I EU startede arbejdet med at udvikle kriterierne til identifikation af hormonforstyrrende stoffer tilbage i 2010. For at få mest mulig indflydelse på EU-processen, valgte Danmark fra starten at fremsende et forslag til kriterier, som blev testet med 26 kemikalier af Center for Hormonforstyrrende Stoffer.
Der skulle imidlertid gå helt til 2018, før der blev opnået enighed om de første fælles kriterier. Disse kom som en følge af, at ”Hormonforstyrrende Egenskaber” blev inkluderet i de såkaldte eksklusionskriterier for godkendelse af stoffer til brug som pesticider og biocider. Indtil da, kunne et stof som udgangspunkt ikke godkendes hvis det var kræftfremkaldende eller havde PBT-egenskaber (Persistent, Bioakkumulerende og Toksisk). Med de nye regler måtte det nu heller ikke have hormonforstyrrende egenskaber, hvilket naturligvis krævede at man opstillede kriterier for hvornår det var opfyldt.
For industrikemikalier (REACH-kemikalier) var der helt indtil 2023 ingen kriterier for Hormonforstyrrende Egenskaber. Den eneste mulighed for identifikation af disse, var hvis en medlemsstat nominerede et stof til Kandidatlisten (Substances of Very High Concern), hvor vurderingen blev foretaget individuelt fra sag til sag.
Dette ændrede sig med indførelsen af nye fareklasser i CLP-forordningen (Classification, Labelling and Packaging), hvor REACH-stoffer nu også kan klassificeres som Hormonforstyrrende (Klasse 1 eller 2) i Mennesker og/eller Miljø.
De vedtagne kriterier for Hormonforstyrrende Egenskaber som benyttes i biocid- og pesticidlovgivningen, samt under CLP, er meget ens og bygger alle på WHOs definition:
"Et hormonforstyrrende stof er et udefra kommende stof eller en blanding, der ændrer funktion(er) i hormonsystemet og dermed forårsager sundhedsskadelige virkninger i en intakt organisme eller dens afkom eller (under)populationer "(IPCS / WHO, 2002).
Fællestræk ved kriterierne
Et fællestræk ved kriterierne i de tre lovgivninger er ligeledes at tre betingelser skal være opfyldt for et stof anses som hormonforstyrrende:
- Der skal være skadelige virkninger
- Der skal være en hormonforstyrrende virkningsmekanisme
- Der skal være en sandsynlig sammenhæng mellem de to (skadelig virkning som følge af hormonmekanisme)