Gennem årene er der igangsat og gennemført mange initiativer i forhold til hormonforstyrrende stoffer og cocktaileffekter. Den danske strategi blev fastlagt i 2002, og har ført til, at vi i dag på nogle områder har et langt bedre overblik over, hvordan en række stoffer påvirker sundheden og miljøet, og ikke mindst, hvordan vi sætter ind over for dem.
Fokus i den danske strategi
Videnopbygning har især drejet sig om at undersøge, hvad det betyder for os at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer i fostertilværelsen, og hvilke typer effekter det kan føre til – også senere i livet.
Der er indsamlet viden om cocktaileffekter, eksponeringsforhold og sammenhængen mellem eksponering og effekter bl.a. ved hjælp af kortlægning af udvalgte hormonforstyrrende stoffer og risikovurdering af disse. Herunder om kombinationer af hormonforstyrrende stoffer i produkter til børn og gravide kan medføre en risiko.
Der har været en betydelig opbygning af viden om hormonforstyrrende egenskaber hos kemikalier, hvor man endnu ikke har haft kendskab til hormonforstyrrende effekter hos disse. Denne viden er bl.a. blevet brugt til udarbejdelse af reguleringsforslag og en hjemmeside med lister over hormonforstyrrende stoffer.
Der er også - men i mindre grad - opbygget viden om, hvordan hormonforstyrrende stoffer påvirker fisk, padder og
Hvirvelløse dyr i miljøet.
Center for hormonforstyrrende stoffer
I 2008 blev Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CeHos) oprettet. Center for Hormonforstyrrende Stoffer er et viden- og rådgivningscenter, der undersøger hormonforstyrrende stoffer og deres effekter på mennesker, dyr og miljø, lukker huller i vores viden og rådgiver myndighederne. Centret ledes af forskere fra Rigshospitalet, DTU Fødevareinstituttet og Syddansk Universitet. Centret er blevet finansieret via skiftende Kemiindsatser, senest Kemiindsats 2022-2025.
Besøg Center for Hormonforstyrrende Stoffer. Litteraturlister fra Center for Hormonforstyrrende stoffer (CeHos) udgiver kvartalsvis litteraturlister over nye publicerede studier)
Udvikling af testmetoder
De testmetoder der anvendes i EU er internationalt anerkendte OECD-testmetoder. Danmark e i OECD været meget aktive ifht. udvikling af nye metoder samt forbedring af eksisterende, så måling for hormonforstyrrende effekter er blevt inkluderet. Dette har bl.a. resulteret i:
- Testmetoder der kan forudsige hunlige og hanlige hormoneffekter (østrogene og androgene) samt effekter på steroidsyntesen (Uterus- og Hershberger-testen (TG 440 og 441) og H295R-testen (TG 456))
- Testmetoder, der kan forudsige effekter under fosterets udvikling (den udvidede 1-generationstest (TG 443))
- Opdatering af screeningsstudierne for effekter på reproduktionen og videnopbygning i forhold til nye effektmål (TG 421/422)
- Opdatering af drægtighedsstudie i forhold til nye effektmål (TG 414)
- Udvikling af FSDT-testen, der kan forudsige hormonforstyrrende effekter i fisk (kønsratio) (TG 234)
- Udvikling af reproduktionstest i snegle (TG 242 og 243)
Herudover har Danmark bidraget med ny viden til påvisning af nye typer af hormonforstyrrende effekter og deltaget i andet testmetodearbejde, herunder udarbejdelse af et vejledningsdokument om brug af standardiserede testguidelines til at vurdere kemikaliers hormonforstyrrende effekter (GD 150). Danmark har også udviklet (Q)SAR-metoder, hvor man ved hjælp af computer-modeller, kan benytte stoffers strukturelle ligheder til at forudsige vissee typer af hormonforstyrrende egenskaber.
Aktuelt foregår der fra dansk side et stort arbejde med at udvikle metoder til afsløring af forstyrrelser af thyroidhormon-systemet i mennesker og dyr.
Det mere langsigtede mål med indsatsen er at sikre, at risikoen ved udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter er reguleret på tilstrækkelig vis gennem relevant lovgivning.
I takt med at vi har fået mere viden om de enkelte stoffers hormonforstyrrende effekter, har den danske indsats været rettet mod regulering. Hvis der er dokumentation for, at et stof er hormonforstyrrende, arbejdes der på at få regulering af stoffet på EU-niveau. Når der er mistanke om at et stof har hormonforstyrrende effekter, og der er utilstrækkeligt grundlag til at lovgive, sættes så vidt muligt nationale initiativer i gang for sikre beskyttelsen af mennesker og miljø. Det kan eksempelvis være informationskampagner, frivillige udfasningsaftaler, etc.
Danmark deltager aktivt i arbejdet med at opnå enighed i EU om kriterier til at kunne identificere hormonforstyrrende stoffer med henblik på regulering i biocid-, pesticid- og CLP-regi.
Læs mere om regulering af hormonforstyrrende stoffer under REACH
Udover generel videnopbygning kan der være behov for at undersøge pludseligt opståede problemstillinger der kan have sammenhæng med hormonforstyrrelser, så man kan sætte ind over for dem.