Videnopbygning og udvikling af testmetoder til hormonforstyrrende stoffer

For at kunne forstå hvordan hormonforstyrrende stoffer virker, og hvilke effekter de har, er det afgørende, at vi får mere viden. Udvikling af testmetoder til at kunne identificere stoffer med hormonforstyrrende egenskaber er også essentielt og forudsætningen for, at vi kan sætte ind over for de enkelte stoffer.

Videnopbygningen

Videnopbygning har især drejet sig om at undersøge, hvad det betyder for os at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen, og hvilke typer effekter det kan føre til – også senere i livet. 

Der har også været en betydelig opbygning af viden om cocktaileffekter af hormonforstyrrende stoffer , herunder om kombinationer af hormonforstyrrende stoffer udgør en risiko for mennesker og miljø i de lave koncentrationer, som vi udsættes for i dagligdagen.

Der er blandt andet indsamlet viden om eksponeringsforhold og sammenhængen mellem eksponering og effekter. Der er gennemført to store kortlægninger af henholdsvis 2-åriges og gravides udsættelse for kombinationer af hormonforstyrrende eller mistænkte hormonforstyrrende stoffer. De viser, at der er et behov for at nedsætte den daglige udsættelse for stofferne. Denne viden er brugt til informationskampagner, i risikovurderinger og til forslag om regulering.

Der er også - men i mindre grad - opbygget viden om, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker miljøet.

I 2008 blev Center for Hormonforstyrrende Stoffer oprettet. Centret opbygger og indsamler viden som kan bruges i myndighedernes forebyggende arbejde.

Under EU’s kemikalielovgivning, REACH, kan myndighederne pålægge industrien at teste de stoffer, de har på markedet, hvis der er en bekymring for skadelige effekter, herunder hormonforstyrrende effekter. Miljøstyrelsen har vurderet en række mistænkte hormonforstyrrende stoffer hvor industrien er blevet pålagt yderligere testning for at afklare om stofferne er hormonforstyrrende. Dette styrker også vidensgrundlaget i forhold til regulering.

Udvikling af testmetoder

Danmark har bidraget aktivt til at udvikle testmetoder under OECDs program for testmetodeudvikling, eksempelvis:

  • Testmetoder der kan forudsige hunlige og hanlige hormoneffekter (østrogene og androgene) samt effekter på steroidsyntesen (Uterus- og Hershberger-testen (TG 440 og 441) og H295R-testen (TG 456))
  • Testmetoder, der kan forudsige effekter under fosterets udvikling (den opdaterede 1-generationstest (TG 443))
  • Udvikling af FSDT-testen, der kan forudsige hormonforstyrrende effekter i fisk (kønsratio) (TG 234)
  • Opdatering af screeningsstudierne for effekter på reproduktionen og videnopbygning i forhold til nye effektmål (TG 421/422)

Herudover har Danmark bidraget med ny viden til påvisning af nye typer af hormonforstyrrende effekter og deltaget i andet testmetodearbejde, herunder udarbejdelse af et vejledningsdokument om brug af standardiserede testguidelines til at vurdere kemikaliers hormonforstyrrende effekter (GD 150). Danmark har også udviklet (Q)SAR-metoder, hvor man ved hjælp af computer-modeller, kan benytte stoffers strukturelle ligheder til at forudsige nogle typer af stoffers hormonforstyrrende egenskaber.