Kølemidlerne medvirker – sammen med kuldioxid, metan og lattergas – til den globale opvarmning, idet stofferne er i stand til at holde varmestrålingen fra jordens overflade tilbage i atmosfæren..
HFC anvendes eller har været anvendt blandt andet til kølemiddel og opblæsning af skumplast. PFC er et kølemiddel, og SF6 har hovedsagelig været anvendt til støjisolering i vinduer.
Stofferne er omfattet af Kyotoprotokollen, der er en international aftale om reduktion af udledning af kuldioxid og andre drivhusgasser. Aftalen blev indgået i den japanske by Kyoto i 1997 og trådte i kraft i 2005. Aftalen fastlagde oprindeligt mål for reduktion af udledningen af industrielle drivhusgasser frem til 2012. Ved Klimakonferencen COP 15 i København i 2009 lykkedes det ikke at indgå en ny klimaaftale, men ved COP 18 i Doha i Qatar i 2012 blev Kyotoprotokollen forlænget til 2020 med yderligere målsætninger landene imellem, dog ingen af juridisk karakter.
På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen. Under Parisaftalen er medlemslandene forpligtede til at fremlægge nationale reduktionsbidrag, det vil sige bidrage til den samlede reduktion i udledningen af drivhusgasser. EU har på vegne af Danmark og de øvrige medlemslande fremlagt et samlet reduktionsbidrag. Bidraget lyder på en samlet reduktion i udledningen af drivhusgasser på 40 procent i 2030 i forhold til i 1990.
Derudover er HFC-stoffer omfattet af Kigaliændringen fra 2016 til Montrealprotokollen. Kigaliændringen er den er ratificeret af 69 lande, herunder Danmark, og trådte i kraft 1. januar 2019.
Du kan finde mere information om Kigaliændringen (FN's hjemmeside)
Du kan få overblik over reduktionsforpligtelserne (FN's hjemmeside)
Ved siden af de internationale aftaler er kølemidler nærmere reguleret både på EU- og nationalt plan. Kølemidler er eksempelvis omfattet af REACH.
Ønsker du en lettere udgave af reglerne, så kan du læse vores faktaark:
Faktaark: Industrielle drivhusgasser
Faktaark: Ozonlagsnedbrydende stoffer
Ønsker du en lettere udgave af reglerne, så kan du læse vores faktaark:
Faktaark: Industrielle drivhusgasser
Faktaark: Ozonlagsnedbrydende stoffer
Arbejde med kølemiddelfyldninger over 2,5 kg
Du skal være certificeret kølemontør, i henhold til Arbejdstilsynets regler om køle- og varmepumpeanlæg, samt være tilknyttet en anerkendt/certificeret/ISO 9000-certificeret virksomhed.
Se BEK nr 1977 af 27/10/2021 om anvendelse af trykbærende udstyr, bilag 7 (Retsinformations hjemmeside)
Arbejde med kølemiddelfyldninger mellem 0 og 2,5 kg
Installering, genvinding og vedligeholdelse/servicering af anlæg med mindre end 2,5 kg kølemiddel kræver, at du mindst har en kategori II-uddannelse og er autoriseret. Reglerne findes i forordning 2015/2067, som opstiller særlige kvalifikationskrav for arbejde med kølemiddelfyldninger under 3 kg. I praksis er grænsen dog 2,5 kg, da Arbejdstilsynets regler kræver, at man er kølemontør, når der er tale om fyldninger over 2,5 kg.
Den præcise definition af installering, genvinding og vedligeholdelse/servicering findes i forordningen. Den korte forklaring er:
- Installering: montering og samling af kølekredsløbet
- Vedligeholdelse/servicering: alle aktiviteter der indebærer et indgreb i kølekredsløbet
- Genvinding: opsamling og opbevaring af kølemiddel
Du kan henvende dig til en relevant uddannelsesinstitution for at høre nærmere om, hvilke kurser du skal have for at blive kvalificeret til kategori II-autorisation. Et kategori II-kursus har en varighed på ca. 3 uger.
Efter uddannelsen skal du sørge for at blive autoriseret hos KMO.
Se gennemførelsesforordning 2015/2067 af 17. november 2015
KMO, Kølebranchens Miljøordning – autorisationsorgan
KMO, Kølebranchens Miljøordning, er udpeget af Miljøstyrelsen til at varetage autorisation af virksomheder og personale, der skal arbejde i kategori II-IV.
KMO skal også lave registreringer for kategori I-IV, som gør det muligt at kontrollere en autoriseret persons eller virksomheds status, og som viser, at autorisationsprocessen er foregået korrekt.
Læs videre på KMO's hjemmeside
Det kræver særlige kvalifikationer og færdigheder at arbejde med AC-udstyr i biler. Alle, der arbejder med AC-udstyr i biler have gennemgået en særlig uddannelse og have sin uddannelse godkendt. Uddannelsen skal sikre at kølemidlerne i AC-anlæggene behandles miljømæssigt forsvarligt.
Reglerne er beskrevet i forordning (EF) nr. 307/2008. Forordningen stiller mindstekrav til de færdigheder og den viden man skal have:
- Kendskab til betjening af luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer
- Kendskab til brug af fluorholdige drivhusgasser, deres egenskaber og miljøpåvirkning (deres bidrag til drivhuseffekten)
- Grundlæggende kendskab til de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 842/2006 og direktiv 2006/40/EF
- Kendskab til almindelige procedurer for genvinding af fluorholdige drivhusgasser
- Kendskab til håndtering af kølemiddelbeholdere
- Viden om tilslutning, betjening og afbrydelse af genvindingsenhed
Der udbydes kurser, der opfylder forordningens krav på en række skoler over hele landet. Det kan enten være som AMU-efteruddannelse for automekanikere eller kurser, der afholdes af importører eller forhandlere.
Forordningen kræver at uddannelsesbeviserne udstedes af et særligt uddannelsesorgan. Miljøstyrelsen har valgt at udpege KMO (Kølebranchens Miljø Ordning) som autorisationsorgan. Det er også KMO, der udsteder autorisationer i henhold til en anden EU forordning om uddannelseskrav (forordning 2015/2067). Her kan du også se en liste over de uddannelsessteder som KMO kender til, der udbyder uddannelser, som opfylder forordningens krav.
Hvis du efter 2005 har fået uddannelse i at arbejde med bil-AC behøver du sandsynligvis ikke at tage uddannelsen igen. KMO kan godkende dit kursusbevis. Du skal dog sikkert læse lidt information om EU-reglerne, som ikke fandtes da du tog din uddannelse.
Hvis din uddannelse er fra før 2005 skal du tage en ny uddannelse.
Den danske bekendtgørelse giver mulighed for, at du i ganske særlige tilfælde kan få en dispensation for reglerne.
Generelt er der mulighed for at få dispensation, hvis du opfylder en af følgende kriterier:
- Der findes ingen alternativer
- Alternativerne kan ikke anvendes
- Der er urimelige omkostninger forbundet ved at bruge alternativerne
- Brugen af alternativerne fører til større udledning af drivhusgasser
- Andre særligt gode grunde
Ovenstående er dog ikke en udtømmende angivelse af, hvad der kan begrunde en dispensation. Der er i alle tilfælde tale om en konkret afvejning af hensyn fra sag til sag.
Det er Miljøstyrelsen der administrerer reglerne om dispensations adgang. og styrelsen har udarbejdet en vejledning, som kan bruges af alle, der ønsker at søge om tilladelse til at dispensere for reglerne.
Videncenter for klimavenlige kølemidler
Miljøstyrelsen har etableret Videncenter for Klimavenlige Kølemidler som led i at nedbringe anvendelsen af HFC til køling. Formålet er at sprede viden om klimavenlige kølesystemer og køleanlæg på det danske marked samt at rådgive branchen i et vist omfang.
Se mere på Videncentrets hjemmeside
Kølebranchens miljøordning, KMO
I 1992 blev den frivillige brancheordning KMO etableret af de daværende danske kølemiddelimportører og Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening med henblik på at skabebedre kontrol med virksomheders håndtering af CFC-kølemidler og CFC-holdig kompressorolie. Ordningen indbefatter nu også håndtering af kølemiddeltyperne HFC og HCFC. Ordningen har sin egen hjemmeside med nyttig information, herunder forbrugsstatistikker.
KMO er derudover udpeget af Miljøstyrelsen som autorisationsorgan og varetager derfor autorisation af virksomheder og personale.
Læs videre på KMO's hjemmeside
Her finder du svar på hyppigt stillede spørgsmål om om industrielle drivhusgasser HFC’er, PFC’er og SF6
Læs mere