Rottebekæmpelse

Rotter skal anmeldes til din kommune

Såvel besøg som bekæmpelse er gratis.

Anmeld rotter på borger.dk

Nyheder om rottebekæmpelse på mail

Publikationer

Rotter - Hvad gør jeg?

Hvis man har rotter, er man sjældent i tvivl om det, for rotter efterlader en skarp og ubehagelig lugt, der kan minde om kloaklugt eller lugten af svinestald.

Udover lugten, så efterlader rotter også sikre tegn i form af cylinderformede ekskrementer, der er sorte eller brunlige og cirka 6 millimeter tykke og omkring 17 millimeter lange.

Læs mere om tegn på rotter

Kommunen hjælper gratis med rottebekæmpelse, mens du selv skal sørge for at slippe af med mus, derfor er det vigtigt at kende forskel på rotter og mus. 

Rottens fodspor er betydeligt større end musens og der vil ofte tegne sig et aftryk efter rottens hale mellem fodsporene. Derudover kan du kigge på huller, som er større end musehuller og hvis der eksempelvis er gnavet i rør i nærheden af hullet er det nok en rotte, der er på spil. 

Ekskrementerne fra voksne  rotter er cirka 17 millimeter lange og 6 millimeter tykke, hvilket vil sige en del større end dem mus efterlader sig.

Læse mere om hvordan du kender forskel på rotter og mus

Hvis du ser rotter eller har mistanke om rotter, har du pligt til at melde det til din kommune, normalt den tekniske forvaltning. Pligten påhviler alle borgere - såvel grundejere som lejere. For lejere er det altså ikke tilstrækkeligt kun at sige det til viceværten eller varmemesteren. Alle borgere i Danmark har pligt til at anmelde rotter direkte til de kommunale myndigheder.

Anmeld rotter via borger.dk

Smid altid uemballerede fødevarer ud som rotter har været i kontakt med. Fødevarer i glas, konservesdåser er der ingen grund til at kassere, hvis man udviser den nødvendige omtanke ved rengøringen af emballagen. 

Rottegift skal aldrig udlægges, så andre dyr end rotter kan komme i forbindelse med giften. Det er et krav, at rottegift udlægges i foderkasser, hvilket er med til at forhindre utilsigtede forgiftninger. Skulle det alligevel ske, at en hund æder rottegift, så opsøg straks en dyrlæge. Hvis muligt, så medbring pakningen fra giften. Fortæl dyrlægen, at hunden har ædt rottegift, som indeholder blodkoagulationshæmmende stof, og at K1-vitamin kan benyttes som modgift. Virkningen af forgiftningen (blødningerne) vil normalt først indtræde tre til fire dage efter, at hunden har ædt rottegiften. 

Læs mere om rottegift

Nej, rotter er ikke mere aggressive end andre vilde dyr. Trænger man dem op i en krog, så de ikke har mulighed for at flygte, så vil de naturligvis forsvare sig og eventuelt bide. Pres derfor ikke rotten, men giv den mulighed for at stikke af.

Man kan somme tider møde enlige brune rotter på gaden, i haven eller andre steder, der tilsyneladende virker både tamme og rolige. Det drejer sig sandsynligvis om et individ, der har ædt rottegift, men selv en sløv rotte kan bide fra sig, så vær på vagt. 

Rotter er - når lejligheden byder sig – også rovdyr. Ved bekæmpelse på fugleøerne i Roskilde Fjord blev der fundet mange døde hættemåger i rederne, som var dræbt af rotter. På Færøerne fortælles ligeledes om rotter, der dræber alkefugle og andre fugle på fjeldene.

Muldvarpe, rotter, mosegrise og mus er ikke omfattet af lov om jagt- og vildtforvaltning jf. vildtskadebekendtgørelsen § 9. Disse arter må derfor gerne aflives med passende remedier, så længe aflivningen er dyreværnsmæssigt forsvarlig. 

Nej, det er ulovligt at udsætte mink i naturen. I flere havne udsættes mink desværre for at bekæmpe rotter, selvom minken skader bådene og fuglelivet og i øvrigt ikke er en specielt effektiv rottefænger. Mink, der sættes ud, kan formere sig og sprede sig videre til andre havne eller nærliggende naturområder, hvor de udgør en stor trussel mod fuglelivet.