stoffer: natriumdichromat, kaliumdichromat, chlorethylen, strontium chromat og chromtrioxid.

Kemikalieinspektionen kontrollerede, om virksomhederne arbejder under en EU godkendelse, og om de har foretaget den lovpligtige indberetning jf. artikel 66 i REACH om anvendelse af et godkendelsespligtigt stof til det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA).

Sideløbende kontrollerede Arbejdstilsynet arbejdsmiljørelaterede forhold, herunder stoffernes sikkerhedsdatablade og de såkaldte eksponeringsscenarier.

Kemikalieinspektionen fandt at:

Fem af virksomhederne ikke længere anvender et Bilag XIV (godkendelsespligtigt) stof.

To af virksomhederne anvender et Bilag XIV stof, som dog er undtaget godkendelsespligten, fordi det bruges i forsknings- og udviklings-, herunder kvalitetskontrol øjemed, jf. REACH artikel 56 stk. 3

En af virksomhederne anvender et godkendelsespligtigt stof i overensstemmelse med reglerne.

To af virksomhederne anvender et godkendelsespligtigt stof, men lever ikke op til alle forpligtelserne i godkendelsen.

Kemikalieinspektionen har udsendt vejledninger om regler og forpligtelser til de berørte virksomheder.

Resultaterne fra alle deltagerlande i REF-9 projektet vil blive rapporteret samlet af det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) i 4. kvartal af 2022.

Læs mere om REF-9 på ECHA’s hjemmeside: https://echa.europa.eu/da/-/authorisation-obligations-and-recovered-substances-in-the-scope-of-two-forum-enforcement-projects

REGLER:

REACH forordningen (nr. 1907/2006) særligt fokus på afsnit VII

Kemikalieinspektionen gennemfører i efteråret 2021 en kontrolkampagne vedr. forbrugerprodukter, som er registreret i databasen ”Tjek Kemien”.

I efteråret 2021 vil kontrollen fokusere på forbrugerprodukter, som allerede er registreret i databasen ”Tjek Kemien”. Virksomheder kan benytte databasen til at oplyse forbrugerne om indholdet af særligt problematiske stoffer i deres produkter

Kontrollen vil undersøge, om de registrerede forbrugerprodukter indeholder særligt problematiske kemiske stoffer (såkaldte kandidatlistestoffer) i en koncentration over 0,1 %. Hvis det er tilfældet, vil det også blive kontrolleret om forhandleren har opfyldt oplysningspligten overfor forbrugerne.

I henhold til artikel 33 stk. 2 i REACH forordningen, har enhver forhandler af et produkt pligt til at videregive information til en forbruger om produktets indholdet af særligt problematiske stoffer (de såkaldte kandidatlistestoffer). Kandidatlisten er en liste over stoffer med særligt problematiske egenskaber med hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Det kan eksempelvis være stoffer, der er mistænkt for hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende effekt.

Når en forbruger anmoder om oplysning om indhold af kandidatlistestoffer har forhandleren pligt til at svare indenfor 45 dage, hvis produktet indeholder mere end 0,1 procent af et kandidatlistestof. Kontrol i 2021 af oplysningspligten er en del af det fælles europæiske projekt LIFE Ask REACH.

Kemikalieinspektionen har tidligere, men ikke i fælleseuropæisk regi, udført kontrol af oplysningspligten i 2015, 2017 og 2018.

REGEL:

REACH forordningen (nr. 1907/2006) artikel 33, stk. 2

Miljøstyrelsen har i 2021 kontrolleret forskellige forbrugerprodukters indhold af perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer (PFAS)

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2021 kontrolleret outdoor tøj og kemiske blandinger (smøreolier, voks og polish) for PFAS. PFAS er en meget stor gruppe af stoffer, der blandt andet anvendes i en lang række forbrugerprodukter for at gøre dem vand-, fedt- og smudsafvisende. Der findes mange forskellige PFAS, de mest velkendte er PFOS og PFOA. Nogle af dem ved vi kan være problematiske, fordi de er giftige, svært nedbrydelige og ophobes i miljøet, i mennesker og dyr.

I kampagnen er der analyseret for PFOA og PFOS, som er reguleret i POP-forordningen. Der blev kontrolleret 10 stk. kemiske blandinger og 15 stk. outdoor tøj.

Der er fundet et produkt, en skaljakke, med for højt indhold af PFOS puls et derivat af PFOS. Kemikalieinspektionen har indskærpet et salgsstop for produktet, samt varslet et påbud om at trække produktet tilbage fra markedet og forbrugerne.

Virksomheden trak produktet tilbage før fristen for eventuelle kommentarer til det varslede påbud udløb. Kemikalieinspektionen fandt derfor ikke grundlag for at udstede det varslede påbud. Der findes mere information om Kemikalieinspektionens håndhævelse på følgende side – Kemikalieinspektionen offentliggør overtrædelser af kemikalielovgivningen.

Kampagnen var en del af et fælles nordisk projekt, "NTG project on PFOS and PFOA". Der er udarbejdet en fælles rapport for projektet, med resultater fra alle nordiske lande. Rapporten kan læses her - Nordic enforcement project on PFOS and PFOA in chemical products and articles

Kemikalieinspektionen har i 2021 haft fokus på algeområdet, med to hovedindsatsområder:

Det ene er markedsføring af åbenlyse ulovlige algebekæmpelsesprodukter. Produkterne er typisk ulovlige, fordi de ikke er godkendte jf. biocidreglerne.

Det andet er ulovlig markedsføring af lovlige rengøringsprodukter til algebekæmpelse. Markedsføring er typisk ulovlig, fordi rengøringsproduktet ikke er godkendt som biocid jf. biocidreglerne.

Kampagnen er en opfølgning på en lignende kampene i 2018: Byggemarkederne har fjernet de ulovlige algemidler fra hylderne

I kontrollen indgik ca. 45 allerede modtagne indberetninger på området, suppleret med andre sager indgået under kampagnen.

Relevant regulering:

Kemikalieloven: Kemikalieloven

Biocidforordningen med senere ændringer:Biocidforordningen

Bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler:Bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler

Kampagnen omfattede kontrol af i alt 79 objekter/sager.

Som led i kampagnen har Kemikalieinspektionen sendt 59 indskærpelser, samt udstedt 13 påbud og anmeldt 5 virksomheder til Politiet*.

*) Der kan ikke gives aktindsigt i sager overdraget til politiet. Det er anklagemyndigheden, der afgør, om der kan rejses tiltale og hvilken sanktion, der skal nedlægges påstand om under straffesagen.

Fakta om algemidler: Algemidler (og andre bekæmpelsesmidler) skal godkendes af Miljøstyrelsen for at måtte sælges og anvendes i Danmark. Miljøstyrelsen godkender kun produkter, hvor der er vist sikker anvendelse for miljø og sundhed. Du kan kende de godkendte produkter på, at de har et registreringsnummer på etiketten. Produkter uden sådan et nummer er ikke godkendt og altså ikke lovlige hverken at sælge eller anvende.

Fakta om alger: Den grønne belægning, der kommer på havemøbler, terrasser, hustage og -gavle består af ”luftalger”. Hver alge består af kun en enkelt celle. Algerne har ikke rødder og trænger ikke ned i underlaget. Algerne får vand og næring fra luften. De trives bedst, hvor der er fugtigt, og derfor er forekomsten af de grønne belægninger størst i skyggen, fx på nordsiden af huset og efter lune og fugtige vintre.

Kemikalieinspektionen har igen i 2021 fortsat haft et øget fokus på hånddesinfektionsmidler. Der er foretaget 15 uvarslede tilsynsbesøg i landsdækkende kædebutikker på Sjælland og Bornholm, med det formål at få fjernet ulovlige og ineffektive desinfektionsprodukter fra markedet samt at sikre at tilbagetrækningen af de ulovlige produkter er blevet gennemført.

Der er i forbindelse med de 15 tilsynsbesøg hos forhandlere blevet kontrolleret 60 hånddesinfektionsmidler. Kemikalieinspektionen har ved kontrollen ikke fundet tilbagekaldte eller problematiske hånddesinfektionsmidler. Der er på baggrund af kontrollen i butikkerne fremsendt vejledninger til en enkelt ansvarlig leverandør, grundet mindre fejl i mærkningen på produktets emballage. 

Relevant regulering:

• Kemikalieloven: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/115
• Biocidforordningen med senere ændringer:https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32012R0528&from=EN
• Bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/815
• CLP-forordningen med senere ændringer:https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A32008R1272

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i kemikalielovgivningen samt de regler, der er knyttet til denne lovgivning. Kemikalieinspektion gennemfører derfor hvert år stikprøvekontrol med aktivstoffer i biocidprodukter for at sikre, at indholdet af aktivstoffer i biocidprodukterne overholder deklarationen. 
Kemikalieinspektionens kemiske analysekontrol var i 2021 delt i to. Det ene fokus var på hånddesinfektionsprodukter på det danske marked, hvilket var en fortsættelse af Inspektionens kontrolanalysefokus fra 2020, med henblik på at fjerne eventuelle ulovlige og farlige desinfektionsprodukter fra det danske marked. Det andet fokus var på analyser af godkendte biocidprodukter, hvor Inspektionen i 2021 udtog prøver af muse- og rottegift, samt insektmidler på det danske marked.

Kampagnens resultater

Det blev i forbindelse med kampagnen udtaget 3 midler til kemisk bekæmpelse af muse og rotter. Alle de analyserede muse- og rottegift var i overensstemmelse med godkendelserne. 
Der blev desuden udtaget 10 insektmidler til analyse med to forskellige aktivstoffer. 4 af de testede produkter indeholdt ikke den deklarere mængde af aktivstoffer. Kemikalieinspektionen har på baggrund af analyseresultaterne sendt indskærpelser i forhold til 3 af produkterne og en vejledning i forhold til det sidste produktet.

Yderligere information se: Control of Biocides 2021

Kemikalieinspektionen har i 2021 igangsat en kontrol af D4, butylparaben og propylparaben i kosmetiske produkter. Kontrollen er en del af Miljøstyrelsens forbrugerprojekt ”Analyse og risikovurdering af hormonforstyrrende stoffer”

Forbrugerprojektets  formål er at underøge og vurdere børns og gravides samlede eksponering for udvalgte hormonforstyrrende stoffer fra en bred vifte af eksponeringskilder.

Som et kontrolelement i forbrugerprojektet analyseres en række kosmetiske produkter for de regulerede stoffer.

Der indgår ca. 40 danske kosmetikprodukter i kontrolelementet  af projektet.  Produkterne til kontrol  udtages i danske webshops. Produkterne blev udtaget juli  2021 og vil blive analyseret for de regulerede stoffer D4, butylparaben og propylparaben.

Projektet er primo 2022 endnu ikke afsluttet.

Kølemidlerne – HFC, PFC og SF6 – (flourholdige drivhusgasser, herefter betegnet F-gasser) er alle drivhusgasser og uønskede i miljøet. F-gasserne er problematiske i miljøet, fordi de bidrager til klimaforandringer. Der er begrænsninger på brugen af kølemidler, idet salget inden for EU sker via tildelte kvoter, jf. nyere regulering på området.

Kemikalieinspektionen har i 2021 gennemført en række kontroller på F-gas området. Det blev kontrolleret om reglerne i F-gas forordningen (forordning EU 517/2014 af 16. april 2014) og F-gas bekendtgørelsen (BEK nr. 1326 af 19/11/2018) overholdes.

Kontrollerne har fordelt sig på forskellige forhold, herunder:

• ulovlige engangsbeholdere der medførte beslaglæggelse (29 kontroller)
• ulovligt salg og ulovlig brug af f-gas (5 kontroller)
• øvrige kontroller (26 kontroller)

Der blev således i alt gennemført 60 kontroller.

Ved kontrol af de ulovlige engangsbeholdere, blev der beslaglagt i alt 49 engangsbeholdere, alle beholderne blev taget i Tolden og efter endt sagsbehandling sendt til destruktion. De øvrige kontroller omfattede blandt andet manglende autorisation og manglende journalføring. Tolden har ydermere tilbageholdt flere køleskabe i henhold til fælleseuropæisk samarbejde med TAXUD, som Kemikalieinspektionen har vurderet lovligheden af.

En virksomhed er blevet meldt til Politiet for flere overtrædelser jf. f-gas reglerne og kemikaliereglerne.

Kontrollen med pesticider indgår som en del af regeringens pesticidstrategi 2017-2021. Der føres løbende kontrol hos producenter, importører og forhandlere der sælger pesticider.

Pesticidsalget til private udgør mindre end 1 pct. af det samlede forbrug, derfor giver det god mening at fokusere kontrolindsatsen på forhandlere, der sælger pesticider til erhvervsmæssig brug.  Kontrollen, der udføres af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, er med til at sikre, at det kun er godkendte og lovlige pesticider, der kan købes og sælges i Danmark.

Kemikalieinspektionen fører systematisk kontrol med forhandlere af pesticider, der sælger til erhvervsmæssig brug. Forhandlerne, der sælger de meget giftige bekæmpelsesmidler, får besøg hvert år. Kontrollen prioriteres derudover på områder, hvor der ud fra tidligere erfaringer er størst sandsynlighed for overtrædelser.

Kemikalieinspektionen førte i 2020 tilsyn hos 94 forhandlere og importører, heraf 17 mellemhandlere (importører, distributører og om pakkere), 10 forhandlere af meget giftige pesticider, 23 forhandlere af professionelle pesticider (grovvareforhandlere) og 44 forhandlere af ikke professionelle pesticider (bl.a. byggemarkeder, planteskoler og anden detail). Der blev konstaterer overtrædelser i forhold til pesticider hos 34 af de 94 forhandlere, hvilket er en overtrædelsesprocent på 36 %.

Der kan forekomme mindre justering af tallene, da kontrollen for 2020 ikke er endeligt afrapporteret.

De mest hyppige overtrædelser er fund af tidligere godkendte midler, der ikke længere må sælges, idet godkendelsen er udløbet, samt overtrædelse af reglerne om opbevaring af bekæmpelsesmidler. Bekæmpelsesmidler skal opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt og utilgængelig for børn. Midlerne må ikke opbevares sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer, lægemidler eller lignede. Kemikalieinspektionen har derfor kontrolleret, at bekæmpelsesmidlerne opbevares på fast underlag, således det omkringliggende miljø ikke bliver forurenet.

Se tabel med oversigt over typer af forhandlere og overtrædelser.

Skattestyrelsen, Landbrugsstyrelsen, Toldstyrelsen og Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion samarbejder i en Task Force under Miljøstyrelsens ledelse med henblik på vidensdeling og koordinering vedrørende kontrolindsatsen med ulovlig import af pesticider.

Det meste af kontrollen kan ikke planlægges, men foregår ved at agere på mulige overtrædelser, som observeres enten af Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen i forbindelse med myndighedernes øvrige arbejde.

Projektet har været en vigtig del af sprøjtemiddelstrategien 2012-2016 og er også en del af pesticidstrategien 2017-2021.

Kemikalieinspektionen og Toldstyrelsen deltog i 2020 i ”Silver Axe (V)” ledet af EUROPOL, der har fokus på import og handle med kopiprodukter af pesticider. I alt deltog 32 lande verden over og der blev beslaglagt 1.346 ton illegale pesticider. Der blev ikke beslaglagt illegale pesticider i Danmark.

Kemikalieinspektionen modtog fra Toldstyrelsen 37 indberetninger om tilbageholdt udenlandsk pesticid ved grænsen.

Fra Skattestyrelsen modtog Kemikalieinspektionen tre indberetninger om mulig ulovlig import af udenlandsk pesticid. Disse indberetninger blev håndteret administrativt.

Kemikalieinspektionen deltog sammen med Toldstyrelsen og Skattestyrelsen i grænsekontrol ved Rødby Færgehavn og i Padborg i marts 2020. Der blev ikke konstateret ulovlig import af pesticid ved denne kontrol.

Beskrivelse af kampagnen

Kemikalieinspektionen fører tilsyn med, at reglerne i kemikalielovgivningen samt de regler, der er knyttet til denne lovgivning overholdes. For at efterleve dette fører Kemikalieinspektionen derfor hvert år kontrol med aktivstoffer i bekæmpelsesmidler. Formålet er at kontrollere, om indholdet af aktivstoffer i pesticider og biocider overholder deklarationen, samt at de bekæmpelsesmidler, som har en parallelgodkendelse, er identisk med det originale produkt.

Tidligere kontrolkampagner har vist, at bekæmpelsesmidler ikke altid indeholder de deklarererede mængder af aktivstoffer og ikke altid lever op til de beskrevne fysiske-kemiske egenskaber, såsom emulgering og skumdannelse. Dette kan påvirke bekæmpelsesmidlets effektivitet, og kampagnen har derfor interesse for både forbrugere og forhandlere af produkterne.

I samarbejde med Teknologisk Institut udtages bekæmpelsesmidler, indeholdende forskellige aktivstoffer, til kontrolanalyse. Der udtages 31 pesticider som del af forhandlerkontrollen.

En styrket og målrettet indsats hos forhandlere af pesticider og biocider kan være med til at sikre overholdelse af den gældende lovgivning, og at der ikke forhandles ulovlige pesticider. Kontrollen af indholdet af aktivstoffer i pesticider og biocider udføres samtidig med forhandlerkampagnen. Udtagning af kontrolprøver gennemføres i perioden fra 1. marts og frem til juli 2020.

Kontrol af indhold af aktivstoffer viste fuld overensstemmelse
Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2020 fået analyseret 31 plantebeskyttelsesprodukter, for indholdet af 23 forskellige aktivstoffer i forskellige kombinationer. Analyserne viste, at alle 31 produkter indeholdt de deklarerede aktivstoffer, og at det målte indhold af aktivstoffer var i overensstemmelse med det deklarerede indhold i alle produkter, idet resultaterne er inden for toleranceområdet.

Kontrol af fysiske-kemiske egenskaber viste, at 4 produkter ikke var i overensstemmelse med specifikation

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har desuden i 2020 udført udvalgte fysisk-kemiske test på alle 31 produkter. Densitet blev målt på 26 produkter, udseende blev vurderet for 23 produkter, vedvarende skumdannelse blev bestemt for 23 produkter, emulsionsstabilitet blev vurderet for 3 produkter og suspensibilitet blev målt for 12 produkter.

Fire produkter, som blev testet for fysisk-kemiske parametre, var ikke i overensstemmelse med produkternes fysisk-kemiske specifikationer. Uoverensstemmelsen blev fundet ift. vedvarende skumdannelse for tre produkterne og emulsionsstabilitet for et af produkterne.

Kontrol af produktlabel 

Der blev ydermere kontrolleret produktlabel for de 31 produkter. For 6 ud af 31 produkter blev der fundet uoverensstemmelse mellem den opgivne gram pr. liter koncentration og den opgivne koncentration i vægt%.

Håndhævelse af overtrædelserne

Der er ved årets kampagnen fundet 10 overtrædelser på 10 forskellige produkter. Dette har resulteret i 2 frivillige lovliggørelser, 8 indskærpelser. Hvoraf at der er sket 2 tilbagetrækninger af samt 8 etiketændringer.  

Resultaterne er beskrevet i følgende rapport: Læs publikation

Den planlagte kontrol af biocidprodukter på det danske marked i 2020 blev suspenderet efter udbruddet at COVID-19. I stedet blev den analytiske indsats rettet mod ad hoc-kontrol af desinfektionsmidler til hænder og overflader samt antikoagulante rodenticider.

I alt blev 70 produkter til desinfektion af enten hænder eller overflader indsamlet. I alt 42 produkter blev indsamlet ved den danske grænse af Toldstyrelsen, og 28 produkter blev indsamlet på det danske marked af Kemikalieinspektionen. 

Desuden blev der indsamlet 16 ad hoc-prøver til analyse, hvor der var mistanke om uautoriseret anvendelse af antikoagulante rodenticider. Der blev påvist antikoagulante rodenticider i 14 ud af 16 ad hoc-prøver.

Resultatet af kampagnen Kontrol af aktivstoffer i Biocider 2020 er sammenfattet i denne publikation Control of Biocides 2020.

Kemikalieinspektionen har i 2020 gennemført en kontrol af Krom (VI) i læderprodukter

Formålet med kampagnen er at kontrollere om forbuddet mod Krom(VI) i læder/skindprodukter til forbrugere bliver overholdt.

49 produkter er blevet udtaget fra webshops og analyseret for indhold af Krom (VI).

Kontrollen omfattede blandt andet bælter, sko, tøj, tasker, og covers. 

Kampagnen er en del af REF-8 (internethandel)

Krom (VI) i læderprodukter er valgt, bl.a. fordi der i løbet af KI´s kampagne i 2018/2019 var en del overtrædelser på området.

Der blev fundet fire ulovlige produkter, læs nyheden her: For meget Krom i fire læderprodukter

Forbuddet:

Pr. 1. maj 2015 må lædervarer, der kommer i kontakt med huden ikke markedsføres, hvis de indeholder krom(VI) i koncentrationer på eller over 3 mg/kg af den samlede tørvægt af læderet.

Bilag XVII, nr. 47 pkt. 5,6,7 i REACH forordningen (nr. 1907/2006)

Kemikalieinspektionen igangsatte i 2020 en kontrol af tungmetaller i smykker

Formålet med kampagnen var at kontrollere smykker for indhold af cadmium og bly samt for frigivelse af nikkel. Kontrollen havde særligt fokus på smykker til børn og unge.

Kemikalieinspektionen har udtaget 26 smykkeprodukter til analyse. Produkterne er udtaget fra danske og internationale webshops og e-handelsplatforme.   

Kampagnen er en del af CASP 2020 , som er et fælleseuropæisk samarbejde om EU-kontroller under DG Forbrugerbeskyttelse, og er samtidig en del af KIs bidrag til FORUM - REF 8.

Der blev fundet 8 ulovlige smykker, se Miljøstyrelsens nyhed nedenfor:

Kontrol viste mange tungmetaller i smykker

Regler 

 REACH (Forordning EF nr. 1907/2006):

 -  indgang 23 (cadmium), 0,01 vægtprocent 

 -  indgang 27 (nikkel), 0,5 mikrogram/cm3/uge

 -  indgang 63, (bly), 0,05 vægtprocent 

Kemikalieinspektionen har i 2020 gennemført en række kontroller på F-gas området. Det blev kontrolleret om reglerne i F-gas forordningen (forordning EU 517/2014 af 16. april 2014) og F-gas bekendtgørelsen (BEK nr. 1326 af 19/11/2018) overholdes. Kontrollerne har fordelt sig på forskellige forhold, herunder:

• ulovlige engangsbeholdere der medførte beslaglæggelse (49 kontroller)
• overskridelse af tildelt EU-kvote (en kontrol)
• øvrige kontroller (11 kontroller)

Der blev således i alt gennemført 61 kontroller. Kemikalieinspektionen fandt en overtrædelse i forbindelse med oplysninger opgivet til EU-Kommissionen, der omhandlede overskridelse af tildelt kvote. Virksomheden fik en indskærpelse om at overholde gældende regler.

De øvrige kontroller omfattede blandt andet manglende returordning, anvendelse af ulovligt kølemiddel, manglende autorisation og ulovlig internethandel. Ved kontrol af de ulovlige engangsbeholdere, blev der beslaglagt i alt 88 engangsbeholdere, alle beholderne blev taget i Tolden. En enkelt importør valgte at sende de importerede varer retur til sælgeren i udlandet.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion og Kemikalieenhed har gennemført en kampagne om tandblegningsprodukter.

Kampagnen udsprang af en stikprøvekontrol Kemikalieinspektionen udførte i 2019, hvor 20 % af de udtagende produkter indeholdt ulovlige mængder hydrogenperoxid, samt at samtlige produkter overtrådte lovgivningen med hensyn til mærkning af produkterne.

Kampagne havde det formål; at opbygge viden om, samt kortlægge hvilke typer af kemiske tandblegningsmidler, der er til rådighed for de danske forbrugere, samt at undersøge indholdet af specifikke kemikalier i produkterne. I forbindelse hermed undersøgte Kemikalieinspektionen også den relevante sikkerheds- og produktinformation, samt mærkningen af produkterne, for at sikre, at de udvalgte produkter lever op til den relevante lovgivning. I den forbindelse udførtes også håndhævelse i de pågældende sager, hvor der var en overtrædelse.

Kampagen udførtes med konsulentbidrag til analyse af produkterne fra Teknologisk Institut med DHI som underleverandør til risikovurdering af produkterne.

Kemikalieinspektionen undersøgte i stor udstrækning, hvorvidt produkterne overholder udvalgte krav i den europæiske kosmetikforordning samt den danske kosmetikbekendtgørelse.

Der blev kontrolleret 32 produkter fra 16 webshops, hvoraf 25 blev sendt til kemisk analyse og risikovurdering. Produkterne blev udtaget i Danmark, andre EU-medlemslande såvel som resten af verden.

Der er fundet en overtrædelsesgrad på 69 % blandt produkterne, der omfatter eksempler på ulovligt tilsatte ingredienser, overskridelse af grænseværdier, ufyldestgørende dokumentation og/eller utilstrækkelig mærkning.

Der kan læses mere om reglerne for kosmetiske produkter, samt hvilke forpligtelser man har som importør/producent eller distributør her: https://mst.dk/erhverv/sikker-kemi/kemikalier/fokus-paa-saerlige-produkter/kosmetiske-produkter

Mange tandblegningsprodukter til hjemmebrug kan give skader i munden 

Ved yderligere information, kontakt venligst Kemikalieinspektionen på kemikalieinspektionen@mst.dk

Eller ansvarlig sagsbehandler Kenneth Ebert på keebe@mst.dk

Strikkegarn kontrolleres for indhold af azofarvestoffer og nonylphenol/-ethoxylater

Som et led i Miljøstyrelsens undersøgelse af kemiske stoffer i strikkegarn kontrollerer Kemikalieinspektionen i 2020 strikkegarn for indhold af azofarvestoffer og nonylphenol/ - ethoxylater.

16 produkter blev udtaget til kontrol. Produkterne blev udtaget i danske webshops. 

Der blev ikke fundet azofarvestoffer og nonylphenol/nonylphenolethoxylater i produkterne. 

Kemikalieinspektionen gennemførte i 2020 en kontrol af tungmetaller i batterier

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har kontrolleret 103 batterier fra danske webshops, byggemarkeder og detailvarebutikker. Formålet med kampagnen var at kontrollere indholdet af tungmetaller, herunder kviksølv, cadmium og bly, i batterier. Dertil blev det også set på, om batterierne havde det lovbestemte recirkulationsmærke og om virksomhederne var registreret i Dansk Producentansvars System.

Der blev udtaget forskellige størrelser af batterier, som fx knapceller, AAA, AA, C, D og E. Batterierne blev også fordelt på forskellige materialer;  lithium, alkalin, sølvoksid, zink, lithium ion, nickel-metalhydrid og nickel-cadmium.

Ud af de 103 batterier var der 43 som ikke overholdt reglerne. De fleste overtrædelser vedrørte mærkningen af batteriet, men der blev også påvist tungmetaller over grænseværdier i tre stk. batterier.

Kemikalieinspektionen har håndhævet som følger; 

- 31 stk. vejledninger om at mærkningen med recirkuleringssymbolet eller betegnelse for bly "Pb", ikke opfyldte minimumskravene mhb på størrelsen af symbolet/betegnelsen, eller var placeret på den forkerte side af batteriet   

- 1 stk. vejledninger om at cadmiumindhold lå på grænseværdien

- 6 stk. indskærpelser af salgsstop pga. manglende mærkning med recirkuleringssymbolet

- 1 stk. indskærpelse af salgsstop pga. størrelsen af mærkningen med recirkuleringssymbolet afvigte markant fra minimumskravene

- 1 stk. indskærpelse af salgsstop pga. manglende mærkning for blyindhold

- 1 stk. indskærpelse og varsling af påbud om salgsstop pga. at indhold af cadmiumindholdet overskred grænseværdien (påbuddet blev ikke udstedt da butikken efterkom indskærpelsen)

- 2 stk. indskærpelse og varsling af påbud om salgsstop pga. at indhold af kviksølvindholdet overskred grænseværdien (påbuddet blev ikke udstedt da butikkerne efterkom indskærpelsen) 

Tre virksomheder var ikke registreret i Dansk Producentansvars System. Kemikalieinspektionen har indrapporteret dette til Miljøstyrelsens enhed for Cirkulær Økonomi og Affald, som er ansvarlig enhed for reglerne for registrering.

Kampagnen er en vigtig del af den danske kemiindsats, der har fokus på de såkaldte CMR-stoffer (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske), samt miljøskadelige stoffer.

Bekendtgørelser som kontrolleres:

Bekendtgørelse nr. 870 af 8. juli 2015 om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer

Bekendtgørelse nr. 1453 af 7. december 2015 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer.

Miljøstyrelsen vil i løbet af 2020 og 2021 kontrollere forskellige forbrugerprodukters indhold af perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer.

Miljøstyrelsen vil i løbet af 2020 og 2021 kontrollere forskellige forbrugerprodukters indhold af perfluoralkyl- og polyfluoralkylstoffer (PFAS) også kendt som fluoralkylstoffer (eller den korte betegnelse "fluorstoffer"). Kampagnen er en del af et fælles nordisk projekt, "NTG project on PFOS and PFOA. Fluorstofferne er en meget stor gruppe af stoffer, der bla. anvendes i en lang række forbrugerprodukter for at gøre dem vand-, fedt- og smudsafvisende.Der findes mange forskellige fluorstoffer, de mest velkendte er PFOS og PFOA. Nogle af dem ved vi kan være problematiske fordi de er svært nedbrydelige og derfor ophobes i mennesker og i miljøet.

Miljøministeren har godkendt, at Kemikalieinspektionen varetager en kritisk funktion under covid-19 med det henseende at få fjernet ulovlige og ineffektive desinfektionsprodukter fra markedet, hvad end disse produkter anvendes til desinfektion af hænder eller overflader.

Kemikalieinspektionen vil derfor udføre fysisk kontrol, så det kan sikres, at tilbagetrækningen af ulovlige produkter gennemføres. Ligeledes vil Kemikalieinspektionen følge op på, om der i butikkerne sælges produkter, som ikke efterlever kravene til desinfektionsmidler. Resultatet af årets Inspektionen samlede indsats på hånddesinfektionsområdet kan ses her.

Mere detaljerede resultater fra året analyser af desinfektionsprodukter kan findes i følgende publikation Control of Biocides 2020. 

Kontrollen med pesticider indgår som en del af regeringens pesticidstrategi 2017-2021. Der føres løbende kontrol hos producenter, importører og forhandlere der sælger pesticider.

Pesticidsalget til private udgør mindre end 1 pct. af det samlede forbrug, derfor giver det god mening at fokusere kontrolindsatsen på forhandlere, der sælger pesticider til erhvervsmæssig brug.  Kontrollen, der udføres af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion, er med til at sikre, at det kun er godkendte og lovlige pesticider, der kan købes og sælges i Danmark.

Kemikalieinspektionen fører systematisk kontrol med forhandlere af pesticider, der sælger til erhvervsmæssig brug. Forhandlerne, der sælger de meget giftige bekæmpelsesmidler, får besøg hvert år. Kontrollen prioriteres derudover på områder, hvor der ud fra tidligere erfaringer er størst sandsynlighed for overtrædelser.

Kemikalieinspektionen har i 2019 foretaget kontrol hos 54 forhandlere til erhvervsmæssig brug (34 grovvarer, 10 forhandlere, som sælger meget giftige pesticider, 6 importører, 3 indkøbsforeninger og 1 lagerhotel), og 22 forhandlere til private brugere. Hos forhandlerne til erhvervsmæssig brug blev der konstateret overtrædelser hos 17 af virksomhederne, heraf er 1 politianmeldt, og hos de private blev der konstateret overtrædelser hos 15 virksomheder og heraf er 2 politianmeldt (sammentællingen omfatter både pesticider og biocider).

Den mest hyppige overtrædelse er fund af tidligere godkendte midler, som ikke mere er lovlige at anvende på det danske marked, fordi godkendelsen er udløbet eller fordi fristen for salg er ophørt.

Se tabel med oversigt over typer af forhandlere og overtrædelser.

Skattestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen samarbejder i en Task Force under Miljøstyrelsens ledelse med henblik på vidensdeling og koordinering vedrørende kontrolindsatsen med ulovlig import af pesticider.

Det meste af kontrollen kan ikke planlægges, men foregår ved at agere på mulige overtrædelser, som observeres enten af Skattestyrelsen, Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen i forbindelse med myndighedernes øvrige arbejde.

Projektet har været en vigtig del af sprøjtemiddelstrategien 2012-2016 og er også en del af pesticidstrategien 2017-2021.

Kemikalieinspektionen modtog i 2019 i alt 22 indberetninger fra Toldstyrelsen i forbindelsen med operation Silver Axe (IV). Der kunne ikke konstateres ulovlig import af pesticid i nogle af indberetningerne.

Kemikalieinspektionen modtog fra Toldstyrelsen 4 indberetninger om tilbageholdt udenlandsk pesticid ved grænsen. Fra Skattestyrelsen modtog Kemikalieinspektionen en indberetning om ulovlig import af udenlandsk pesticid. Denne indberetning blev inkluderet i forhandlerkontrollen og blev besøgt fysisk af Kemikalieinspektionen.

Kemikalieinspektionen deltog sammen med Toldstyrelsen og Skattestyrelsen i to grænsekontroller ved Gedser Færgehavn. Der blev ikke konstateret ulovlig import af pesticid ved disse kontroller.

Tilsynskampagnen, den analytiske kemiske kontrol af bekæmpelsesmidler på det danske marked, er udført i 2019 af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion. 

Kemikalieinspektionen gennemførte tilsynskampagnen fra marts til november 2019. Tilsynet foregår i hele landet hos forhandlere, importører og producenter.

Kemikalieinspektionen har i 2019 fået analyseret 30 pesticider for indhold af 24 forskellige aktivstoffer i forskellige kombinationer. Analyserne viste, at alle 30 produkter indeholdt de deklarerede aktivstoffer, og at i 26 af de undersøgte produkter var indholdet af de godkendte aktivstoffer inden for tolerancegrænserne. Der blev for 1 produkt fundet afvigelse på aktivstoffets koncentration (tau-fluvalinat) samt udseende. For 3 produkter blev der fundet afvigelse på aktivstoffets koncentration (henholdsvis kaliumphosphonat, pyridat og caprinsyre).

Der er desuden i 2019 udført udvalgte fysisk-kemiske test af alle 30 produkter samt analyse for en urenhed i 1 produkt, analyse for opløsningsmidler i 7 produkter, og 2 parallel produkter blev sammenlignet med 2 original produkter ved 2 forskellige screeningsmetoder. Der blev ved disse analyser fundet afvigelser i 4 produkter. For 1 produkter blev der fundet overskridelse ved test for skumdannelse, 1 produkt afveg ift. emulegering af produktet, 1 produkt afveg på indhold af en urenhed (1,2-dichloroethan) og 1 parallelprodukt indeholdt et stof, som ikke ses i original produktet.

Resultaterne er beskrevet i følgende rapport: Læs publikation

Den analytisk kemiske kontrol af biocidprodukter på det danske marked, der er udført i 2019 af den danske Miljøstyrelses Kemikalieinspektion, er beskrevet i denne rapport. Prøver fra udvalgte typer af biocidprodukter er blevet indsamlet og ana-lyseret for at verificere, om indholdet af de respektive aktivstoffer er i overens-stemmelse med det deklarerede indhold. I alt 14 biocidprodukter blev undersøgt. Det målte indhold af aktivstoffer var i overensstemmelse med det deklarerede indhold i alle 14 produkter, idet resultatet var indenfor tolerancen.

Resultatet af kampagnen Kontrol af aktivstoffer i Biocider 2019 er sammen fattet i denne publikation - Control of Biocides 2019. 

Hvis et middel skal markedsføres til bekæmpelse af mos, skal det inden markedsføringen være godkendt af Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen har konstateret, at der markedsføres en række midler til mosbekæmpelse, som ikke er godkendte som pesticider, på trods af, at tekst på etiket og brugsanvisning anpriser produkterne som mosbekæmpelsesmidler. Ethvert pesticid skal være godkendt af Miljøstyrelsen til det specifikke formål inden salg. Det gælder fx midler, som markedsføres som plænegødning, hvor etiketten henviser til fjernelse af mos. Dette er ikke lovligt.

Gødningsprodukter eller andre produkter med fx jern, kobber eller svovl, hvor virksomheden over for Miljøstyrelsen ikke kan godtgøre en anden plausibel anvendelse/formål end pesticidformål, er ikke lovlig. Det kan være gødninger, hvor der på etiket/folie anprises en direkte mosbekæmpelse effekt, hvis der fx står: Kvæler mos, bekæmper mos, fjerner mos, svider mos eller lign.

Detailleddet må ikke i forbindelse med reklamering, salg og vejledning om brug af ovenævnte midler omgå reglerne på området, fx ved skilte på salgsstedet eller mundtlig vejledning.

Resultat af kontrollen

Kemikalieinspektionen gennemførte tilsyn hos forhandlere fra den 1. juni 2019 til den 31. december 2019 og kontrollede om reglerne overholdes. Kemikalieinspektionen håndhævede overtrædelser, hvis produkter, der på etiketten indeholdt anprisninger om mosbekæmpelse, fortsat blev markedsført uden at være godkendt som et plantebeskyttelsesmiddel.

Tilsynsstederne var udvalgt sammen med år 2019 kontrol med forhandlere af bekæmpelsesmidler (pesticid og biocid).

Kemikalieinspektionen indskærpede salgsstop overfor 9 forhandlere ud af 20 forhandlere. Dette var en overtrædelsesprocent på i alt 45%.

I den kommende forhandlerkontrol 2020 vil Kemikalieinspektionen stadig have fokus på ulovlige havegødninger og jernholdige midler mod mos. Overtrædelser vil fortsat udløse salgsstop, og i særlige situationer påbydes bortskaffelse, især hvis der er tale om gengangere.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har deltaget i et fælles EU-projekt om kontrol og håndhævelse med fokus på biocidbehandlede artikler.

Formålet med kontrollen var at undersøge om biocidreglerne for behandlede artikler blev overholdt. Dvs. at der var fokuseres på, at de anvendte aktivstoffer er tilladt at anvende, samt om mærkningen af de behandlede artikler levede op til biocidforordningens krav.

Kemikalieinspektionen valgte at fokusere på ammeindlæg, børnemadrasser og tøj til spædbørn, der markedsførtes som antibakterielle. Inspektionen udtog og undersøgte 13 produkter. Otte af de udtagne produkter var lovlige, idet de enten overholdt reglerne eller slet ikke var behandlet med aktivstoffer. Af de resterende fem, var der et som ikke var mærket korrekt, og fire som var behandlet med ulovlige aktivstoffer.

Tilsammen undersøgte 22 lande 1844 behandlede artikler, primært tøj, maling, sengetøj og kemiske blandinger. 64 % af de undersøgte produkter var korrekt mærket og kun 2,5 % indeholdt ulovligt aktivstof.

Du kan finde rapporten på: https://echa.europa.eu/documents/10162/13555/bef_1_report_en.pdf/8e0e4520-3c41-92d2-0e9f-199109ee8f5f

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i løbet af fjerde kvartal i 2019 gennemført en national stikprøvekontrol af 21 ud af ca. 300 virksomheder, som har meddelt til Miljøstyrelsen, at de importerer og/eller videresælger meget giftige og giftige stoffer og blandinger til erhvervsmæssige bruger.

De 21 virksomheder er geografisk fordelt henover Jylland, Fyn og Sjælland i 12 byer. Kemikalieinspektionen kontrollerede, om giftige stoffer og blandinger håndteres i overensstemmelse med de gældende regler om opbevaring og videresalg. Kemikalieinspektionen kontrollerede følgende områder:

• Virksomhedens procedure og fremgangsmåde for salg af gifte til de virksomheder, institutioner og personer, som er berettiget til at indkøbe, videresælge eller anvende giftige stoffer og blandinger.
• Opbevaring af dokumentation(salgskartotek) for salg og af giftige stoffer og blandinger.
• Opbevaring af giftige stoffer og blandinger i aflåst giftskab og kemikalierum.
• Procedure for tyverianmeldelse og evt. udpeget sikkerhedsansvarlig.

Kontrolresultaterne

Kemikalieinspektionen har i 2021 afsluttet kontrolkampagnen. Kontrollen af de 21 virksomheder resulterede i fem indskærpelsessager, to frivillig lovliggørelsessager, tre vejledningssager, to med anden afslutning og ni sager med ingen overtrædelser.

Kemikalieinspektionen konstaterede i langt de fleste til fælder, at virksomhederne har et godt kendskab til klassificeringsbekendtgørelsens regler i kapitel 4(salg af meget giftige og giftige stoffer og blandinger) og kapitel 5(opbevaring og tyverianmeldelse).

Dog konstaterede Kemikalieinspektionen manglende eller ukorrekt ajourføring af salgsdokumentationen med giftmeddelelserne, særligt ved at efterleve klassificeringsbekendtgørelsens:

27 - Enhver, der sælger meget giftige og giftige stoffer og blandinger, har pligt til at sikre sig, at køberen er berettiget til at købe de pågældende stoffer eller blandinger.

§ 35, stk. 3 - I øvrigt skal de i § 26, stk. 1, nr. 1-4, nævnte virksomheder, institutioner og personer ved salg af meget giftige og giftige stoffer og blandinger føre fortegnelse eller kartotek med oplysning om modtagerens navn, stilling og adresse, stoffets eller blandingens betegnelse, mængde og anvendelse samt dato for salget. En specificeret udskrift af virksomhedens normale bogholderi er dog tilstrækkelig, såfremt udskriften kan godkendes af Miljøstyrelsen. Ved salg mod rekvisition er opbevaring af de ekspederede rekvisitioner tilstrækkelig, jf. stk. 1.

Endvidere observeredes ingen overtrædelser, vedrørende opbevaringsforholdene, idet langt de fleste opbevarede deres giftige stoffer og blandinger i aflåst rum eller skab med begrænset adgang.

Der var et par enkelte tilfælde hvor virksomhederne ikke angav den korrekte advarselstrekant jf. klassificeringsbekendtgørelsens § 36, stk. 4. - Hos de i § 26, stk. 1, nr. 1-3, nævnte virksomheder, institutioner og personer skal alle døre til skabe, lokaler og lignende, hvori der opbevares meget giftige og giftige stoffer og blandinger, endvidere forsynes med en advarselstavle, som angivet i bilag 11.

Hvad siger reglerne: 

Reglerne er nationale og er beskrevet i kemikalieloven samt klassificeringsbekendtgørelsen:

Kemikalieloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186352

Klassificeringsbekendtgørelsen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=138749

For yderligere information kontakt venligst:

Sara Yassine, inspektør, Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion på: 2077 4448.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har tidligere kontrolleret klassificeringen, mærkningen og emballeringen af byggevareprodukter i forbindelse med et Nordisk kontrolprojekt i 2016.

Ved kontrolprojektet i 2016 konstaterede Kemikalieinspektionen, at der manglede viden, vedrørende krav til klassificering og mærkning af farlige kemiske blandinger og særligt vedrørende mærkning af flere komponenter.

Kemikalieinspektionen har i 2019/ 2020 kontrolleret klassificering, mærkning og emballering af ”gør det selv i hjemmet”-byggevareprodukter (til indendørs anvendelse). CLP kontrollen er en del af et screeningsprojekt i samarbejde Miljøstyrelsens Kemikalieenhed.

Kemikalieinspektionen har deltaget i screeningsprojektet med henblik, på at sikre produkterne på markedet overholder den gældende lovgivning. Som led i screeningsprojektet vil der blive generet mere viden om produkter der i forprojektet vurderes til at udgøre en risiko i forbindelse med afgasning (inden for produktkategorierne; epoxymaling, kemisk træ, syrehærdende lak, opløsningsbaseret gulvmaling, fugeskum, gulvvoks, lim)

Kemikalieinspektionen har kontrolleret, at blandingerne markedsføres i overensstemmelse med CLP forordningens regler for klassificering, mærkning og emballering, herunder også CLP vejledning, vedrørende mærkning af 2-komponenter og Coaxial Catridge emballager jf. kommissionens anvisning 2017/2019.

Kemikalieinspektionen har udtaget 28 produkter i kontrollen, det har givet anledning til 2 påbud og 6 indskærpelser, i henhold til den glædende lovning på området.

Kemikalieinspektionen gennemfører i 2019 en kontrol af pligten til at registrere stoffer der importeres eller produceres i EU i mængder over et ton pr. kalenderår. Kontrollen gennemføres som et led i den syvende koordinerede REACH kontrol i EU, kaldet REF 7 (REACH enforcement project).

Formålet med REF 7 er at sikre at der gennemføres en bred kontrol af registreringspligten på tværs i EU.

Kort om registreringspligten i REACH

Virksomheder, der producerer, importerer, markedsfører eller bruger kemiske stoffer eller blandinger, er omfattet af REACH. Der er også regler i REACH, der gælder for såkaldte artikler, dvs. produkter med fast form som f.eks. møbler elektronik, legetøj og meget mere.

Producenter og importører har pligt til at registrere kemiske stoffer, der produceres eller importeres i mængder over 1 ton pr. år hos EU’s kemikalieagentur (ECHA). Det gælder også kemiske stoffer i blandinger og visse artikler.

Registreringsfristen 31. maj 2018 gælder ved mængder mellem 1-100 ton pr. år. Præregistrerede stoffer, der produceres eller importeres i mængder over 100 ton, eller som har visse farlige egenskaber, skulle registreres i 2013 eller i 2010.

Hvis man ønsker at påbegynde ny import eller produktion af et stof, der ikke er præregistreret, så skal stoffet registreres før importen eller produktionen påbegyndes.

Læs mere om REF 7 på ECHA’s hjemmeside: https://echa.europa.eu/da/-/upcoming-inspections-to-check-compliance-with-reach-registration-obligations

Læs mere om registreringspligten i REACH her

Læs her om de fælles europæiske resultater for REF-7 projektet på ECHA's hjemmeside her: 6.5 % of inspected substances miss the required registration

I 2019 kontrollerer Kemikalieinspektionen om legetøjsprodukter overholder legetøjsreglerne med migration/frigivelse af kemiske stoffer fra legetøjet.

Miljøstyrelsen har via indberetninger i 2018 fået viden om, at der findes legetøj på det danske marked, der indeholder kemiske stoffer, der migreres fra legetøjet. Det er f.eks. produkter som slim, modellervoks, flydende legetøjsmaling og sæbebobler. Ligeledes har der været RAPEX (EU Rapid Alert System in Non-Food)* notifikationer med migration af stoffer fra legetøj, særligt migration af bor fra slimprodukter.

Det forventes at ca. 50 stykker legetøjsprodukter vil blive udtaget hos fysiske butikker og webshops til kontrol for migration af kemiske stoffer.

Som led i kemikalieindsatsen for 2018-2021 skal der ved kontrol af forbruger-produkter være øget fokus på produkter, der importeres fra 3. lande og nethandel. Disse parametre vil indgå i udvælgelsen af forhandlere.

*RAPEX er EU’s hurtige alarmsystem for alle farlige produkter. Det muliggør hurtig udveksling af informationer mellem medlemslandene og Kommissionen og de forholdsregler, der tages, for at forhindre eller begrænse markedsføringen eller brugen af

de produkter, der udgør en alvorlig risiko for sundheden og forbrugerens sikkerhed. Både forholdsregler, der pålægges af de nationale myndigheder, og de forholdsregler, der tages frivilligt af producenter, importører og distributører, dækkes af RAPEX.

Kemikalieinspektionen har i 2019 kontrolleret god fremstillingspraksis (GMP) hos virksomheder, der producerer kosmetik. Kontrollen omhandler god fremstillingspraksis (GMP) og tager udgangspunkt i virksomhedernes kvalitetsarbejde med at sikre en forsvarlig kosmetikproduktion.

Der anvendes den EU harmoniserede standard DS-ISO 22716 som retningslinje for vurdering af fremstillingspraksis. Hvis standarden bliver fulgt af virksomhederne, lever de op til de forskrifter, der findes for GMP.

I 2019 kontrollerede Kemikalieinspektionen to virksomheder: en stor og en mellemstor virksomhed. Kontrollerne foregik på Sjælland og Fyn.

Kemikalieinspektionen vurderede, at de to virksomheder har iværksat passende procedurer og indrettet lokaliteterne således, at deres kosmetiske produkter kan fremstilles i overensstemmelse med GMP.

Kemikalieinspektionen har i 2019 gennemført en række kontroller på F-gas området. Det blev kontrolleret om reglerne i F-gas forordningen (forordning EU 517/2014 af 16. april 2014) og F-gas bekendtgørelsen (BEK nr. 1326 af 19/11/2018) overholdes. Kontrollerne har fordelt sig på forskellige forhold, herunder

- manglende autorisationer (5 kontroller)

- kontrol af oplysninger opgivet af virksomhederne til EU Kommissionen (9 kontroller) 

- ulovlige engangsbeholdere (33 kontroller) samt

- ulovlige køleanlæg (3 kontroller)

Der blev således i alt gennemført 50 kontroller. Kemikalieinspektionen fandt 1 overtrædelse i forbindelse med oplysninger opgivet til EU Kommissionen, der omhandlede overskridelse af tildelt kvote. Virksomheden fik en indskærpelse om at overholde gældende regler. Ved kontrol af de ulovlige engangsbeholdere, blev der beslaglagt i alt 71 engangsbeholdere, alle beholderne blev taget i Tolden. I vinterhalvåret blev 3 køleanlæg til køling af skøjtebaner kontrolleret.  Alle 3 køleanlæg var ikke i overensstemmelse med gældende regler, 2 virksomheder fik en indskærpelser om at overholde reglerne og 1 virksomhed fik påbud om at destruere køleanlægget.

Kemikalieinspektionen har i 2019 kontrolleret om reglerne i kosmetikforordningen overholdes med konserveringsmidlet methylisothiazolinone (herefter MI) i kosmetiske rinse-off produkter.

Der blev udtaget 67 produkter i fysiske forretninger og i webshops. De 67 produkter blev analyseret for indhold af MI. To produkter viste sig at indeholde MI, og de to forhandlere fik en indskærpelse om, at salget skulle stoppes. Begge forhandlere har stoppet salget.

Regler

Den højeste koncentration af MI i det brugsklare rinse-off produkt må være op til 0,0015 % og har været gældende fra den 27. april 2018. Fra denne dato måtte der ikke være rinse-off produkter på markedet med mere end 0,0015 % MI. Den tidligere tilladte koncentration var 0,01 % MI. Ændringen af kosmetikforordningen trådte i kraft den 6. juli 2017. Herefter fik industrien indtil den 27. januar 2018 til at trække produkter, der ikke opfylder kravene, tilbage fra markedet.

Kosmetiske rinse-off produkter defineres i kosmetikforordningen som ”et kosmetisk produkt, som er beregnet til at blive fjernet efter anvendelse på hud, hår eller slimhinder”. Shampoo, balsam og sæbe, som kun bliver på kroppen/håret i kort tid (få minutter) vil blive betragtet som rinse-off produkter.

MI er et konserveringsmiddel, der anvendes i en række forskellige typer produkter, eksempelvis, kosmetik, vandbaseret maling, opvaskemiddel og lim, til at forhindre bakterievækst.

Kemikalieinspektionen har i 2019 deltaget i et fælles EU - projekt: CASP 2019 Slime (Coordinated Activities on the Safety of Products). Alle 29 medlemslande deltog, hvilket EU-Kommissionen betegner som en kæmpe succes. Der blev samlet analyseret 199 produkter, og fundet overtrædelser i 35. Projektet viste, at der er meget forskellige vurderinger imellem de enkelte kontrolorganer/lande af, om et slim-legetøjsprodukt er slim-produkt eller modellervoks-produkt. Kemikalieinspektionen har bidraget med indkøb af fem slimprodukter fra tredje landes e-handelsplatforme - resultatet af analyserne var to overtrædelser for bor-niveau, og den relevante e-handels platform har oplyst, at de har fjernet produkterne og informeret forbrugerne.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2019 deltaget i et nordisk samarbejdsprojekt med fokus på internethandel med henblik på at samle erfaringer omkring kontrol af produkterne fra e-handelsplatforme. De nordiske lande havde forskellig fokus omkring kontrolobjekterne, men det spændte over både forbrugerprodukter, pesticider og biocider, som er blevet undersøgt i forhold til deres lovlighed på det europæiske og danske marked.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion deltog i undersøgelsen af indholdet af silikonestoffer i plejeprodukter

I den forbindelse blev der indskærpet et salgsstop for fem produkter, da disse var deklarerede med det cykliske siloxan D4, som er ulovligt at tilsætte til kosmetiske produkter. Derudover har Inspektionen sendt to orienteringer om, at to produkter potentielt kan udgøre en risiko for børn.

Kemikalieinspektionen fører hvert år kontrol med forhandlere af bekæmpelsesmidler (pesticider og biocider), kontrollen indgår som en del af regeringens pesticidstrategi 2017-2021.

Tilsynet foregår i hele landet hos forhandlere, importører og producenter.

Der kontrolleres, om bekæmpelsesmidlerne er godkendte inden markedsføring og om produkterne opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt således at bekæmpelsesmidlerne ikke er til fare for børn, dyr og miljø, samt at giftige og meget giftige bekæmpelsesmidler opbevares under lås, og at forhandleren har tilladelse til at sælge giftige og meget giftige bekæmpelsesmidler.

Der vil atter i år være fokus på danske pesticider til erhvervsmæssige brugere, som nu er forbudt at sælge, anvende eller besidde, idet der i pesticidstrategien er et mål for at nedsætte overtrædelsesprocenten fra 2016 på 30% til 5% i 2019.

Der kontrolleres om forhandlere af ikke-professionelle pesticider har personale, som har taget en særlig uddannelse om pesticider til betjening og rådgivning af deres kunder og om de koncentrerede produkter opbevares korrekt.

Se tabel med oversigt over typer af forhandlere og overtrædelser.

SKAT, Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen samarbejder i en Task Force under Miljøstyrelsens ledelse med henblik på vidensdeling og koordinering vedrørende kontrolindsatsen med ulovlig import af pesticider.

Det meste af kontrollen kan ikke planlægges, men foregår ved at agere på mulige overtrædelser, som observeres enten af SKAT, Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen i forbindelse med myndighedernes øvrige arbejde.

Projektet har været en vigtig del af sprøjtemiddelstrategien 2012-2016 og er også en del af pesticidstrategien 2017-2021.

Det er ikke tilladt at markedsføre mosbekæmpelsesmidler med mindre Miljøstyrelsen har godkendt midlet som pesticid

Miljøstyrelsen har konstateret, at der markedsføres en række midler til mosbekæmpelse, som ikke er søgt godkendt som pesticider, og ikke er godkendt som sådan, på trods af, at tekst på etiket og brugsanvisning anpriser produkterne som mosbekæmpelsesmidler.

Ligeledes betales der ikke pesticidafgift af midlerne. Ethvert pesticid skal være godkendt af Miljøstyrelsen til det specifikke formål inden salg. Det gælder f.eks. produkter som markedsføres som plænegødning, hvor etiketten henviser til fjernelse af mos, hvor produkterne ikke er godkendt af Miljøstyrelsen. Dette er ikke lovligt.

Hvis produktet skal markedsføres til bekæmpelse af mos, skal det inden markedsføringen være godkendt af Miljøstyrelsen.

Miljøstyrelsen er bekendt med, at jern(II)sulfat herunder fx jernvitriol har flere forskellige anvendelser, herunder tilsætning til foder og som gødning. Men, det er Miljøstyrelsens vurdering, at mindre pakninger med højt indhold af jern(II)sulfat (herunder jernvitriol) markedsføres med henblik på mosbekæmpelse og ikke som hverken gødning, tilsætning til foder eller andet. Detailleddet må ikke i forbindelse med reklamering, salg og vejledning om brug af jernholdige midler bevidst omgå reglerne på området.

Kemikalieinspektionen gennemfører tilsyn hos forhandlere fra den 1. juni 2018 for at kontrollere om reglerne overholdes.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2018 kontrolleret skadedyrsbekæmpere i hele landet.

Der blev kontrolleret 4 skadedyrsbekæmpere i 2018. Kemikalieinspektionen kontrollerede om skadedyrsbekæmperne opbevarede godkendte bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af skadedyr. Kemikalieinspektionen har også kontrolleret om skadedyrsbekæmpere har en gyldig autorisation til at bekæmpe rotter.

Kontrollen er afsluttet med 1 politianmeldelse samt 3 virksomheder uden overtrædelser.

Pesticider

Den analytisk kemiske kontrol af pesticidprodukter på det danske marked, der er udført i 2018 af den danske Miljøstyrelses Kemikalieinspektion, er beskrevet i denne rapport Control of Pesticides 2018.

Der er udvalgt og indsamlet 29 pesticidprodukter. Produkterne blev analyseret for at verificere, om indholdet af de respektive aktivstoffer var i overensstemmelse med produktspecifikationen og det deklarerede indhold.

Det målte indhold af aktivstoffer var i overensstemmelse med det deklarerede indhold i alle produkter, idet resultaterne er indenfor tolerancen. Fem produkter, som blev testet for fysisk-kemiske parameter, var ikke i overensstemmelse med produkternes specifikationer for pH. Et enkelt produkt overholdt ikke gældende grænseværdier for vedvarende skumdannelse.

Biocider

Den analytisk kemiske kontrol af biocidprodukter på det danske marked, der er udført i 2018 af den danske Miljøstyrelses Kemikaliein-spektion, er beskrevet i denne rapport Control of Biocides 2018.

Der er udvalgt og indsamlet 22 biocidprodukter. Produkterne blev analyseret for at verificere, om indholdet af de respektive aktivestorrer var i overensstemmelse med produktspecifikationen og det deklarerede indhold.

Det målte indhold af aktivstoffer var i overensstemmelse med det deklarerede indhold i 18 produkter, idet resultatet var inden for tolerancen. Det målte indhold af aktivstoffer var ikke i overensstemmelse med det deklarerede indhold i 4 produkter.

Densitet blev målt på alle produkter, og for et enkelt produkt blev co-formulanten piperonyl butoxid analyseret.

Når foråret banker på, og udelivet kalder, går mange husejer i krig med at bekæmpe grønne belægninger af alger på stakitter, terrasser og tage.

Men uden at vide det, er der flere husejere, der bekæmper algerne ulovligt, og måske endda skader miljøet og deres egen sundhed, fordi de anvender et middel, der ikke er godkendt af Miljøstyrelsen til at fjerne alger.

Det ønsker Kemikalieinspektionen at forebygge ved at informere byggemarkederne om reglerne for markedsføring af algemidler, så de undgår at sælge midler, som ikke er godkendt af Miljøstyrelsen.

Kemikalieinspektionen følger informationskampagnen op med stikprøvekontroller hos forhandlere.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2018 kontrolleret hestemidler.

I 2016 blev det første biocidholdige produkt til heste godkendt. Et effektivt langtidsvirkende middel mod insekter.

Kontrollen i 2018 har udelukkende haft fokus på e-handel. 10 virksomheder er blevet kontrolleret.
Kontrollen er afsluttet med 10 indskærpelser og heraf blev 2 politianmeldt.

Der mangler fortsat viden hos producenter og forhandlere om, hvornår et produkt er godkendelsespligtigt.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2018 deltaget i et fælleseuropæisk håndhævelsesprojekt, REACH-enforcement-6 (REF-6) med henblik på kontrol af klassificering og mærkning af kemiske blandinger.

REF-6 projektet indeholdte et obligatorisk modul med kontrol af klassificering og mærkning af kemiske blandinger samt mulighed for at deltage i op til fire valgfrie moduler:

A: Undtagelsesregler for mærkning og emballering

B: Harmoniseret klassifikation

C: Flydende vaskemidler i opløselige kapsler (engangsemballage)

D: Biocider

Kemikalieinspektionen har kontrolleret henholdsvis træbeskyttelsesmidlers klassificering og mærkning jf. CLP forordningen (obligatorisk modul), og om de biocidholdige træbeskyttelsesprodukter overholdte de stillede krav i Miljøstyrelsens godkendelse jf. biocid forordningen (modul D).

Kemikalieinspektionen udtog 17 træbeskyttelsesmidler til kontrollen, heraf fremgik det at:

-  Fire ud af de 17 træbeskyttelsesmidler blev taget ud af kontrollen, da markedsføringen var ophørt.

-  I fire af de 13 (17) træbeskyttelsesmidler blev der indskærpet over for de ansvarlige virksomheder, da reglerne jf. CLP og biocidforordningen ikke var opfyldt:

-  I to ud af de fire kontrolobjekter med overtrædelser, blev der konstateret ukorrekt klassificering og mærkning jf. CLP forordningen.

-  I to ud af de fire kontrolobjekter med overtrædelser blev der konstateret ukorrekt mærkning, jf. Miljøstyrelsens biocid godkendelse (registreringsnummer og koncentration af aktivstof). 

-  Ni ud af de 13 træbeskyttelsesmidler overholdte reglerne jf. CLP og biocidforordningen.

Fakta

REF-6 projektet blev gennemført med deltagelse af 29 EU lande. Der blev i alt kontrolleret 3391 blandinger inden for følgende produkt kategorier; Vaske- og rengøringsmidler, biocider, coatingsprodukter, maling, fortynder, klæbemidler, fugemasser og dufte til luftfrisker. Kontrollen viste 44 % uoverensstemmelser, jf. CLP-forordningens regler for klassificering og mærkning.

Du kan læse mere om REF-6 resultaterne og REF-6 rapporten på Echa’s hjemmeside.

Træbeskyttelsesmidlerne tilhører produkttype 8 – produkter til beskyttelse af træ fra og på savværket eller træprodukter ved at bekæmpe organismer, der ødelægger eller skæmmer træ, herunder insekter – herunder både til forebyggelse og udbedring. 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2018 udført kontrol med eksportforsendelser af farlige kemikalier jf. PIC forordningen(Prior Informed Consent) nr. 649/2012. Kontrollen er Kemikalieinspektionens deltagelse i det første EU koordinerede Forum pilot projekt for eksport af farlige kemikalier til lande udenfor EU(tredjelande).

Forum pilot projektets fokus var kontrol med virksomheders PIC forpligtigelser for eksportanmeldelse til den ansvarlige myndighed(Miljøstyrelsen), der sikre at modtagerparten i tredjelande får de aktuelle sikkerhedsoplysninger, der gælder for kemikaliet.

Pilot projektet blev gennemført med deltagelse af 13 EU lande. Der blev i alt udført 296 kontroller med eksport af PIC kemikalier til lande udenfor EU. Kontrollen viste overtrædelse af PIC forordningen i 10 % af tilfældene. Læs rapporten her

Baggrund og regler

PIC forordningens artikel 8 forpligter eksportøren, at indgive en anmeldelse til den nationale myndighed(i Danmark er det Miljøstyrelsen) om eksporten senest 35 dage før den forventede eksportdato ved eksport af et kemikalie, der er omfattet af forordningens bilag I, del 1. Anmeldelsen skal opfylde oplysningskravene i bilag II og skal være tilgængelige for Kommissionen og medlemsstaterne via ePIC databasen.

Såfremt der er tale om kemikalier, der eksporteres i forsknings- og analyseøjemed i mængder, som ikke ventes at påvirke menneskers sundhed eller miljø, og som i hvert tilfælde ikke overstiger 10 kg fra hver eksportør til hvert importland pr. kalender år., er kemikalier undtaget fra forordningen jf. artikel 2, stk. 3. Dog er der krav om, at eksportøren indhenter et særligt Reference-Id-Nummer(RIN kode), som skal anføres i eksportanmeldelsen i ePIC databasen, jf. afsnit 2 i artikel 2, stk. 3.

Visse farlige kemikalier, som eksporteres, kan være omfattet af eksportanmeldelsesproceduren i PIC forordningens artikel 17. Dette indebærer, at kemikalier, der eksporteres, er omfattet af bestemmelserne vedrørende CLP forordningens mærknings- og emballeringskrav, herunder også reglerne om aktuel sikkerhedsdatablad, sidste anvendelsesdato og produktionsdato. Disse oplysninger skal ledsage kemikaliet under hele eksportforløbet, og eksportøren er forpligtet til at sende sikkerhedsdatabladet til de ansvarlige, der importerer kemikaliet. Oplysningerne bør, så vidt det er muligt, fremgå med bestemmelseslandets officielle sprog eller et eller flere af hovedsprogene i det område, hvor kemikaliets påtænkes anvendt.

Kemikalieinspektionen udførte kontrollen af PIC kemikalier i samarbejde med Toldstyrelsen, hvor man havde registreret eksport af følgende PIC kemikalier indenfor perioden 1. januar 2017 til og med 21. april 2018.

• Permethrin
• Trichlormethan
• Benzen
• Atrazin

Ved kontrollen har Kemikalieinspektionen konstateret 11 eksporter til lande udenfor EU, hvor ovenstående PIC kemikalier fremgik. Det viste sig, at 8 eksporter ikke omhandlede PIC-kemikalier, men skyldtes at eksporten var blevet fejlregistreret af eksportvirksomheden. I alt har Kemikalieinspektionen konstateret 3 overtrædelser ud af 11 eksporter. Kemikalieinspektionen identificerede overtrædelserne med manglende notificering og generering af aktive RIN koder(Reference identifikations nummer). RIN koden skal fremgå i eksportdokumentet.

De konstaterede overtrædelser for manglende notificering omhandlede PIC kemikaliet Permethrin. Kemikalieinspektionen har indskærpet overfor en dansk virksomhed om manglende regelefterlevelse af PIC forordningen. Kemikalieinspektionen har videresendt de 2 øvrige overtrædelser til en anden ansvarlig myndighed i EU, idet eksporten fandt sted via en anden virksomhed i EU, inden den passerede EU grænsen.

På baggrund af Kemikalieinspektionens tidligere deltagelse i 2017 i Forum pilotprojektet om kontrol med fareoplysninger ved internethandel af kemiske blandinger jf. CLP forordningen artikel 48(2), hvor der blev konstateret en høj uoverensstemmelse med reglerne er det besluttet, at gentage kontrollen i 2018.

Projektets formål vil igen være at kontrollere online markedsføring af kemiske blandinger for at kontrollere om disse lever op til kravene i artikel 48(2). Artikel 48 fastsætter krav til, at enhver reklame for en blanding, der er klassificeret som farlig og som giver en almindelig forbruger mulighed for at indgå en købskontrakt uden først at have set mærkningen, skal nævne den eller de typer af farer, der er angivet i mærkningen. 

Kemikalieinspektionen vil udføre 20-30 kontroller med farlige kemiske blandinger, som markedsføres online.

Følgende produktkategorier vil blive kontrolleret:

1.      Husholdningsprodukter
2.      Haveprodukter
3.      Motorprodukter
4.      Byggevareprodukter
5.      Hobbyprodukter
6.      Andet

Læs mere om resultatet af Forum pilotprojektet i 2017 under nyheden på ECHA’s hjemmeside og reglerne for klassificering og faremærkning af farlige kemiske stoffer og blandinger.

I 2018 gennemførte Kemikalieinspektionen en kontrol af ftalater i legetøj og SCCP i legetøj og småbørnsprodukter

Om kampagnen

Miljøstyrelsen gennemførte i 2018 en kontrol af indholdet af plastblødgørerne ftalater og SCCP (kortkædede klorparaffiner) i legetøj og småbørnsartikler. Under kampagnen blev der kontrolleret i alt 64 legetøjsprodukter, udtaget hos 19 forskellige forhandlere, både fra fysiske legetøjsbutikker og legetøjsforhandlere, der sælger legetøj fra danske hjemmesider samt fra fysiske butikker, der forhandlede legetøj som en sideaktivitet (f.eks. byggemarkeder).

Efter analyserne kunne det konstateres, at der ikke var indhold af SCCP i de kontrollede produkter. Derimod blev der fundet for højt indhold af flere problematiske ftalater i to legetøjsprodukter ud af 64 kontrollerede.

Forhandlerne af de to legetøjsprodukter med for højt niveau af problematiske ftalater valgte selv at standse salget. Miljøstyrelsen fremsendte efterfølgende en indskærpelse af reglerne til de to forhandlere. Miljøstyrelsen vurderer ikke, at indholdet af ftalater i de pågældende produkter udgjorde en sådan risiko, at det gav anledning til at produkterne skulle tilbagekaldes fra forbrugerne.

Om ftalater

Seks ftalater er jf. REACH reguleret i legetøj og småbørnsartikler. Tre ftalater (DEHP, DBP og BBP) er forbudt i alt legetøj og småbørnsartikler, mens tre andre ftalater (DINP, DIDP og DNOP) er forbudt i legetøj og småbørnsartikler som kan komme i munden.

Danmark har særregler, hvad angår ftalater i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år. Det er i Danmark forbud mod import, salg og anvendelse af ftalater i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år, hvis produkterne indeholder mere end 0,05 vægtprocent ftalater.

CMR-stoffer er forbudte i legetøj over klassificeringsgrænsen.

Om SCCP 

 SCCP har tidligere været anvendt som blødgører i plast. Formålet med at medtage SCCP i kontrollen er at kontrollere, om SCCP stadig anvendes som blødgører i legetøj og småbørnsprodukter lavet af blødt plast.

Reglerne

• REACH-forordningen, bilag 17, indgang 51 og 52
• BEK nr. 855 af 05/09/2009 om forbud mod ftalater i legetøj og småbørnsartikler
• Forbuddet mod ftalater klassificeret som CMR-stoffer i legetøj, jf. BEK nr. 309 af 03/04/2017om sikkerhedskrav til legetøj, § 27, jf. bilag II, afsnit III, pkt. 3 og 4, f
• Forbuddet mod markedsføring af SCCP (korte klorparaffiner) i artikler, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 som ændret af forordning 2015/2013 af 13. november 2015 

Kemikalieinspektionen gennemfører i 2018 en kontrolkampagne af byggemarkeders overholdelse af informationspligten

Informationspligten indebærer, at hvis en forbruger spørger en forhandler om en artikel indeholder mere end 0,1 % kandidatlistestoffer, skal man modtage svar inden 45 dage. Hvis artiklen ikke indeholder mere end 0,1 % kandidatlistestoffer, er forhandleren ikke forpligtet til at svare. Kandidatlisten er en liste over kemiske stoffer, som anses for at være særlig problematiske for menneskers sundhed eller miljøet.

Denne kontrolkampagne følger op på en tidligere kontrolkampagne af byggemarkedernes overholdelse af informationspligten der blev gennemført i 2017. Læs mere om stoffer i artikler og informationspligten.

I 2018-2019 gennemførte Kemikalieinspektionen en kontrol af krom (VI) i læderprodukter

Om kampagnen

Formålet med kampagnen var at kontrollere et antal læderprodukter for overholdelse af forbuddet mod krom (VI). Kemikalieinspektionen udtog i maj 2018 74 læder- og skindprodukter bl.a. sko, tasker og bælter. Produkterne blev analyseret for indhold af krom (VI). Samtidig blev produkterne undersøgt for et muligt indhold af kobolt som led i et vidensprojekt om indhold af kobolt i læderprodukter, som potentiel kilde til allergi.

Produkterne blev udtaget i taske-, smykke- , interiør- og tøjforretninger samt supermarkeder.

Kontrollen blev afsluttet september 2019.

Der blev fundet 8 produkter med et ulovligt (for højt) indhold af krom (VI).

Kemikalieinspektionen henstillede til de pågældende forhandlere, at salget blev stoppet. 

Kemikalieinspektionen har gennemført en efterfølgende kontrol i efteråret 2019 og konstateret, at ingen af de ulovlige produkter længere er på markedet. 

Om krom (VI)

Lædervarer, der kommer i kontakt med huden, må ikke markedsføres, hvis de indeholder krom (VI) i koncentrationer på eller over 3 mg/kg (0,0003 %) af den samlede tørvægt af læderet. Begrænsningen gælder også varer, der indeholder læderdele, som kan komme i kontakt med huden. Reglen har været gældende siden 1. maj 2015 (REACH, bilag 17, indgang 47, pkt. 5 og 6).

Kemikalieinspektionen har i 2018 kontrolleret god fremstillingspraksis (GMP) hos virksomheder, der producerer kosmetik. Kontrollen omhandler god fremstillingspraksis (GMP) og tager udgangspunkt i virksomhedernes kvalitetsarbejde med at sikre en forsvarlig kosmetikproduktion.

Der anvendes den EU harmoniserede standard DS-ISO 22716 som retningslinje for vurdering af fremstillingspraksis. Hvis standarden bliver fulgt af virksomhederne, lever de op til de forskrifter, der findes for GMP.

I 2018 kontrollerede Kemikalieinspektionen 4 virksomheder: 1 stor og 3 mellemstore virksomheder. Kontrollerne foregik på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Kemikalieinspektionen vurderede, at de 4 virksomheder har iværksat passende procedurer og indrettet lokaliteterne således, at deres kosmetiske produkter kan fremstilles i overensstemmelse med god fremstillingspraksis.

Kemikalieinspektionen forventer at fortsætte Kontrollen med GMP i 2019 på store og mellemstore virksomheder.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har som led i et fælles nordisk tilsynsprojekt i 2018 kontrolleret, om såkaldte give-away produkter (reklamegaver) overholder reglerne med indhold af regulerede kemiske stoffer.

Kontrollen viste, at langt de fleste overholdt reglerne inden for kemikalielovgivningen. Dog var der to produkter, som indeholdt bly over grænseværdien i henhold til EU’s RoHS-regler. Kemikalieinspektionen har derfor indskærpet salgstop mod det ene produkt, som var en lille højtaler. Det andet produkt, som var et USB-stik blev ud fra en samlet vurdering anset som mindre alvorligt.

Kemikalieinspektionen har kontrolleret 14 elektriske og elektroniske produkter og to tekstilprodukter. Produkterne blev solgt hos virksomheder, der forhandler give-away produkter og et enkelt give-away produkt blev anvendt af et busselskab.

Det fællesnordiske tilsynsprojekt blev gennemført, da det var vurderingen, at reklameprodukter ofte er billigt produceret, da de gives bort. Derved var vurderingen, at der kunne være en risiko for overtrædelse af reguleringen af kemiske stoffer.    

Den danske kontrol er en del af et fælles nordisk kontrolprojekt af give-away produkter i samarbejde med Norge, Sverige, Finland og Island. Samlet er der kontrolleret mere end 100 firmaer, primært importører og distributører i de nordiske lande. Ca. 250 produkter er kontrolleret. Fællesrapporten om kontrolprojektet offentliggøres maj 2019.

Læs den endelige rapport: Nordic enforcement project on give-away products

Fakta

Reklamegaver (Give-away produkter) er noget, som en virksomhed giver gratis væk, når eksempelvis kendskabet til en virksomhed eller et produkt skal øges (branding). Det kan være ved messer, åbent hus arrangementer, koncerter, events, festivaller eller sportsarrangementer. Give-away produkter bruges også i forbindelse med salg af blade og fastfood, og kan ligeledes udleveres under eksempelvis fly- og busrejser og hos læger, tandlæger og på hospitaler.

De elektriske og elektroniske produkter blev XRF-screenet for indhold af tungmetaller og brommerede flammehæmmere. Herefter blev udvalgte dele af de enkelte produkter analyseret for bly, kviksølv, cadmium, krom VI, PBB eller PBDE, jf. RoHS-bekendtgørelsen¹.

Tekstilerne blev analyseret for azofarvestoffer, jf. REACH-forordningen², indgang 43. Stofferne benyttes til at farve tekstil- og læderprodukter.

¹ De elektriske og elektroniske produkter blev XRF-screenet for indhold af tungmetaller og brommerede flammehæmmere. Herefter blev udvalgte dele af de enkelte produkter analyseret for bly, kviksølv, cadmium, krom VI, PBB eller PBDE, jf. RoHS-bekendtgørelsen*. Grænseværdien er 0,1 % for alle stofferne undtagen for cadmium, hvor grænsen er 0,01 %.

*Bekendtgørelse nr. 1289 af 19. november 2018 om begrænsning af import og salg samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer..

 ²Tekstilerne blev analyseret for azofarvestoffer, jf. REACH-forordningen**, indgang 43. Stofferne benyttes til at farve tekstil- og læderprodukter og grænseværdien for indhold i tekstilproduktet er 0,003 % w/w for summen af de kræftfremkaldende kemiske stoffer (22 aromatiske aminer).

** Kommissionens Forordning (EF) nr. 552/2009 af 22. juni 2009 om ændring af bilag 17 til Europa og Rådets Forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsning for kemikalier (REACH).

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har kontrolleret om reglerne i bekendtgørelsen1 om visse industrielle drivhusgasser overholdes i forhold til, at der ikke må anvendes ulovlige fluorholdige drivhusgasser i hårprodukter. 

Regler

De generelle regler om bl.a. salg og anvendelse af drivhusgasser findes i forordning om fluorholdige drivhusgasser2 - disse regler er gældende i hele EU. Danmark har derudover en national målsætning om, at den samlede udledning af drivhusgasser skal begrænses yderligere. For at nå denne målsætning har Danmark særlige regler, som findes i bekendtgørelsen om visse industrielle drivhusgasser, som bl.a. forbyder anvendelse af HFC-gasser i sprayprodukter, herunder HCF-152a. 

Resultater

Kontrollen tyder på, at forbuddet mod anvendelse af  fluorholdige drivhusgasser i hårsprayprodukter overholdes i langt de fleste tilfælde. 

Ved kontrollen blev indholdsdeklarationen på 200 hårprodukter kontrolleret. Hårprodukterne, der alle var på sprayform var fra ca. 160 forskellige mærker solgt i de større kæder i detailhandlen, hos frisører og i netbutikker. 

Kontrollen fokuserede især på salg fra netbutikker, da der som led i den nationale kemikalieindsats for 2018-2021, skal være øget fokus på produkter, der importeres fra 3. lande og nethandel. 

10 produkter indeholdt HFC-152a. Kemikalieinspektionen har indskærpet et salgsstop mod disse 10 produkter. En enkelt importør fik endvidere et påbud om at tilbagetrække et produkt fra deres forhandlere i Danmark. 

Læs mere på Miljøstyrelsens hjemmeside om drivhusgasser. 

¹Bekendtgørelse nr. 525 af 21. maj 2017 om regulering af visse industrielle drivhusgasser

²Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser
  og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006

Kemikalieinspektionen har konstateret, at der på internettet bliver markedsført og vejledt om brug af ikke-godkendte produkter, som f.eks. karbid, til bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise. Derfor har Inspektionen gennemført en tilsynskampagne i 2018, hvor virksomheder som omgås reglerne er blevet kontrolleret.

Bekæmpelsesmidler, som anvendes til at bekæmpe muldvarpe- og mosegrise, skal være godkendt af Miljøstyrelsen. Bekæmpelsesmidler må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede brugerne med hensyn til produktets anvendelse eller med hensyn til den risiko, der er forbundet med produktet.

I 2018 har Kemikalieinspektionen søgt på internettet efter virksomheder, som solgte ulovlige gasningsmidler. Resultatet blev at Kemikalieinspektionen indskærpede salgsstop overfor 15 virksomheder.

Børnekemi 2013-2016 - Afrapportering

Den analytisk kemiske kontrol af biocid- og pesticidprodukter på det danske marked, der er udført i 2017 af den danske Miljøstyrelses Kemikalieinspektion, er beskrevet i denne rapport. Prøver fra udvalgte typer af bekæmpelsesmidler er blevet indsamlet og analyseret for at verificere, om indholdet af de respektive aktivstoffer er i overensstemmelse med det deklarerede indhold. Der blev undersøgt i alt 38 bekæmpelsesmidler. Indholdet af aktivstoffet i to af de analyserede pesticidprodukter og tre af de analyserede biocidprodukter var ikke inden for den accepterede tolerance, der er fastsat i bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler.

Læs rapporten Control of Pesticides and Biocides 2017

Landbrugsstyrelsen, SKAT og Miljøstyrelsen samarbejder i en Task Force under Miljøstyrelsens ledelse med henblik på vidensdeling og koordinering vedrørende kontrolindsatsen med ulovlig import af sprøjtemidler.

Det meste af kontrollen kan ikke planlægges, men foregår ved at agere på mulige overtrædelser, som observeres enten af SKAT, Landbrugsstyrelsen eller Miljøstyrelsen i forbindelse med myndighedernes øvrige arbejde .

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2017 kontrolleret skadedyrsbekæmpere i hele landet

Der blev kontrolleret 8 skadedyrsbekæmpere i 2017. Kemikalieinspektionen kontrollerede om skadedyrsbekæmperne opbevarede godkendte bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af skadedyr. Kemikalieinspektionen har også kontrolleret om skadedyrsbekæmpere har en gyldig autorisation til at bekæmpe rotter.

Kontrollen viste, at nogle virksomheder ikke havde kendskab til reglerne om, at alle biocidholdige produkter til bekæmpelse af skadedyr skal være godkendte af Miljøstyrelsen.

Kontrollen vil fortsætte i 2018 i hele landet.

Kontrollen med pesticider indgår som en del af regeringens pesticidstrategi 2017-2021. Der føres løbende kontrol hos producenter, importører og forhandlere, der sælger pesticider.

Pesticidsalget til private udgør mindre end 1 pct. af det samlede forbrug. Derfor giver det god mening at fokusere kontrolindsatsen på forhandlere, der sælger pesticider til erhvervsmæssig brug. Kontrollen er med til at sikre, at det kun er godkendte og lovlige pesticider, der sælges i Danmark.

Kemikalieinspektionen har i 2017 gennemført kontrol hos 175 importører og forhandlere af pesticider, herunder 101 forhandlere, der sælger til erhvervsmæssig brug. Hos 34 ud af 175 blev der konstateret én eller flere overtrædelser af pesticidreglerne. Dette gælder for 26 ud af de 101, der forhandler til erhvervsmæssig brug. To forhandlere er blevet politianmeldt. Den mest hyppige overtrædelse er fund af tidligere godkendte midler, som ikke mere er lovlige at sælge på det danske marked.

Se tabel med oversigt over typer af forhandlere og overtrædelser

Kontrollen med biocidholdige produkter foregår sideløbende med pesticidkontrollen som en samlet tilsynskampagne.

Der føres løbende kontrol hos producenter, importører og forhandlere, der sælger biocidholdige produkter. Kontrollen er med til at sikre, at det kun er godkendte og lovlige biocidholdige produkter, der sælges i Danmark.  

Kemikalieinspektionen har i 2017 gennemført kontrol hos 175 producenter, importører og forhandlere af pesticider og/eller biocidholdige produkter. Hos 40 ud af 175 blev der konstateret én eller flere overtrædelser af biocidreglerne. Ingen forhandlere er blevet politianmeldt. Den mest hyppige overtrædelse er fund af tidligere godkendte midler, som ikke længere er lovlige at sælge på det danske marked.

Tabel over overtrædelser fordelt på typen af forhandlere 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2017 kontrolleret hestemidler

I 2016 blev det første biocidholdige produkt til heste godkendt. Et effektivt langtidsvirkende middel mod insekter. 

Samtidig modtog Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion et stigende antal indberetninger om ulovlige biocidholdige produkter til heste.

Kontrollen i 2017 har haft fokus på e-handel. 7 virksomheder er blevet kontrolleret. Der mangler viden hos producenter og forhandlere om, hvornår et produkt er godkendelsespligtigt.

Der planlægges derfor fortsat en styrket og målrettet indsats hos producenter og forhandlere af hestemidler i 2018.

Kemikalieinspektionen har i perioden 2016-2018 gennemført et kontrolprojekt med det formål at undersøge, om forhandlere af biocidholdige produkter, som endnu ikke er godkendelsespligtige, kunne dokumentere, at de anvendte biocidaktivstoffer er godkendt eller under vurdering i EU's vurderingsprogram. Desuden kontrolleredes om forhandlerne kunne dokumentere, at aktivstofferne enten kommer fra en leverandør på kemikalieagenturet ECHA's liste over aktivstofleverandører, eller produktleverandøren selv er registreret, jf. artikel 95 i Biocidforordningen.

Kemikalieinspektionen tog kontakt til 16 forhandlere med ansvar for markedsføring af biocidholdige produkter med anvendelse til desinfektionsformål.

Der blev kontrolleret 18 produkter, hvoraf der for ni produkter kunne fremvises fyldestgørende dokumentation på at aktivstofleverandør og biocidaktivstoffer er registreret på kemikalieagenturets leverandørliste for biocidaktivstoffer.

For de resterende produkter valgte forhandlerne af fire produkter at ændre markedsføringen til rengøringsmidler ved at undlade at anprise biocidanvendelse. To forhandlere valgte at standse salget, da de ikke kunne få oplysninger fra producent eller aktivstofleverandør. En forhandler har fået indskærpet et salgsstop af sit produkt indtil dokumentation kunne fremvises.

Reglerne om biocider er under implementering i EU. Der er tale om overgangsfaser for vurdering af både eksisterende og nye biocidaktivstoffer samt efterfølgende restriktioner og godkendelse af biocidprodukter. Derfor er det ikke helt klart for alle leverandører og forhandlere hvilke krav, der stilles til dokumentation.    

Kontrollen med om dokumentationen, for at biocidaktivstof og leverandør findes på artikel 95-listen hos kemikalieagenturet ECHA, vil indgå i fremtidige kontroller, hvor biocidholdige produkter endnu ikke skal være godkendt inden markedsføring.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har tidligere deltaget i et fælles Nordisk tilsynsprojekt fra 2012-2013, hvor fokus på projektet var den nye klassificering, faremærkning og emballering af kemiske stoffer. Idet man som det første udrullede CLP vedrørende kemiske stoffer. Man har nu udrullet CLP til at omhandle alle markedsførte kemiske blandinger fra den 1. juni 2015 fra leverandørerne og den 1. juni 2017 i butikkerne.

Formålet med projektet var at kontrollere, om virksomhederne i Norden klassificerer og faremærker deres kemiske blandinger efter de nye regler i CLP-forordningen. Det nordiske CLP projekt 2016-2017 startede op i 2016 og blev afsluttet sidst i 2017.

Miljøstyrelsen var projektleder for projektet, som også omfattede Norge, Sverige, Finland og Island. Miljøstyrelsen var ude hos forhandlerne i november/december 2016 for at udtage prøver til kontrol af produkternes klassificering og faremærkning jf. CLP forordningens artikler 17 og 25.

Kontrollen var afgrænset til at omfatte produkter fra byggemarkeder (kemiske blandinger), som forhandles til den almindelige forbruger. Danmark udtog 23 produkter til kontrol, indenfor følgende produktkategorier:

• Maling
• Lime og klæbemidler
• Fernisere og Lakker
• Primer
• Cement
• Træbeskyttelse
• Fugemasse, kit og fyldstoffer
• Smøremidler og fedt
• Epoxymaling, lim, mm.
• Andet

Samlet set blev der udtaget 105 produkter fra byggemarkeder i Norden. Produkterne blev kontrolleret for klassificering og faremærkning, jf. CLP-forordningen, og om de tilhørende sikkerhedsdatablades afsnit 2, 3, 9, 11 og 12 levede op til kravene jf. artikel 31, bilag II i REACH forordningen.

Læs mere om det nordiske CLP projekt 2016-2017 fra TemaNord – Nordic CLP Project 2016-2017 - .”

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil deltage i et europæisk pilotprojekt om kontrol af artikel 17 i PIC-forordningen (EU) nr. 649/2012 – et område, der ikke tidligere er ført kontrol med i Danmark. Formålet er at få mere erfaring i at føre kontrol af reglerne i PIC-forordningen i Danmark, samt drage erfaringer fra de andre EU-lande og etablere en harmoniseret fremgangsmåde på tværs af EU. Derover kan det være med til at styrke samarbejdet med andre myndigheder, som indgår i kontrollen, herunder blandt andet Told-myndigheden.

Kontrollen vil foregå fra efteråret 2017.

PIC-forordningen dækker særlige regler for eksport af strengt regulerede stoffer til og fra EU. Visse særlig farlige stoffer er det helt forbudt at eksportere. Eksportører af farlige kemikalier og bekæmpelsesmidler er ansvarlige for henholdsvis at anmelde og informere. For de øvrige regulerede stoffer skal eksportøren eller producenten i forvejen anmelde eksporten til Miljøstyrelsen. Artikel 17 omhandler krav om de oplysninger, der skal ledsage eksporterede kemikalier. Ved eksport er disse kemikalier omfattet af reglerne om emballering og mærkning i henhold til CLP-forordningen og pesticidforordningen og skal ledsages af en række oplysninger bl.a. et sikkerhedsblad i henhold til REACH-forordningen.

Virksomheder inden for alle brancher og størrelser indgår i kontrollen, der består i at kontrollere virksomheder, der eksporterer kemikalier omfattet af PIC-forordningen. Kontrollen vil foregå i samarbejde med SKAT og vil betyde en udvidelse af samarbejdet med Told-myndighedens kontrol.

Formålet med et fælles EU Forum pilot projekt var, at kontrollere online markedsføring af kemiske blandinger og se om disse lever op til kravene jf. CLP forordningens artikel 48(2).

Artikel 48 fastsætter krav til at enhver reklame for en blanding, der er klassificeret som farlig, og som giver en almindelig forbruger mulighed for at indgå en købskontrakt uden først at have set mærkningen, skal nævne den eller de typer af farer, der er angivet i mærkningen. 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektionen deltog i Forum pilotprojektet. I alt deltog 15 EU lande. Kontrollen var afgrænset til at omfatte produkter indenfor følgende produktkategorier:

1. Husholdningsprodukter
2. Haveprodukter
3. Motorprodukter
4. Byggevareprodukter
5. Hobbyprodukter
6. Andet

Kemikalieinspektionen udførte stikprøvekontroller med 10 blandinger fra 4 virksomheder. Kontrollen blev udført i juni måned 2017. De 10 produkter blev udtaget indenfor følgende produktkategorier:

• 4 husholdningsprodukter.
• 4 byggevareprodukter.
• 2 hobbyprodukter.

Kemikalieinspektionen fandt at 8 ud af 10 kontrollerede online markedsførte kemiske blandinger ikke havde anført de relevante faresætninger eller supplerende oplysninger under reklamen.

Miljøstyrelsen har orienteret og vejledt de kontrollerede e-shops forhandlere vedrørende overtrædelserne og deres forpligtigelse i CLP forordningens artikel 48(2).

I de 15 EU lande, som har deltaget i pilot projektet, er der udført 1314 kontroller med online reklamer for internethandel af farlige kemiske blandinger. I alt var 1083 (82,4 %) reklamer ikke i overensstemmelse med CLP forordningens artikel 48(2).Læs mere om EU pilotprojektet under nyheden på ECHA’s hjemmeside. 

På baggrund af resultatet har Miljøstyrelsens Kemikalieinspektionen besluttet at gentage kontrollen i 2018.

Tilsynskampagnen var en del af et stort fælles ECHA tilsynsprojekt ”Harmonised Enforcement Project on Restriction”, som blev gennemført i 2016-2017. I alt 5.625 produkter i 29 EU/EEA lande blev kontrolleret for overholdelsen af kravene i 14 forskellige restriktioner i REACH.

Den danske kemikalieinspektion kontrollerede indhold af tungmetaller i smykker, men herudover blev restriktioner som fx ftalater i legetøj, Chrom VI i læderprodukter, kviksølv i måleudstyr, asbest i genbrugsprodukter og PAH’er i forbrugerprodukter kontrolleret.

De overordnede resultater fra ECHA tilsynsprojektet var, at 18% af produkterne overskred de kontrollerede grænseværdier, at 17% af de ulovlige produkter kom fra Kina, og at oprindelseslandet var ukendt for 39% af produkterne.

En rapport om tilsynsprojektet blev offentliggjort i februar 2018. Læs rapporten her.

Kort om det danske bidrag til ECHA-tilsynsprojektet.

Kemikalieinspektionen i Danmark kontrollerede indholdet af tungmetaller i smykker. Formålet med kampagnen var at sikre, at der ikke findes ulovlige tungmetaller i smykker, og at der ikke frigives nikkel fra smykker. Der blev udtaget 88 forskellige slags smykker, inkl. piercingsmykker til kontrol på omkring 30 forskellige lokationer i København Nordsjælland og Århus.

Der blev fundet 19 ulovlige smykker, heraf 4 med ulovlig nikkelfrigivelse, 6 med indhold af bly, 4 med indhold af cadmium og 5 smykker med indhold af både bly og cadmium.

Kemikalieinspektionen har indskærpet salgsforbud overfor de ulovlige smykker og påbudt de blyholdige smykker tilbagekaldt fra forbrugerne. De ulovlige smykker (nikkel, cadmium og bly) er indrapporteret til ICSMS, og de smykker der udgør en risiko (pga. bly) er indmeldt til RAPEX.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2017 kontrolleret om reglerne i kosmetikforordningen bliver overholdt med konserveringsmidlet methylisothiazolinone (herefter MI) i kosmetiske leave-on produkter.

MI har været forbudt at anvende i kosmetiske leave-on produkter fra den 12. februar 2017. Fra denne dato måtte der ikke være leave-on produkter på markedet med MI.

Kontrollen viste, at forbuddet generelt overholdes.

Indholdsdeklarationen er kontrolleret på ca. 700 kosmetiske produkter fra ca. 300 forskellige kosmetikmærker solgt i de større kæder i detailhandlen og i en netbutik.

4 produkter indeholdt MI, og Kemikalieinspektionen har indskærpet et salgstop mod disse produkter. Der var tale om 3 hårprodukter og én håndcreme.

Hvad er leave-on produkter?

Leave-on produkter er produkter, der er beregnet til længerevarende kontakt med hud, hår eller slimhinder, som eksempelvis deodoranter, bodylotions og hårvoks.

Hvad er MI?
MI er et konserveringsmiddel, der anvendes i en række forskellige typer produkter, eksempelvis, kosmetik, vandbaseret maling, opvaskemiddel og lim, til at forhindre bakterievækst.

MI er stærkt allergifremkaldende og kan give udslæt, rødme og kløe. Hudallergi varer resten af livet, så hvis man først er blevet allergisk over for MI, vil man reagere på mindre mængder, ved udsættelse for MI. Det betyder, at man skal forsøge at undgå kontakt med MI fremover.

Hvad kan du selv gøre for at forebygge allergi?
Du kan forebygge allergi på flere måder, men det er vanskeligt at gardere sig helt. Her er Miljøstyrelsens tips til, hvordan du kan minimere din risiko for allergi, og hvad du skal gøre, hvis du får en reaktion ved brug af et kosmetisk produkt.

• Begræns eller undgå parfumerede produkter.
• Undgå hennatatoveringer.
• Hvis du reagerer allergisk, så stop med at bruge produktet og tag emballagen med til lægen og indberet uønskede virkninger af produktet til Miljøstyrelsen.
• Vælg Svanemærket kosmetik uden parfume.

Kemikalieinspektionen har i 2017/2018 kontrolleret PAHér i forbrugerprodukter af plast og gummi.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2017/2018 kontrolleret plastik-, gummi- og neoprenprodukter for indhold af 8 kræftfremkaldende PAHér.Kontrollen viste kun få overtrædelser. De 8 PAHér er forbudt i forbrugerprodukter, der indeholder plast- eller gummibestanddele, som kommer i enten langvarig eller gentagen kortvarig berøring med hud eller mundhule. Forbuddet trådte i kraftdecember 2015.

Kemikalieinspektionen udtog 33 forbrugerprodukter i bl.a. byggemarkeder, hos forhandlere af elektronik, i sportsforretninger, legetøjsforretninger og i skoforretninger. Det var produkter som svømmefødder, sko fremstillet af plastic/gummi, cykelhåndtag, gummihåndtag på værktøj, gummidele på skriveredskaber, legetøj og andre produkter af plast- , gummi- og neopren.

Produkterne blev efterfølgende analyseret for indhold af de 8 PAHér. Analysen viste, at 30 varer overholdt forbudet, mens 3 produkter ikke gjorde. For det ene af de ulovlige produkter - et ankelstøttebind - valgteforhandleren valgte at stoppe salget af hele produktserien, og at tilbagekalde produktet fra forbrugerne.

Forhandlerne af de to sidste ulovlige produkter, et håndværktøj og en lommelygte med gummibeklædning, blev vejledt om reglerne. Disse to produkter forhandles ikke længere.

FAKTA

- PAH er en forkortelse for polycykliske aromatiske kulbrinter og PAHér er kræftfremkaldende.

- Stofferne kan forekomme i plast, neopren og gummi.

- De 8 PAHér må ikke forekomme i varer til privat brug, der indeholder plast- eller gummibestanddele, der kommer i enten langvarig eller gentagen kortvarig berøring med hud eller mundhule.

- Grænseværdien er 1 mg/kg , for legetøj/småbørnsudstyr er grænseværdien dog 0,5 mg/kg

I 2017 gentog Kemikalieinspektionen kontrollen af hexachlorbenzen (HCB) i fyrværkeri, da tidligere kontroller i årene 2008-2012 havde vist mange overtrædelser af forbuddet.

Kampagnen blev gennemført i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, der udtog produkterne til kontrol for sikkerheden. Produkterne blev analyseret for indhold af eventuelt indhold af HCB, og produkternes faremærkning blev kontrolleret. Kontrollen blev afsluttet december 2017.

Om HCB

HCB er klassificeret som kræftfremkaldende. Det forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering, er meget giftigt for vandlevende organismer og meget giftigt med langvarige virkninger for vandlevende organismer. HCB kan ophobes i miljøet, i dyr og mennesker og det nedbrydes meget langsomt. HCB er også mistænkt for at kunne medføre hormonforstyrrelser og forårsage skader på menneskers immunforsvar. 

Om reglerne

HCB er reguleret i forordning nr. 850/2004, og i bekendtgørelse nr. 820 af 29.9.2003 om visse organiske forbindelser. Bekendtgørelsen forbyder import, salg og anvendelse af bl.a. varer, der indeholder hexaclorbenzen (CAS.nr 118-74-1). Fyrværkeri-etikettens korrekte klassificering, mærkning og emballering er reguleret i CLP-forordningen (forordning nr. 1272/2008) og bekendtgørelse nr. 115 af 26. januar 2017, lov om kemikalier.

Kemikalieinspektionen gennemfører i 2017 en kontrolkampagne af byggemarkeders overholdelse af informationspligten med fokus på forbrugerprodukter i blød plast og PVC, herunder blandt andet produkter rettet mod børn. Informationspligten indebærer, at hvis en forbruger spørger en forhandler om en artikel indeholder mere end 0,1 % kandidatlistestoffer, skal man modtage svar inden 45 dage. Hvis artiklen ikke indeholder mere end 0,1 % kandidatlistestoffer, er forhandleren ikke forpligtet til at svare. Kandidatlisten er en liste over kemiske stoffer, som anses for at være særlig problematiske for menneskers sundhed eller miljøet.

Med denne kontrolkampagne forventer Kemikalieinspektionen at få større fokus på byggemarkedernes forpligtelse til at informere forbrugerne om indholdet af særligt problematiske stoffer samt på de produkttyper, hvor byggemarkederne skal være ekstra opmærksomme på, om det er informationsforpligtigelsen eller reglerne om ftalater i legetøj, der skal være overholdt.

Kemikalieinspektionen modtog en indberetning i august 2016 om mulig manglende REACH-registrering af læsket kalk blandt 6 danske virksomheder.

Kalk er et naturligt forekommende stof og er undtaget registreringspligten i REACH i henhold til artikel 2, stk. 7, litra b) (bilag V, punkt 7), men ved fremstilling af læsket kalk (og kule kalk) dannes der ved blanding af brændt kalk (kalciumoxid) og vand et nyt kemisk stof, nemlig kalciumhydroxid (cas-nr. 1305-62-0). Kalciumhydroxiden (den læskede kalk) kan derimod ikke betegnes som naturligt forekommende og er derfor omfattet af registreringspligten i REACH forordningens art. 6 og 23, hvorefter produktion og import af et stof i mængder over et ton pr. kalender år skal registreres inden den 31. maj 2018.

Det afgørende er, at der i produktionsprocessen dannes et nyt kemisk stof (den læskede kalk/kalciumhydroxid), og at man dermed teknisk set bliver kemikalieproducent ved fremstilling af læsket kalk/kalciumhydroxid.

Dette medfører, at virksomheder, der selv producerer eller importerer læsket kalk i mængder på over et ton pr. kalenderår, er forpligtet til at registrere dette inden d. 31. maj 2018.

Formålet med kontrolprojektet var at kontrollere, om de indberettede virksomheder fremstiller eller importerer læsket kalk i mængder over et ton pr. år og om de derved er forpligtet til at registrere dette i overensstemmelse med REACH forordningen.

Kontrolprojektet viste, at 3 af virksomhederne ikke importerede eller producerede læsket kalk og var dermed ikke forpligtet til at registrere dette i overensstemmelse med reglerne i REACH-forordningen.

3 af virksomhederne producerede selv læsket kalk i mængder, der lå over et ton pr. kalenderår (men under 100 ton pr. år), og de er derfor forpligtet til at registrere denne produktion inden d. 31. maj 2018. Kemikalieinspektionen har derfor anmodet virksomhederne om at dokumentere, at registrering af læsket kalk er foretaget senest d. 31. maj 2018.

Kemikalieinspektionen har i 2018 kontrolleret god fremstillingspraksis (GMP) hos virksomheder, der producerer kosmetik. Kontrollen omhandler god fremstillingspraksis (GMP) og tager udgangspunkt i virksomhedernes kvalitetsarbejde med at sikre en forsvarlig kosmetikproduktion.

Der anvendes den EU harmoniserede standard DS-ISO 22716 som retningslinje for vurdering af fremstillingspraksis. Hvis standarden bliver fulgt af virksomhederne, lever de op til de forskrifter, der findes for GMP.

I 2018 kontrollerede Kemikalieinspektionen 4 virksomheder: 1 stor og 3 mellemstore virksomheder. Kontrollerne foregik på Sjælland, Fyn og i Jylland.

Kemikalieinspektionen vurderede, at de 4 virksomheder har iværksat passende procedurer og indrettet lokaliteterne således, at deres kosmetiske produkter kan fremstilles i overensstemmelse med god fremstillingspraksis.

Kemikalieinspektionen forventer at fortsætte Kontrollen med GMP i 2019 på store og mellemstore virksomheder.

Kampagnens formål var at kontrollere fidget spinnere af metal.

Miljøstyrelsen udtog 33 fidget spinnere til kontrol af bly og frigivelse af nikkel i oktober og november 2017.

Formålet med projektet var at kontrollere, om fidget spinnere overholdt kravene om indhold af bly og frigivelse af nikkel, og Kemikalieinspektionen besøgte i den forbindelse seks større butikskæder, en legetøjsforhandler og en webbutik.

To ud af de 33 fidget spinnere overholdt ikke forbuddet mod indhold af bly. Begge spinnere havde en koncentration af bly på ca. tre procent.

Der blev indskærpet salgsstop overfor 2 forhandlere.

Kosmetiske produkter til børn og unge

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2016 kontrolleret om kosmetikprodukter målrettet til børn og unge overholder reglerne i kosmetikforordningen og kosmetikbekendtgørelsen.

Der blev i alt udtaget 46 dagligdagsprodukter fra 19 forhandlere i hovedstadsområdet og webbutikker, af produkter som shampoo, bade- og showergel, læbepomade, bodylotion/-creme mm. – Fra de 19 forhandlere blev der udtaget produkter fra 30 importører.

Kosmetikprodukterne blev undersøgt for mærkningsregler, herunder anprisninger, og der blev udvalgt, hvilke af produkterne der skulle undersøges for indholdsstoffer. Der var i kontrollen fokus på at analysere for parfumestoffer og konserveringsmidlerne MCI/MI. Endvidere blev produkterne gennemgået for registrering i Kommissionens notificeringsportal CPNP.

Kontrollen viste at 15 produkter (33 %) overtrådte en eller flere af reglerne:

• Manglende registrering i kosmetikdatabasen, CPNP

• Manglende mærkning på dansk med beskrivelse af produktets funktion og forsigtighedsregler eller ansvarlig person i Europa

• Manglende oplysninger om parfumestoffer

• Ulovlige anprisninger

Som opfølgning på kontrollen er en del af produkterne nu blevet gjort lovlige – det vil sige, at de er blevet mærket korrekt, registreret eller trukket tilbage fra markedet.

Kontrollen er en del af den tværministerielle børnekemi-kontrol 2013-2016. Der er i alt afsat 20 mio. kr. til at øge informationen og skærpe kontrollen med forbrugerprodukter til børn og unge, da det ønskes at sikre børn og unge mod skadelig og unødvendig kemi.

Kontrol af elektronik til børn og unge 2016

Kontrol af elektriske og elektroniske produkter til børn og unge

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2016 kontrolleret om elektriske og elektroniske produkter til børn og unge overholdt reglerne om indhold af bly, kviksølv, chrom (VI) og visse bromerede flammehæmmere i henhold til RoHS-bekendtgørelsen*, samt frigivelse af nikkel i henhold til REACH-forordningen**.

Kemikalieinspektionen udtog 51 produkter fra 7 forhandlere i hovedstadsområdet. Forhandlerne var landsdækkende supermarkeder og større landsdækkende detailkæder som forhandlede elektriske og elektroniske produkter samt boligudstyr. De 51 produkter kom fra i alt 30 importører.

Der blev udtaget prøver af mange forskellige typer elektriske og elektroniske produkter, som bruges af børnefamilier:

• produkter til underholdning og/IT-udstyr (f.eks. spillekonsoller)

• produkter til personlig pleje (f.eks. el-tandbørster)

• produkter til brug i husholdning/køkken (f.eks. en sandwichtoaster)

• produkter til belysning (bordlamper).

Samtlige elektriske og elektroniske produkter blev skilt ad og de enkelte dele i produkterne, f.eks. printplader eller bagbeklædninger af metal blev røntgen-screenet for indhold af nikkel, bly, kviksølv, chrom (VI) og visse bromerede flammehæmmere. På baggrund af røntgenscreeningernes resultater af indhold af kemiske stoffer i de enkelte dele i produkterne, blev det besluttet, hvilke produkters dele, der skulle analyseres for indhold af kemiske stoffer.

Resultater

12 ud af de 51 produkter overholdt ikke grænseværdien for indhold af bly. Det svarer til en overtrædelsesprocent på 23,5 %. Der blev ikke fundet andre forbudte tungmetaller ved analyserne.

Overtrædelserne på 10 af disse produkter blev ud fra en samlet vurdering anset som mindre alvorlig. På den baggrund indskærpede Inspektionen for de 10 produkter, at importørerne skulle være opmærksomme på at overholde grænseværdien for bly ved salg af næste parti af varen.

Overtrædelserne på de resterende 2 produkter var af en karakter, der ud fra en samlet vurdering førte til, at Inspektionen indskærpede salgstop for produkterne.

Kontrollen var en del af den tværministerielle Børnekemipakke i perioden 2013-2016. I Børnekemipakken var der i alt afsat 20 mio. kr. til at øge informationen og skærpe kontrollen med forbrugerprodukter til børn og unge, da ønsket var at sikre børn og unge modskadelig og unødvendig kemi. 

^*Bly, kviksølv, cadmium, chrom (VI) og visse bromerede flammehæmmere i elektriske og elektroniske produkter er omfattet af bekendtgørelse nr. 1331 af 17. november 2016 om begrænsning af import og salg af fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige stoffer. Det er forbudt at importere eller sælge elektriske og elektroniske produkter, hvis produk-tet indeholder kemiske stoffer i en koncentration højere end 0,1 %, med undtagelse af cadmium, hvor grænseværdien er 0,01 %, jf. bekendtgørelsens bilag 2. Anvend-elser undtaget fra begrænsningerne fremgår af bekendtgørelsens bilag 3.

 **Nikkel må ikke frigives fra produkter, der er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden og er omfattet af Kommissionens Forordning (EF) nr. 552/2009 om ændring af bilag 17 til Europa og Rådets Forordning (EF) nr. 1907/ 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsning for kemikalier, indgang 27. Grænseværdien er 0,5 μg/cm²/uge.

Containerkontrol af elektroniske og kosmetiske produkter til børn og unge under 14 år

Kontrollen var en del af børnekemipakken, hvor der i perioden 2013-16 er afsat 20 mio. kr. til at øge informationen og skærpe kontrollen med forbrugerprodukter, der retter sig mod børn og ufødte samt unge under 14 år, da de især er sårbare overfor skadelig og unødvendig kemi.

Kampagnen foregik i sommeren/efteråret 2016.

Der blev i alt udtaget 21 prøver - 7 kosmetikprodukter til børn/familier, bl.a. shampoo og hårbalsam, og 14 elektroniske produkter, bl.a. høretelefoner og droner. Antallet af udtagne prøver var noget lavere end forventet, da der ikke blev importeret relevante produkter i så stort et omfang som forudsat i den valgte periode. 

Containerkontrollen løb over en periode på 14 dage, hvor Kemikalieinspektionen i de fire af dagene var til stede i Århus Havn og ved Padborggrænsen. Sikkerhedsstyrelsen deltog i kontrollen med det formål at kontrollere el-sikkerheden ved elektroniske produkter til børn. I den resterende del af 14-dages perioden udtog Skat produkter for Miljøstyrelsen i Århus Havn, Padborg og i Københavns Frihavn og sendte dem til Miljøstyrelsen til kontrol.

De kosmetiske produkter blev kontrolleret ift. mærkning generelt, anprisning, registrering i den fælleseuropæiske database for kosmetikprodukter (CPNP), mærkning med producent/ansvarlig – adresse og CVR.nr. Der blev ikke fundet overtrædelser. Fire af de kosmetiske produkter blev analyseret for indhold af 26 deklarationspligtige parfumestoffer. Heller ikke her blev der fundet overtrædelser.  

Der blev udført mellem 10-26 røntgenscreeninger på hvert af de udtagne elektroniske produkter. På baggrund af screeningerne blev der gennemført 46 kemiske analyser for tungmetaller.

Analyserne viste ulovligt indhold af bly i fem elektroniske produkter. Blyet blev bl.a. fundet i lodninger i produkterne. Kemikalieinspektionen har nedlagt salgsforbud overfor importøren af disse 5 produkter.

Kontrol af balloner for afgivelse af N-nitrosaminer og N-nitroserbare stoffer - opfølgningsprojekt 2

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2016 kontrolleret om ballonprodukter overholder reglerne med afgivelse af N-nitrosaminer og N-nitroserbare stoffer i henhold til legetøjsbekendtgørelsens* § 27, bilag II, kapitel III, nr. 8**.

Kontrollen var en opfølgning på de foregående års kontroller i 2014 og 2015, hvor der begge gange blev konstateret et stort antal  overtrædelser.

I alt indgik der i kontrollen 20 ballonprodukter fra 12 distributører fra ballon- og festbutikker, supermarkeder, boghandlere, lavpris-butikker og websites.

4 ballonprodukter overholdt ikke grænseværdierne og Miljøstyrelsen krævede derfor at salget af ballonerne blev stoppet.

*Bekendtgørelse nr. 13 af 10. januar 2011 om sikkerhedskrav til legetøjsprodukter med senere ændringer.

** Det er forbudt at anvende N-nitrosaminer og N-nitroserbare stoffer i legetøjsprodukter beregnet til anvendelse af børn under 36 måneder eller i andre legetøjsprodukter, der er beregnet til at blive puttet i munden, hvis stoffernes migration svarer til eller er højere end 0,05 mg/kg for N-nitrosaminer og 1 mg/kg for N-nittroserbare stoffer.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion gennemførte i 2016 en kontrol, hvor indholdet af aktivstoffer i godkendte pesticider og biocidholdige produkter blev analyseret for at undersøge, om der var overensstemmelse mellem produktspecifikationen og det deklarerede indhold. Der blev udtaget prøver hos importører, forhandlere til professionelle og hos forhandlere til private. I alt blev der undersøgt 30 pesticider og 5 biocidholdige produkter. Resultatet viste, at indholdet af aktivstoffet i 1 pesticid ikke var indenfor den accepterede tolerance, der er fastlagt i bekendtgørelsen om bekæmpelsesmidler og i pesticidforordningen.

Resultatet af analyserne er publiceret i rapporten: Control of Pesticides and Biocides 2016

Landsbrugs- og Fiskeristyrelsen, SKAT og Miljøstyrelsen samarbejder i en Task Force under Miljøstyrelsens ledelse med henblik på vidensdeling og koordinering vedrørende kontrolindsatsen med ulovlig import af sprøjtemidler. Det meste af kontrollen kan ikke planlægges, men foregår ved at agere på mulige overtrædelser, som observeres enten af SKAT, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen eller Politiet i forbindelse med myndighedernes øvrige arbejde .

Kemikalieinspektionen fører hvert år kontrol med forhandlere og importører af pesticider og biocidholdige produkter (bekæmpelsesmidler), hvor det bl.a. kontrolleres om bekæmpelsesmidlerne er godkendte inden markedsføring og om produkterne opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

I 2016 gennemførte Kemikalieinspektionen 93 kontrolbesøg. Der blev der fundet overtrædelser hos 48, overtrædelser af pesticidreglerne fandtes hos 42 og rene biocidovertrædelser hos 6.

Kemikalieinspektionen har i perioden 2016-2018 gennemført et kontrolprojekt med det formål at undersøge, om forhandlere af biocidholdige produkter, som endnu ikke er godkendelsespligtige, kunne dokumentere, at de anvendte biocidaktivstoffer er godkendt eller under vurdering i EU's vurderingsprogram. Desuden kontrolleredes om forhandlerne kunne dokumentere, at aktivstofferne enten kommer fra en leverandør på kemikalieagenturet ECHA's liste over aktivstofleverandører, eller produktleverandøren selv er registreret, jf. artikel 95 i Biocidforordningen.

Kemikalieinspektionen tog kontakt til 16 forhandlere med ansvar for markedsføring af biocidholdige produkter med anvendelse til desinfektionsformål.

Der blev kontrolleret 18 produkter, hvoraf der for ni produkter kunne fremvises fyldestgørende dokumentation på at aktivstofleverandør og biocidaktivstoffer er registreret på kemikalieagenturets leverandørliste for biocidaktivstoffer.

For de resterende produkter valgte forhandlerne af fire produkter at ændre markedsføringen til rengøringsmidler ved at undlade at anprise biocidanvendelse. To forhandlere valgte at standse salget, da de ikke kunne få oplysninger fra producent eller aktivstofleverandør. En forhandler har fået indskærpet et salgsstop af sit produkt indtil dokumentation kunne fremvises.

Reglerne om biocider er under implementering i EU. Der er tale om overgangsfaser for vurdering af både eksisterende og nye biocidaktivstoffer samt efterfølgende restriktioner og godkendelse af biocidprodukter. Derfor er det ikke helt klart for alle leverandører og forhandlere hvilke krav, der stilles til dokumentation.    

Kontrollen med om dokumentationen, for at biocidaktivstof og leverandør findes på artikel 95-listen hos kemikalieagenturet ECHA, vil indgå i fremtidige kontroller, hvor biocidholdige produkter endnu ikke skal være godkendt inden markedsføring.

Kemikalieinspektionen deltog i 2016 i et fælles EU pilottilsynsprojekt i FORUM regi, hvor landene kontrollerede om 16 stoffer, som i 2015 ikke længere måtte anvendes uden autorisation, fortsat blev anvendt.

Kemikalieinspektionen fik udtræk fra ECHA og fra Produktregistret på 132 virksomheder i Danmark, som tidligere havde oplyst, at de brugte et eller flere af de 16 stoffer. Kemikalieinspektionen kontrollerede de 27 virksomheder, som havde registreret tre eller flere stoffer på listen. Samtlige virksomheder, der blev kontaktet, meldte tilbage, at de ikke længere benyttede de 16 stoffer. En enkelt virksomhed videresolgte to af stofferne til brug, som var undtaget autorisationsforpligtigelse.

Et af formålene med projektet var at samle erfaringer i forhold til at fastlægge en håndhævelsesstrategi på europæisk plan, men også i Danmark. I og med, at der ikke blev fundet nogen overtrædelser, har der ikke været noget at håndhæve, så det har ikke været muligt at lægge en strategi for håndhævelsen af dette område under REACH.

Det samlede europæiske resultat kan læses i Final report on the second Forum pilot project 

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har tidligere deltaget i et fælles Nordisk tilsynsprojekt fra 2012-2013, hvor fokus på projektet var den nye klassificering, faremærkning og emballering af kemiske stoffer. Idet man som det første udrullede CLP vedrørende kemiske stoffer. Man har nu udrullet CLP til at omhandle alle markedsførte kemiske blandinger fra den 1. juni 2015 fra leverandørerne og den 1. juni 2017 i butikkerne.

Formålet med projektet var at kontrollere, om virksomhederne i Norden klassificerer og faremærker deres kemiske blandinger efter de nye regler i CLP-forordningen. Det nordiske CLP projekt 2016-2017 startede op i 2016 og blev afsluttet sidst i 2017.

Miljøstyrelsen var projektleder for projektet, som også omfattede Norge, Sverige, Finland og Island. Miljøstyrelsen var ude hos forhandlerne i november/december 2016 for at udtage prøver til kontrol af produkternes klassificering og faremærkning jf. CLP forordningens artikler 17 og 25.

Kontrollen var afgrænset til at omfatte produkter fra byggemarkeder (kemiske blandinger), som forhandles til den almindelige forbruger. Danmark udtog 23 produkter til kontrol, indenfor følgende produktkategorier:

• Maling
• Lime og klæbemidler
• Fernisere og Lakker
• Primer
• Cement
• Træbeskyttelse
• Fugemasse, kit og fyldstoffer
• Smøremidler og fedt
• Epoxymaling, lim, mm.
• Andet

Samlet set blev der udtaget 105 produkter fra byggemarkeder i Norden. Produkterne blev kontrolleret for klassificering og faremærkning, jf. CLP-forordningen, og om de tilhørende sikkerhedsdatablades afsnit 2, 3, 9, 11 og 12 levede op til kravene jf. artikel 31, bilag II i REACH forordningen.

Læs mere om det nordiske CLP projekt 2016-2017 fra TemaNord – Nordic CLP Project 2016-2017 - .”

Projektet omhandler kontrol af CLP-forordningens artikel 48. Artikel 48 fastsætter krav til, at enhver reklame for en blanding, der er klassificeret som farlig og som giver en almindelig forbruger mulighed for at indgå en købekontrakt uden først at have set mærkningen, skal nævne den eller de typer af farer, der er angivet i mærkningen.  Projektet er et FORUM pilotprojekt med deltagelse af en række EU lande

Tilsynskampagnen var en del af et stort fælles ECHA tilsynsprojekt ”Harmonised Enforcement Project on Restriction”, som blev gennemført i 2016-2017. I alt 5.625 produkter i 29 EU/EEA lande blev kontrolleret for overholdelsen af kravene i 14 forskellige restriktioner i REACH.

Den danske kemikalieinspektion kontrollerede indhold af tungmetaller i smykker, men herudover blev restriktioner som fx ftalater i legetøj, Chrom VI i læderprodukter, kviksølv i måleudstyr, asbest i genbrugsprodukter og PAH’er i forbrugerprodukter kontrolleret.

De overordnede resultater fra ECHA tilsynsprojektet var, at 18% af produkterne overskred de kontrollerede grænseværdier, at 17% af de ulovlige produkter kom fra Kina, og at oprindelseslandet var ukendt for 39% af produkterne.

En rapport om tilsynsprojektet blev offentliggjort i februar 2018. Læs rapporten her

Kort om det danske bidrag til ECHA-tilsynsprojektet.

Kemikalieinspektionen i Danmark kontrollerede indholdet af tungmetaller i smykker. Formålet med kampagnen var at sikre, at der ikke findes ulovlige tungmetaller i smykker, og at der ikke frigives nikkel fra smykker. Der blev udtaget 88 forskellige slags smykker, inkl. piercingsmykker til kontrol på omkring 30 forskellige lokationer i København Nordsjælland og Århus.

Der blev fundet 19 ulovlige smykker, heraf 4 med ulovlig nikkelfrigivelse, 6 med indhold af bly, 4 med indhold af cadmium og 5 smykker med indhold af både bly og cadmium.

Kemikalieinspektionen har indskærpet salgsforbud overfor de ulovlige smykker og påbudt de blyholdige smykker tilbagekaldt fra forbrugerne. De ulovlige smykker (nikkel, cadmium og bly) er indrapporteret til ICSMS, og de smykker der udgør en risiko (pga. bly) er indmeldt til RAPEX.

Kemikalieinspektionen foretager i løbet af 2015 og 2016 en række besigtigelser hos virksomheder, der producerer kosmetik. Besigtigelserne omhandler god fremstillingspraksis (GMP) og tager deres udgangspunkt i virksomhedernes kvalitetsarbejde med at sikre en forsvarlig kosmetikproduktion. Besigtigelserne finder sted hos såvel virksomheder med som uden indarbejdede kvalitetsledelsessystemer.

Til besigtigelserne anvendes den EU harmoniserede standard DS-ISO 22716 som retningslinje for vurdering af fremstillingspraksis. Hvis standarden bliver fulgt af virksomhederne, lever de op til de forskrifter, der findes for GMP.

Besigtigelserne er et led i et pilotprojekt, som skal danne grundlag for Kemikalieinspektionens kommende kontroller af god fremstillingspraksis hos de danske kosmetikproducenter.

Miljøstyrelsen modtager løbende indberetninger om muligt ulovlige negleprodukter, både kosmetiske produkter som neglelak og produkter som ikke er kosmetik, men kemiske produkter, så som lim til kunstige negle. På grund af det store antal indberetninger om negleprodukter besluttede Miljøstyrelsen at lave en kampagne på området. Dels for at øge kendskab til og opmærksomhed på reglerne hos forhandlerne og dels for at gøre forbrugerne opmærksom på risikoen ved negleprodukter, der ikke overholder lovgivningen.

Kampagnens formål var at kontrollere, at de negleprodukter som er kosmetik, overholder Kosmetikforordningens krav om registrering og mærkning; og at de negleprodukter, som ikke hører ind under kosmetikforordningen, men som er kemiske produkter, har den korrekte sikkerhedsmærkning og er klassificeret i henhold til CLP forordningen.

Inspektionen gennemførte stikprøvekontrol hos forhandlere af negleprodukter, både hos negleklinikker, i butikker og hos internetforhandlere.

I alt 165 kosmetiske produkter og 83 kemiske blandinger blev gennemgået. 61 negle- og vippelime blev analyseret. Heraf var der tre produkter, som indeholdt det sundhedsskadelige opløsningsmiddel chloroform.

Der blev i alt givet 19 indskærpelser bla. pga. mangelfuld mærkning og manglende registrering.  

Miljøstyrelsen Kemikalieinspektion vil i vinteren 2015 og foråret 2016 føre tilsyn i forskellige butikker, herunder net-butikker, for at få et overblik over, hvordan 5 udvalgte typer af kosmetiske produkter er mærket, når de er på det danske marked.

Det betyder, at Kemikalieinspektionen vil fotografere varerne i de udvalgte produktgrupper, i nogle tilfælde vil Inspektionen derudover udtage udvalgte produkter til en nærmere vurdering.

De udvalgte produkttyper er kropssæbe/body shampoo, balsam/conditioner, bodylotion/Body Oil/kropscreme/sheabutter, læbepomade og ansigtsvask/ansigtsrens/tonic/rensevæske.

Formålet med kontrollerne er at få et større indblik i, hvordan typiske kosmetiske produkter på det danske marked er mærket, herunder hvordan deres egenskaber bliver beskrevet på emballagerne.

Projektet forventes afsluttet sommeren 2016.

Kontrol af udklædningstøj til børn

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion gennemførte i januar 2015 kontrol af udklædningstøj til børn. Formålet med kontrollen var at undersøge om udklædningstøj lever op til kravene i kemikalielovgivningen. Kontrollen er den del af børnekemipakken.

Kemikalieinspektionen udtog i alt 38 produkter, hvoraf 2 var ulovlige. 

Det ene produkt var en udklædningsdragt som indeholdt et azo-farvestof i for høj en koncentration.  Det andet produkt var en heksemaske som indeholdt ulovlige ftalater. Masken udgjorde dog ikke en risiko, idet det ved en efterfølgende test blev konstateret, at ftalaterne ikke blev frigivet fra masken.

 Det overordnede billede var at udklædningstøj- og genstande i det store hele overholdt lovgivningen.    

Kontrol af kemiske stoffer i børns sovemiljø

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i første halvdel af 2015 kontrolleret tekstiler i børns sovemiljø, bl.a. nattøj og sengesæt. Formålet med kontrollen var at undersøge, om tekstilerne lever op til kravene i kemikalielovgivningen. Kontrollen er en del af børnekemipakken, hvor der i perioden 2013-16 er afsat 20 mio. kr. til at øge informationen og skærpe kontrollen med forbrugerprodukter, der retter sig mod børn og ufødte samt unge under 14 år, da de især er sårbare overfor skadelig og unødvendig kemi.

Tekstilprodukterne blev udtaget i webshops og ved besøg i fysiske forretninger. Der blev udtaget 43 produkter fra 20 virksomheder. Prøverne blev på Teknologisk Institut analyseret for indhold af DMFu, azofarvestoffer, tungmetaller og flammehæmmere. Der blev konstateret en enkelt overtrædelse, azofarvestoffer (aromatiske aminer) i et sengesæt fra Jysk. De øvrige produkter overholdt reglerne.

Kontrol af kemiske stoffer i børnesko

KAMPAGNENS FORMÅL:

Kampagnens formål er at undersøge børnesko for overholdelse af krav til kemikalier, herunder farvestoffer, tungmetaller og imprægneringsmidler.

HVORNÅR?

Kampagnen finder sted foråret og sommerne 2015.  

HVAD KONTROLLERES?

Sko til børn i læder, kunstlæder og canvas

Der udtages ca. 70 prøver i større skobutikker og nethandlere.

Containerkontrol af tekstiler til børn og unge under 14 år

Kontrollen er en del af børnekemipakken, hvor der i perioden 2013-16 blev afsat 20 mio. kr. til at øge informationen og skærpe kontrollen med forbrugerprodukter, der retter sig mod børn og ufødte samt unge under 14 år, da de især er sårbare overfor skadelig og unødvendig kemi.

Kampagnen foregik  i efteråret 2015.

Der blev udtaget 66 prøver af forskellige former for tekstilprodukter til børn. Containerkontrollen løb over en periode på 14 dage, hvor Kemikalieinspektionen i de 4 af dagene var tilstede i Århus Havn og ved Padborggrænsen. SKAT udtog efterfølgende produkter for Miljøstyrelsen i Århus Havn, Padborg og i Københavns Frihavn og sendte til Miljøstyrelsen. 

Produkterne blev - alt efter relevans - analyseret for indhold af azofarvestoffer, flammehæmmere, DMF, PFOS, Ftalater, tungmetaller og for frigivelse af nikkel. Der blev foretaget 104 analyser. Der blev fundet 1 overtrædelse, frigivelse af nikkel fra en metalknap.

Kontrol af kemiske stoffer i børneovertøj

Der er i 2015 gennemført et projekt med at kontrollere om reglerne for regulerede kemiske stoffer i børneovertøj overholdes i henhold til kemikalielovgivningen.

Kontrollen viste ingen fund af ulovlige stoffer i det undersøgte overtøj, som blandt andet var flyverdragter, jakker, overtræksbukser, regntøj, huer og vanter. Kontrollen var en stikprøvekontrol, og der blev udtaget 39 stykker tøj fra webshops og ved besøg i fysiske butikker. I alt blev der udtaget børnetekstiler fra 18 importører.

Formålet med kontrollen var at undersøge, om børnetekstilerne lever op til kravene i kemikalielovgivningen, og tøjet blev undersøgt for kemiske stoffer som azofarvestoffer, der bruges til at farve tekstiler, tungmetaller og nikkel, som findes i nitter og knapper samt flourstoffet PFOS, der bruges i imprægnering.

Kontrollen er en del af børnekemipakken med at sikre børn og unge mod skadelig og unødvendig kemi, hvor der i perioden 2013-16 er afsat 20 mio. kr. til at øge informationen og skærpe kontrollen med forbrugerprodukter, der retter sig mod børn og ufødte unge under 14 år.

Nitrosaminer og nitroserbare stoffer i balloner

Kampagnen formål: 
Kampagnen er en opfølgning på kampagnen i 2014, hvor 23 ud af 39 ballonprodukter overskred grænseværdien.

Hvornår:  
Februar til marts 2015.

Hvad kontrolleres? 
Overholdelse af standard EN-71-12 2013 for indhold af nitrosaminer og frigivelse af nitroserbare stoffer.

Antal prøver? 
24

Antal tilsynsbesøg: 
10

Hvor foregår kampagnen: 
Der udtages prøver hos detailhandelen og hos netbutikker.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion gennemførte i 2015 en kontrol, der undersøgte om indholdet af aktivstoffer i godkendte sprøjtemidler og biocidholdige produkter var i overensstemmelse med produktspecifikationen og det deklarerede indhold. Der blev udtaget prøver hos importører, forhandlere til professionelle og hos forhandlere til private. I alt blev der udtaget 33 produkter, hvoraf indholdet af aktivstoffet i 1 produkt ikke var indenfor den accepterede tolerance.

Resultatet af analyserne er publiceret i rapporten: Control of Pesticides and Biocides in 2015

Kemikalieinspektionen har i 2015 deltaget sammen med 16 andre europæiske lande i et fælles projekt omkring håndhævelse af artikel 56(1) i REACH.

Artikel 56(1) siger, at en producent, importør eller downstream-bruger ikke må markedsføre et stof på bilag XIV til en anvendelse eller selv anvende det efter en fastsat solnedgangsdato, medmindre den ansvarlige virksomhed har søgt om autorisation; dvs. fået en speciel tilladelse til dette.

Formålet med projektet er at samle erfaringer i forhold til håndhævelse af forpligtigelsen i artikel 56(1). Erfaringerne skal medvirke til at fastlægge en fælles tilsynspraksis for håndhævelse af brud på reglerne.

To stoffer (musk xylen og MDA) er blevet udvalgt, da de ikke længere må benyttes efter 21. august 2014. Ifølge ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur) er der ingen virksomheder i Europa, som har søgt om autorisation til fortsat benyttelse af disse stoffer.

De deltagende lande har modtaget oplysninger fra ECHA om de virksomheder, som har enten præregistreret eller notificeret enten musk xylen eller MDA. I Danmark spurgte Kemikalieinspektionen ydermere Arbejdstilsynets Produktregister, om de havde oplysninger om virksomheder med produkter indeholdende de to stoffer.

I alt endte inspektionen med en liste på 51 virksomheder i Danmark. Heraf havde 36 virksomheder oplyst, at de brugte musk xylen, mens 15 havde oplyst brug af MDA. En del virksomheder var del af en gruppenotificering, mens nogle af virksomhederne havde oplyst, at de brugte begge stoffer. Det endte derfor med en liste på i alt 34 virksomheder.

Ved Inspektionens kontrol viste det sig, at ingen af de 34 virksomheder benyttede musk xylen og/eller MDA længere. Inspektionen har indrapporteret de danske resultater til ECHA. Det samlede europæiske resultat findes i Final Report on the first Forum pilot project on authorisation.

Formålet med kampagnen var, at kontrollere brugen af sprøjtemidler på offentlige arealer herunder om brugerne fører sprøjtejournaler, om de har sprøjtecertifikater og om de bruger ulovlige midler, samt at opnå en større opmærksomhed omkring korrekt anvendelse og håndtering af sprøjtemidler.

Kemikalieinspektionen har i 2015 gennemført tilsyn med 9 kommuner, 2 sygehuse og 3 stats institutioner.

Resultatet af kampagnen har ført til en skærpet indsats hos de institutioner og driftsafdelinger, der er blevet besøgt. Det har endvidere givet Kemikalieinspektionen en viden om arbejdet med sprøjtemidler i det kommunale og statslige regi. Der har ikke været konstateret overtrædelser hos hverken kommuner eller staten, men de fleste steder bruges sprøjtemidler til vedligeholdelse af de grønne arealer. Der er konstateret stor forskel på måden arbejdet tilrettelægges på i den enkelte institution. Hvor nogen satser på at vedligeholde arealerne med manuel arbejdskraft og mindre brug af kemi, prioriterer andre mere kemi og færre ansatte.

I forbindelse med en intern omstrukturering af opgaver mellem Miljøstyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen blev kontrollen på dette område overført til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen pr. 1. januar 2016. 

Kontrol med forhandlere af bekæmpelsesmidler Kemikalieinspektionen fører hvert år kontrol med forhandlere af sprøjtemidler og biocider, hvor det bl.a. kontrolleres om reglerne for godkendelse inden markedsføring er overholdt og om produkterne opbevares miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I 2015 gennemførte Kemikalieinspektionen 88 kontroller og heraf blev der fundet overtrædelser hos de 42.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion gennemførte i 2015 projektet ”REACH artikel 33 informationspligten”.

I henhold til artikel 33 stk. 2 i REACH forordningen, har enhver EU-leverandør af en artikel pligt til at videregive information til en forbruger om indholdet af særligt problematiske stoffer (de såkaldte kandidatlistestoffer). Kandidatlisten er en liste over stoffer med særligt problematiske egenskaber. Det drejer sig om stoffer der har en række alvorlige effekter på mennesker, for eksempel kræftfremkaldende, reproduktionsskadelige og hormonlignende stoffer, herunder bl.a. en række ftalater der anvendes som plastblødgørere.

Informationspligten gælder hvis en artikel indeholder mere end 0,1 procent af stoffer der opgjort på EU’s kandidatliste og kun hvis en forbruger aktivt anmoder en leverandør om disse oplysninger. Informationerne skal leveres inden for 45 dage og leverandøren skal som minimum oplyse stoffets navn. Hvis artiklen ikke indeholder mere end 0,1 procent af kandidatlistestoffer har leverandøren ikke pligt til at svare.

Det, at der findes et kandidatlistestof i en artikel, er imidlertid ikke ensbetydende med, at der er en risiko ved at bruge varen.

I projektet blev 50 produkter (artikler) af blød plast fra forskellige leverandører undersøgt. Kemikalieinspektionen sendte anmodninger (ved brug af Forbrugerrådet Tænk’s ”Tjek Kemien” mobil app) til leverandørerne af produkterne om at informere i henhold til art. 33 stk. 2. Derefter blev produkterne sendt til analyselaboratorie for bestemmelse af indholdet af en række ftalater der er opgjort på kandidatlisten. Efterfølgende blev resultaterne af analyserne sammenholdt med de svar der blev modtaget via app forespørgslerne.

I 11* af de 50 produkter blev der fundet mere end 0,1 % indhold af ftalater. Kun en ud af de 11 leverandører svarede, at produktet indeholdt mere end de 0,1 % ftalater. Fem svarede at produktet ikke indeholdt mere end 0,1 % ftalater, selvom det var tilfældet, og tre undlod at svare på forespørgslen, mens to virksomheder ikke havde modtaget forespørgslen på grund af IT nedbrud og forkert mailadresse.

I 39 produkter blev der ikke fundet indhold over 0,1 % ftalater. Leverandørerne af disse produkter var således ikke forpligtet til at svare, men det valgte 21 leverandører alligevel at gøre. Fem af disse forespørgsler nåede ikke frem til virksomhederne, b.la. på grund af forkerte mailadresser. Ved yderligere 10 forespørgsler har det ikke været muligt at finde ud af, om de nåede frem.

 * Rettelse (7. februar, 2017)

I 3 af de udtagne artikler viste testanalyserne alene et indhold af ftalaten DHNUP. DHNUP er opgjort på EU’s kandidatliste. DHNUP er en ftalatforbindelse der består af de tre ftalater; Diisoheptylphthalat, Diisononylphthalat og Diundecylphthalat. På trods af at analyserapporterne viste et indhold af ftalaten DNHUP i de 3 artikler, har det beklageligvis efterfølgende vist sig, at de 3 artikler kun indeholdt den ene af de tre ftalater, nemlig Diisononylphthalat. Diisononylphthalat er en bestandel af ftalaten DHNUP, men er i sig selv ikke opgjort på EU’s kandidatliste. Leverandørerne af disse 3 produkter var således ikke forpligtet til at svare på Kemikalieinspektionens henvendelse. Resultatet af kontrolkampagnen korrigeres derfor til at 8 artikler indeholdt ftalater på kandidatlisten. En ud af disse 8 leverandører svarede, at produktet indeholdt mere end de 0,1 % ftalater. 4 svarede at produktet ikke indeholdt mere end 0,1 % ftalater, selvom det var tilfældet, mens tre undlod at svare på forespørgslen. Miljøstyrelsen beklager fejlen. Miljøstyrelsen vurderer dog fortsat, at der er plads til forbedringer i forhold til at svare på forespørgsler hvis et produkt indeholder mere end 0,1 % problematiske stoffer.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har fra midten af sommeren 2015 og til udgangen af året gennemført en kampagne om anvendelse af drivhusgasser i hårprodukter på spray.

Formålet med kampagnen har været at kontrollere, om hårprodukter på spray indeholder drivhusgasser, som er reguleret efter bekendtgørelse om visse industrielle drivhusgasser (Bekendtgørelse nr. 9 af 7. januar 2016 om regulering af visse industrielle drivhusgasser).  Endvidere var formålet at udbrede kendskabet til reglerne til butikker, leverandører og forhandlere.

Kemikalieinspektionen har kontrolleret et bredt udsnit af produkter fra fem virksomheder med webshops, samt produkter fra tre fysiske butikker. Der er i alt gennemgået ca. 250 produkter hårprodukter på spray.  

Ud af dem blev der fundet 49 ulovlige produkter. Der blev givet 11 indskærpelser og 2 påbud om tilbagetrækning fra leverandøren. Derudover er det indgivet én politianmeldelse til en enkelt virksomhed, som for tredje gang har overtrådt reglerne.

Kampagnen har vist, at der er en del virksomheder, som sælger hårprodukter, der ikke har kendskab til de danske særregler om drivhusgasser. Kampagnen har ført til, at Kemikalieinspektionen oftere end tidligere modtager indberetninger på området.

Kemikalieinspektionen forventer at følge op på kampagnens resultater ved at lave løbende stikprøvekontroller hos webshops, butikker og frisører.

Miljøstyrelsens og Arbejdstilsynets fælles kontrol af spraydåser - maling, lak og renseprodukter til autobranchen

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion og Arbejdstilsynet har kontrolleret at produkter, som f.eks. rustbeskyttelse, maling og bremserens på spraydåser, der primært bruges i autobranchen og bygge-og anlægsbranchen, er faremærket korrekt i forhold til produkternes farlighed og funktion. 

Kemiske stoffer og blandinger skal mærkes efter den europæiske CLP forordning, der indeholder regler for klassificering, mærkning og emballering af kemiske stoffer og blandinger, som markedsføres i EU. Formålet med klassificering og mærkning er at oplyse og advare brugeren om kemikaliernes farlige egenskaber.

Kemikalieinspektionen har derfor kontrolleret, at produkternes klassificering og faremærkning er korrekt i overensstemmelse med CLP forordningen. Og om produkterne var omfattet og korrekt mærket for indhold af kemiske VOC-stoffer, der kan skade Sundhed.

Arbejdstilsynet har visuelt kontrolleret om spraydåsen levede op til gældende krav, jf. aerosolbekendtgørelsen, samt om der i sikkerhedsdatabladet var angivet korrekte oplysninger til sikker håndtering af produktet, jf. REACH forordningen. 

I de fleste tilfælde lever virksomhederne op til CLP reglerne og reglerne for mærkning af VOC'er. I de tilfælde, hvor der blev konstateret uoverensstemmelse med klassificeringsreglerne, beroede det på forskellig tolkning af, hvornår drivmidlet medregnes i beregning af produktets klassificering og mærkning.  Der er derfor fortsat behov for afklaring af reglerne.

På nær en virksomhed har alle virksomhederne omstillet sig til at udarbejdet sikkerhedsdatablade efter det nye format, ifølge REACH forordningen. Virksomhederne har udfordringer med at vurdere indholdet i sikkerhedsdatabladene så de lever op til gældende regler.

FAKTA

Læs resultaterne af kontrollen nedenfor:

Kemikalieinspektionen

• I fem produkter blev der fundet uoverensstemmelse mellem faremærkningen og oplysningerne i sikkerhedsdatabladets pkt. 2 (fareidentifikation). 
• På et produkt var farepiktogrammet mindre end det påkrævede 1 cm ² .
• På to produkter var fareetiketten ikke udfærdiget på dansk.  På et produkt var den danske etiket på indersiden i den flersprogede fold ud etiket i stedet for på forsiden.
• På fire produkter vurderede Kemikalieinspektionen, at fareetiketterne ikke var let læselige. I to produkter var drivmidlerne medregnet i klassificeringen af blandingen, selvom drivmidlerne ikke bidrog til de farlige egenskaber ved produkterne. Kemikalieinspektionen har i den forbindelse henvist til det igangværende arbejde i EU’s Kemikalieagentur(ECHA), hvor der vil blive udarbejdet en FAQ om klassificering og mærkning af aerosoler.
• Et produkt var ikke mærket i henhold til VOC-direktivet, der regulerer indhold og mærkning af flygtige organiske forbindelser i malingsrelaterede produkter

Kemikalieinspektionen foretager i løbet af 2015 og 2016 en række besigtigelser hos virksomheder, der producerer kosmetik. Besigtigelserne omhandler god fremstillingspraksis (GMP) og tager deres udgangspunkt i virksomhedernes kvalitetsarbejde med at sikre en forsvarlig kosmetikproduktion. Besigtigelserne finder sted hos såvel virksomheder med som uden indarbejdede kvalitetsledelsessystemer.

Til besigtigelserne anvendes den EU harmoniserede standard DS-ISO 22716 som retningslinje for vurdering af fremstillingspraksis. Hvis standarden bliver fulgt af virksomhederne, lever de op til de forskrifter, der findes for GMP.

Besigtigelserne er et led i et pilotprojekt, som skal danne grundlag for Kemikalieinspektionens kommende kontroller af god fremstillingspraksis hos de danske kosmetikproducenter.

Europa-Kommissionen rettede den 4. august 2014 henvendelse til medlemslandene om at kontrollere anvendelsen af anprisninger på kosmetiske produkter i deres lande – med vægt på sundhedsanprisninger. Resultaterne heraf skulle meddeles Kommissionen senest den 31. december 2015.

Markedskontrollen tog udgangspunkt i fælles kriterierne der trådte i kraft den 11. juli 2013 med Kommissionens Forordning (EU) nr. 655/2013 af 10. juli 2013 om fastsættelse af fælles kriterier for underbygning af anprisninger i forbindelse med kosmetiske produkter. Det enkelte medlemsland skal have integreret de fælles kriterier og de tilhørende retningslinier i deres kontrol, og anvende dem som et redskab til at undersøge om der er risiko for, at anprisningerne vildleder forbrugerne.

Kriterierne er fulgt op af en vejledning, der løbende bliver opdateret og som giver konkrete og illustrative eksempler på, hvordan kriterierne skal forstås i forhold til konkrete anprisninger. Vejledningens annex II (Best practice) beskriver desuden principper for dokumentation af anprisninger, dvs. hvordan de anpriste virkninger af et produkt skal være undersøgt og dokumenteret. Den første version af vejledningen, juli 2013 , er foreløbigt kun offentliggjort på engelsk.

Kommissionen skal herefter i henhold til artikel 20 i kosmetikforordningen , særlig stk. 2, andet afsnit, forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport senest den 11. juli 2016, om anvendelsen af anprisninger i EU. Det vigtigste formål med rapporten vil være at vurdere, om anprisninger af kosmetiske produkter overholder de vedtagne fælles kriterier. Ved manglende overholdelse af de fælles kriterier vil Kommissionen lægge vægt på de kriterier, hvor der kan være en negativ indvirkning på forbrugernes sundhed.

Resultater
Resultaterne fra den danske markedsundersøgelse til Kommissionen består af to dele – første del et sammendrag af indberetninger og håndhævelse af ulovlige anvendelse af anprisninger på området for kosmetik produkter og den anden del et sammendrag af tre undersøgelser om brugen af anprisninger af kosmetiske produkter i Danmark.

1. Resumé – undersøgelse af indberetninger med mulig anvendelse af ulovlige anprisninger og håndhævelse i tilfælde af manglende overholdelse af lovgivningen

I 2015 sagsbehandlede Miljøstyrelsen 12 indberetninger med mulig anvendelse af ulovlige anprisninger af kosmetiske produkter.

Miljøstyrelsen konkluderede at der i 10 af indberetningerne blev anvendt ulovlige anprisninger:

• I 5 af sagerne konkluderede Miljøstyrelsen at anprisningen ”Allergivenlig” var udokumenteret
• I 5 af sagerne fandt Miljøstyrelsen anprisningen ”uden parfume”/”parfume fri” på produktet, på trods af at der var parfume i de kosmetiske produkter

Miljøstyrelsen indskærpede forbud mod brug af anprisningerne på de kosmetiske produkter samt salgsforbud af de kosmetiske produkter med anprisningerne til de virksomheder, der er ansvarlige for markedsføringen på det danske marked.

2. Tre rapporter om brugen af sundhedsanprisninger på det danske marked for kosmetiske produkter

1. Undersøgelse af anprisninger af kosmetiske produkter i danske medier
Rapporten undersøger forekomsten af sundhedsanprisninger i reklamer for kosmetiske produkter i de danske medier. Epinion har i perioderne 20. – 26. april og 18. – 24. maj 2015 indsamlet og analyseret samtlige reklamer for kosmetiske produkter i en række udvalgte danske medier.

Inden for medietyperne internetsites, TV, landsdækkende dagblade, magasiner og ugeblade, tilbudsaviser samt blogs og sociale medier er der udvalgt datakilder i form af 24 konkrete medier, som rammer forskellige målgrupper. Derved blev der opnået et både repræsentativt og kvalificeret materiale, der gav en indikation af, i hvilket omfang sundhedsanprisninger forekommer i medierne. Der blev i alt indsamlet 408 reklamer for kosmetiske produkter. Rapporten beskæftiger sig med 201 af disse reklamer, som alle vedrører de til undersøgelsen udvalgte produkttyper: bodylotion/creme, øjenmakeup, hårfarve, ansigtscreme, læbepomade og solcreme. Af de 201 reklamer for de udvalgte typer af kosmetiske produkter indeholder 68 (34 %) én eller flere af de udvalgte sundhedsanprisninger: fri for allergifremkaldende, hormonforstyrrende kræftfremkaldende/mutagene/reproduktionstoksiske stoffer samt beskrivelse af produkterne som hypoallergene, parfumefrie, milde/ skånsomme, naturlige eller økologiske. Solcreme, læbepomade og bodylotion er de tre produkttyper, hvor reklamerne hyppigst indeholder én eller flere sundhedsanprisninger. På tværs af produkttyperne er sundhedsanprisningen ”Fri for parfume” den mest anvendte i reklamerne for de udvalgte produkttyper (21 %). Dernæst anvender flest (13 %) af reklamerne sundhedsanprisninger om produktets naturlighed eller naturligt forekommende ingredienser. Du finder rapporten her – Miljøprojekt nr. 1807, 2015

2. Undersøgelse af anprisninger af kosmetiske produkter på emballage og beholdere  
Rapporten undersøger forekomsten af sundhedsanprisninger på emballage og beholdere for kosmetiske produkter fra danske forhandlere. Den blev gennemført fra 27. august til 1. oktober 2015, dækker over en fysisk registrering af brugen af sundhedsanprisninger på emballage og beholdere for i alt 30 udvalgte kosmetiske produkter fordelt på seks produktkategorier: ansigtscreme, hårfarve, øjenmakeup, solcreme, læbepomade og bodylotion/-creme. Produkterne blev udvalgt på baggrund af en tidligere gennemført undersøgelse af brugen af sundhedsanprisninger i markedsføring af kosmetiske produkter i medier (Miljøprojekt nr. 1807, 2015). Rapporten beskæftiger sig med otte udvalgte sundhedsanprisninger, nemlig anprisninger om, at pågældende produkt er fri for parfume, allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende/mutagene/reproduktionstoksiske stoffer (CMR-stoffer) amt beskrivelse af produkterne som hypoallergene, milde/skånsomme, naturlige eller økologiske.

Blandt de 30 udvalgte kosmetiske produkter forekommer én eller flere af de udvalgte sundhedsanprisninger på emballage eller beholder i 83 % af tilfældene. Anprisningerne er oftest forekommende for bodylotion/-creme og ansigtscreme – her forekommer de udvalgte sundheds-anprisninger på 100 % af de udvalgte produkter. ”Parfumefri” er den type sundhedsanprisning, der forekommer hyppigst (forekommer på 53 % af produkterne). Anprisninger af typen ”Fri for hormonforstyrrende stoffer” er ikke registreret i undersøgelsen.

Sundhedsanprisninger forekommer samlet set oftest som tekst (68 % af de registrerede anprisninger). Der er intet klart mønster for placeringen af sundhedsanprisninger på emballage og beholdere for de seks produktkategorier, når de betragtes samlet. Du finder rapporten her – Miljøprojekt br. 1808, 2015 .

3. Undersøgelse af anprisninger på websites for forhandlere af kosmetiske produkter
Rapporten undersøger forekomsten af sundhedsanprisninger i produktbeskrivelser på websites for forhandlere af kosmetiske produkter.

Den blev gennemført mellem 25. august og 1. oktober 2015 og afdækker brugen af udvalgte sundhedsanprisninger i produktbeskrivelser fra 10 websites for forhandlere af to udvalgte typer af kosmetiske produkter. Der blev registreret i alt 589 produktbeskrivelser, heraf 356 for produkttypen bodylotion/-creme og 233 for produkttypen læbepomade. Rapporten beskæftiger sig med otte udvalgte sundhedsanprisninger, nemlig anprisninger om, at pågældende produkt er fri for parfume, allergifremkaldende, hormonforstyrrende kræftfremkaldende/mutagene/ reproduktionstoksiske stoffer (CMR-stoffer) samt beskrivelse af produkterne som hypoallergene, milde/skånsomme, naturlige eller økologiske. 35 % af de produktbeskrivelser, som har indgået i denne undersøgelse, indeholder én eller flere af de udvalgte sundhedsanprisninger.
   
Af de otte udvalgte sundhedsanprisninger er de oftest forekommende sundhedsanprisninger om naturligt eller økologisk indhold i produkterne (forekommende i henholdsvis 20 % og 19 % af de 589 registrerede produktbeskrivelser). Du finder rapporten her – Miljørapport nr. 1809, 2015 .

I 2013 blev der indført regler om, at alle golfbaner skal indberette forbrug af sprøjtemidler i Miljøstyrelsens indberetningssystem. Opgørelsen for 2014 viser, at stort set alle landets golfklubber overholder reglerne. Tre klubber har overskredet belastningsloftet i 2014.

I 2015 blev der udført tilsyn i 14 golfklubber, med opbevaring og anvendelse af sprøjtemidler, i to af klubberne blev der fundet sprøjtemidler som tidligere har været godkendt, men som ikke længere må besiddes og anvendes.

Kampagnen er et led i regeringens sprøjtemiddelstrategi, hvor det overordnede mål er at reducere sprøjtemidlernes belastning og sikre at de sprøjtemidler, der bliver brugt belaster sundhed, natur og miljø mindst muligt.

Den 26. november 2015 trådte der nye regler i kraft for godkendelse af sprøjtemidler, som medførte at antallet af sprøjtemidler, som kan benyttes på golfbaner, blev reduceret fra 54 til 13 midler.

Tilsynet med sprøjtemidler på maskinstationer i 2013 og 2014 resulterede i mange overtrædelser (9 ud af 10), derfor fortsætter tilsynskampagnen i 2015.

På baggrund af de mange overtrædelser, som har fundet sted siden 2013, vurderes det, at der fortsat er et behov for kontrol på området. Formålet med tilsynet er at få bragt de mange overtrædelser ned og få maskinstationerne til at overholde de gældende regler i Kemikalielovgivningen, samt de regler, der er knyttet hertil, herunder vaskepladsbekendtgørelsen, syn af sprøjter, sprøjtebevis, og reglerne om sprøjtejournaler.

Ydermere ønskes det, at skabe en større opmærksomhed omkring reglerne på området, således af overtrædelserne bliver færre.

Projektet har ophæng i sprøjtemiddelstrategien og er en vigtig del af tilsynet/kontrollen med ulovlig import af sprøjtemidler.

Kemikalieinspektionen har i 2015-2016 kontrolleret olielamper på det danske marked. For at olielamper må sælges på det danske marked, skal de leve op til den europæiske standard EN 14059 om dekorative olielamper. Standarden stiller bl.a. krav om børnesikret lukning og tydelige instruktioner på olielampen.

Indsamlingen af olielamper til kontrol var i efteråret 2015, og da salg af olielamper i fysiske butikker er sæsonbestemt og typisk sælges om foråret/sommeren, var det mest hensigtsmæssigt at indhente produkter fra webshops.

6 virksomheder med webshops blev kontaktet og bedt om at indsende produkter, som Kemikalieinspektionen på forhånd havde udvalgt som interessante. I alt blev 10 virksomheder kontaktet; herunder 4 distributører.

Hos 2 af virksomhederne var olielamperne annonceret som et gør-det-selv produkt, hvor olielamperne bestod af flere dele, som samlet set kan blive til en olielampe og hørte derfor ikke under Miljøstyrelsens regler. Oplysninger om salg af disse produkter blev videresendt til Sikkerhedsstyrelsen.

Hos en enkelt af virksomhederne var olielamperne udgået af sortiment, og en enkelt webshop kunne hurtigt dokumentere at alle de olielamper, som var blevet udvalgt til kontrol levede op til standardens krav, og inspektionen modtog derfor ikke disse olielamper.

Der blev i alt fremsendt 7 olielamper til kontrol fra 2 webshops. 4 af olielamperne blev ikke defineret som dekorative lamper – og skal derfor ikke leve op til standarden. 1 olielampe bliver udelukkende solgt til restauranter og for de to resterende olielamper blev der fremvist dokumentation for, at lamperne overholdt EN14059.

Miljøstyrelsen modtager løbende indberetninger om muligt ulovlige negleprodukter, både kosmetiske produkter som neglelak og produkter som ikke er kosmetik, men kemiske produkter, så som lim til kunstige negle. På grund af det store antal indberetninger om negleprodukter besluttede Miljøstyrelsen at lave en kampagne på området. Dels for at øge kendskab til og opmærksomhed på reglerne hos forhandlerne og dels for at gøre forbrugerne opmærksom på risikoen ved negleprodukter, der ikke overholder lovgivningen.

Kampagnens formål var at kontrollere, at de negleprodukter som er kosmetik, overholder Kosmetikforordningens krav om registrering og mærkning; og at de negleprodukter, som ikke hører ind under kosmetikforordningen, men som er kemiske produkter, har den korrekte sikkerhedsmærkning og er klassificeret i henhold til CLP forordningen.

Inspektionen gennemførte stikprøvekontrol hos forhandlere af negleprodukter, både hos negleklinikker, i butikker og hos internetforhandlere.

I alt 165 kosmetiske produkter og 83 kemiske blandinger blev gennemgået. 61 negle- og vippelime blev analyseret. Heraf var der tre produkter, som indeholdt det sundhedsskadelige opløsningsmiddel chloroform.

Der blev i alt givet 19 indskærpelser bla. pga. mangelfuld mærkning og manglende registrering.

Miljøstyrelsen Kemikalieinspektion vil i vinteren 2015 og foråret 2016 føre tilsyn i forskellige butikker, herunder net-butikker, for at få et overblik over, hvordan 5 udvalgte typer af kosmetiske produkter er mærket, når de er på det danske marked.

Det betyder, at Kemikalieinspektionen vil fotografere varerne i de udvalgte produktgrupper, i nogle tilfælde vil Inspektionen derudover udtage udvalgte produkter til en nærmere vurdering.

De udvalgte produkttyper er kropssæbe/body shampoo, balsam/conditioner, bodylotion/Body Oil/kropscreme/sheabutter, læbepomade og ansigtsvask/ansigtsrens/tonic/rensevæske.

Formålet med kontrollerne er at få et større indblik i, hvordan typiske kosmetiske produkter på det danske marked er mærket, herunder hvordan deres egenskaber bliver beskrevet på emballagerne.

Projektet forventes afsluttet sommeren 2016.

Kontrolkampagner 2014:

Kontrol af fingermaling

Kemikalieinspektionen har i 2014 kontrolleret fingermaling for overholdelse af legetøjsreglerne. 

I alt 12 fingermalingsprodukter (57 farvenuancer) indgik i kontrollen. Prøverne blev udtaget i forretninger og hos importører. 

Fingermalingerne er blevet kontrolleret for overholdelse af legetøjsstandarderne DS EN 71-3 (migration af 19 kemiske stoffer), DS EN 71-7 (konserverings- og bitterstoffer) og DS EN 71-12 (nitrosaminer og nitrosérbare stoffer). 

Kemikalieinspektionen har også kontrolleret produkternes mærkning og producenternes sikkerhedsvurdering af legetøjet

Kontrol af CMR stoffer i legetøj

Regeringen og Enhedslisten ønsker at sikre børn og unge mod skadelig og unødvendig kemi.  Der afsættes derfor 20 mio. kr. i perioden 2013-16 til at øge informationen og skærpe kontrollen med forbrugerprodukter, der retter sig mod børn, herunder også ufødte børn, samt unge under 14 år. 

Herunder skal der bl.a. udføres et projekt om legetøj, med det formål at kortlægge og analysere indhold og evt. afgivelse af CMR-stoffer i legetøj. CMR-stoffer er kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer. Der skal primært fokuseres på legetøj, som er beregnet til at blive puttet i munden, legetøj som kan forventes at blive puttet i munden samt legetøj med langvarig hudkontakt. 

CMR-stoffer er via legetøjsbekendtgørelsen forbudt i legetøjs tilgængelige dele, med mindre koncentrationen af CMR-stofferne er under den specifikke klassificeringsgrænse. Klassificeringsgrænsen kan dog i nogle tilfælde, afhængig af stoffet, være forholdsvis høj, da klassificering af stoffer og klassificeringsgrænser ikke er bestemt for at beskytte børn ved anvendelse af stofferne i produkter som f.eks. legetøj. 

Lovgrundlag er bekendtgørelse nr. 13 af 10. januar 2011 om sikkerhedskrav til legetøjsprodukter, med senere ændringer”

Kontrol af ftalater i legetøj og småbørnsartikler

Der er i 2014 gennemført et projekt med at kontrollere om reglerne for ftalater i legetøj og småbørnsartikler overholdes. Projektet er del af børnekemipakken med at sikre børn og unge mod skadelig og unødvendig kemi, hvor der i perioden 2013-16 er afsat 20 mio. kr. til at øge informationen og skærpe kontrollen med forbrugerprodukter, der retter sig mod børn og ufødte samt unge under 14 år. 

Ftalater bruges til at blødgøre PVC-plast, men ftalaterne er ikke bundet i plasten og kan derfor afgives fra legetøj og småbørnsartikler. 

I alt indgik der 41 stykker legetøj og småbørnsartikler i kontrollen, heraf 34 stykker legetøj og 7 stykker småbørnsartikler fra legetøjsbutikker, supermarkeder, byggemarkeder, lavprisbutikker og sportsbutikker for ftalater. 9 stykker legetøj overskred grænseværdierne for ftalatindhold, og Miljøstyrelsen har derfor fået stoppet salget af produkterne.

Der findes EU-regler, hvor det siden 2007 har været forbudt at fremstille, importere og sælge legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-14 år, der indeholder mere end 0,1 vægtprocent af ftalaterne DEHP, DBP og BBP. Såfremt legetøjet eller småbørnsartiklerne kan kommes i munden, må de heller ikke indeholde 0,1 vægtprocent af ftalaterne DINP, DIDP og DNOP.

Herudover har Danmark særregler med ftalater i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år. Siden 1999 har det i Danmark været forbudt at importere, sælge og anvende legetøj og småbørnsartikler med mere end 0,05 vægtprocent ftalater. Derudover regulerer legetøjsbekendtgørelsen andre ftalater, der er klassificeret som CMR-stoffer, som skal være under klassificeringsgrænsen i legetøjs tilgængelige dele.

Reglerne er lavet for at beskytte vores sundhed, da dyreforsøg har vist, at nogle ftalater kan nedsætte forplantningsevnen. Andre ftalater er mistænkt for at have hormonforstyrrende effekter. 

Reglerne er især lavet for at begrænse små børns kontakt med legetøj og småbørnsartikler, der indeholder ftalater. Det skyldes, at ftalaterne ikke er bundet i plasten og derfor kommer ud af legetøjet med tiden, når det anvendes af børnene og ftalaterne kan herudover også afgives til luften og støvet i indeklimaet. 

Containerkontrol

I forlængelse af Børnekemipakken er der - udover butikskontrol - også gennemført en containerkontrol ved grænserne i anden halvdel af 2014. Børnekemipakken har til formål at sikre børn og unge mod skadelig og unødvendig kemi, og der er i perioden 2013-16 afsat 20 mio. kr. til at øge informationen og skærpe kontrollen med forbrugerprodukter, der retter sig mod børn og ufødte samt unge under 14 år.  

Grænsekontrollerne af importerede varer var særligt møntet på at standse de ulovlige produkter, inden de nåede ud til butikkerne. Disse kontroller blev gennemført i Padborg, i Københavns frihavn og lufthavn og på Århus Havn. Den 19. september deltog miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og miljøordfører Torben Hansen (S) i en containerkontrol på Århus Havn sammen med SKAT, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Kontrolaktionen blev fuldt tæt at repræsentanter fra pressen.

 I Kontrolkampagnen indgik der i alt 119 produkter, der blev kontrolleret for bl.a. indhold af ftalater og tungmetaller. 8 produkter overskred grænseværdierne for indhold af bly eller afgivelse af ftalater eller chrom III, og Miljøstyrelsen har derfor fået stoppet salget af produkterne.

Formål:

Formålet med kontrollen er, at undersøge om godkendte pesticider overholder kravene om indholdet af aktivstoffer.

Hvornår?

Kampagnen løber fra marts 2014 til udgangen af december 2014.

Kontrollen:

Det kontrolleres om det deklarerede indhold af aktivstoffer i pesticidproduktet svarer til det reelle indhold.

Aktivstofkampagnen er i 2014 tilrettelagt så der inkluderes

- nyligt godkendte pesticider

- pesticider, hvor der tidligere har været konstateret enten for lavt eller for højt indhold af aktivstof i forhold til det deklarerede indhold

- produkter med aktivstoffer, hvor der findes godkendte parallelprodukter på det danske marked

Prøverne udtages hos forhandlere eller producenter i hele landet og analyseres løbende, dog således at der foreligger analyseresultater for alle prøver inden udgangen af 2014.

Formål:

Formålet med kontrollen er, at undersøge om godkendte biocider overholder kravene om indholdet af aktivstoffer.

Hvornår?

Kampagnen løber fra marts 2014 til udgangen af december 2014.

Kontrollen

Det kontrolleres om det deklarerede indhold af aktivstoffer i biocidproduktet svarer til det reelle indhold.
Aktivstofkampagnen er i 2014 tilrettelagt så der inkluderes
- nyligt godkendte biocider
- biocidholdige produkter hvor der tidligere har været konstateret enten for lavt eller for højt indhold af aktivstof i forhold til det deklarerede indhold
- produkter med aktivstoffer, hvor der findes godkendte parallelprodukter på det danske marked

Prøverne udtages hos forhandlere eller producenter i hele landet og analyseres løbende, dog således at der foreligger analyseresultater for alle prøver inden udgangen af 2014.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har siden 2009 ført kontrol med pesticider på golfbaner.
Ved de første kontroller i 2009 fandt Miljøstyrelsens inspektører ulovlige produkter hos tre ud af fire kontrollerede golfklubber. Kontrollen i 2013 viste, at én ud af syv klubber ikke følger reglerne. I 2014 var der ingen fund af ulovlige sprøjtemidler ved kontrollen i de 15 besøgte golfklubber.

Kampagnen er et led i Regeringens sprøjtemiddelstrategi, hvor det overordnede mål er at reducere sprøjtemidlernes belastning af sundhed, natur og miljø.

Tilsynet med sprøjtemidler på maskinstationer i 2013 resulterede i mange overtrædelser, derfor fortsætter tilsynskampagnen i 2014.

Kampagnens/projektets formål er at:

• oplyse maskinstationerne om reglerne og føre tilsyn om maskinstationerne overholder reglerne med sprøjtemidler i henhold til plantebeskyttelsesforordningen
• kontrollere om maskinstationerne har ulovlige sprøjtemidler på lageret
• kontrollere at de relevante ansatte på maskinstationen har sprøjtebevis (tilladelse til at sprøjte med sprøjtemidler)
• kontrollere at der bliver ført sprøjtejournal

 Projektet har dermed ophæng til sprøjtemiddelstrategien og er en vigtig del af tilsynet/kontrollen med ulovlig import af sprøjtemidler.

Kemikalieinspektionen har i 2015 deltaget sammen med 16 andre europæiske lande i et fælles projekt omkring håndhævelse af artikel 56(1) i REACH.

Artikel 56(1) siger, at en producent, importør eller downstream-bruger ikke må markedsføre et stof på bilag XIV til en anvendelse eller selv anvende det efter en fastsat solnedgangsdato, medmindre den ansvarlige virksomhed har søgt om autorisation; dvs. fået en speciel tilladelse til dette.

Formålet med projektet er at samle erfaringer i forhold til håndhævelse af forpligtigelsen i artikel 56(1). Erfaringerne skal medvirke til at fastlægge en fælles tilsynspraksis for håndhævelse af brud på reglerne.

To stoffer (musk xylen og MDA) er blevet udvalgt, da de ikke længere må benyttes efter 21. august 2014. Ifølge ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur) er der ingen virksomheder i Europa, som har søgt om autorisation til fortsat benyttelse af disse stoffer.

De deltagende lande har modtaget oplysninger fra ECHA om de virksomheder, som har enten præregistreret eller notificeret enten musk xylen eller MDA. I Danmark spurgte Kemikalieinspektionen ydermere Arbejdstilsynets Produktregister, om de havde oplysninger om virksomheder med produkter indeholdende de to stoffer.

I alt endte inspektionen med en liste på 51 virksomheder i Danmark. Heraf havde 36 virksomheder oplyst, at de brugte musk xylen, mens 15 havde oplyst brug af MDA. En del virksomheder var del af en gruppenotificering, mens nogle af virksomhederne havde oplyst, at de brugte begge stoffer. Det endte derfor med en liste på i alt 34 virksomheder.

Ved Inspektionens kontrol viste det sig, at ingen af de 34 virksomheder benyttede musk xylen og/eller MDA længere. Inspektionen har indrapporteret de danske resultater til ECHA. Det samlede europæiske resultat kommer i slutningen af 2015.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har sammen med Arbejdstilsynet netop afsluttet en kontrolkampagne af rengøringsmidler, desinfektionsmidler og kosmetiske produkter, som sælges til offentlige institutioner mv. under statens og kommunernes indkøbsaftale – den såkaldte SKI-aftale.

I alt blev 49 forskellige rengøringsprodukter kontrolleret for, om markedsføringen af og indhold i produkterne var i overensstemmelse med de krav, der gælder for faremærkning, klassificering og anden deklarering. Fire produkter var ikke faremærket korrekt for ætsende egenskaber, og to af disse manglede også faremærkning for miljøfarlige egenskaber. Leverandørerne har derfor ændret faremærkningen på de produkter, der var mærket forkert, så produkterne nu lever op til kravene om korrekt mærkning og indhold.

Mere om kontrollen

Miljøstyrelsen har kontrolleret, om markedsføringen og indhold i produkterne er i overensstemmelse med de krav, der gælder for klassificering og faremærkning og anden deklarering, i forhold til reglerne for biocider, vaske- og rengøringsmidler og kosmetiske produkter.

Projektet startede i 2014, og der er i samarbejde med Arbejdstilsynet udført tilsyn hos aftalens hovedleverandør.

Kemikalieinspektionen gennemførte i 2014-2015 en kampagne om korrekt klassificering og mærkning af rengøringsmidler i detailhandlen. Der blev udtaget i alt 44 produkter fra to supermarkeder. Der var produkter både fra supermarkedernes private label serier samt produkter, der markedsføres på tværs af supermarkedskæderne.

De hyppigste fejl der blev fundet var i forbindelse med udformningen af fareetiketterne, såsom at etiketterne ikke overholdt målene, farepiktogrammet var for lille, oplysningerne stod ikke samlet, eller etiketten var en blanding af dansk og norsk. Det blev indskærpet overfor virksomhederne, at dette skulle bringes i orden fremadrettet.

Der blev yderligere givet en indskærpelse om salgsstop for fire blandinger, som var faremærket på tysk, samt en indskærpelse og påbud om tilbagetrækning for et produkt, som var ætsende, men ikke faremærket for dette.

Formålet med kontrollen er, at undersøge om godkendte bekæmpelsesmidler overholder kravene om indholdet af aktivstoffer.

Kemikalieinspektionen udtager prøverne hos forhandlerne, som f.eks. grovvarehandlere og byggemarkeder. Prøverne bliver analyseret på Teknologisk Institut.

Det kontrolleres om det deklarerede indhold af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler svarer til det reelle indhold.

Resultatet af analyserne er publiceret i rapporten:

Control of Pesticides and Biocides 2013

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, SKAT og Miljøstyrelsen har samarbejdet siden 2010 om kontrollen med ulovlig import af sprøjtemidler.

Miljøstyrelsens andel af kontrollen i 2013 blev gennemført i forbindelse med kontrollen hos importører, forhandlere, golfklubber og maskinstationer.

Miljøstyrelsen registrerede ikke nogen ulovlig import af sprøjtemidler i 2013.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har siden 2009 ført kontrol med pesticider på golfbaner.
Under de første kontroller i 2009 fandt Miljøstyrelsens inspektører forbudte produkter i tre ud af fire kontrollerede golfklubber. Kontrollen i 2013 viser, at det nu er én ud af syv klubber, der ikke følger reglerne

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har siden 2009 ført kontrol med pesticider på golfbaner.
Under de første kontroller i 2009 fandt Miljøstyrelsens inspektører forbudte produkter i tre ud af fire kontrollerede golfklubber. Kontrollen i 2013 viser, at det nu er én ud af syv klubber, der ikke følger reglerne. Overtrædelsesprocenten er derfor faldet fra 70 procent i 2009 til 14 procent i 2013.

I 2013 har Miljøstyrelsen besøgt 29 golfklubber og givet påbud i fire tilfælde. De golfklubber, som ved kontrollen havde forbudte produkter stående, har fået påbud om at bortskaffe dem på lovlig vis.

Kampagnen er et led i Regeringens sprøjtemiddelstrategi, hvor det overordnede mål er at reducere sprøjtemidlernes belastning af sundhed, natur og miljø.

Siden 2011 har Miljøstyrelsen forbudt brugen af flere hundrede gamle sprøjtemidler, ligesom der løbende er sprøjtemidler, der mister deres godkendelse af forskellige årsager. For at sikre at maskinstationer, der benytter sig af sprøjtemidler, overholder de nye regler, informerede Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion i foråret branchen om reglerne. En information der blev fulgt op med en række kontrolbesøg på forskellige maskinstationer.
14 ud af de 26 maskinstationer, som Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion besøgte i 2013 var i besiddelse af sprøjtemidler, der ikke længere er godkendte, opbevarede sprøjtemidler i emballage der ikke var original eller lå inde med sprøjtemidler, der ikke er godkendt i Danmark. To af de 14 maskinstationer er blevet anmeldt til politiet.

Det generelle indtryk af maskinstationerne er, at der skal være en større bevågenhed med, hvad der opbevares på kemilageret, og at de skal blive bedre til at holde øje med ændringer i reglerne om sprøjtemidler.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion vil fortsat føre kontrol med anvendelsen af sprøjtemidler på maskinstationerne og samtidig informere om nye regler.

Der blev kontrolleret om skadedyrsbekæmpere anvender godkendte bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af skadedyr. Kemikalieinspektion har også kontrolleret om skadedyrsbekæmpere har en gyldig autorisation til at bekæmpe rotter, og om de har et giftcertifikat , hvis de bekæmper muldvarpe og mosegrise. Herudover blev det kontrolleret om bekæmpelsesmidlerne bliver opbevaret forsvarligt.

Kemikalieinspektionen har forsøgt at kontrollere 35 virksomheder ved uvarslede besøg, men traf kun 12 hjemme. Tre af de 12 virksomheder opbevarede ikke godkendte biocidholdige produkter. De pågældende virksomheder fik påbud om at destruere de ulovlige produkter.

Kontrollen viste, at nogle virksomheder ikke havde kendskab til reglerne om, at alle biocidholdige produkter til bekæmpelse af skadedyr skal være godkendte af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har i år igangsat en offensiv informationsindsats om biocidreglerne.

På baggrund af resultatet med kontrollen vil Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion i 2014 fortsat føre kontrol med skadedyrsbekæmperbranchen.

Kemikalieinspektionens kontrol med blandinger med ekstrem pH

I forbindelse med en kampagne i 2011 blev Kemikalieinspektionen opmærksom på, at mange rengøringsmidler var klassificeret og faremærket som lokalirriterende på trods af, at produkterne havde en ekstrem pH-værdi – dvs. pH ≤ 2 eller pH ≥ 11,5.
Produkter med ekstrem pH skal - medmindre in-vitro tests viser noget andet - klassificeres og faremærkes som ætsende.

Kemikalieinspektionen startede derfor en kampagne op med fokus på produkter med ekstrem pH. Kampagnen startede i januar 2013 og løb frem til november 2013.

Kemikalieinspektionen udtog produkter med ekstreme pH-værdier i byggemarkeder og hos forvehandlere, der ikke var klassificeret og faremærket som ætsende og undergøte om dette var korrekt.

I alt 161 produkter som trærens, ovnrens og kalkfjerner blev kontrolleret. Godt halvdelen af produkterne havde forkerte faresymboler.

Der blev givet 73 salgsforbud og påbud om tilbagetrækning af produkterne, og de er nu fjernet fra butikkerne.

Formålet med kontrollen er, at undersøge om godkendte bekæmpelsesmidler overholder kravene om indholdet af aktivstoffer.

Kemikalieinspektionen udtager prøverne hos forhandlerne, som f.eks. grovvarehandlere og byggemarkeder. Prøverne bliver analyseret på Teknologisk Institut.

Det kontrolleres om det deklarerede indhold af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler svarer til det reelle indhold.

Resultatet af analyserne er publiceret i rapporten:

Control of Pesticides and Biocides 2013

Kemikalieinspektionen har kontrolleret narre- og flaskesutter for indhold af N-nitrosaminer og nitroserbare stoffer

Kemikalieinspektionen har i juli 2014 færdiggjort en kontrol af narre- og flaskesutter for  indhold af N-nitrosaminer og nitroserbare stoffer. Der blev ikke fundet N-nitrosaminer eller nitroserbare stoffer i nogen af de analyserede sutter.

Reglerne er lavet for at undgå, at småbørn udsættes for farlige stoffer, når de bruger sut. Baggrunden er, at gummi og silikone ved kontakt med spyt kan danne nitrosaminer eller nitroserbare stoffer. De fleste af disse stoffer kan være kræftfremkaldende

Kemikalieinspektionen har i 2013 kontrolleret tandblegeprodukter, som sælges til private over danske internetsider.

Kemikalieinspektionen har i 2013 kontrolleret tandblegeprodukter, som sælges til private over danske internetsider.

Tandblegeprodukter, som indeholder eller frigiver mere end 0,1 % hydrogenperoxid, må kun forhandles af tandlæger. Tandblegeprodukter, som er til salg på nettet og som indeholder eller frigiver mere end 0,1 % hydrogenperoxid, er ikke lovlige.

Der blev udtaget 35 forskellige tandblegeprodukter fra 15 internetsider. De 35 produkter blev analyseret for indhold og frigivelse af hydrogenperoxid. Analyseresultaterne viste, at 9 produkter havde et indhold eller frigivelse af hydrogenperoxid på mere end 0,1 %. Dette svarer til 24 % af de udtagne produkter.

Kemikalieinspektionen har indskærpet salgsstop overfor forhandlerne af de ulovlige tandblegeprodukter. En forhandler er blevet politianmeldt, fordi forhandleren trods gentagne henvendelser fra inspektionen ikke har stoppet salget af ulovlige tandblegeprodukter.

Kemikalieinspektionen kontrollerer i 2013 bly i lystfiskeredskaber. Formålet er at kontrollere om redskaber til lystfiskeri solgt på det danske marked overholder kravet om at produkterne maksimalt må indeholde 0,01 % bly.

Kemikalieinspektionen kontrollerer i 2013 bly i lystfiskeredskaber. Formålet er at kontrollere om redskaber til lystfiskeri solgt på det danske marked overholder kravet om at produkterne maksimalt må indeholde 0,01 % bly.

Kontrollen vil foregå i butikker, der forhandler lystfiskeredskaber. Det forventes at omkring 200 produkter til lystfiskeri vil blive screenet for indhold af bly. Screeningen vil foregå på stedet med en XRF måler (røntgenfluorescensteknik). Ved hjælp af dette måleudstyr kan det direkte aflæses om fiskeredskabet indeholder bly. Viser screeningen indhold af bly, vil produktet blive udtaget til kemisk analyse på et laboratorium.

Kemikalieinspektionen har siden 2008 kontrolleret fiskeredskaber. Ved alle kontrollerne har inspektionen fundet store mængder bly i fiskeredskaber som lodder, pirke og woblere. I 2012 indeholdt 37 % af de kontrollerede produkter bly.

Kemikalieinspektionen har kontrolleret oplysningerne i Produktregistret for produkter, som er registreret i kategorien vaske- og rengøringsmidler, med et indhold af enten nonylphenol eller nonylphenolethoxylat.

Nonylphenol og nonylphenolethoxylat har været ulovligt i vaske- og rengøringsmidler siden år 2004.  

Baggrunden, for at kontrollere Produktregistrets oplysninger om indholdet, var en kortlægningsrapport om Alkylphenolethoxylater fra Miljøstyrelsen.

Formålet med kontrollen var at undersøge om, der var ulovlige produkter på markedet ved at tage kontakt til leverandørerne, for at få gjort rede for anvendelsen af nonylphenol eller nonylphenolethoxylat i produkterne.

Kemikalieinspektionen kontaktede 37 firmaer med i alt 111 produkter og fandt frem til ét enkelt ulovligt produkt. Dette produkt blev ikke længere produceret, men et mindre restlager fandtes hos den danske leverandør. Et påbud om destruktion af restlageret blev udstedt til leverandøren.

De øvrige 110 produkter blev enten ikke længere markedsført, eller produktets sammensætning var ændret, uden at firmaerne havde meddelt dette til Produktregistret.

For de produkter, som fortsat markedsføres, er der fra Kemikalieinspektionen og de pågældende firmaer videregivet informationer til Produktregistret om ændringen i produkternes sammensætning.

Kemikalieinspektionen opfordrer derfor leverandører af kemikalier til også at være opmærksomme på ændringer i produkt sammensætning mv., i forbindelse med Produktregistrets henvendelse hvert andet år om ajourføring af mængdeoplysningerne i registret.

Kemikalieinspektionen kontrollerer aktivstoffer i bekæmpelsesmidler i 2012.

Formålet med kontrollen er, at undersøge om godkendte bekæmpelsesmidler overholder kravene om indholdet af aktivstoffer.

Kemikalieinspektionen udtager prøverne hos forhandlerne, som f.eks. grovvarehandlere og byggemarkeder.

Prøverne bliver analyseret på Teknologisk Institut. Det kontrolleres om det deklarerede indhold af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler svarer til det reelle indhold.

Resultatet af analyserne er publiceret i rapporten:

Control of Pesticides and Biocides 2012

Som led i Grøn Vækst-initiativerne blev der i 2010 nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af SKAT, NaturErhvervstyrelsen og Miljøstyrelsen, som alle, med forskellige indgangsvinkler, er involveret i kontrolarbejdet med ulovlig import og anvendelse af ikke-godkendte bekæmpelsesmidler. Arbejdsgruppen samarbejder om forskellige kontroller.

I 2012 blev der foretaget kontrol af transporter ved udvalgte grænseovergange med deltagelse af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion og SKAT 3 gange.

Kemikalieinspektionen foretog 47 uvarslede besøg hos importører og forhandlere, hvor lagrene blev gennemgået.

Desuden blev der foretaget besøg hos et stort antal brugere. NaturErhvervstyrelsen foretog tilsyn hos 6-700 landbrug, hvor sprøjtejournaler og pesticidoplag blev kontrolleret. Kemikalieinspektionen foretog uanmeldte besøg hos 30 golfklubber og 4 maskinstationer, som havde oplag af pesticider. NaturErhvervstyrelsen og Kemikalieinspektionen foretog sammen tilsyn med anvendelsen af pesticider på majsmarker i Sønderjylland.

Endelig foretog SKAT gennemgang af udvalgte skatteregnskaber, hvor der optrådte fradrag for indkøb af bekæmpelsesmidler. Kontrollen blev foretaget med særlig opmærksomhed på fakturaer fra visse udenlandske leverandører.

Miljøkontrol med offshore olie- og gasproduktion.

Kemikalieinspektionen fører miljøtilsyn med olie- og gasindvinding i Nordsøen. Tilsynskampagnen gennemføres i 2012 med 6 tilsynsbesøg. Tilsynet sker ved både varslede og uvarslede tilsynsbesøg. Der føres stikprøvekontrol med at forudsætninger og vilkår i udledningstilladelser for de enkelte produktionsenheder, samt mobile rigge er opfyldt og at specifikke krav er overholdt.

Hver produktionsenhed består af flere faststående offshoreinstallationer forbundet med rørledninger. Der er i alt 6 produktionsenheder med hver sin udledningstilladelse. Fra produktionsenhederne sker der udledning af renset produktionsvand fra i alt 14 faste udledningspunkter. Derudover sker der periodevis udledning fra mobile borerigge i forbindelse med efterforskningsboringer, boring af produktionsbrønde og ved well service.

Tilsynsrapporter for tilsyn gennemført i 2012:

Tilsynsrapport - Dan produktionsenhed 2012

Tilsynsrapport - Halfdan B 2012

Tilsynsrapport - Siri 2012

Tilsynsrapport - Skjold 2012

Tilsynsrapport - Syd Arne 2012

Tilsynsrapport - ENSCO 71 2012

Formål

Formålet med kampagnen er at begrænse risikoen for grundvandsforurening og at beskytte naturen ved at kontrollere, at der kun besiddes og anvendes lovlige pesticider på golfbaner.

Hvornår ?

Kampagnen forventes at køre fra februar til oktober.

Hvad kontrolleres ?

Der kontrolleres at de pesticider som klubben har stående er godkendte midler til anvendelse på golfbaner.

Tilsynsbesøg

Der kontrolleres mellem 5 og 10 golfklubber i samarbejde med SKAT. I løbet af 2012 vil der blive foretaget kontrol hos omkring halvdelen af de golfklubber som i 2011 fik et påbud fra Miljøstyrelsen, derudover besøges mellem 10 og 20 golfklubber som ikke har haft kontrol tidligere. Kontrollen foregår i hele Danmark

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion kontrollerer virksomheder i et fælles projekt om kemikalier. Formålet er blandt andet at kontrollere, om virksomhederne i Norden klassificerer og mærker deres rene stoffer som f.eks. citronsyre o.lign. efter nye europæiske regler.

Kemikalieinspektionen kontrollerer virksomheder i fælles Nordisk projekt om klassificering, mærkning og emballering af kemikalier

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion kontrollerer virksomheder i et fælles projekt om kemikalier. Formålet er blandt andet at kontrollere, om virksomhederne i Norden klassificerer og mærker deres rene stoffer som f.eks. citronsyre o.lign. efter nye europæiske regler.

Kontrollen foregik fra maj 2012 til juni 2013 - sammen med Norge, Sverige og Finland.

Formålet med projektet er at kontrollere, om virksomhederne i Norden klassificerer og faremærker deres rene stoffer efter de nye regler om klassificering og mærkning – også kaldet CLP. Desuden er det blevet kontrolleret, om virksomhederne notificerer klassificeringen af deres rene stoffer til ECHA, det europæiske Kemikaliagentur. Formålet er  også at bidrage til en ensartet fortolkning af de nye CLP-regler, myndighederne i Norden imellem.

I Danmark kontrollerede Kemikalieinspektionen syv virksomheder. Kontrollen omfattede 10 rene stoffer og 20 blandinger(produkter). De syv virksomheder var fordelt på tre importører, en producent og tre virksomheder, som anvender de indkøbte stoffer til produktion af produkter, downstream brugere (DU’ere). Der blev fundet fejl i fire af blandingernes klassificeringer, hvilket også medførte fejl i faremærkningen på blandingernes emballager. I alt kontrollerede Danmark 24 faremærkninger, og der blev fundet fejl ved 13 af dem.

45 virksomheder blev kontrolleret
I alt kontrollerede de deltagende lande 45 virksomheder og 164 tilfældigt udvalgte stoffer og blandinger. Af de 164 var 90 rene stoffer, og heraf var der kun et stof, som ikke havde den krævede CLP-klassificering. 138 faremærkninger blev kontrolleret, hvoraf der var fejl i de 40.

16 virksomheder havde pligt til at notificere stoffernes klassificering til ECHA. Ud af dem var der tre, der ikke levede op til denne forpligtigelse, heriblandt en virksomhed i Danmark.

Resultaterne fra projektet viser, at klassificering og mærkning af stoffer efter CLP er gennemført hos alle de kontrollerede virksomheder. Klassificering og mærkning af blandinger efter CLP er også godt i gang, selv om der først er krav om dette fra juni 2015. Resultaterne tyder imidlertid også på, at de nye regler er en udfordring for virksomhederne, når det kommer til at klassificere og mærke blandinger efter CLP

De andre nordiske lande har også kontrolleret sikkerhedsdatabladene for de stoffer og blandinger, som blev udtaget. Denne del har inspektionen ikke deltaget i, da kontrollen med sikkerhedsdatablade ligger hos Arbejdstilsynet.

Se rapporten: Kontrol af klassificering og mærkning af kemiske stoffer og blandinger efter CLP

FORUM nedsatte i 2010 en arbejdsgruppe om samarbejde og kommunikation mellem de nationale kompetente myndigheder i forhold til REACH og CLP, de forskellige nationale tilsynsmyndigheder og ECHA.

Arbejdsgruppen har udarbejdet et papir, hvor arbejdsdelingen, kommunikation og samarbejdet mellem de nationale kompetente myndigheder, tilsynsmyndighederne og ECHA beskrives.

Formålet med gennemførelse af pilotprojektet er at afprøve om det beskrevne samarbejde og kommunikation mellem de forskellige nationale tilsynsmyndigheder, ECHA og de nationale kompetente myndigheder virker i praksis.

Resultaterne er afrapporteret til FORUM arbejdsgruppen WG Interlinks, og der afholdes en workshop i starten af oktober 2012, hvor resultaterne skal drøftes mellem de forskellige myndigheder og ECHA.

Kemikalieinspektionen deltager i det tredje fælles europæiske kontrolprojekt, REACH Enforcement Project-3 (REF3), der er planlagt af Forum.

Europæisk tilsynsprojekt om registrering efter REACH i samarbejde med toldmyndighederne – REF 3

Kemikalieinspektionen deltog i det tredje fælles europæiske tilsynsprojekt, hvor de europæiske producenter, enerepræsentanter (OR) og importører af kemiske stoffer, blandinger og artikler bl.a. blev kontrolleret for, om de opfyldte deres registreringsforpligtigelser.  Kemikalieinspektionen kontrollerede 14 danske virksomheder, som ifølge toldmyndighederne havde foretaget import i den pågældende periode. Resultatet viste at 4 virksomheder havde forskellige typer af overtrædelser, ét firma i Danmark havde forsømt at registrere en række stoffer og blev derfor anmeldt til politiet.

På europæisk plan deltog i alt 28 lande i kontrollen. I alt blev 528 virksomheder med i alt 3065 stoffer kontrolleret. Resultatet viste at 11% af virksomhederne ikke havde opfyldt deres fulde registreringsforpligtigelse og 3% blev identificeret som ”free-riders”, idet de ikke havde registreret nogen stoffer overhovedet.

Enerepræsentanterne var den gruppe virksomheder, som havde det største antal overtrædelser.  På grund af dette blev det besluttet, at fortsætte projektet i 2014 med fokus på enerepræsentanter.

Læs rapporten

Kemikalieinspektionen vil kontrollere om de virksomheder, der ikke har registreret de kemiske stoffer, som de i deres præ-registrering har angivet at skulle have været registreret i december 2010.

Formålet med projektet er at kontrollere, om virksomhederne er forpligtiget til at foretage de pågældende registreringer og om de overholder deres øvrige forpligtigelser i henhold til REACH og CLP, herunder om de klassificerer og faremærker deres produkter i henhold til reglerne og om de har notificeret klassificeringen af de stoffer, de er forpligtiget til.

Projektet fortsætter i 2013 og vil blive afrapporteret på Miljøstyrelsens hjemmeside og eventuelt på et dialogmøde med Kemikaliebranchen.

Formålet med kampagnen var at få prioriteret behandlingen og opfølgningen af indberetninger, der er modtaget om manglende klassificering og faremærkning, således at der hos importører og producenter kan blive rettet op på mangler generelt set og ikke kun i forhold til det produkt som er blevet indberettet som ulovligt.

Kampagnen løb over hele året

I alt 11 sager var tilknyttet kampagnen. Heraf er seks færdigbehandlet med udgangen af 2012.
De resterende sager er stadig under behandling.

Kontrollen er primært foretaget ved skriftlig procedure, hvor Kemikalieinspektionen har anmodet om at få fremsendt dokumentation i form af bl.a. sammensætningsoplysninger og fareetiketter til vurdering af, om produkternes klassificering og mærkning var korrekt.

I forbindelse med sagsbehandlingen er der fundet en del fejl i form af ukorrekt klassificering og udformning af fareetiketter.
På den baggrund har Kemikalieinspektionen bl.a. udstedt indskærpelser om salgsstop indtil fejlene var rettet, samt varslet påbud om tilbagetrækning eller ommærkning af produkter.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion var i 2012 på kontrolbesøg i 20 danske butikker, der forhandler fiskeudstyr. Formålet med kampagnen var at kontrollere lystfiskegrej for indhold af ulovligt bly. Her fandt inspektionen bly i en tredjedel af de 266 tilfældigt udvalgte pirke, lodder, synk og woblere, selvom fiskegrejet kun må indeholde 0,01 procent bly.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion var i 2012 på kontrolbesøg i 20 danske butikker, der forhandler fiskeudstyr. Formålet med kampagnen var at kontrollere lystfiskegrej for indhold af ulovligt bly. Her fandt inspektionen bly i en tredjedel af de 266 tilfældigt udvalgte pirke, lodder, synk og woblere, selvom fiskegrejet kun må indeholde 0,01 procent bly.

Kemikalieinspektionen har politianmeldt fem forhandlere af fiskeudstyr. De fem forhandlere havde i 2011 besøg af inspektionen. Her fik de forbud mod at sælge fiskeudstyr med bly i. Da inspektionen i 2012 igen kontrollerede de samme forhandlere, havde de stadig de blyholdige og forbudte varer på hylderne. Derfor er de nu blevet meldt til politiet.

Kemikalieinspektionen har siden 2008 kontrolleret lystfiskegrej for indhold af ulovligt bly. Ved alle kontroller har inspektionen fundet store mængder bly i mange af de kontrollerede varer.

Bly er et giftigt tungmetal, der påvirker nervesystemet og kan nedsætte børns indlæringsevne. Bly er desuden giftigt for vand og jordorganismer. Bly akkumuleres op gennem fødekæden blandt andet i havmiljøet, og kan derfor udgøre en miljøbelastning.

Formålet med forbuddet mod bly i blandt andet lystfiskegrej er netop at mindske miljøbelastningen ved deponering og forbrænding af affald indeholdende bly, og dermed nedbringe den samlede miljøbelastning af bly.

I 2012 kontrollerer Kemikalieinspektionen HCB i fyrværkeri

I 2012 kontrollerede Kemikalieinspektionen indhold af HCB (hexachlorbenzen) i fyrværkeri.

HCB er giftigt, ophobes i miljøet, i dyr og i mennesker og nedbrydes meget langsomt. Der er et globalt forbud mod at anvende HCB i fyrværkeri.

I 2012 blev 10 fyrværkeriartikler (batterier, raketter og romerlys) kontrolleret for indhold af HCB. 3 batterier og 1 raket viste sig at indeholde høje koncentrationer af HCB. Importørerne har fået forbud mod at sælge dette fyrværkeri og to af importørerne er politianmeldt for gentagne gange at have importeret og solgt fyrværkeri med HCB.

Siden 2008 har Kemikalieinspektionen kontrolleret indholdet af HCB i fyrværkeri. De sidste 5 års kontroller viser, at ca. 40 procent af fyrværkeriet indeholder HCB.

Kemikalieinspektionen kontrollerede i 2012 tungmetaller i emballage.

Kemikalieinspektionen kontrollerede i 2012 tungmetaller i emballage. Formålet var at kontrollere om emballage på det danske marked overholder kravene til indholdet af tungmetallerne bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom.

I en større dagligvarebutik blev screenet 139 stykker emballage af plast, metal, glas, pap og papir. Herudover blev der screenet 5 stykker emballage af plast fra en dansk plasticposeproducent og 23 stykker emballage af plast og papir fra en importør af poser og papir. I alt blev 167 stykker emballage screenet. Resultatet viste, at 3 stykker emballage havde for højt et indhold af bly. De tre stykker emballage var af pap, papir og plast.

Screeningen foregik på stedet med en XRF måler (røntgenfluorescensteknik). Ved hjælp af dette måleudstyr kan det direkte aflæses om emballagen indeholder tungmetaller. Viste screeningen indhold af tungmetaller, blev emballagen analyseret for tungmetaller på et laboratorium.

Kemikalieinspektionen kontrollerede i 2012 jule- og nytårsspray

I november og december 2012 kontrollerede Kemikalieinspektionen jule- og nytårsspray for faremærkning og for indhold af drivhusgasser.

Spraydåser til spøg og skæmt eller til dekorative formål, som f.eks. julesne, metalglimmer og konfettispray, må ikke sælges til private, hvis de er mærket brandfarlige.

Drivhusgasser er forbudte at anvende i spraydåser.

Spraydåserne blev udtaget i detailhandlen samt fra internetbutikker. I alt blev 23 internetbutikker og 41 fysiske butikker kontaktet eller besøgt. Der blev udtaget 61 spraydåser. 36 af dåserne var mærket brandfarlige og 5 dåser indeholdt drivhusgasser, 1 dåse blev solgt til private selvom den kun var til erhvervsmæssig brug og 1 dåse manglede testrapport for brandfare. Det vil sige, at 70 % af de kontrollerede dåser var ulovlige.

Der, hvor inspektionen fandt ulovligheder, fik de ansvarlige virksomheder besked om at stoppe salget og trække produkterne tilbage fra butikkerne.

Kemikalieinspektionen har i januar/februar 2011 afholdt en kampagne, hvor vi har kontrolleret CE-mærket børnesminke for afgivelse af tungmetaller.

Der blev udtaget 27 børnesminkeprodukter til kontrol, dels fastelavnssminke, dels sminkesæt til småpiger. De 27 produkter indeholdt i alt 176 nuancer og varianter af sminkeprodukter. Sminken blev udvalgt i en række legetøjsforretninger, supermarkeder, kostumeforretninger og i forretninger på nettet.

Da børnekosmetik er både legetøj og kosmetik skal det overholde både legetøjsreglerne og kosmetikreglerne.

Børnesminken er blevet analyseret for, om den overholder reglerne i legetøjsstandarden EN 71-3 om afgivelse af en række farlige metaller (bl.a. bly og chrom). Samtidig blev ingredienslisterne på produkterne gennemgået for at undersøge, om produkterne indeholdt stoffer, der enten ikke er tilladt eller som er underlagt begrænsninger i brugen.

De undersøgte børnesminkeprodukter afgav ikke tungmetaller, og der blev heller ikke ved gennemgangen af ingredienslisterne fundet stoffer, som ikke var tilladte at bruge, eller som var underlagt begrænsninger i forhold til brug i denne type produkter.

Kemikalieinspektionen anser derfor ikke det fremtidige tilsynsbehov på dette område af kontrollen med legetøj for værende særlig stort.

Flere andre EU-lande har haft problemer med ulovlige metaller i fastelavnssminke og legemake-up/børnesminke. Især bly og chrom har været et problem. Ingen af disse ulovlige metaller er dog fundet i produkter på det danske marked.

Formålet med kontrollen er, at undersøge om godkendte bekæmpelsesmidler overholder kravene om indholdet af aktivstoffer.

Kemikalieinspektionen udtager prøverne hos forhandlerne, som f.eks. grovvarehandlere og byggemarkeder. Prøverne bliver analyseret på Teknologisk Institut.

Målet er at foretage analyser på 12 aktivstoffer i op til 50 produkter. Prøverne udtages over hele landet.

Det kontrolleres om det deklarerede indhold af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler svarer til det reelle indhold.

Resultatet af analyserne er publiceret i rapporten:

Control og Pesticides and Biocides 2011

I 2011 gennemførte Miljøstyrelsen i samarbejde med SKAT og Plantedirektoratet (nu NaturErhvervsstyrelsen) et kontrolprogram med henblik på kontrol af overholdelsen af kemikalielovens forbud mod import af ulovlige/ikke godkendte bekæmpelsesmidler. Programmet blev opstillet og gennemført efter anbefalinger fra et pilotprojekt, som ovennævnte myndigheder gennemførte i 2010.

I 2011 blev der foretaget kontrol af transporter ved udvalgte grænseovergange (MST og SKAT), samt uvarslede besøg hos et stort antal importører, forhandlere og lagerhoteller, hvor der udover gennemgang af lagre blev udtaget stikprøver til analyse/kontrol af aktivstoffer i udvalgte produkter.

Desuden blev der foretaget besøg hos et stort antal brugere. Plantedirektoratet foretog tilsyn hos 6-700 landbrug, hvor sprøjtejournaler og pesticidoplag blev kontrolleret, mens Miljøstyrelsen foretog uanmeldte besøg hos ca. 40 golfklubber og maskinstationer, som havde oplag af pesticider.

Endelig blev der foretaget en nærmere gennemgang af udvalgte skatteregnskaber, hvor der optrådte fradrag for indkøb af bekæmpelsesmidler. Kontrollen blev foretaget med særlig opmærksomhed på fakturaer fra visse udenlandske leverandører.

I 2011 kontrolleredes golfklubbers forbrug af pesticider.

34 golfklubber landet over fik besøg af Kemikalieinspektionen. I 9 af klubberne fandt inspektionen ulovlige sprøjtemidler. 2 golfklubber er blevet politianmeldt, fordi der var tale om udenlandske produkter, som ikke er tilladt på det danske marked. De øvrige syv klubber med ulovlige midler på hylderne har fået udstedt et påbud om bortskaffelse.

Da Miljøstyrelsen i 2009 foretog inspektion hos 25 udvalgte klubber, lå 18 af dem inde med ulovlige sprøjtegifte. Det vil sige, at der er sket et fald i antal golfklubber, der ikke følger reglerne fra 70 % til 25 %.

Kemikalieinspektionen kontrollerer kræmmermarkeder og festivaler i 2011

Kemikalieinspektionen har i 2011 været på kontrol på kræmmermarkeder og festivaler. Formålet med kontrollen var at kontrollere steder der ikke typisk bliver kontrolleret og hvor indsatsen har været at sikre overholdelse af reglerne, samt informere om reglerne. Desuden blev der givet starthjælp i kemikalieloven via hjemmesiden

Kemikalieinspektionen besøgte Korskro Hestemarked, Roskilde Festivalen, Skanderborg Festivalen og Mørkøv Heste- og Kræmmermarked. Der var særlig fokus på boder der solgte smykker og air brush tatoveringer. Der er i alt besøgt 51 boder. 233 smykker er kontrolleret for frigivelse af nikkel og indhold af bly og 7 air brush farver er kontrolleret for ulovlige indholdsstoffer.

På Korskro Hestemarked blev 8 boder med smykker kontrolleret. Der blev kontrolleret 53 smykker. Af dem viste det sig at 9 smykker indeholdt bly og 3 smykker afgav for meget nikkel.

På Roskilde Festivalen blev 19 boder med smykker og 3 boder med air brush tatoveringer kontrolleret. Der blev kontrolleret 95 smykker og 3 air brush farver. Af dem viste det sig at 16 smykker indeholdt bly, 3 smykker afgav for meget nikkel og 1 air brush farve manglede indholdsdeklaration.

På Skanderborg Festivalen blev 11 boder med smykker og 4 boder med air brush tatoveringer kontrolleret. Der blev kontrolleret 55 smykker og 4 air brush farver. Af dem viste det sig at 3 smykker indeholdt bly og 1 smykke afgav for meget nikkel.

På Mørkøv Heste- og Kræmmermarked blev 6 boder med smykker kontrolleret. Der blev kontrolleret 30 smykker. Af dem viste det sig at et smykke indeholdt bly.

Samlet set indeholdt 12% af smykkerne for meget bly og 3% af smykkerne frigav for meget nikkel. Kemikalieinspektionen besøgte også i 2010 kræmmermarkeder og festivaler og her indeholdt 24% af smykkerne for meget bly og 4% af smykkerne frigav for meget nikkel.

Kemikalieinspektionen har meddelt salgsforbud til de bodejere og importører, hvor der blev fundet ulovlige smykker.

I 2011 har Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion gennemført en kontrolkampagne om ulovlig bundmaling til lystbåde.

Formålet med kampagnen har været at kontrollere hvorvidt ejere af fritidsbåde overholder reglerne i bekendtgørelse om bundmaling samt, at identificere eventuel fortsat omsætning/distribution af ulovlig TBT-holdig bundmaling.

Bundmalingsarbejde i omkring 25 udvalgte lystbådehavne blev kontrolleret og besøgene gennemførtes i april - maj i år.

Kampagnen blev fulgt tæt af lokale radio- og TV-stationer og resulterede desuden i en artikel i fagbladet "Søfartens Ledere", s. 20-21.

Artiklen blev endvidere trykt i magasinet "Bådnyt".

Kemikalieinspektionen kontrollerer biocidprodukter, der er anmeldt til produktregisteret.

I foråret 2011, gennemfører Kemikalieinspektionen en kontrolkampagne om biocidprodukter, der er anmeldt til produktregisteret.

Formålet er at kontrollere aktivstoffer i biocidprodukter, der er anmeldt til produktregisteret.

Det er meningen, at omkring 100 produkter skal kontrolleres, ud af de ca. 1100 produkter, som er anmeldt til produktregisteret pr. 1. december 2010.

• Der vil blive kigget på alle produkttyper, som der findes national godkendelse på  (Produkttype 2, 10, 14, 18 og 19).
• Et udvalg af produkter indenfor de 23 produkttyper kontrolleres for aktivstoffer.

Der er tale om en administrativ kampagne, det betyder, at der ikke vil blive gennemført tilsynsbesøg. I stedet vil gennemgangen af biocidprodukterne blive udført ved hjælp af produktregisteret og Miljøstyrelsens bekæmpelsesmiddeldatabase.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i samarbejde med Arbejdstilsynet deltaget i det fælles EU-kontrolprojekt om downstream-brugeres REACH og CLP forpligtigelser

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i samarbejde med Arbejdstilsynet deltaget i det fælles EU-kontrolprojekt om downstream-brugeres REACH og CLP forpligtigelser.

Projektet fokuserede på, om downstream-brugerne (virksomheder, der færdigblander produkter til videresalg) overholdt de forpligtelser, de har i medfør af REACH- og CLP-forordningerne. En samlet rapport med resultaterne fra de deltagende lande er nu offentliggjort og kan ses her:

https://echa.europa.eu/view-article/-/journal_content/title/final-report-of-the-second-reach-enforcement-project-published

I Danmark blev der gennemført i alt 20 kontrolbesøg i perioden maj 2011 til januar 2012. Ved besøgene blev det kontrolleret om:

1. Der blev videregivet oplysninger i leverandørkæden (sikkerhedsdatablade)
2. Virksomhederne havde notificeret klassificeringen, hvis de havde en forpligtelse hertil
3. De stoffer, der indgår i virksomhedernes råvarer var registreret i henhold til reglerne, ved at kontrollere op gennem leverandørkæden

Arbejdstilsynet kontrollerede pkt. 1, mens Kemikalieinspektionen kontrollerede pkt. 2 og 3.

De gennemførte kontroller viste, at meget få virksomheder havde forpligtelser til at registrere og/eller notificere. Virksomhederne havde fortrinsvist valgt danske eller europæiske leverandører af råvarer for at undgå at have disse forpligtelser.

For hver virksomhed blev der for udvalgte råvarer kontrolleret op gennem leverandørkæden, om disse råvarer var præ-registreret/registreret og/eller notificeret af første led i leverandørkæden. Kontrollen viste, at leverandørerne generelt havde styr på deres råvarer og registreringen af disse.

Kemikalieinspektionen kontrollerer cykel- og hobbylim.

I efteråret 2011 kontrollerede kemikalieinspektionen cykellim, hobbylim, samt produkter der indeholder små limtuber f.eks. lappegrej og hobbyprodukter.

Formålet er at kontrollere ulovligt indhold af opløsningsmidlerne toluen, benzen og chloroform i produkterne.

Målgruppen er private brugere af lim. Projektet skal sikre, at forbrugere ikke kan købe lim, der indeholder de sundhedsfarlige opløsningsmidler.

32 produkter blev udtaget i detailhandelen og sendt til kemisk analyse. Prøverne blev udtaget i Københavnsområdet, samt via internetforhandlere.

7 cykellime og 18 hobbylime blev kontrolleret for indhold af de tre opløsningsmidler. 4 cykellime indeholdt de forbudte stoffer. For 3 af limene i koncentrationer, der var 800 gange over grænseværdien.

Formål
Kemikalieinspektionen har nu afsluttet sin kampagne om børnesikrede emballager.
Kampagnens formål var at kontrollere om almindelige husholdningskemikalier overholder reglerne om børnesikret emballage.

Tidsrum
Kampagnen fandt sted fra maj 2011 til januar 2012.

Kampagnen
Kemikalieinspektionen udtog prøver af husholdningskemikalier, f.eks. klorprodukter og andre rengøringsprodukter. Kriteriet for udtagelse var, at der var tale om produkter mærket Ætsende eller Sundhedsskadelig med R65. Prøverne blev udtaget i dagligvareforretninger og byggemarkeder. Der blev udtaget 17 produkter fordelt på 4 forskellige forretninger (Kvickly, Føtex, Silvan og Matas). Udbuddet af produkter mærket Ætsende eller Sundhedsskadelig med R65 var ikke stort, og mange forskellige produkter blev solgt i ens emballage.

Teknologisk Institut foretog en skønsmæssig vurdering af, om emballagerne var børnesikrede.

Teknologisk Institut var i tvivl om 8 af emballagerne overholdt reglerne for børnesikret emballage. For de 9 øvrige emballager vurderede Teknologisk Institut, at emballagerne med stor sandsynlighed overholdt reglerne. Kemikalieinspektionen anmodede derfor virksomhederne bag de 8 emballager om dokumentation for, at emballagerne levede op til kravene til børnesikret emballage.

Dokumentationen blev derefter vurderet af Teknologisk Institut. For 5 produkter kunne der ikke skaffes fyldestgørende dokumentation.  For 4 af disse produkter fik virksomhederne efterfølgende gennemført test, som viste at emballagerne opfyldte kravene til børnesikret emballage.

Resultat
Der blev givet 4 salgsforbud og 2 påbud om tilbagetrækning fra markedet.  Tre af salgsforbuddene blev senere ophævet, da virksomhederne fik foretaget test af emballagerne.

Vurdering
Selvom der reelt kun var 1 produkt, der ikke havde en børnesikret emballage, viser kampagnen, at virksomhederne havde svært ved at fremskaffe dokumentation for, at deres produkter var forsynet med børnesikret emballage.  Dokumentationen bar præg af, at der ikke har været kontrolmæssig fokus på området siden midten af 1990érne.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion var i 2011 på kontrolbesøg i 17 danske butikker, der forhandler fiskeudstyr. Formålet med kampagnen var at kontrollere lystfiskegrej for indhold af ulovligt bly. Her fandt Inspektionen over 80 procent bly i en fjerdedel af de 166 tilfældigt udvalgte blink, pirke og spinnere, selvom fiskegrejet kun må indeholde 0,01 procent bly.

Miljøstyrelsen politianmelder fem forhandlere og tre importører af fiskeudstyr til lystfiskere. Det er første gang, at Miljøstyrelsen politianmelder forhandlere af fiskegrej. De fem forhandlere havde i 2010 besøg af Kemikalieinspektionen. Her fik de forbud mod at sælge fiskeudstyr med bly i. Da Inspektionen i 2011 igen kontrollerede de samme forhandlere, havde de stadig de blyholdige og forbudte varer på hylderne. Derfor bliver de nu meldt til politiet. Det samme bliver en række importører, der også tidligere har fået salgsforbud.

Kemikalieinspektionen kontrollerer HCB i fyrværkeri i 2011

I 2011 kontrollerede Kemikalieinspektionen indhold af HCB (Hexachlorbenzen) i fyrværkeri.

HCB er giftigt, ophobes i miljøet, i dyr og i mennesker og nedbrydes meget langsomt. Der er et globalt forbud mod at anvende HCB i fyrværkeri.

I 2011 blev 29 fyrværkeriartikler (batterier, raketter og romerlys) kontrolleret for indhold af HCB. 2 batterier, 1 romerlys og 1 raket viste sig at indeholde høje koncentrationer af HCB. Importørerne har fået forbud mod at sælge dette fyrværkeri.

Siden 2008 har Kemikalieinspektionen kontrolleret indholdet af HCB i fyrværkeri. Ved alle kontroller er der fundet fyrværkeri med højt indhold af HCB.

Kemikalieinspektionen vil også i 2012 kontrollere fyrværkeri for indhold af HCB.

Kampagnens formål

Kemikalieinspektionen har nu afsluttet sin kampagne om kosmetiske produkter i etniske butikker. Kampagnens formål var at kontrollere om primært frisørprodukter i etniske butikker indeholder tilladte kemiske stoffer, om de er forsynet med brugsanvisning på dansk, og om de i øvrigt er mærket korrekt.

Fokus

Kampagnen satte fokus på produkter til udglatning af hår. Hårudglatningsprodukter er typisk produceret i USA og består af flere komponenter, der skal blandes og påføres i bestemte mængder og i en bestemt rækkefølge for at glatte kruset/krøllet hår. Produkterne skal iflg. EU-reglerne om kosmetik have en brugsanvisning pga. de særlige stoffer, der indgår i produkterne, og brugsanvisningen skal være på dansk, når hårudglatningsprodukterne sælges i Danmark.

Kemikalieinspektionen kontrollerede samtidig, at der ikke blev solgt ulovlige hudblegeprodukter i butikkerne. Det var en opfølgning på tidligere kontroller om dette. Der blev fundet enkelte hudblegningsprodukter, og forretningerne fik indskærpet at salget er forbudt.

Hvornår

Kampagnen fandt sted fra juni 2011 til januar 2012.

Hvordan

Kampagnen startede med udsendelse af informationsbreve til en række etniske butikker/frisørsaloner, som inspektionen havde kendskab til fra tidligere kampagner. Brevene blev fulgt op med tilsynsbesøg hos i alt 30 forretninger/frisørsaloner/importører i Københavnsområdet og i Århus. Nogle forretninger blev besøgt 2 gange som led i kontrollen.

Hvor mange produkter

Hver forretning/salon havde typisk 20-40 forskellige produkter til hårudglatning til salg. I hver forretning/salon kontrollerede inspektionen mellem ca. 10 og ca. 30 andre kosmetiske produkter, især produkter til hudblegning.

Resultat

8 forretninger har nu forsynet deres hårudglatningsprodukter med danske brugsanvisninger. 10 butikker har modtaget detaljeret vejledning om reglerne. 1 butik var ophørt, og 7 forretninger har fået meddelt et salgsstop, da de endnu ikke havde forsynet deres hårudglatningsprodukter med dansk brugsanvisning.  4 forretninger/importører var ikke relevante ift. hårudglatningsprodukter, men fik kontrolleret øvrig kosmetik.

I løbet af kampagnen gav Kemikalieinspektionen 13 indskærpelser om reglerne, udstedte 1 påbud om tilbagetrækning og indberettede 1 produkt til Lægemiddelstyrelsen.

Kemikalieinspektionen har i løbet af kampagnen haft kontakt til 2 importører af varer henvendt til etniske butikker. Importørerne var dog ikke relevante med hensyn til hårudglatningsprodukter. I stedet blev der hos den ene importør konstateret import og videresalg af et desinfektionsmiddel, som ikke kunne markedsføres lovligt i Danmark.

Vurdering

Generelt har forretningsindehaverne været aktive medspillere i forhold til at få forsynet produkterne med de lovpligtige oplysninger.

Kemikalieinspektionen kontrollerer azofarvestoffer i tekstiler og tasker

I efteråret 2011 kontrollerer Kemikalieinspektionen azofarvestoffer i tekstiler, tasker m.m.

Formålet er at kontrollere om tekstiler, tasker, sengetøj, soveposer m. m. indeholder de forbudte azofarvestoffer reguleret i REACH.

Målgruppen er private forbrugere. Projektet skal sikre, at forbrugeren ikke køber tekstiler der indeholder de sundhedsfarlige farvestoffer.

Omkring 40 produkter udtages i detailhandelen og der foretages flere kemiske analyser pr. produkt. Prøverne udtages i tøj og dagligvarebutikker i Københavnsområdet.

Miljøkontrol med offshore olie- og gasproduktion.

Kemikalieinspektionen fører miljøtilsyn med olie- og gasindvinding i Nordsøen. Tilsynskampagnen gennemføres i 2011 med 7 tilsynsbesøg. Tilsynet sker ved både varslede og uvarslede tilsynsbesøg. Der føres stikprøvekontrol med at forudsætninger og vilkår i udledningstilladelser for de enkelte produktionsenheder, samt mobile rigge er opfyldt og at specifikke krav er overholdt.

Hver produktionsenhed består af flere faststående offshoreinstallationer forbundet med rørledninger. Der er i alt 6 produktionsenheder med hver sin udledningstilladelse. Fra produktionsenhederne sker der udledning af renset produktionsvand fra i alt 14 faste udledningspunkter. Derudover sker der periodevis udledning fra mobile borerigge i forbindelse med efterforskningsboringer, boring af produktionsbrønde og ved well service.

Tilsynsrapporter for tilsyn gennemført i 2011:

Tilsynsrapport - Energy Endeavour 2011

Tilsynsrapport - Syd Arne 2011

Tilsynsrapport - Harald 2011

Tilsynsrapport - Halfdan A 2011

Tilsynsrapport - Tyra E 2011

Tilsynsrapport - Mærsk Resolve 2011

Tilsynsrapport - SIRI 2011

Formålet med kontrollen er, at undersøge om godkendte bekæmpelsesmidler overholder kravene om indholdet af aktivstoffer.

Det kontrolleres om det deklarerede indhold af aktivstoffer i bekæmpelsesmidler svarer til det reelle indhold.

Kemikalieinspektionen udtog prøverne i juni og juli 2010. Prøverne blev udtaget over hele landet og der blev udtaget 25 prøver.

Prøverne er blevet analyseret på Teknologisk Institut.

Resultatet af analyserne er publiceret i rapporten:

Control of Pesticides and Biocides 2010 .

Kemikalieinspektionen gennemfører i hele 2010 løbende kontrol med, at kemikalielovens bestemmelser om forbud mod import af ikke godkendte pesticider bliver overholdt.

Kemikalieinspektionen kontrollerer import og salg af pesticider.

Der gennemføres 20-30 tilsynsbesøg i 2010 ved grænserne og hos virksomheder og brugere over hele landet.

Der blev i 2010 etableret et nærmere samarbejde mellem Miljøstyrelsen, SKAT og Plantedirektoratet om kontrollen og det tætte samarbejde mellem disse myndigheder forsætter i 2011.

Kemikalieinspektionen udtog i august-september 2010 prøver af sko fra en række forretninger/importører.

Prøverne blev analyseret for indhold af dimethylfumarat (DMF). DMF anvendes som antimugmiddel i varer der skal transporteres over lange afstande i container.

DMF har været forbudt at anvende i varer siden 2009.

Kemikalieinspektionen udtog i alt 302 par sko og støvler fra 13 skoforhandlere og skoimportører. Skoene blev hos Danmarks Miljøundersøgelser analyseret for dimethylfumarat og et par sko viste sig at indeholde DMF over den fastsatte grænseværdi.

Kemikalieinspektionens kontrol af kræmmermarkeder

Miljøstyrelsens kemikalieinspektion har i 2010 haft fokus på kræmmermarkeder, livstilsmesser og festivaler. I den forbindelse har Kemikalieinspektionen besøgt Roskilde Festivalen, Vestegnens kræmmermarked og Feminas livsstilsmesse. Forhandlere med non-food produkter blev kontrolleret. Der var særlig fokus på boder, der solgte smykker, campingudstyr, henna tatoveringer, kosmetik, samt kemiske varer med faresymboler. Der er i alt besøgt 47 boder og 216 produkter er undersøgt, primært for overholdelse af bly, nikkel og kosmetikreglerne, enkelte produkter er også undersøgt for overholdelse af mærkning og klassificeringsreglerne.

På Roskilde Festivalen blev 33 boder og 82 produkter kontrolleret. Af dem viste det sig at 24 indeholdt bly og fire afgav nikkel.

På Vestegnens kræmmermarked blev 8 boder, 31 smykker og 1 fiskeblink kontrolleret. Tre smykker indeholdt for meget bly, et smykke afgav for meget nikkel og et fiskeblink indeholdt for meget bly.

På Feminal livstilsmesse blev 6 boder besøgt og 102 produkter fordelt på 11 producenter blev undersøgt. 8 produkter skal til nærmere undersøgelse.

Overvejende ses det, at reglerne på mærkningen af kosmetik overholdes.

Sommeren 2010 udtog Kemikalieinspektionen 45 prøver af spinnere, blink og pirke til kontrol for indhold af bly.

Kemikalieinspektionen besøgte i løbet af kampagnen 11 butikker og to importører af sportsfiskeudstyr. 120 prøver blev screenet på stedet og på baggrund heraf udvalgte Kemikalieinspektionen 45 prøver til nærmere analyse.

Kampagnen blev afsluttet i februar i 2011 og resulterede i at Kemikalieinspektionen fandt store mængder bly i fiskeudstyr som blink, lodder og pirke.

I perioden 1. august 2010 - 1. februar 2011 kontrollerer Kemikalieinspektionen om elektrisk legetøj på det danske marked overholder RoHS-reglerne. Dvs. om legetøjet indeholder tungmetaller, f.eks. bly i loddematerialet, og flammehæmmere med brom.

Der udtages 27 prøver i 8 butikker. Der er særligt fokus på legetøj i prisklassen 50-100 kr. Tilsynet foregår via uvarslede besøg.

Projektet sker i samarbejde med den europæiske RoHS Enforcement netværksgruppe og Sikkerhedsstyrelsen.

Kampagnen blev afsluttet i januar 2011 og resultatet afslørede, at seks ud af 27 stykker elektrisk legetøj indeholder bly i ulovlige mængder i loddematerialet.

Legetøjet er ikke farligt at lege med, da blyet er i printpladerne inden i legetøjet. Problemet opstår, når legetøjet bliver kasseret.

I april og maj 2010 gennemførte Kemikalieinspektionen en kontrolkampagne om ulovlig bundmaling til fritidsbåde. Bundmalingsarbejde, emballageaffald m.v. blev kontrolleret.

Formålet med kampagnen var at kontrollere om ejere af fritidsbåde overholder reglerne i bekendtgørelse om bundmaling, herunder specielt at undersøge hvorvidt der stadig findes TBT-holdig maling i omløb.

Kemikalieinspektionen kontrollerede i alt 15 lystbådehavns over hele landet.

Resultatet af kampagnen var, at Kemikalieinspektionen ikke registrerede brug af ulovlige malingstyper.

På Kemikaliedagen i 2009 gjorde en virksomhed Kemikalieinspektionen opmærksom på, at flere mørtelværker ikke havde præ-registreret det læskede kalk, der fremstilles i forbindelse med mørtelproduktionen, som de var forpligtet til i medfør af REACH.

Kemikalieinspektionen undersøgte sagen og besøgte bl.a. 2 tilfældigt udvalgte mørtelværker i forbindelse med kontrolkampagnen om præ-registrering og registrering og kontaktede Dansk Industri og brancheforeningen Kalk- og Teglværksforeningen. Det viste sig, at mange af virksomhederne i branchen ikke var opmærksomme på, at de var forpligtet til at præ-registrere/registrere det læskede kalk, de fremstiller i forbindelse med deres mørtelproduktion. De troede, at det var undtaget registreringsforpligtelsen og havde derfor ikke præ-registreret stoffet.

Kemikalieinspektionen udarbejdede i samarbejde med Dansk Industri og Kalk- og Teglværksforeningen et informationsbrev, som blev sendt ud til samtlige mørtelværker i Danmark. I brevet blev virksomhederne gjort opmærksom på deres registreringsforpligtelse og at Kemikalieinspektionen planlagte at gennemføre en kontrolkampagne på området, hvor samtlige Mørtelværker ville få besøg i løbet af efteråret 2010. Samtidig tilbød både Dansk Industri og Kalk- og Teglværksforeningen virksomhederne, at de kunne kontakte dem for råd og vejledning.

Mørtelværkerne har i løbet af sommeren haft travlt med at få lovliggjort deres fremstilling af læsket kalk, så da Kemikalieinspektionen varslede tilsynsbesøgene i efteråret, var samtlige virksomheder i fuld gang enten med registreringerne eller med at finde alternativer som f.eks. leverandører af færdiglæsket kalk, som er registreret.

Kemikalieinspektionen har derfor kun foretaget 1 tilsynsbesøg i forbindelse med kontrolkampagnen og har kun roser til branchens store indsats for at få lovliggjort deres virksomheder.

Kemikalieinspektionen vil følge op og sikre, at virksomhederne også gennemfører deres registreringer eller standser fremstillingen af læsket kalk i mængder over 1 ton pr. år.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2010 kontrolleret klimaanlæg for indhold af drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende stoffer.

Kontrol af kølemidler i klimaanlæg

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion har i 2010 kontrolleret klimaanlæg for indhold af drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende stoffer. Det er forbudt at anvende ozonlagsnedbrydende stoffer og visse industrielle drivhusgasser som kølemiddel i klimaanlæg. Resultatet af kontrollen viste, at ingen af de kontrollerede klimaanlæg indeholdt ulovlige drivhusgasser eller ozonlagsnedbrydende stoffer.

I forbindelse med kontrollen kunne Kemikalieinspektionen konstatere en række mindre overtrædelser ved mærkningen af produkterne. Kemikalieinspektionen har indskærpet reglerne overfor to importører, og meddelt at mærkningen skal ændres før produkterne kan sælges lovligt.

Et enkelt klimaanlæg blev i et byggemarked markedsført som et "gør-det-selv" produkt, selvom der er lovkrav om at klimaanlæg altid skal installeres af en autoriseret installatør. Kemikalieinspektionen har indskærpet over for den ansvarlige importør, at markedsføringen skal ændres.

Kemikalieinspektionen har i alt kontrolleret 27 klimaanlæg (airconditionanlæg, varmepumper og affugtere). Kontrollen har primært været rettet mod klimaanlæg til salg i detailhandelen (byggemarkeder mm.), og hos engrosforhandlere.

Kampagnens formål

Kemikalieinspektionen har nu afsluttet sin kampagne om kontrol af hårfarveprodukter. Kampagnens formål var at kontrollere hårfarveprodukter, som bliver forhandlet i detailhandlen for indhold af en række hårfarvestoffer, som kun må anvendes i begrænsede mængder og som ved anvendelsen medfører krav om særlig advarselstekst på produktets emballage.

Produkternes emballagetekster er desuden blevet gennemgået med hensyn til deklarering, advarselstekster og brugsanvisninger, sammenholdt med anvendte anprisninger, som f.eks. "indeholder ikke resorcinol".

Hvordan

Kampagnen startede med, at Kemikalieinspektionen udtog 34 hårfarveprodukter fra både supermarkeder og netbutikker. Hårfarveprodukterne blev sendt til analyse for 10 udvalgte hårfarvestoffer. Analyseresultaterne blev herefter sammenholdt med indholdsdeklarationerne på emballagen. Emballagerne og brugsanvisningerne blev gennemgået for at kontrollere, om hårfarveprodukterne levede op til de generelle regler i kosmetikbekendtgørelsen.

Fakta om hårfarveprodukter og mærkning

Mange hårfarveprodukter består af to komponenter (farvecreme og aktivator), som lige inden anvendelsen blandes sammen. Reaktionsproduktet (blandingen af de to komponenter) kommes i håret og vil således over en tidsperiode reagere med hårets struktur og farve. Hårfarveprodukters emballage skal som andre kosmetiske produkter være forsynet med en liste over alle de stoffer, der er anvendt i produktet. Hårfarveprodukter, som består af to komponenter, skal indeholde to lister - en for hver komponent. Der skal også være vedlagt en brugsanvisning for anvendelsen af hårfarveproduktet samt eventuelt obligatoriske advarselstekster som følge af anvendelsen af bestemte stoffer.

Fokus

Kampagnen satte fokus på, om der er overensstemmelse mellem de hårfarvestoffer, der står på produkternes emballage, og de hårfarvestoffer der er tilsat produkterne.

De 10 hårfarvestoffer, der blev analyseret for, er reguleret i kosmetikbekendtgørelsen. Her er sat en grænse for, hvor stor en mængde af hårfarvestofferne, der må være i hårfarveprodukterne, og her kan desuden være specielle krav til mærkningen af hårfarveprodukterne med advarselstekst o.l. i brugsanvisning og emballage.

Kemikalieinspektionen kontrollerede samtidig om brugsanvisningerne var forståelige og brugbare, og om de oplysninger, der kræves mht. obligatoriske mærkningskrav, angivelse af firmanavn, nominelt indhold og batchnummer fandtes på emballagen og beholderen. Der er også set på anprisninger anvendt i markedsføringen.

Hvornår

Kampagnen fandt sted fra oktober 2010 til februar 2012.

Resultat

I løbet af kampagnen gav Kemikalieinspektionen 20 indskærpelser om reglerne. Indskærpelserne gik bl.a. på manglende advarsler eller brugsanvisninger på dansk, vildledende markedsføring og forkert deklarering af stoffer på produkternes emballager.

Der var ingen uoverensstemmelser mellem indholdsdeklarationerne og analyseresultaterne, og der var ingen bemærkninger til beskrivelserne af anvendelsen af produkterne.

Vurdering

Generelt er det er område, som virksomhederne har styr på, og de har været aktive medspillere i forhold til at få rettet op på de forhold, der blev givet indskærpelser for.