Kvie Sø er 30 hektar stor. Søens gennemsnitsdybde er godt 1 meter og er på sit dybeste sted omkring 2,6 meter. Det er altså en lavvandet sø, som ikke er lagdelt med hensyn til temperatur om sommeren. Kvie Sø ligger i Varde Kommune nord for Ansager mellem Grindsted og Varde. Miljøstyrelsen har overvåget søens fysisk-kemiske forhold og planter og dyr intensivt gennem mange år.
Økologisk tilstand
Resultaterne fra Miljøstyrelsens undersøgelser af planteplankton, klorofyl, planter og fisk anvendes i Vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Kvie Sø. Søen er kategoriseret som en såkaldt ’type 1’ sø og for søer af denne type, er der på nuværende tidspunkt ikke udviklet et fiskeindeks til beskrivelse af den økologiske tilstand på baggrund af fiskebestanden.
Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er ringe tilstand for planteplankton og høj tilstand for undervandsplanter. Samlet set er den økologiske tilstand i Kvie Sø ’ringe’.
En ny vurdering af den økologiske tilstand i Kvie Sø vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.
Næringsstoffer
Miljøstyrelsen har undersøgt indholdet af fosfor og kvælstof i Kvie Sø i perioden 1989-2021. Siden 1989 og indtil 2017 har søvandets indhold af de to næringsstoffer været mere eller mindre konstant og lavt i forhold til andre danske søer. I 2019 var der en drastisk, uforklarlig stigning af næringsstoffer, som fortsatte i 2021.
Planteplankton, klorofyl og sigtdybde
Sammenlignet med hovedparten af danske søer, var der i perioden 1989 og frem til 2017 lidt planteplankton i Kvie Sø. Søen var her domineret af små arter, som har let ved at optage næring. Til gengæld sidder disse små arter ofte sammen i kolonier, og undgår på den måde at blive ædt af dyreplankton.
Fra overvågningens start i 1989 og frem til 2017 har indholdet af klorofyl i Kvie Sø ligget på et forholdsvis lavt niveau selvom indholdet af klorofyl har svinget en del fra år til år. Denne udvikling ændrede sig dog fra 2019, hvor indholdet steg kraftigt. Det laveste indhold af klorofyl blev målt i sommeren 2007, hvor indholdet var på cirka 5 mikrogram pr. liter og det højeste indhold af klorofyl blev målt i 2021, hvor det gennemsnitlige indhold af klorofyl var på 89 mikrogram pr. liter.
Den gennemsnitlige sigtdybde har i de enkelte måleår svinget imellem 0,8 og 2,5 meter. I 2021 er den hidtil laveste sigtdybde på 0,8 meter målt.
Planter, fisk og bunddyr
Kvie Sø er en af landets mest interessante lobeliesøer. Den sjældne grundskudsplante gulgrøn brasenføde har været i søen længe, og den blev også fundet ved den seneste undersøgelse af vandplanter i 2019. Ved denne undersøgelse var den mest almindelige vandplante i søen almindlig kildemos efterfulgt af strandbo.
Ved undersøgelsen af fisk i 2017 blev følgende tre arter fundet i søen: aborre, gedde og skalle. Aborren var i 2017 den mest almindelige fisk, både med hensyn til antal og vægt. Aborren blev første gang registreret i 1995 og skallen i 2000. Både aborre og skalle er siden gået meget frem.
I 2017 blev bunddyrene ved bredden i Kvie Sø undersøgt. Her blev der fundet 37 arter, hvilket er moderat for danske søer. Muslinger er den gruppe med flest dyr efterfulgt af vårfluer, orme, dansemyg og døgnfluer.
Graferne viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2023. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2021. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: ’Næringsstoffer og ilt, ’Vandets klarhed’ og ’Planteplankton’.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i graferne som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Kvie Sø er en næsten cirkelrund sø med et areal på 30 hektar. Kvie Sø er lavvandet. Den er i gennemsnit er 1,2 meter dyb og 2,6 meter dyb på det dybeste sted. Da Kvie Sø er lavvandet, bliver der ikke dannet temperaturlagdeling om sommeren.
Søen opstod i slutningen af sidste istid for omkring 12.000 år siden, i forbindelse med at en kæmpe isklump smeltede. Den oprindelige sø var omkring 7 meter dyb, men som følge af naturlige aflejringer af uorganiske og organiske materialer er dybden reduceret til det, vi kender i dag.
Søen befinder sig i et ret fladt terræn mellem to ådale, som ligger cirka 5 meter nede i terrænet. Kvie Sø befinder sig mellem Grindsted Å mod nordvest og Ansager Å mod sydvest. Søen ligger på vandskellet mellem de to vandløb, hvilket betyder at der ikke strømmer meget grundvand til søen.
Dybdekort over Kvie Sø med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur og ilt.
Kvie Sø ligger i Varde Kommune mellem Grindsted og Varde. Søens hydrologiske opland er meget lille, nemlig blot 78 hektar. Jorden i oplandet består hovedsageligt af sandet jord, der er ret groft. Oplandet består af lidt over 40 procent opdyrket jord, lidt over 30 procent arealer med natur og knap 10 procent skov. Kvie Sø har ingen overfladiske tilløb. Der er afløb fra nordenden af søen til Varde Å. I perioder tørrer afløbet ud. Der burde kun blive ledt en mindre mængde fosfor til søen, da oplandet er så lille. Fosfor kommer fra det åbne land og spredt bebyggelse.
Kort over oplandet til Kvie Sø samt søens placering i Danmark.
Varde Kommune har målsat Kvie Sø som en såkaldt badevandssø. Det er imidlertid kun tilladt at bade fra badestranden, der ligger i søens nordlige ende. Det er, fordi de sjældne og akut truede planter i søen skal beskyttes. Søen ligger i naturskønne omgivelser, en isoleret oase med forholdsvis langt til nærmeste badevand. Der er en sti hele vejen rundt om søen, som har en stor rekreativ værdi. Man må ikke fiske eller sejle med motor i Kvie Sø.
Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet fordobles på en til to dage.
Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet. Det forholdsvis lave indhold af fosfor og kvælstof i Kvie Sø medfører derfor en forholdsvis lav produktion af planteplankton.
Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.
Sparsomt planteplankton
Der er kun lidt planteplankton i Kvie Sø i perioden 1989-2017. Det er fordi søen er lavvandet, og dens indhold af næringsstoffer er generelt lavt. De fleste af de planktonarter, der dominerer søen, har meget små celler, så de har nemt ved at optage de sparsomme næringsstoffer.
Til gengæld sidder planktoncellerne ofte sammen i store kolonier, og det gør dem mindre udsat for at blive ædt af dyreplankton.
Småcellede arter er karakteristiske for næringsfattige søer, og der er ofte meget dyreplankton, som lever af at æde alger og har gode vilkår i det iltrige vand.
Et typisk år i Kvie sø består forårsplanktonet af små flagellater. Om sommeren kommer arter, der danner kolonier, og om efteråret kommer flagellaterne igen.
Den biologiske mangfoldighed i Kvie Sø er ikke særlig høj. Det er de samme arter, der går igen fra år til år. Der er registreret cirka 100 forskellige arter hvert år og under 500 arter ialt gennem årene.
Flagellater
En flagel er en svingtråd, som algecellerne bruger til at svømme med. Alger med svingtråde kaldes flagellater. De fleste vintre og forår dominerer små flagellater, som hører til gruppen rekylalger eller grønalger. Enkelte år dominerer store flagelbærende furealger.
En furealge har et panser, som beskytter den mod at blive ædt. Furealger kan ikke optage næringsstoffer fra vandet lige så nemt som alger med små celler. Til gengæld kan furealger æde bakterier og små alger.
Billedet viser to forskellige arter af furealger. Dem med de lange horn er Ceratium hirundinella, og den ovale tilhører ordenen Peridiniales. Furealger har to svingtråde, og et panser, der er sammensat af plader. Foto Planktontax Økolab
Kolonidannende alger
Om sommeren dominerer store kolonier af småcellede alger i Kvie Sø. Hver celle er en selvstændig organisme, men cellerne hænger sammen i tråde eller klumper af gelé. I en koloni er algerne bedre beskyttet mod at blive ædt, end hvis de var alene.
Grønalgen Volvox danner kolonier. Inden i den hule ældre koloni bliver der dannet nye kolonier, hvor algerne kan vokse sig store, inden de skal ud og klare sig selv.
En anden type kolonidannende alge i Kvie Sø tilhører slægten Dictyospaerium. Hos den alge sidder små runde celler sammen ved hjælp af gelétråde. Denne alge formerer sig ved, at en celle deler sig i fire, så kolonierne består ofte af 16 eller 64 celler.
Den tredje type af kolonidannende alger i Kvie Sø er blågrønalger af gruppen chroococcales. Dens celler er ekstremt små, mindre end 2 mikrometer. Dermed tilhører den det såkaldte picoplankton, som er de allermindste alger vi kender. Blågrønalger kan være giftige.
Billedet viser grønalgen Volvox aureus. De encellede organismer svømmer sammen i en kæmpe koloni, som hænger sammen med gelétråde. Foto Planktontax Økolab.
Udvikling i søen
Sammensætningen af planteplankton i Kvie Sø og variationen hen over året er ret stabil. De fleste somre dominerer grønalgen Volvox aureus eller arter af Dictyosphaerium.
Enkelte år har blågrønalger spillet en rolle i søen, for eksempel i 1998, 2002 og 2008. Ved Miljøstyrelsens undersøgelser i 2015 og 2017 udgjorde blågrønalger kun en meget lille del af algerne i Kvie Sø. I 2023 undersøger Miljøstyrelsen igen planteplankton i Kvie Sø og sandsynligvis har sammensætningen af planteplankton ændret sig på grund søens tilstand har ændret sig siden 2018.
Klorofyl
Klorofylniveauet har svinget en del i Kvie Sø siden overvågningens start, men de seneste måleår 2019 og 2021 er klorofylindholdet steget voldsomt i Kvie Sø. I 2021 var klorofyl indholdet på knap 90 mikrogram pr. liter, hvilket er den største gennemsnitlige koncentration af klorofyl målt i søen.
Det høje gennemsnit i 2019 og 2021 skyldes en kraftig og vedvarende forårsopblomstring af fytoplankton. Der har tidligere været kraftige forårsopblomstringer af fytoplankton i Kvie Sø som hurtigt plejer at fortage sig igen, hvilket dog ikke har været tilfældet i 2019 og 2021.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Kvie Sø.
Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Kvie Sø. (Se under faneblad Vandområdeplan)
Links
Find data om klorofyl i Kvie Sø på Danmarks Miljøportal
Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Data og oplysninger om planteplankton stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Sigtdybden er et udtryk for, hvor klart eller gennemsigtigt vandet er. Sigtdybden er med andre ord afgørende for lysets mulighed for at trænge ned i søvandet. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned gennem vandet, og jo bedre er livsbetingelserne for undervandsplanter. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter, når man skal vurdere undervandsplanternes mulighed for at sprede sig til større områder.
Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og derfor også af, hvor meget planteplankton der er. Sigtdybden er påvirket af tilførslen af næringsstoffer.
Vandets farve (for eksempel brunvandede søer) eller materiale fra søbunden i lavvandede søer kan dog også påvirke sigtdybden negativt, uden at det betyder at vandkvaliteten er dårlig.
Miljøstyrelsen måler sigtdybde i Kvie Sø 19 gange om året hvert andet år (fra 2015). Målingerne bliver foretaget på samme station og tidspunkt, som man indsamler vandprøver for at undersøge planteplankton og næringsstoffer.
Punkterne viser den gennemsnitlige sigtdybde over en årrække i Kvie Sø.
Vandets klarhed, målt som sigtdybde, er størst om vinteren, hvor der er færrest alger i vandet. Fra 1989 frem til 2017 var der en fremgang i vandets klarhed. Således steg sigtdybden om sommeren fra lidt over 1 meter til over 2 meter. I sommeren 2007 målte Miljøstyrelsen det klareste vand i søen, her var sigtdybden på 2,6 meter. Samme år blev der ligeledes målt det laveste indhold af klorofyl om sommeren. Men tendensen frem til 2017 er blevet brudt med de lave sigtdybder målt i 2019 og 2021. I sommeren 2021 blev der målt et gennemsnit på under 0,8 meter, hvilket er den laveste sigtdybde målt i Kvie Sø.
Links
Find data om sigtdybde i Kvie Sø på Danmarks Miljøportal
Data og oplysninger om sigtdybde stammer fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Det er vigtigt at kende indholdet af næringsstofferne fosfor og kvælstof, fordi indholdet af næringsstoffer i vandet har stor indflydelse på væksten af planteplankton i søen. Høj koncentration af kvælstof og især fosfor medfører kraftig vækst af planteplankton og dermed uklart vand. Fosfor er det næringsstof, der i de fleste søer er den mest begrænsende faktor for væksten af planteplankton. Det vil generelt sige at jo mindre fosfor jo mindre planteplankton.
Når planteplankton synker ned til bunden, bliver det nedbrudt af bakterier, hvilket bruger ilt og frigiver næringsstoffer til vandet igen. Iltforbruget kan blive så stort, at der kan blive helt iltfrit ved bunden, hvilket fjerner livsgrundlaget for dyr og planter.
I Kvie Sø undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer og ilt 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Fra perioden 1989 til 2015 blev der taget prøver hvert år.
Fosfor i Kvie Sø
Indholdet af fosfor i Kvie Sø har ikke ændret sig væsentligt igennem perioden fra 1989 og frem til i 2017, hvor langt de fleste målinger har ligget under 0,1 milligram pr. liter. Dette ændrede sig dog fra 2019. I 2021 var fosforindholdet på 0,23 milligram pr. liter og dermed over dobbelt så højt som niveauet målt i perioden 1989-2017.
Der er variationer fra år til år, som skyldes klimatiske forhold, men disse kan ikke forklare den voldsomme stigning i fosfor, som er registreret siden 2017. Da søen er uden tilløb må næringsstofferne formodes at blive tilført via søens omgivelser og eventuelt fra grundvandet.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af fosfor over en årrække i Kvie Sø.
Kvælstof i Kvie Sø
Indholdet af kvælstof har i perioden 1989 til 2017 svinget lidt fra år til år og generelt ligget under 1,2 milligram kvælstof pr. liter. Ligesom med fosfor er der dog sket en voldsom stigning i kvælstofindholdet efter 2017. I 2021 blev det gennemsnitlige kvælstofindholt målt til omkring 2,4 mg kvælstof pr liter, hvilket er meget højt for en søtype som Kvie Sø.
Årsagen til det forhøjede klorofyl-, fosfor- og kvælstofindhold kendes endnu ikke, men Miljøstyrelsen er i dialog med Varde kommune.
Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af kvælstof over en årrække i Kvie Sø.
Iltforhold i Kvie Sø
Kvie Sø er lavvandet og ikke lagdelt om sommeren. Miljøstyrelsen måler vandets indhold af ilt på søens dybeste sted.
Om sommeren bliver det organiske materiale nedbrudt under forbrug af ilt ved bunden. Således er der om sommeren lidt mindre ilt ved bunden end ved overfladen og iltforholdene i søen er således gode hele året.
Links
Se målinger fra undersøgelser af næringsstoffer og ilt i Kvie Sø på Danmarks Miljøportal.
Data og oplysninger om fosfor og kvælstof stammer fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget indhold af planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.
Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Kvie Sø cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 19 linjer i søen.
Kortet viser de linjer, langs hvilke Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter i Kvie Sø.
Undervandsplanter
Kvie Sø har et veludviklet samfund af vandplanter, som omfatter grundskudsplanter, langskudsplanter, kransnålalger og mosser. Ved den seneste planteundersøgelse i 2019 blev der registreret i alt 16 arter af vandplanter.
Kvie Sø er en lobeliesø, som er kendetegnet ved at være forholdsvis næringsfattig. Indholdet af næringsstoffer, især fosfor, er dog for højt for en denne søtype. Den fine og sjældne grundskudsplante tvepibet lobelie har lagt navn til søtypen. Den i Danmark meget sjældne gulgrøn brasenføde er en anden af søens grundskudsplanter.
Langskudsplanterne har et markant mindre rodnet end grundskudsplanterne. Tornfrøet hornblad hører til langskudsplanterne. Ved den seneste planteundersøgelse i Kvie Sø voksede tornfrøet hornblad på søens dybeste punkt og er en af de almindeligste planter i søen.
Kransnålalger bliver trods navnet regnet for vandplanter. I Kvie Sø er der fundet to arter af kransnålalger. Ved den seneste undersøgelse i 2019 voksede de ud til godt 2 meters dybde.
Mosserne har ingen rødder. Denne plantegruppe er i Kvie sø især repræsenteret ved almindelig kildemos. Den er meget almindelig, og Miljøstyrelsen har fundet den på søens dybeste sted.
I sommeren 1992 blev der ulovligt hældt flere tons kalk i Kvie Sø. Det gjorde vandet markant mere basisk, og pH steg fra omkring 5 til omkring 6. Det kan true med at ødelægge de sjældne grundskudplanter. Dog blev vandet ikke så basisk, at planterne forsvandt, da det lykkedes at fjerne størstedelen af kalken igen og i den efterfølgende periode tilføre mere grundvand. Således er der stadig udbredte forekomster af strandbo, tvepibet lobelie og gulgrøn brasenføde i Kvie Sø.
Billede af tvepibet lobelie. Foto Miljøstyrelsen
Billede af strandbo. Foto Miljøstyrelsen
Billede af tornfrøet hornblad. Foto Miljøstyrelsen
Udbredelse af undervandsplanter
Udbredelsen af undervandsplanter er steget i den periode, hvor Miljøstyrelsen har overvåget Kvie Sø. I 1993 dækkede planterne godt 10 procent af bunden og voksede ud til en maximal dybde på lidt over 1 meter. Ved undersøgelser af vandplanter i søen i perioden 2009 til 2017 dækkede planterne knap 70 procent af bunden, og der blev fundet planter ud til søens dybeste punkt på godt 2,6 meter. I 2019 var der stadig planter ud til 2,6 meter, men planterne dækkede kun cirka halvt så meget af bunden som i 2017. Det hænger sammen med det højere klorofyl niveau og lavere sigtdybde i 2019, således at levevilkårene for planterne har været dårligere det år.
De mest dominerende arter er strandbo, almindelig kildemos, og tornfrøet hornblad.
Punkterne viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter.
Punkterne på figuren viser den største dybde hvor der er fundet planter det pågældende år. Bemærk at planterne vokser ud til søens største dybde de seneste år.
Flydebladsplanter
Det gælder for samtlige undersøgelser af planter i Kvie Sø fra 1993-2019, at der var meget få flydebladsplanter i søen. I 2019 blev der fundet vandpileurt, stor andemad, liden andemad og svømmende vandaks. Men der var meget få, de dækkede tilsammen under én procent.
Billede af andemad. Foto Miljøstyrelsen
Undervandsplanter anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Kvie Sø.
Links
Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet sø er domineret af rovfisk som gedder og større aborrer. Derimod er en uklar sø domineret af skalle og brasen, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen. Sammensætningen af fisk kan således være årsag til at den økologiske tilstand i søen ikke er god.
Miljøstyrelsen undersøger fisk i Kvie Sø cirka hvert sjette år.
Garn sættes sidst på eftermiddagen og tages op tidlig morgen. I løbet af de dage der fiskes, vil Miljøstyrelsen typisk være at finde tæt på søen, hvor garnene skal røgtes og fiskene måles og vejes. Foto Miljøstyrelsen
Fiskearter
Siden 1989 er der foretaget seks fiskeundersøgelser i Kvie Sø. Der er siden år 2000 registreret tre arter, nemlig gedde, aborre og skalle. Ved undersøgelsen i 1989 blev der kun registreret gedde og ål i søen og i 1995 kun gedde og aborre.
Fiskebestanden
I 2017 var den mest almindelige fisk i søen aborre efterfulgt af skalle. Vægtmæssigt udgjorde aborre og gedde nogenlunde samme andel.
Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017
Den samlede rovfiskeandel udgør antalsmæssigt over havdelen af fiskebestanden, mens de vægtmæssigt er klart dominerende.
Billede af aborre. Foto Miljøstyrelsen
Billede af gedde. Foto Miljøstyrelsen
Billede af skalle. Foto Miljøstyrelsen
Fiskefangstens størrelse angives typisk som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige den gennemsnitlige fangst af fisk pr. net, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i gram. Fangsten opdeles ligeledes efter størrelse med længde over og under 10 cm. Resultaterne er baseret på et antal net, hvis antal og placering er bestemt og fordelt i forhold til søens størrelse og dybde.
Udviklingen af fiskebestanden i Kvie Sø af gået fra få gedder til stigende antal fisk og vægt i takt med at aborre og skalle er indvandret i søen. Selvom skallen er kommet til, ser det ud til at gedde og aborre kan holde mængden af skalle nede på et acceptabelt niveau og den samlede vurdering er, at søen har en god fiskebestand.
Figuren viser fangstens størrelse ved forskellige fiskeundersøgelser angivet i CPUE (Catch Per Unit Effort), som er den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn målt som antal eller biomasse i gram.
Fisk anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand. Kvie Sø er kategoriseret som en såkaldt ’type 1’ sø og for søer af denne type, er der på nuværende tidspunkt ikke udviklet et fiskeindeks til beskrivelse af den økologiske tilstand på baggrund af fiskebestanden.
Links
Data og oplysninger om fisk stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover vigtig føde for søens fisk, men også for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.
I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand eller mudder. Vindpåvirkning og søens størrelse og form og dybde er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.
Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.
Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største.
Bunddyr i bredzonen anvendes i de kommende vandområdeplaner som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Kvie Sø.
Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Kvie Sø.
Antal arter og dyr i bredzonen
Ved undersøgelsen i 2017 er der fundet 37 arter af bunddyr i søens bredzone. De fordeler sig på 10 arter af dansemyg, 4 igler, 4 guldsmede, 4 vandbiller og 15 arter i mindre grupper. 37 arter af bunddyr er et moderat antal for danske søer.
Undersøgelsen viser, at der er flest arter i søens sydvestlige hjørne, hvor der er fundet 27 arter. På de tre andre stationer er der 4 til 13 arter. Samme forhold gælder for antallet af dyr, som også er størst i bredzonen mod sydvest.
Kvie Sø er en badesø med en badestrand i søens nordøstlige hjørne. Badeaktiviteten løsner vandplanter og efterlader en bund af sand, hvilket påvirker antallet af levesteder for bunddyrene. Det hjørne af søen, hvor der er badestrand, er også det mest vindpåvirkede, og vinden bringer sandet i bevægelse, hvilket forstyrrer bunddyrene. Kombinationen af åbne sandflader og vindpåvirkning kan være årsag til færre dyr i denne del af søens bredzone.
Bunddyr, som er tilknyttet vandplanter, sten og rødder, er almindelige på stationen mod sydvest, men mangler helt eller delvist i søens nordøstlige hjørne med badestrand.
Generelt er der ikke mange dyr af hver art i Kvie Sø. Undtagelsen er enkelte arter, som findes i større mængder. Muslinger er den gruppe med flest dyr efterfulgt af vårfluer, orme, dansemyg og døgnfluer. Bredzonens mest almindelige arter er ærtemuslingen Pisidium, orme, døgnfluen Caenis horaria, vårfluen Cyrnus flavidus og dansemyggen Microtendipes. Heraf lever de tre sidstnævnte arter kun langs de mere uforstyrrede bredder i søens sydvestlige ende.
I Kvie Sø er der ikke fundet ferskvandstangloppe og vandbænkebider, hvilket er ualmindeligt i danske søer. Desuden lever der kun en snegleart, nemlig skivesneglen Planorbis planorbis, i beskeden tæthed, hvilket heller ikke er almindeligt. Fravær af disse krebsdyr og søens minimum af snegle hænger ganske givet sammen med søens lave næringsindhold. Dertil kommer søens lave kalkindhold og pH, der også kan spille ind.
Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Karakteristiske arter
Langs den sydvestlige bred af Kvie Sø lever døgnfluen Leptophlebia vespertina. Denne døgnflue med sine bølgende, bevægelige gælleblade lever i tilknytning til vandplanter, sten og træ og har høje krav til vandets iltindhold. I vandløb er døgnfluen karakteriseret som rentvandsart. Når den findes i Kvie Sø, hænger det givetvis sammen med, at søen er så ren.
Døgnfluen Leptophlebia vespertina er en af de karakteristiske døgnfluer i Kviesø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.
I søen lever spidsplettet libel Libellula fulva og fireplettet libel Libellula quadrimaculata, der begge hører blandt vores store arter af guldsmede. Larverne er kuffertformede og vokser over to år som larve på søens bund, før de går på vinger som voksne guldsmede.
Guldsmedefamilien Cordullidae med flere arter af Libellula, der lever i Kviesø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.
Blandt søens vandbiller optræder søklobillen Oulimnius tuberculatus, der lever på sten og træ og ofte findes i rene søer. Modsat mange vandbiller har denne lille sorte vandbille ikke brug for ilt fra luften. Den trækker vejret under vandet både som larve og som voksen.
Søklobillen Oulimnius tuberculatus lever udbredt på bunden af Kviesø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.
Bunddyr i de dybere områder af Kvie Sø
Der findes nogle ældre overvågningsdata fra 2004-2006 og fra 2009 i Kvie Sø, hvor undersøgelserne blev foretaget i de dybere områder af søen.
Ved undersøgelserne er der fundet mellem 14 og 23 arter af bunddyr. Mest almindelig er dansemyg og orme. Derudover optræder ærtemusling Pisidium, den lille skivesnegl Gyraulus og et enkelt år vandbænkebider Asellus aquaticus.
Bunddyrene på søens dybere dele adskiller sig ikke væsentligt fra dyrene i bredzonen. Antallet af arter er højt i forhold til andre søer. Det er ikke kun hårdføre arter, der kan leve dér i Kvie Sø. Søens lave dybde og gode iltforhold ved bunden er givetvis forklaringen på dette.
Links
Data og oplysninger om bunddyr stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.
Kvie Sø er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.
Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden
Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i søer vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).
Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand, bliver vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.
Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i søerne ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer er:
- Planteplankton (Dansk Søplanteplanktonindeks - DSPI) eller klorofyl hvis der ikke er data for planteplankton
- Vandplanter (Dansk Søvandplanteindeks - DSVI)
- Fisk (Dansk Fiskeindeks for Søer - DFFS)
Søerne er inddelt i forskellige typer på baggrund af fysiske og kemiske faktorer. Søtypen afgør, om det enkelte kvalitetselement kan anvendes til vurdering af søens tilstand, da kvalitetselementerne endnu ikke er udviklet for alle søtyper. Klorofyl kan dog anvendes for alle søtyper.
Miljøstyrelsen vurderer vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af en række miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU. Den kemiske tilstand bliver beskrevet enten som ’god’ eller ’ikke god’.
Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.
Sådan er miljøtilstanden i Kvie Sø
Kvie Sø er karakteriseret som søtype 1, det vil sige en kalkfattig, ikke brunvandet, fersk og lavvandet sø.
Den økologiske tilstand i Kvie Sø er ’ringe’. Tilstanden er bestemt ud fra tilstanden for hver enkelt af de to biologiske kvalitetselementer planteplankton og vandplanter. Kvalitetselementet fisk kan ikke anvendes for søtypen. Planteplankton er i ’ringe økologisk tilstand’ og vandplanter er i ’høj økologisk tilstand’. Tilstanden for planteplankton er derfor udslagsgivende for, at søens samlede økologiske tilstand er ’ringe’. Søen lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’.
Den kemiske tilstand i søen er ukendt.
Sådan skal miljøtilstanden blive bedre
Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god økologisk tilstand’ i såvel Kvie Sø som i en stor del af de øvrige søer i Danmark, er, at der bliver tilført for meget fosfor.
Miljøstyrelsens beregning viser, at Kvie Sø får tilført 10 kilo fosfor pr. år. For at opnå ’god økologisk tilstand’ i Kvie Sø skal tilførslen af fosfor fra oplandet reduceres med cirka 3 kilo fosfor pr. år, hvilket svarer til cirka 30 procent.
På tilsvarende vis, er der for de søer, hvor der kan opgøres et indsatsbehov over for fosfor, på landsplan opgjort et indsatsbehov på cirka 103 tons fosfor pr. år.
For at reducere tilførslen af fosfor til Kvie Sø frem mod 2021 kan følgende virkemidler bringes i spil:
- Etablering af fosforvådområder
Derudover vil også andre dele af vandområdeplanens indsatsprogram bidrage til at forbedre søens tilstand. Det gælder for eksempel øget spildevandsrensning og gennemførelse af lavbundsprojekter, hvis de udmøntes opstrøms søen.
I Vandområdedistrikt Jylland og Fyn er der frem til 2021 planlagt en indsats overfor fosfor, som skal reducere belastningen med cirka 14 tons. Det svarer til cirka 17 procent af indsatsbehovet i vandområdedistriktet. Til sammenligning er der på landsplan planlagt en indsats, som skal reducere belastningen med cirka 15 tons. Det svarer til, at cirka 15 procent af behovet for at nedbringe belastningen med fosfor vil være indfriet i 2021. Den konkrete udmøntning af indsatsen er endnu ikke fastlagt præcist i forhold til de enkelte søer. Det er Varde Kommune, der har ansvaret for at planlægge og gennemføre en eventuel indsats til Kvie Sø.