MFS og punktkilder

Miljøstyrelsen undersøger vandløb, søer, marine områder samt spildevand for miljøfarlige forurenende stoffer (MFS)

Miljøstyrelsen overvåger forekomsten af miljøfarlige forurenende stoffer (MFS) i overfladevand som vandløb, søer og marine områder for at finde ud af, om vandområderne lever op til nationale og internationale målsætninger og krav. Desuden overvåger Miljøstyrelsen MFS og/eller næringsstoffer og organisk stof fra punktkilder som renseanlæg og regnbetingede udledninger. Derudover indberettes data for hav- og ferskvandsdambrug for at kunne beregne, hvad der udledes til overfladevandet herfra.

MFS, næringsstoffer og organisk stof kan påvirke plante- og dyrelivet i vandet. Det er derfor nødvendigt at kende til udledningen af disse samt deres forekomst i vandmiljøet, når den kemiske og økologiske tilstand af vandløb, søer og marine områder skal vurderes. 

Ved at overvåge MFS i vandmiljøet og udledningen fra punktkilder kan Miljøstyrelsen vurdere, om vandløb, søer og marine områder lever op til de fastsatte miljømål, og Miljøstyrelsen kan levere viden om effekten af nationale miljøtiltag. Miljøstyrelsen sikrer samtidig, at politikere kan træffe beslutning om fremtidige miljøtiltag på et oplyst grundlag.

Hvor overvåger Miljøstyrelsen?

MFS i overfladevand

Miljøstyrelsen undersøger MFS i vand, sediment, fisk og muslinger afhængig af stoffernes fysisk-kemiske egenskaber – dog med hensyntagen til bl.a. bevarelse af tidsserier samt mulighed for sammenligning af resultater med fastsatte miljøkvalitetskrav. På udvalgte stationer følges forekomsten af MFS over tid, mens andre stationer overvåges for at beskrive den generelle påvirkning af vandområderne. Overvågningen fokuserer på de vandområder, som er en del af Danmarks vandområdeplaner, og den tilrettelægges så den dækker hele landet og en lang række af de forskellige stoffer, der udledes. 

Punktkilder

Miljøstyrelsens overvågning af MFS, nærringsstoffer og organiske stof omfatter renseanlæg og regnbetingede udledninger. På renseanlæg indsamles vandprøver fra større avancerede renseanlæg samt renseanlæg med mekanisk rensning. I regnbetingede udledninger udtages prøver af regnvand fra separatkloak med bassiner og overløb fra fælleskloakerede områder, hvor vandet er en blanding af spildevand og regnvand. 

De større renseanlæg og dambrug samt nogle af de øvrige virksomheder med direkte udledninger af spildevand til vandområder måler også selv, hvad de udleder med spildevandet vandområderne. Miljøstyrelsen bruger disse oplysninger til at beregne de samlede udledninger af næringsstoffer og organisk materiale fra punktkilder.

Hvor tit overvåger Miljøstyrelsen?

MFS i overfladevand

Overvågningen af MFS i overfladevand er afhængig af bl.a. prøve- og stationstypen. Mens sediment, fisk og muslinger indsamles én gang årligt i løbet af et undersøgelsesår, er det nødvendigt med fire til tolv prøver jævnt fordelt gennem undersøgelsesåret ved undersøgelse af vand. Stationer, hvor tidsserier følges besøges gerne hvert tredje eller sjette år, mens øvrige stationer undersøges hvert sjette år eller én gang i programperioden.

Punktkilder

Overvågningen af renseanlæg foregår som udgangspunkt hvert eller hvert tredje år, idet der oftest indsamles én til tre årlige prøver fra de inkluderede anlæg afhængig af deres rensegrad. Overvågningen ved regnbetingede udledninger sker på 3 lokaliteter på landsplan og igennem en periode på ca. 6 år. Ved en enkelt station er perioden forlænget for at opnå en længere tidsserie. Der indsamles som udgangspunkt 8-16 prøver om året på hver af de 3 lokaliteter. 

 

Mål, vi skal opnå

Vandområderne i Danmark skal være i god kemisk og økologisk tilstand. Det opnår vi blandt andet, når indholdet af MFS, nærings- og organisk stof ikke overskrider miljøkvalitetskravene, som fremgår af vandrammedirektivet og er nedfældet i de nationale vandområdeplaner.

Miljømålet i et vandløb, sø eller marint område er opfyldt, når alle de målte stoffer overholder miljøkvalitetskravene og der er målopfyldelse for de biologiske og understøttende kvalitetselementer. Omvendt opfylder et vandområde ikke miljømålet, hvis blot ét af de målte miljøfarlige forurenende stoffer overskrider et fastsat miljøkvalitetskrav eller hvis ét kvalitetselement ikke har målopfyldelse.

Målinger fra punktkilder bruges til at fastsætte nationale typetal, der beskriver den gennemsnitlige udledning afhængig af punktkildetype og rensegrad.

Sådan overvåger Miljøstyrelsen MFS

Miljøstyrelsen måler indholdet af mange forskellige uønskede stoffer i vandområderne. Der bliver taget prøver af biota, vand og sediment. Prøverne bliver opbevaret i køleskab og efter behov i frysere, så de er intakte, når de når frem til laboratorierne.

Fagdatacenter for Punktkilder

Fagdatacentret for Punktkilder indsamler alle hydrologiske punktkildedata i forbindelse med det nationale overvågningsprogram NOVANA.

Punktkilder er direkte udledninger fra renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, spredt bebyggelse, ferskvandsdambrug og saltvandsbaseret fiskeopdræt.

Punktkildedata består dels af oplysninger om udledningernes indhold af næringsstoffer og organisk stof indsamlet fra kommuner, spildevandsforsyninger, industrivirksomheder, dambrug og havbrug, dels af oplysninger om udledningernes indhold af miljøfarlige forurenende stoffer, som stammer fra Miljø- og Fødevareministeriets egne prøver, udtaget i regi af overvågningsprogrammet NOVANA.

Fagdatacentret for Punktkilder beregner den samlede udledning af næringsstoffer og organisk stof fra de enkelte punktkilder og sender denne til Fagdatacentret for Ferskvand, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet til brug for beregningen af den samlede belastning af næringsstoffer og organisk stof til områderne vandløb, søer og kystområder.

Fagdatacentret for Punktkilder forfatter desuden en årlig rapport, der redegør for status og udviklingen i udledningen fra punktkilderne.

Seneste rapport med resultater fra overvågningen af punktkilder

Fagdatacenter for Punktkilder er organisatorisk placeret ved Miljøstyrelsen enhed i Østjylland.

Tekniske anvisninger

Fagdatacentret for Punktkilder har ansvaret for de tekniske anvisninger for punktkilder, som anviser, hvordan prøveudtagning og håndtering af data skal foregå.