Natura 2000-planlægning

Natura 2000-planerne er en samlet plan for, hvordan Danmark sikrer fremgangen i vores vigtigste natur, Natura 2000-områderne. Der udarbejdes naturplaner for Natura 2000-områder, og hver plan indeholder sin egen opskrift på, hvordan man her skal behandle naturen for, at den kan udvikle sig positivt. Natura 2000-planerne skal stoppe tilbagegangen i de såkaldte Natura 2000-områder.

Hvad er en Natura 2000-plan

Natura 2000-områderne har en særlig natur, der gør dem til habitat- og fuglebeskyttelsesområder, men de repræsenterer samtidig de største og mest sårbare danske naturområder. Samlet udgør de ca. 9 % af landarealet og 28 % af havarealet. 

Derfor skal vi have Natura 2000-planer

Den danske natur er udsat for mange påvirkninger, og der skal gøres en indsats for at forhindre tilgroning, dræning, næringsstofpåvirkning og opsplitning af naturområderne.

Natura 2000-planen er en samlet planlægning for en væsentlig del af den danske natur.

Natura 2000-planen omfatter alt fra små, isolerede naturarealer til store arealer med heder, moser og skove. De dækker fra eremitter og guldsmede over trækfugle, kongeørne til oddere og sæler.

Staten formulerer med Natura 2000-planen et mål og en tidsramme for indsatsen i hvert enkelt Natura 2000-område. Planen er bindende for myndighederne og danner grundlag for myndigheders og offentlige ejeres indsats.
Der er sikret finansiering af planerne, ikke mindst med midler fra EU’s landdistriktsprogram.

Virkemidler

Indsatsen for at beskytte Natura 2000-områderne bygger på den grundlæggende beskyttelse, som allerede er fastsat i lovgivningen. Men Natura 2000-planerne kan sætte ind med målrettede indsatser, der bygger ovenpå. Det kan ske på konkrete arealer, hvor der udover de grundlæggende virkemidler kan være behov for at sikre, og eventuelt forbedre den natur og de levesteder, som arealet rummer.

Målrettede virkemidler kan være:

  • miljøvenlig jordbrugsdrift med støtte til græsning og høslet
  • tilskud til rydning, hegning m.m. (landdistriktsordning)
  • tilskud til forbedring af hydrologien (landdistriktsordning)
  • skovtilskudsordninger til ekstensivering af skovdriften og sikring af skovnatur (landdistriktsordning)
  • reduktion af fosfor og kvælstof via vandplanlægningen
  • forbedre levesteder for ynglefugle
  • vildtforvaltning, som f.eks. kan sikre redetræer eller jagt- og forstyrrelsesfrie områder
  • offentlig arealforvaltning, hvor den offentlige lodsejer er forpligtet til at leve op til Natura 2000-planen

Tilskudsordningerne kan fx ses på Landbrugsstyrelsens hjemmeside eller på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Relevant lovgivning

Kravene til Natura 2000-planlægningen, herunder høringen, er fastsat i miljømålsloven og skovloven. Loven bestemmer desuden, at den vedtagne Natura 2000-plan er bindende for myndighederne ved udøvelsen af deres beføjelser. 

Naturbeskyttelsesloven indeholder bl.a. regler om kommunalbestyrelsens gennemførelse af Natura 2000-planerne. 

Målbekendtgørelsen, som er udstedt med hjemmel i miljømålsloven, fastsætter regler for, hvordan man vurderer tilstanden for de beskyttede naturtyper og levestederne for de beskyttede arter. Handleplanbekendtgørelsen fastsætter regler om kommunernes udarbejdelse af de handleplaner, som fastsætter gennemførelsen af den del af indsatserne i Natura 2000-planen, som kommunerne er ansvarlige for.

Proces for Natura 2000-planlægning