Gennem årene er der igangsat og gennemført mange initiativer i forhold til hormonforstyrrende stoffer og senest også i forhold til cocktaileffekter. Den danske strategi blev fastlagt i 2002, og har ført til, at vi i dag på nogle områder har et langt bedre overblik over, hvordan en række stoffer påvirker sundheden og miljøet, og ikke mindst, hvordan vi sætter ind over for dem.
Fokus i den danske strategi
Videnopbygning har især drejet sig om at undersøge, hvad det betyder for os at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen, og hvilke typer effekter det kan føre til – også senere i livet.
Der har også været en betydelig opbygning af viden om cocktaileffekter af hormonforstyrrende stoffer, herunder om kombinationer af hormonforstyrrende stoffer udgør en risiko for mennesker og miljø i de lave koncentrationer, som vi udsættes for i dagligdagen.
Der er indsamlet viden om eksponeringsforhold og sammenhængen mellem eksponering og effekter bl.a.via kortlægning af henholdsvis 2-åriges og gravides udsættelse for kombinationer af hormonforstyrrende eller mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Det viser, at der er et behov for at nedsætte den daglige udsættelse for stofferne. Denne viden er brugt til informationskampagner, i risikovurderinger og til forslag om regulering.
Der er også - men i mindre grad - opbygget viden om, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker miljøet.
Center for hormonforstyrrende stoffer
I 2008 blev Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHos) oprettet. Center for Hormonforstyrrende Stoffer er et viden- og rådgivningscenter, der undersøger hormonforstyrrende stoffer og deres effekter på mennesker, dyr og miljø, lukker videnhuller og rådgiver myndighederne. Centret ledes af forskere fra Rigshospitalet, DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet. Centret finansieres via Kemiindsats 2022-2025.
Besøg Center for Hormonforstyrrende Stoffer. Litteraturlister fra Center for Hormonforstyrrende stoffer (CeHos) udgiver kvartalsvis litteraturlister over nye publicerede studier)
Under EU’s kemikalielovgivning, REACH, kan myndighederne pålægge industrien at teste de stoffer, de har på markedet, hvis der er en bekymring for skadelige effekter, herunder hormonforstyrrende effekter. Miljøstyrelsen har vurderet en lang række mistænkte hormonforstyrrende stoffer hvor industrien er blevet pålagt yderligere testning for at afklare om stofferne er hormonforstyrrende. Dette styrker også videngrundlaget i forhold til regulering.
Udvikling af testmetoder
- Testmetoder der kan forudsige hunlige og hanlige hormoneffekter (østrogene og androgene) samt effekter på steroidsyntesen (Uterus- og Hershberger-testen (TG 440 og 441) og H295R-testen (TG 456))
- Testmetoder, der kan forudsige effekter under fosterets udvikling (den opdaterede 1-generationstest (TG 443))
- Opdatering af screeningsstudierne for effekter på reproduktionen og videnopbygning i forhold til nye effektmål (TG 421/422)
- Opdatering af drægtighedsstudie i forhold til nye effektmål (TG 414)
- Udvikling af FSDT-testen, der kan forudsige hormonforstyrrende effekter i fisk (kønsratio) (TG 234)
- Udvikling af reproduktionstest i snegle (TG 242 og 243)
Herudover har Danmark bidraget med ny viden til påvisning af nye typer af hormonforstyrrende effekter og deltaget i andet testmetodearbejde, herunder udarbejdelse af et vejledningsdokument om brug af standardiserede testguidelines til at vurdere kemikaliers hormonforstyrrende effekter (GD 150). Danmark har også udviklet (Q)SAR-metoder, hvor man ved hjælp af computer-modeller, kan benytte stoffers strukturelle ligheder til at forudsige nogle typer af stoffers hormonforstyrrende egenskaber.
Aktuelt foregår der fra dansk side et stort arbejde med at udvikle metoder til afsløring af forstyrrelser af thyroidhormon-systemet i mennesker og dyr.
Det mere langsigtede mål med indsatsen er at sikre, at risikoen ved udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter er reguleret på tilstrækkelig vis gennem relevant lovgivning.
I takt med at vi har fået mere viden om de enkelte stoffers hormonforstyrrende effekter, har den danske indsats været rettet mod regulering. Hvis der er dokumentation for, at et stof er hormonforstyrrende, arbejdes der på at få regulering af stoffet på EU-niveau. Når der er mistanke om at et stof har hormonforstyrrende effekter, og der er utilstrækkeligt grundlag til at lovgive, sættes så vidt muligt nationale initiativer i gang for sikre beskyttelsen af mennesker og miljø. Det kan eksempelvis være informationskampagner, frivillige udfasningsaftaler, etc.
Danmark deltager aktivt i arbejdet med at opnå enighed i EU om kriterier til at kunne identificere hormonforstyrrende stoffer med henblik på regulering. I et nordisk samarbejde har Danmark udarbejdet en rapport ” cost of inaction ”, som sætter fokus på de socioøkonomiske omkostninger ved at man udsættes for hormonforstyrrende stoffer.
Læs rapporten(NordPubs hjemmeside)
Læs mere om regulering af hormonforstyrrende stoffer under REACH
Udover generel videnopbygning kan der være behov for at undersøge pludseligt opståede problemstillinger der kan have sammenhæng med hormonforstyrrelser, så man kan sætte ind over for dem.