Nr. 03 - September 1980 - Kan en rottebestand udryddes med en enkelt giftudlægning?

af Mogens Lund, Statens Skadedyrlaboratorium

I cirkulæret til rotteloven står der i afsnittet om "udryddelsesmåden", at der foruden hovedudlægning foretages supplerende udlægning, hvor der er konstateret rotter og, at der "fortsættes indtil ejendommen er rottefri"! Det er altså ikke gjort med at udlægge nogle poser rottegift på de mest strategiske steder, og det er heller ikke tilstrækkeligt at forsyne landmanden med et par ekstra poser og bede ham fortsætte udlægningen. (Det er oftest landbrugsejendommene, der har de store rottebestande). Det er altid rottebekæmperen selv, der skal sikre sig, at udlægningen har haft den ønskede virkning, og at der efter hans bedste skøn ikke mere er tegn på rotter det pågældende sted.

Der er derfor også helt nødvendigt, at rottebekæmperen har en fornemmelse af, hvor længe der skal være udlagt gift, før resultatet er opnået. Selv om det afhænger meget af forholdene, og det vil bl.a. sige rottebestandenes størrelse, hvor megen anden føde, der er tilgængelig for rotterne, og hvor godt de kan lide den udlagte gift, så kan man få et godt fingerpeg ved at læse rapporterne fra nogle meget omhyggeligt udførte undersøgelser på ialt 39 engelske landbrugsejendomme med store rottebestande.

Forsøgene er udført for nylig af engelske rotteeksperter, og de anvendte den helt nye antikoagulant brodifacoum (Talon). Dette middel findes ikke på det danske marked, men da det i sin virkning ligner flere af de midler, der bruges herhjemme, f.eks. difenacoum (Ratak) og bromadiolon, kan resultaterne af forsøget udmærket overføres på danske forhold. Fordelen ved at bruge det nye middel skulle bl.a. være, at man skulle nøjes med færre udlægninger hvert sted, for alle laboratorieforsøg har vist, at både "normale" og modstandsdygtige rotter med 100% sikkerhed døde efter en dags fodring med brodifacoum. Til sammenligning skal "normale" rotter fodres i mindst 6 dage med warfarin, hvis man skal være sikker på, at de alle dør af det.

De engelske forsøg udførtes på den måde, at man på 27 gårde opsatte foderbakker overalt i bygningerne, hvor der så ud til at være rotter. Et par dage efter blev der udlagt 200-300 g brodifacoum hvert sted; derefter tilså man udlægningsstederne med to dages mellemrum, og noterede, hvor mange steder, der var blevet ædt af giften, og samtidig fyldte man op med ny gift. Det blev man ved med, indtil der ikke mere blev rørt af giften noget sted, og der i øvrigt ikke mere sås tegn på rotteaktivitet.

På 12 andre, rotteangrebne gårde blev der kun udlagt brodifacoumgift i 1, 4 eller 7 dage. Derefter fjernede man giftresterne og udlagde i stedet ugiftigt foder efter den samme tidsplan som i de andre forsøg, så man kunne følge virkningen ved at se, hvor meget rotterne åd, og på det grundlag bestemme nedgangen i bestanden.

Hvad blev så resultatet af alle disse anstrengelser? - På 26 af de 27 gårde, hvor man blev ved at udlægge gift, opnåede man en 100% udryddelse - men det tog fra 11 til 25 dage! - På en enkelt gård måtte man fortsætte i over 30 dage, og alligevel var der lidt aktivitet tilbage i et hønsehus med dybstrøelse. Her fangede man 3 raske rotter, der ikke viste tegn på modstandsdygtighed mod brodifacoum, ved afprøvning i laboratoriet.

På de gårde, hvor man kun havde giften liggende i en kort periode, blev resultaterne meget dårligere: Ved 1 dags udlægning blev fem ejendomme rottefri, ved 4 dages udlægning blev seks ejendomme fri, og efter giftbehandling i 7 dage var otte af de tolv ejendomme gjort rottefri. Interessant nok så man i disse forsøg, at der efter 3-5 dages forløb kom en stigning i den mængde føde, der blev ædt af rotterne. Da egentlige nyinvasioner kunne udelukkes, kunne forklaringen tilsyneladende kun være, at en ganske stor del af rotterne i de store bestande blev holdt borte fra foderstederne af de andre rotter, og først når de var slået ihjel, kunne de øvrige "komme til fadet".

Det betyder i praksis, at man skal væbne sig med stor tålmodighed og blive ved med at holde øje med udlægningerne i mere end 3 uger, for at være sikker på, at de "sene spisere" også får en tilstrækkelig dosis gift. Da det er så godt som umuligt at bedømme en rottebestands størrelse fra starten, og man derfor ikke kan vide, hvor meget gift der skal udlægges, for at der kan være nok til den sidste rotte, er det altså nødvendigt med regelmæssige besøg på stedet og supplering, indtil der ikke mere røres af giften. Tidligere engelske forsøg viser, at dette gælder for alle de velkendte antikoagulanter, og desværre ser det altså ikke ud til, at de nye, meget kraftige antikoagulerende midler kan nedsætte den tid, der skal bruges til en effektiv bekæmpelse. Det er nemlig ikke alene midlets gode egenskaber, der afgør sagen, men derimod rotternes opførsel - og den er altså ens over for de gamle og nye antikoagulanter.

Konsulent for Jylland

Torben Frode Jensen,
Langdalsvej 38 C,
8220 Brabrand
Tlf. og fax: 8626 2988
E-mail: Obfuscated Email

Konsulent for Øerne

Peter Weile,
Strandgade 29,
1401 København K.
Tlf.: 3266 0325
Fax: 3266 0318
E-mail: Obfuscated Email