Nr. 19 - Oktober 1998 - Rottebestanden i Danmark - før og nu

Et hyppigt spørgsmål fra journalister til rottekonsulenterne lyder: "Hvor mange rotter er der i Danmark?" - Men hver gang må konsulenterne svare, at det ved de ikke. Journalisterne siger efterfølgende, at det kan de ikke forstå, de har ellers lige læst, at der er 1 milliard rotter i Kina eller 10 millioner i New York. Er vi da dårligere til at tælle i Danmark end i de andre lande? - Svaret til disse oplysninger er, at en eller anden "ekspert" sandsynligvis har sagt, at der nok er lige så mange rotter som mennesker - og så passer tallene.

"Rotter i gamle dage."
Der er ingen tvivl om, at der i perioder har været ganske mange rotter i Danmark.

Figur 1. Antal rotter præmieret i København og Frederiksberg kommuner i perioden 1908-1921. I 1908-09 var præmien 8 øre pr. rotte, fra juli 1909 10 øre pr. rotte. Nedgangen i præmierede rotter kan skyldes faldende rottebestand og/eller for lav præmie (efter Zuschlag 1923).

Ved den første danske rottelov i 1907 blev det muligt for kommunerne at præmiere borgerne for at fange og dræbe rotter. Emil Zuschlag (Emil Zuschlag, 1923: "Kampen mod rotterne". 108 pp. Einar Harck's Boghandel, København) opgiver således, at der i perioden 1907-1910 blev præmieret3,9 mill. rotter, eller knap 1 mill./år. Danmarks befolkningstal var i 1907-08 ca. 2.7 mill., altså var der i disse år i DK minimum 0,37 rotte/person. I perioden 1908-1921 blev der alene i København og Frederiksberg kommuner præmieret 1,8 mill. rotter (Fig. 1). Zuschlag udfører ligefrem en cost/benefit-analyse for perioden 1907-1915, hvor der i DK blev dræbt, præmieret, bortskaffet etc. 7 mill. rotter. Dette kostede det danske samfund maksimalt 1,5 mill. kr., men investeringen sparede til gengæld samfundet for minimum 38½ mill. kr. i rotteskader.

Kommunernes ret til at præmiere rotter blev reelt først ophævet ved ikrafttrædelsen af rotteloven fra 1961. Indtil da benyttede flere kommuner sig af denne bekæmpelsesmetode. Der blev f.eks. i Svendborg i perioden 1938-1940 (indbyggerantal i 1940: 19.762) præmieret 24.000 rotter, der hver blev betalt med 15 øre. Da rottebestanden i Svendborg ikke blev udryddet i den nævnte periode, må der som minimum have været 0,4 rotter/indbygger.

Figur 2. Dagligdagsscene ved et afleveringssted for rotter - som her ofte en brandstation (efter Zuschlag (Emil Zuschlag, 1908: Le rat migratoire et sa destruction rationelle. 32 pp. L.A. Jørgensen, København)). Ved hver station blev ansat en person forsynet med flg. rekvisitter: En galvaniseret opsamlingsbeholder, en hale-afklipper, en blikkasse til afklippede haler (blev gemt som kontrol og for at forhindre misbrug), en regnskabsbog og en pengekasse med småmønter. De døde rotter blev enten nedgravet med klorkalk eller brændt på det stedlige gasværk.

I en pjece fra Indenrigsministeriet fra 1940 (indbyggerantal i DK: 3,8 mill.) blev det anslået, at der i landet var mindst 4 mill. rotter. Hver rotte skulle iflg. pjecen årligt æde eller ødelægge for ca. 20 kr. - eller ialt ødelæggelser for ca. 80 mill. kr./år.

Er der så 5 mill. rotter i Danmark i dag?
Selvfølgelig er rotterne i Danmark aldrig blevet "skrevet i mandtal". Benytter man den ovenfor citerede tommelfingerregel, 1 rotte/person, skulle der være godt og vel 5 mill. rotter i Danmark. Men det ærligste svar på spørgsmålet er: Vi kender ikke det korrekte tal!

Rotterne findes i dag først og fremmest i stort tal på landbrugsejendommene og i byernes kloaksystemer. Lejlighedsvis kan vi finde rotter i større antal på lossepladser samt ved vildtfodringspladser. Endelig finder vi rotterne som strejfere i byområder, hvor størsteparten af dem er brudt ud via defekter i det kommunale eller de private kloaknet.

Kan rottebestandens størrelse beregnes?
Næppe! Lad os alligevel vove forsøget. Fra de kommunale indberetningsskemaer ved vi, at der er større eller mindre rotteproblemer på ca. 15% af de 60-65.000 aktive landbrugsbedrifter. Ved hjælp af lidt "talmagi" kan man komme til det resultat, at bestanden af rotter på danske landbrugsejendomme måske ligger på 0,5-1 mill. individer.

Bestanden af rotter i de mere end 50.000 km af kommunale og private kloaksystemer kan man ligeledes kun gisne om. Antager man, at der er 1 rotte pr. 250 m, bliver bestanden i størrelsesordenen 200.000 individer.

Antallet af strejf- og frilandsrotter kan vi også kun gætte os til, men det er næppe højere end ½ mill., og det totale antal rotter i DK bliver derfor i størrelsesordenen 1-2 mill. eller svarende til mellem 0,2 og 0,4 rotte/person i DK.

Rotteanmeldelser - et fingerpeg?
En beregning som ovenstående kan virke meget besnærende, men den er og bliver det rene talmagi, som strengt taget kun kan bruges til at tilfredsstille diverse mediers og journalisters nysgerrighed. Selve tallet siger måske ikke så meget, og det har heller ikke større praktisk betydning for bekæmpelsen, idet rotterne netop ikke er jævnt fordelt over landet.

Det er som sagt ikke muligt direkte at optælle rotterne i DK. For at få en fornemmelse af bestandsstørrelsen, må vi derfor ty til de indirekte metoder. En rottebestands størrelse kan bl.a. vurderes på grundlag af:

• Observationer af rottespor
• En rundspørge (evt. en landsdækkende)
• Indberetninger fra rottebekæmperne
• Antallet af rotteanmeldelser/-klager fra borgerne i kommunerne

I praksis er den sidstnævnte metode den bedste, vi har til rådighed, når vi skal bedømme rottebestandens størrelse på landsplan.

Figur 3. Antal rotteanmeldelser til kommunerne i Jylland, på Øerne og i Danmark totalt i perioden 1987-1997.

En rotteanmeldelse til en kommune er defineret som en henvendelse (normalt en telefonisk) fra en borger, der har eller har mistanke om rotter på sin ejendom eller evt. andre steder.

Siden 1938 har det været lovpligtigt for kommunerne at indberette om deres rottebekæmpelse til konsulenterne. Derved har vi fået et ganske godt kendskab til antallet af rotteanmeldelser på landsplan. Fig. 3 viser antallet af anmeldelser i Jylland, på Øerne og i hele Danmark i perioden 1987-1997. I disse 11 år har antallet ligget omkring 100.000 med yderpunkter på henholdsvis 83.000 og 125.000 - med lidt mere end halvdelen af de årlige anmeldelser i jyske kommuner. Årlige svingninger må man forvente, da rottebestanden er underkastet de samme biologiske regler, der gælder for alle andre dyrebestande. I de sidste ti år har der været en svag nedadgående tendens i antallet af anmeldelser. Om dette skyldes, at rottebestanden er blevet mindre, eller det er en tilfældighed, kan vi kun finde ud af de kommende år.

Anmeldelser hvert 5. minut
Man kan altid diskutere om 100.000 anmeldelser er et højt tal, og for de mennesker, der har problemerne tæt inde på livet, er dette selvfølgelig en total ligegyldig diskussion!

Lettere omskrevet betyder de ~ 100.000 anmeldelser, at der ca. hvert 5. minut året rundt ringer en borger til en dansk kommune og anmelder rotter. Det er klart, at disse anmeldelser i virkeligheden ikke kun omfatter rotter. I mange tilfælde skyldes de mus eller andre dyr, eller der kan være tale om "falsk alarm", ligesom antallet af anmeldelser lokalt eller på landsplan kan påvirkes af medieomtale, lokale propaganda-fremstød etc. På trods af dette er konsulenterne af den overbevisning, at antallet af rotteanmeldelser på en eller anden måde er en indikator for den danske rottebestands størrelse.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at loven om bekæmpelse af rotter fra 1907 og de efterfølgende love havde udryddelsen af rotter som mål. Først i 1982 ændrede myndighederne strategi, idet man gik fra en udryddelsesstrategi til bekæmpelsesstrategi. De ca. 50 mill. kr., som det offentlige årligt anvender til rottebekæmpelsen, rækker også kun til "en holden i skak-strategi". En udryddelse af rotterne er næppe mulig eller vil være ekstrem kostbar. Derfor må vi også i fremtiden sandsynligvis leve med rotteanmeldelser i størrelsesordenen ~ 100.000.

Konsulent for Jylland

Torben Frode Jensen,
Langdalsvej 38 C,
8220 Brabrand
Tlf. og fax: 8626 2988
E-mail: Obfuscated Email

Konsulent for Øerne

Peter Weile,
Strandgade 29,
1401 København K.
Tlf.: 3266 0325
Fax: 3266 0318
E-mail: Obfuscated Email