Nr. 27 - November 2002 - Oplysninger om kommunernes rottebekæmpelse 1996-2001

(Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) 

De danske kommuner har siden 1. oktober 1938 haft pligt til at indsende en årlig indberetning om rottebekæmpelsen til de centrale myndigheder. Kommunerne har indtil februar 1999 indberettet ved – efter bedste evne – at besvare spørgsmålene på et fortrykt skema, som Indenrigsministeriet (fra 1938-1974) og Miljøstyrelsen (fra 1975) har udsendt til kommunerne. I 1999 blev der (for indberetningen for 1998) åbnet mulighed for, at kommunerne kunne sende indberetningen elektronisk via internettet. Fra og med 2002 (indberetningen for 2001) blev de trykte indberetningsskemaer afskaffet, og kommunerne kan fremover udelukkende indberette via internettet.

De indsamlede data er siden 1996 blevet opsamlet i en database, hvis indhold er tilgængeligt (delvist) på Miljøstyrelsens hjemmeside under emnet "rotter".

 

1996

1997

1998

1999

2000

2001

Øerne

28,2

28,1

29,0

27,3

28,9

30,4

Jylland

22,7

22,7

24,0

25,4

26,9

26,9

DK

50,9

50,8

53,0

52,7

55,8

57,3

Tabel 1. Udgifter til kommunal rottebekæmpelse (i mill. kr. inkl. moms) på Øerne og i Jylland samt i Danmark i perioden 1996-2001.

Tidligere meddelelser med statistik fra indberetningerne
Miljøstyrelsens konsulenter har fra tid til anden samlet og publiceret kommunernes oplysninger i en konsulentmeddelelse. Således analyserer konsulentmeddelelse nr. 14 de kommunale indberetninger i perioden 1990-1994 og meddelelse nr. 16 oplysningerne fra 1994 og 1995. Meddelelse nr. 22 behandlede oplysningerne i 8-årsperioden 1991-1998, mens meddelelse nr. 24 behandlede kommunernes oplysninger for perioden 1992-1999. I meddelelse nr. 19: "Rottebestanden i Danmark – før og nu" blev der bl.a. fokuseret på antallet af rotteanmeldelser til kommunerne i perioden 1987-1997. Denne konsulentmeddelelse beskæftiger sig med kommunernes indberetninger for perioden 1996-2001, d.v.s. de oplysninger, som kan findes i Miljøstyrelsens database.

Hvad koster rottebekæmpelsen i Danmark?
I 1996 passerede de kommunale udgifter til rottebekæmpelsen for første gang 50 mill. kr. (Tabel 1). På 6 år er udgifterne steget til 57,3 mill. kr. inkl. moms. En stigning der måske lige netop holder trit med den almindelige inflation i samfundet, men slet ikke med lønindekset for den private sektor. Der bliver således - reelt set – afsat færre og færre midler til rottebekæmpelsen. Man kan til stadighed undre sig over, hvorledes det overhovedet er muligt at udføre en forsvarlig og effektiv rottebekæmpelse i mange kommuner.

 

1996

1997

1998

1999

2000

2001

Øerne

48

44

57

84

74

75

Jylland

57

45

63

80

73

78

DK

105

89

120

164

147

153

Tabel 2. Det årligt antal (x 1.000) rotteanmeldelser på Øerne, i Jylland og i Danmark 1996-2001.

Hvor mange anmeldelser får kommunerne?
Man snakker meget om "rotteår". Der er da heller ingen tvivl om, at man kan betragte 1999-2001 som 3 store rotteår (Tabel 2).

Anmeldelsesantallet har i to af årene ligget på den anden side af 150.000 anmeldelser. Et stort eller lille tal? Det kan selvfølgelig diskuteres, men det svarer til, at der året rundt ringes til en kommune ca. hvert 3. min. og anmeldes rotter/mistanke om rotter.

Samtidig kan man konstatere, at de midler, der er sat af til at løse problemet for borgerne, er blevet færre (Tabel 3).

 

1996

1997

1998

1999

2000

2001

Øerne

583

642

511

326

391

405

Jylland

396

500

382

318

369

347

DK

485

571

442

321

380

375

Tabel 3. Antal kr./rotteanmeldelse (inkl. moms) på Øerne, i Jylland og i Danmark 1996-2001.

Rottebestanden i Danmark svinger
Det må pointeres, at vi selvfølgelig ikke ved, hvor mange rotter der er i Danmark. Man må imidlertid gå ud fra, at antallet af anmeldelser (klager) om rotter også er en funktion af rottebestandens størrelse. Vi har tidligere i Meddelelse nr. 24 nævnt nogle mulige årsager til svingninger i anmeldelsesantallet:

  • Klimaet
  • Kloakkernes tilstand
  • Afgrøder på markerne
  • Generelle svingninger i bestanden
  • Kommunale besparelser
  • Medifocus på dyrene

Bruger man anmeldelserne som et indeks for bestanden, vil man over en årrække kunne se udsving i rottebestanden. Dette bekræfter dog blot, at rottebestanden - som forventelig - opfører sig fuldstændig som alle andre pattedyrbestande.

Det er velkendt for mange, at gnaverbestande kan udvise cykliske bestandssvingninger, f.eks. lemmingernes 7-års svingninger. Ved at analysere rotteklager i den engelske by Leeds (ca. 750.000 indbyggere) har en forsker fremsat den hypotese, at også rottebestanden i England svinger, med maksimum ca. hvert 10. år, senest 1988-1989 og 1998-1999. Det næste maksimum forventes således 2008-2009.

I Fig. 1. er rotteanmeldelserne i Leeds i 1978-2000 sammenlignet med anmeldelserne i Jylland i den tilsvarende periode. Man kan ikke undgå at bemærke, at kurverne har en vis lighed med hinanden. En nærmere analyse af tallene vil vi afstå fra her.

Det skal dog blive interessant at følge udviklingen de kommende år og se, om der bliver et nyt maksimum i både Leeds og Jylland om små "10 år", eller om kurverne tager et helt andet forløb. Anmeldelserne i Jylland er, som det ses i Tabel 2, atter steget i 2001, mens tallene for Leeds er ukendte. Når alt kommer til alt kan de to kurvers lighed gennem de 20 år selvfølgelig blot være en tilfældighed?

""
Fig. 1.. Sammenligning af anmeldelser af rotter i Leeds i England og i Jylland i perioden 1978-2000. Antal anmeldelser i 1978 = 100. Tallene fra Leeds er baseret på Swift, J.D.: "Rat Population Dynamics – Is there a 10 Year Cycle?". International Pest Control July/August 2001: 156-159.

Hvor mange kommuner har udliciteret rottebekæmpelsen?
Allerede i rotteloven fra 1938 var der åbnet mulighed for, at kommunerne kunne overlade rottebekæmpelsen til private firmaer. I en tid, hvor udlicitering er et "hot" emne, kunne det være interessant at vide, om forholdet "udlicitering/bekæmpelse ved eget personale" har ændret sig. I de sidste 20 år eller mere har tilstandene imidlertid været næsten statiske: 85% af kommunerne har udliciteret opgaven, mens de resterende 15% udfører opgaven v.h.a. eget personale. Procentsatserne har - som sagt - stort set været uændret i mange år.

Hvem har kommunekontrakterne?
Kigger vi på, hvilke bekæmpelsesfirmaer der har indgået kontrakter med kommunerne har forholdene været rimelig statiske i perioden 1996-2001 (Tabel 4), bortset fra, at et enkelt firma er ophørt i perioden. Firmaer i gruppen "Andre" har tilsyneladende formået at få en voksende markedsandel i 6-årsperioden, dog kun fra 1,7% til 5,1 % af kontraktantallet.

Firma

1996

1997

1998

1999

2000

2001

A. Zuschlag

25

24

25

25

24

24

Hedegaard

43

41

41

41

40

39

Rotox

4

4

4

4

4

3

Kiltin

36

36

36

37

37

37

Mortalin

104

106

106

105

105

106

Rentokil

2

5

18

17

14

15

 

15

14

2

0

0

0

Andre

4

6

5

9

13

12

I alt

233

236

237

238

237

236

Tabel 4. Kommunekontrakter i perioden 1996-2001 fordelt på rottebekæmpelsesfirmaer.

Hvor mange kommuner har lagt gebyr på rottebekæmpelsen?
Kommunerne må under ingen omstændigheder tage betaling for den konkrete rottebekæmpelse, f.eks. betaling for gift, fælder, foderkasser etc.!

""
Fig. 2. Antal kommuner der finansierer rottebekæmpelsen ved gebyr 1996-2001.

I en lang årrække blev betalingen for den kommunale rottebekæmpelse skaffet via personskatterne. Siden 1. februar 1984 har kommunalbestyrelsen dog haft mulighed for at opkræve et gebyr til dækningen af omkostningerne ved den kommunale rottebekæmpelse. Gebyret skal pålægges samtlige faste ejendomme i kommunen og skal opkræves som en andel af ejendomsværdien. Gebyret opkræves normalt sammen med ejendomsskatterne. Et stigende antal kommuner har benyttet gebyrfinansieringen (Fig. 2), og nu (i 2001) benytter 71% af kommunerne denne finansieringsform.

Hvor mange kommuner har fået dispensation for halvårlige eftersyn?
Bekendtgørelsen kræver, at kommunalbestyrelsen undersøger samtlige ejendomme i landzone for rotter to gange årligt. Miljøstyrelsen kan imidlertid dispensere fra dette krav, idet fortrinsvis parcelhusområder beliggende i landzone kan blive fritaget for besøgsforpligtelsen.

Et stigende antal kommuner har i perioden 1996-2001 fået den omtalte dispensation (Fig. 3). I 2001 har således 148 (= 54%) kommuner en dispensation - fordelt på 101 jyske kommuner (= 72%) og 47 (= 35%) kommuner på Øerne. Hvad denne store regionale forskel skyldes, vides ikke. Muligvis spiller eksempelvis kommunestrukturen i hovedstadsområdet en rolle.

""
Fig. 3. Antal kommuner på Øerne og i Jylland der har fået dispensation for de halvårlige eftersyn af ejendomme i områder i landzone 1996-2001. Tallene for 1996 inkluderer dispensationer givet i perioden 1984-1995.

Hvor meget gift bruges der?
Kommunerne har ikke haft en obligatorisk indberetningspligt af giftforbruget før end 1998, og først fra 1999 har Miljøbestyrelsen en brugbar statistik. For dette år oplyser kommunerne et forbrug på ca. 255 tons bekæmpelsesmiddel, mens forbruget for 2000 og 2001 er henholdsvis 256 tons og 232 tons. Tabel 5 viser forbruget i 1999-2001 fordelt på de 6 godkendte aktivstoffer, der alle er af antikoagulanttypen.

 

1999

2000

2001

Coumatetralyl

4,5

8,5

4,7

Bromadiolon

201,7

190,6

185,6

Difenacoum

30,1

32,3

22,0

Brodifacoum

1,4

4,0

1,7

Difethialon

17,3

21,0

17,5

Flocoumafen

0

0

0

I alt

255,0

256,4

231,5

Tabel 5. Forbruget af rottebekæmpelsesmidler i DK (tons) 1999-2001.

Hvor mange kommuner foretager kloakrottebekæmpelse?
Der er ikke i bekendtgørelsen et direkte lovkrav om bekæmpelse af rotterne i kloakkerne. Mange kommuner foretager alligevel denne bekæmpelse, bl.a. for yderligere at mindske borgernes gener ved rotternes tilstedeværelse. Man kan desuden ikke se bort fra, at en systematisk kloakrottebekæmpelse kan udskyde en mere kostbar renovering af kloaksystemet i en vis periode.

I 2001 blev der bekæmpet kloakrotter i 216 kommuner (= 79%), og i perioden 1996-2001 har et vekslende antal kommuner haft kloakrottebekæmpelse på programmet: fra 208 til 234, svarende til 76-85% af kommunerne (Tabel 5).

 

1996

1997

1998

1999

2000

2001

Øerne

111

109

109

112

115

106

Jylland

109

99

111

112

119

110

DK

220

208

220

224

234

216

Tabel 5. Antal kommuner på Øerne og i Jylland der udfører kloakrottebekæmpelse 1996-2001.

Hvor mange giftblokke bruger kommunerne ved kloakrottebekæmpelsen?
Efter en periode med et stigende forbrug har antallet af giftblokke nu stabiliseret sig lidt under 100.000 årligt (Fig. 4). I gennemsnit har de 216 kommuner, der udfører kloakrottebekæmpelse, udlagt ca. 440 blokke i 2001, men de faktiske tal, som kommunerne opgiver, varierer ganske meget: Fra 12 (!) til 3.500 blokke.

""
Fig. 4. Antal giftblokke brugt ved kloakrottebekæmpelsen i Danmark 1996-2001.

De knap 100.000 giftblokke, der årligt udlægges i kloakbrøndene, vejer ca. 29 tons, hvoraf det aktive stof udgør omkring 2,9 kg (under forudsætning af, at blokkene indeholder 0,01% bromadiolon). Hovedparten af giften havner selvsagt i "rottemaverne", mens den resterende del ender i miljøet/ rensningsanlæggene.

29 tons giftblokke har et teoretisk potentiale til at slå næsten 4 mill. rotter ihjel, men det faktiske tal er sandsynligvis en del mindre. Hvor mange kan man kun gætte på!

En forsigtig vurdering af længden af det offentlige kloaknet vil være i størrelsesordenen 75.ooo km. De knap 100.000 blokke svarer til, at der årligt placeres en blok for hver godt og vel 750 m i kloaknettet. Her er der helt set bort fra længden af det private net, om hvis udstrækning man kun kan gisne.

Afsluttende bemærkninger
Der er i denne meddelelse rejst en del forskellige spørgsmål, og nogle af dem er (helt sikkert) ikke blevet besvaret. Der er stadig "mange løse ender", når man analyserer den kommunale rottebekæmpelse. Om vor indsigt bliver meget bedre i fremtiden, er vel nok yderst tvivlsomt, idet nedprioriteringen af rottebekæmpelse hos de centrale myndigheder vanskeliggør en nøjere fordybelse i emnet. Så meget desto vigtigere er det, at den enkelte kommune efterlever lovens og bekendtgørelsens krav, nemlig ansvaret og pligten til at udføre en effektiv rottebekæmpelse i hele dens geografiske område!

Konsulent for Jylland

Torben Frode Jensen,
Langdalsvej 38 C,
8220 Brabrand
Tlf. og fax: 8626 2988
E-mail:

Konsulent for Øerne

Peter Weile,
Strandgade 29,
1401 København K.
Tlf.: 3266 0325
Fax: 3266 0318
E-mail: