Kommunen hjælper gratis med rottebekæmpelse, mens du selv skal sørge for at slippe af med mus.
Hvis du ser en rotte, så anmeld det til din kommune under:
Anmeld rotter til kommunen på borger.dk
For at kunne kende forskel på, om det er rotter eller mus, du er generet af, så hav fokus på følgende:
Rotter
Rotten hører til gnaverfamilien, der omfatter cirka en tredjedel af alle nulevende pattedyrarter. I Danmark findes der to rottearter: Den brune rotte (Rattus norvegicus) og husrotten (Rattus rattus).
Brune rotter får normalt 8-10 unger i et kuld, og forsøg har vist, at et rottepar i praksis under optimale forhold kan formere sig og blive til cirka 862 rotter på bare ét år.
Husrotten
Husrotten vejer som voksen cirka 100-200 gram. Halen er ensfarvet og længere end længden på hoved og krop tilsammen. Ørerne er store, gennemsigtige og hårløse, og snuden er lang og spids. Pelsen er normalt gråbrun, men der kan forekomme mange farvevarianter fra kulsort til ganske lys.
Den brune rotte
Den brune rotte er størst, og den normale vægt for voksne individer er cirka 200-400 gram. Halen er lysere på undersiden end på oversiden, og den er kortere end længden på hoved og krop tilsammen. Ørerne er korte, brede og beklædt med fine hår, og snuden er relativt kort. Rottens pels er normalt brungrå på oversiden med en lysere, grålig bug. Det kan dog variere en del.
Rotters levevis
Rotters fortænder vokser hele livet, hvilket gælder for alle gnavere. Den brune rottes fortænder vokser eksempelvis cirka 2,7 millimeter om ugen eller i alt cirka 14 centimeter om året. Tænderne skærpes og holdes i den rigtige længde ved, at de øverste fortænder konstant slibes mod de nederste.
Rotter kan gnave i alt, der er blødere end emaljen på deres tænder. Derfor kan rottetænder gå i lag med både kalksten, mursten, aluminium, zink, bly, plast og træ.
Både mus og rotter gnaver i genstande for enten at komme ind eller ud, men de kan også bare gnave for at undersøge forskellige genstande. Både mus og rotter har stor forkærlighed for at gnave i eksempelvis elkabler.
Rotter og mus’ lugtesans er særdeles veludviklet, og de kan snildt lugte, at der bag et stykke plast gemmer sig noget spiseligt.
Tandsporene fra de to fortænder i over- og undermund hos rotter er cirka 3 millimeter brede, mens musenes tandspor er under 2 millimeter.
En god graver
Den brune rotte er en dygtig graver, der kan udgrave underjordiske gangsystemer på flere meters længde. Den graver dog sjældent mere end 60 centimeter ned.
Fra kloaksystemer kan rotter grave sig gennem flere meter jord for at komme op til overfladen, og da de er ret stærke, kan de let skubbe en afløbsrist, der typisk vejer omkring 1,2 kilo, løs og derved skaffe sig adgang til en ejendom.
Rotter er på den ene side utroligt nysgerrige, men samtidig ekstremt mistroiske. De har en tendens til at undgå alt nyt som for eksempel nyopsatte klapfælder eller en bunke rottegift. Det tager en rottebekæmper højde for, når han begynder bekæmpelsen af rotter.
Rotter er desuden i stand til at forbinde virkning med årsag, og har de smagt på noget føde eller gift, der giver ubehagelige symptomer indenfor seks til syv timer, så holder de sig fremover fra lignende stoffer med samme lugt og smag. Det er en af årsagerne til, at rottebekæmpelse kan være en vanskelig affære.
Mus
Mus er langt mindre end rotter, og de har forholdsvis små fødder, et mindre hoved og store ører, der adskiller dem fra eksempelvis en ung brun rotte.
De fleste mus har et ganske lille væskebehov, og de kan derfor klare sig fint i både kornmagasiner, pakhuse og stalde. Alle mus er ligesom rotter altædende, selvom de langt foretrækker kornprodukter.
Husmusen, der findes de fleste steder i Danmark, findes i to arter: Den lyse husmus ( Mus musculus ) og den mørke husmus ( Mus domesticus ). Bortset fra farven i pelsen er der ikke stor forskel på deres udseende og heller ikke deres levevis, men udbredelsen er forskellig. Den lyse husmus forekommer stort set overalt i Danmark, mens den mørke husmus holder sig til det sydlige Jylland op til en linje mellem Fredericia og Ringkøbing. Den mørke husmus lever hovedsagelig indendørs, mens den lyse husmus ofte opholder sig udendørs særligt i perioden fra april til september.
Husmusen er som rotten altædende, men foretrækker især frø og kornprodukter. En husmus kan spise 3-4 gram dagligt, hvilket svarer til lidt mere end 10 procent af dyrets kropsvægt. Husmusen kropslængde er fra 7-10 centimeter, mens halelængden er 6½- 10 centimeter. Husmus vejer mellem 12 og 24 gram. Typisk er den mørke husmus lidt større end den lyse husmus, og den mørke husmus’ hale er også lidt længere.
Husmus er kønsmodne, når de er fem til syv uger gamle, og de er normalt drægtige i omkring 21 dage. Et kuld kan være på mellem 4 og 12 unger. Musereder i almindelige beboelsesejendomme findes som regel i isoleringen i hulmure, under gulve og på lofter.
Halsbåndmus er større end husmus
Husmus bør ikke forveksles med halsbåndmus, der er en betydeligt større mus med en kropslængde på cirka 9-13 centimeter, en halelængde på 9,5-13,5 centimeter og en kropsvægt på mellem 25 og 50 gram.
Halsbåndmusen lever i den milde del af året udendørs, men trækker som husmusen ind i bygninger og huse om efteråret.
Du kan læse mere om musebekæmpelse under Miljøstyrelsens vejledning til musebekæmpelse.