Udstilling af lovlige biocider i overgangsperioden jævnfør Biocidforordningen , art. 89, stk 2 og 3

Som led i biocidindsatsen 2022-25, er Miljøstyrelsen i fuld gang med at offentliggøre biocider, der under overgangsforanstaltningerne i biocidforordningens artikel 89 er lovlige at markedsføre, men som endnu ikke er færdigvurderet og godkendt.

I takt med at biocidforordningen implementeres og aktivstoffer godkendes, vil en del produkter være omfattet af overgangsreglerne i biocidforordningens artikel 89 stk 2 og 3, hvor produkterne fortsat kan markedsføres lovligt, så længe der er indsendt en ansøgning om produktgodkendelse eller hvor der endnu ikke er krav om ansøgning, afhængig af status for aktivstoffer og anvendelse (produkttyper).

Tidligere har disse produkter ikke kunne fremsøges på Bekæmpelsesmiddeldatabasen, men fra 5. december 2022, har det været muligt at fremsøge produkter, hvor der er indsendt en ansøgning om godkendelse og hvor der kan gøres brug af overgangsforanstaltningerne i biocidforordningens artikel 89 stk. 3. Oplysningerne der vises er; handelsnavne, kommende registreringsnummer (under ansøgningsproces er dette ikke anført på produktet), godkendelsesindehaver, aktivstof(fer) og koncentration af disse samt produkttyper og brugertyper. Da oplysningerne på bekæmpelsesmiddeldatabasen ikke er færdigvurderet eller fyldestgørende (f.eks. i forhold til mærkning og klassificering), er det altid vigtigt at følge anvisningerne på emballagen inden ibrugtagning.

Offentliggørelsen af de biocidprodukterne sker på baggrund af biocidindsatsen 2022-25.

Ved spørgsmål kontakt da gerne Miljøstyrelsen via postkassen biocidesregister@mst.dk