Nr. 22 - December 1999 - Statistik om rottebekæmpelsen

(Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse.)

Hvad bruger Danmark på rottebekæmpelse?

Set i sammenligning med andre kommunale forvaltningsopgaver er rottebekæmpelse typisk ikke noget, der fylder meget i den kommunale administration. På trods heraf er det alligevel et emne, der optager mange borgere, og som let når avisernes overskrifter. Området har - i modsætning til mange andre kommunale poster - ikke været udsat for sparekniven, måske bortset fra 1997, hvor det samlede tal for rottebekæmpelsen faldt med ca. 2,6 mil. kr. Den nedadgående tendens synes nu at være brudt med tallene for 1998, idet de totale udgifter for rottebekæmpelsen er steget med 4,9 mill. kr. Det er et godt tegn, og Miljøstyrelsens konsulenter håber, at tendensen vil fortsætte i de kommende år. Nedenfor ses i Tabel 1 de samlede udgifter til rottebekæmpelsen i de seneste 8 år.

Tabel 1. De kommunale udgifter (i mill. kr.) til rottebekæmpelse fordelt

på Øerne, Jylland og Danmark total i perioden 1991-1998.

Tallet for 1998 på 52,7 mill. kr. er inklusive moms. Det er dog ikke det beløb, som samfundet totalt set ofrer på rottebekæmpelsen. En lang række private virksomheder og borgere investerer i såkaldte sikringsordninger mod rotter (og mus). Sådanne ordninger, som også kan betegnes som bekæmpelse, er foderstationer med gift, strategisk placeret f.eks. rundt om fabriksbygninger el.lign.

Antallet af sikringsordninger i Danmark kendes ikke, men anslås det skønsmæssigt til ca. 10.000 og koster de hver ca. 2.500 kr., skal udgifterne til rottebekæmpelse forhøjes med 25 mill. kr. Det samlede tal for samfundets udgifter til rottebekæmpelsen er derfor snarere i nærheden af 80 mill. kr. eller måske mere.

Var 1998 et rotteår?

Det er en kendt sag, at en dyrebestand svinger: Nogle år er der mange dyr, andre år færre. Sådan er det også med rotter. Ofte bliver konsulenterne spurgt, om der er mange rotter. Det spørgsmål kan ikke besvares, da det er umuligt at tælle rotterne. I stedet vælger man en indirekte opgørelsesmetode. Kommunerne indberetter hvert år, hvor mange anmeldelser om rotter, der har været i det foregående år. På den måde får man en indikation af rotternes antal. Ser man på antallet af rotteanmeldelser over en årrække er der ingen klar tendens - hverken i op- eller nedadgående retning. Men man kan da udpege nogle år som mere rotteintensive end andre, jf. nedenstående figur.

Fig. 1. Antal rotteanmeldelser fordelt på Øerne, Jylland

og Danmark total i perioden 1991-1998.

Fig.1 viser, at 1998 rent faktisk var “et rotteår” med en stigning i antallet af anmeldelser fra 1997 på 33 %. Stigningen har været størst i Jylland, idet anmeldelser her steg med hele 38 %. Man skal desuden hele 9 år tilbage (1990) for at finde et tilsvarende højt antal anmeldelser for hele landet (120.000). Hvorvidt tendensen vil fortsætte ind i 1999 er det for tidligt at sige noget om med sikkerhed, men faktum er, at langt de fleste kommuner og firmaer melder om stor rotteaktivitet også i indeværende år.

Kommunal rottebekæmpelse.

Der er naturligvis store forskelle fra kommune til kommune, når det gælder udgifter til rottebekæmpelse. Sætter man omkostningerne i relation til antal borgere kan man få et sammenligningsgrundlag kommunerne imellem. Det er ikke nødvendigvis det beløb, som kommunen opkræver. Mange kommuner gebyrfinansierer (som promillesats af ejendomsværdien), mens andre opkræver beløbet til rottebekæmpelsen over de kommunale skatter. Om gebyrfinansiering, se nedenfor.

I det samlede tal for rottebekæmpelsen i en kommune indgår tillige omkostningerne til en eventuel kloakrottebekæmpelse. I kommuner, hvor man prioriterer kloakrottebekæmpelse højt, vil dette betyde, at omkostningerne til bekæmpelsen er forholdsmæssigt større end i en kommune uden kloakrottebekæmpelse.

Med f.eks. tallene for de 4 største byer i Danmark kan man se forskellene i udgifterne.

Tabel 2. Antal kroner pr. borger anvendt på rottebekæmpelsen

i 4 udvalgte kommuner i 1998.

København og Odense gebyrfinansierer området, mens Århus og Ålborg opkræver beløbene over de kommunale skatter. København foretager selv rottebekæmpelsen med kommunalt personale, mens de øvrige har rottebekæmpelsesfirmaer ansat. For hele landet er udgiften pr. indbygger i gennemsnit 10 kr.

Flere og flere kommuner vælger at finansiere rottebekæmpelsen via gebyrer. Rottebekendtgørelsen åbner mulighed for, at kommunerne kan pålægge den enkelte grundejer et gebyr udregnet som en promille af ejendomsværdien. Gebyret kan ikke opkræves som et fast beløb, men skal udregnes som en promillesats, og en indgået sikringskontrakt med et bekæmpelsesfirma fritager ikke en grundejer for at betale dette gebyr.

Tabel 3. Antal kommuner der opkræver gebyr for rottebekæmpelsen i

 perioden 1992-1998.

Antallet af kommuner der gebyrfinansierer har været har været stigende gennem hele forløbet og er i dag oppe på 61 %. Det er en stigning på 4 % points fra 1997.

Konsulent for Jylland

Torben Frode Jensen,
Langdalsvej 38 C,
8220 Brabrand
Tlf. og fax: 8626 2988
E-mail: Obfuscated Email

Konsulent for Øerne

Peter Weile,
Strandgade 29,
1401 København K.
Tlf.: 3266 0325
Fax: 3266 0318
E-mail: Obfuscated Email