Cocktaileffekterne gør, at risikoen for effekter kan ændre sig. Det betyder fx, at selv om udsættelse for et enkelt kemikalie, i en bestemt mængde, i sig selv ikke udgør en risiko for effekter, så kan der være en risiko, hvis man samtidigt udsættes for andre stoffer.
Der er tale om en vanskelig problemstilling. Vi har meget lidt viden om mulige effekter af alle de kemikalier, vi bliver udsat for i dagligdagen. Med alle de forskellige kemikalier, der er på markedet og som kan blandes på utallige forskellige måder, så er det uhyre vanskeligt at lave regler, der tager højde for alle kombinationer og mulige miljø- og sundhedseffekter.
Vi mangler stadig viden om effekter af de enkelte kemikalier hver for sig, selvom EU’s kemikalieregulering REACH fastsætter minimuminformationskrav til dokumentation for industrikemikalierne i EU. Vi mangler i endnu højere grad viden om, hvordan cocktaileffekterne fungerer.
Hvordan tackler vi kombinationseffekterne?
Den nuværende kemikalielovgivning tager udgangspunkt i den viden vi har både om de enkelte stoffers effekter og eventuelle cocktaileffekter. I de tilfælde, hvor vi har sikker viden om cocktaileffekter, tager vi det så vidt muligt i betragtning ved vurdering af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Når vi risikovurderer kemiske stoffer tager vi hensyn til de usikkerheder, vi kender, ved at medtage usikkerhedsfaktorer i beregningerne, for at sikre et højt beskyttelsesniveau.
Med den viden vi har i dag, er det vanskeligt at inddrage cocktaileffekter helt generelt i lovgivningen både nationalt, i EU og internationalt, da det er vanskeligt at opstille kravom en så kompleks problemstilling.
I EU's seneste kemikaliestrategi for bæredygtighed (2020) blev det vedtaget at forsøge at komme med en pragmatisk løsning. Dette foreslås adresseret gennem indførelse af en ekstra sikkerhedsfaktor, Mixture Assessment Factor (MAF) som skal yde beskyttelse mod cocktail-effekter. Arbejdet med en sådan er ikke afsluttet.
For at udfylde videnhullet omkring cocktail-effekter er en del af Miljøstyrelsens indsats rettet mod at øge vores viden på området.
Miljøstyrelsen støtter bl.a. videnopbygning omkring hormonforstyrrende stoffer og kombinationseffekter i Center for Hormonforstyrrende Stoffer (CEHOS).
Se afsluttede projekter fra CEHOS.
Miljøstyrelsen har i mange år arbejdet for at der tages hensyn til cocktaileffekter i risikovurderinger af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Blandt andet har Miljøstyrelsen udført et projekt, der viser, at kombinationen af flere forskellige hormonforstyrrende stoffer i produkter til børn og gravide kan medføre en risiko, også selv om de enkelte produkter ikke i sig selv umiddelbart vurderes at udgøre et problem. For år tilbage blev der også regnet på risikoen ved den samlede udsættelse af henholdsvis 2-årige og gravide for stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Se rapporten. (på engelsk)
EU har prioriteret at opbygge viden om cocktail-effekter, blandt andet gennem et stort forskningsprojekt, CONTAMED, som blev gennemført under EU’s 7. rammeprogram. Heri indgår bl.a. vurderinger af blandinger af hormonforstyrrende stoffer i de mængder, som vi udsættes for i dagligdagen.
Læs mere om CONTAMED projektet og resultater (EU-kommissionens hjemmeside).
Forskningen i cocktail-effekter fortsætter i EU under det såkaldte PARC program.
Tre typer af cocktail-effekter
Cocktail-effekter kan vise sig på forskellige måder:
- Additiv effekt
- Antagonistisk effekt
- Synergistisk effekt
Læs mere om de tre typer af effekter nedenfor.