Bryrup Langsø

Bryrup Langsø ligger i det Midtjyske Søhøjland umiddelbart sydøst for Bryrup i Salten Å’s og dermed i Gudenåens vandsystem. Det er en langstrakt sø, som ligger bynært i en tunneldal, der blev dannet under sidste istid.

Bryrup Langsø er en næringsrig sø. Den er påvirket af, at der tidligere er ledt spildevand til søen fra bysamfundene i søens opland.

Miljøstyrelsen har overvåget søens fysisk-kemiske forhold og planter og dyr intensivt gennem mange år. Især siden 1989, hvor Bryrup Langsø blev udvalgt som en af Vandmiljøplanens overvågningssøer.

Bryrup Langsø har et areal på 38 hektar og er langstrakt i øst-vestlig retning. Selvom søen har en maksimumsdybde på cirka 9 meter, er den kun periodevis lagdelt. Bryrup Langsø ligger i Silkeborg Kommune lige syd for Bryrup. Miljøstyrelsen har undersøgt forholdene i Bryrup Langsø intensivt gennem mange år.

Økologisk tilstand

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af planteplankton, klorofyl, planter og fisk anvendes i Vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø.

Ved den seneste vurdering af tilstanden i Vandområdeplan 2015-2021 viste undersøgelserne, at der er ringe økologisk tilstand for planteplankton, moderat tilstand for planter, mens tilstanden for fisk er dårlig. Samlet set er den økologiske tilstand i Bryrup Langsø ’dårlig’.

En ny vurdering af den økologiske tilstand i Bryrup Langsø vil blive lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027.

Næringsstoffer

Koncentrationen af fosfor og kvælstof i Bryrup Langsø er faldet i den periode, hvor Miljøstyrelsen har foretaget målinger. Faldet skyldes en reduktion i udledningen fra det åbne land og afskæring af spildevand i det område, der leder vand til søen.

Søen er dog stadig påvirket af især fosfor. Det skyldes både det fosfor, der hvert år ledes til søen fra oplandet, og det fosfor som tidligere blev udledt til søen og som er ophobet i søbunden.

Planteplankton, klorofyl og sigtdybde

Siden de første undersøgelser af planteplankton i 1989 og frem til 2007 var planteplankton i Bryrup Langsø domineret af store opblomstringer af blågrønalger hver sensommer. Siden 2008 virker planteplankton i søen forandret, og kiselalger og furealger skiftes med blågrønalgerne til at være den algegruppe, der fylder mest i søen. Forandringen kan tyde på, at den økologiske tilstand i søen langsomt bliver bedre.

Klorofylniveauet har svinget meget i Bryrup Langsø siden overvågningens start. Det højeste klorofylniveau blev målt i 2007 og 2011, hvor gennemsnittet var på 92 mikrogram pr. liter begge år. Det laveste klorofylniveau på gennemsnitligt 11 mikrogram pr. liter blev målt i 1995. I 2019 var sigtdybden høj hele året, og gennemsnittet var på 3,6 meter, hvilket er den højeste gennemsnitlige sigtdybde målt i søen.

Generelt varierer sigtdybden mellem cirka 4 meter i vintermånederne til cirka 0,5 meter i sensommeren. Under kiselalgernes opblomstring i foråret er sigtdybden lav, nemlig mindre end 2 meter. Og igen i sensommeren under opblomstringen af blågrønalger kan man ofte registrere årets laveste sigtdybde på cirka 0,5 meter. I 2019 var sigtdybden høj hele året, og gennemsnittet var på 3,6 meter, hvilket er den højeste gennemsnitlige sigtdybde målt i søen.

Planter, fisk og bunddyr

Bryrup Langsø har kun få undervandsplanter. Der er kun fem arter. Det skyldes perioder med uklart vand om sommeren og derudover, at store dele af søen er relativt dybe. De fleste planter er i den vestlige ende af søen, hvor der er mest lavvandet. Vandpest er den mest almindelige art. Fra 2017 er der for første gang kommet planter i søens midterbassin, blandt andet vandpest og en del kruset vandaks. I 2019 var dækningsgraden af planter og dybdegrænsen væsentligt dårligere end i 2017.

Ved fiskeundersøgelserne bliver følgende fem arter altid fundet i Bryrup Langsø: aborre, gedde, hork, rudskalle og skalle. Derudover er der nogle år registreret ål, rimte, sandart, knude og regnbueørred. Den mest almindelige fiskeart i søen er aborre skarpt forfulgt af skalle. De mange skaller fastholder søen i en tilstand med for høj vækst af planteplankton i sensommeren.

I forbindelse med en undersøgelse af bunddyr i 2017 observerede Miljøstyrelsen for første gang vandremusling Dreissena polymorpha i Bryrup Langsø.

Der blev fundet i alt 69 arter af bunddyr i søens bredzone, hvilket er højt for danske søer.

I 2019 observerede Miljøstyrelsen at vandremuslingerne havde bredt sig til at dække store områder af bunden i Bryrup Langsø på nær i vestbassinet og de dybeste områder af søen. Den høje sigtdybde i søen i 2019 hænger sandsynligvis sammen med den markant øgede forekomst af vandremuslinger i søen.

Nedenstående grafer viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2021. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.

De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2019. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: ’Næringsstoffer og ilt, ’Vandets klarhed’ og ’Planteplankton’.

Graferne bliver opdateret en gang om måneden.

Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i nedenstående grafer som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for. Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på Danmarks Miljøportal.

Bryrup Langsø er en langstrakt sø med et areal på 38 hektar. Middeldybden er 4,6 meter, og den største dybde i søen er 9 meter. Se dybdekort over søen.

Søen ligger i en østvest-vendt tunneldal, som blev dannet under sidste istid, og er derfor temmelig vindeksponeret. Da den største del af søen endvidere er forholdsvis lavvandet, opbygger søen sjældent en stabil lagdeling med koldt vand i bunden og varmere vand i de øverste vandlag. Dog vil der i perioder med varmt og roligt vejr kunne etableres en lagdeling i de dybere områder af søen. Det gælder for eksempel det sted, hvor prøvetagningsstationen er, som er det dybeste sted i søen. Særligt i de år, hvor der kun er en ganske svag temperaturlagdeling i søen, bliver der ofte hvirvlet en del dødt planteplankton op fra bunden. Dette forringer sigtdybden.

Dybdekort over Bryrup Langsø med placering af prøvetagningsstationen, som ligger på det dybeste sted i søen. Her udtager Miljøstyrelsen vand- og planteplanktonprøver, samt måler sigtdybde og profiler af temperatur og ilt.

Bryrup Langsø ligger i Silkeborg Kommune tæt på Bryrup. Byen strækker sig helt ned til søens nordvestlige side. Jordbunden i søens opland er hovedsageligt lerede og sandede moræneaflejringer. Størstedelen af oplandet er opdyrket. Umiddelbart rundt om søen er der dog en del uopdyrket plantage og hede.

De nærmeste omgivelser mod syd er skovklædte bakker med spredte helårshuse og fritidshuse. Hovedtilløbet er Nimdrup Bæk, som løber til søen fra sydøst. Bryrup Å fortsætter som afløb i søens vestende til Kvindsø og Kulsø og videre herfra ud i Salten Å-systemet, som ender i Gudenåen syd for Gammel Rye. Foruden Nimdrup Bæk løber en række mindre vandløb til søen, blandt andet Kringel Bæk og Kaldal Bæk.

Kort over oplandet til Bryrup Langsø samt søens placering i Danmark.

Der findes ingen større byer i søens opland, men søen er tilbage i 1970’erne og 1980’erne blevet forurenet af spildevand fra mindre byer. Denne forurening er ophørt efter afskæring af spildevandet. Søen er dog stadig påvirket af de store mængder fosfor, der tidligere blev udledt til søen. Fosforen er ophobet i søbunden og kan frigives, når der er iltfrie forhold ved bunden, hvilket ofte sker om sommeren i varmt og vindstille vejr. Fosforen kan desuden frigives ved kraftig vind, hvor søbunden bliver hvirvlet op. Der bliver også stadig ledt fosfor til søen fra spredt bebyggelse, regnvandsbetingede udledninger og landbrug i søens opland.

Den rekreative udnyttelse af Bryrup Langsø er stor, fordi den ligger tæt på en by. Der bliver badet, sejlet og lystfisket i søen. Det kræver dispensation at sejle med motor på søen.

Søbadet ved Bryrup Langsø. Foto: Miljøstyrelsen

Tilløb fra Karl Sø i østenden af Bryrup Langsø. Foto: Miljøstyrelsen.

Links

Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Bryrup Langsø i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet bliver fordoblet på en dag eller to.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandetDet høje indhold af fosfor og kvælstof i Bryrup Langsø medfører derfor en høj produktion af planteplankton.

Miljøstyrelsen undersøger planteplankton 12 gange om året hvert sjette år på det dybeste sted i søen. Her bliver der fra den øvre vandmasse taget prøver for at undersøge mængden og artssammensætningen af planteplankton.

""

Billedet taget fra en drone viser opblomstring af blågrønalger i Bryrup Langsø, hvilket er meget typisk for søen om sensommeren. Foto Miljøstyrelsen

Ændret planktonsamfund

Den biologiske mangfoldighed af planteplankton i den næringsrige Bryrup Langsø er meget høj. Miljøstyrelsen har enkelte år registreret op imod 200 forskellige arter og i alt over 600 forskellige arter af planteplankton igennem årene.

Siden de første undersøgelser af planteplankton i 1989 og frem til 2007, var planteplankton i Bryrup Langsø domineret af store opblomstringer af blågrønalger hver sensommer.

Siden 2008 virker planteplankton i søen forandret, og kiselalger og furealger skiftes med blågrønalgerne til at være den algegruppe, der fylder mest i søen. Forandringen kan tyde på, at den økologiske tilstand i søen langsomt bliver bedre.

Blågrønalger

Især arter af den kolonidannende Microcystis gjorde i mange år søen meget grøn og uigennemsigtig om sommeren. En koloni af Microcystis består af mange hundrede celler, som ligger sammen i klumper af gelé. Blågrønalger kan ligge så tæt, at vandet ligner grøn maling. De kan bevæge sig op og ned i vandet ved hjælp af luftbobler, så de klarer sig godt i varmt og stille vejr, hvor andre alger synker til bunds. Microcystis kan som mange andre blågrønalger være giftige for dyr og mennesker.

Blågrønalger overvintrer på bunden af søer og kan på kort tid danne ubehagelige opblomstringer. Der er stadig mange blågrønalger i Bryrup Langsø, og i 2017 dannede arter af Microcystis igen en stor opblomstring sidst på sommeren. Der er fare for, at de bliver helt dominerende igen i de kommende år, når temperaturen stiger på grund af klimaforandringerne.

""

Billedet viser kolonier af blågrønalgen Microcystis. Mange hundrede encellede organismer ligger sammen i geléklumper.  Foto Planktontax Økolab.

Kisealger

Hos kiselalger ligger hver celle inde i en hård skal af silicium-salte. Hver skal består af to halvdele, som skilles ad, når den deler sig. Så danner den nye celle en ny halvdel, hvis kant ligger inden for den gamle cellehalvdels kant. Kiselalger kan ikke bevæge sig i vandet, så de har fordel af, at der er omrøring i søen, så de ikke synker mod den mørke bund.

Kiselalger har deres storhedstid om foråret, før blågrønalger overtager søen. Nogle år bliver de ved med at dominere hele året. I Bryrup Langsø er der rigtig mange af de skiveformede alger af slægten Stephanodiscus. Også de aflange kiselalger Ulnaria acus og Asterionella formosa fylder meget nogle år. Når der er rigtig mange kiselalger, er vandet brungrønt og uigennemsigtigt. Kiselalger er ikke giftige.

Furealger

I 2015 var der en masseforekomst af furealgerne Ceratium rhomvoides og Ceratium hirundinella i Bryrup Langsø.

Furealger er meget større end de fleste andre slags alger. Hver celle har to svingtråde og en slags øje, og de kan godt æde andre alger og bakterier. På den måde er de ikke fuldstændigt afhængige af at få sollys at leve af. De encellede organismer af slægten Ceratium kan vandre op og ned i vandet og få lys oppe ved overfladen og næring ved bunden.

I Danmark er der flest Ceratium i næringsfattige søer, så en opblomstring af Ceratium er en god nyhed for Bryrup Langsø, der viser at søens tilstand er blevet bedre igennem de senere år.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at planktonet kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er et mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet og dermed et indirekte mål for vandkvaliteten i søen.

Miljøstyrelsen måler klorofylindholdet 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen.

Klorofylniveauet har svinget meget i Bryrup Langsø siden overvågningens start. Det højeste niveau af klorofyl blev målt i 2007 og 2011, hvor sommergennemsnittet begge år var 92 mikrogram pr. liter. Det laveste klorofylniveau på gennemsnitligt 11 mikrogram pr. liter blev målt i 1995, efter at klorofylniveauet var faldet markant igennem en årrække. Faldet hænger sammen med, at der også skete et fald i søvandets indhold af fosfor i den første del af overvågningsperioden indtil 1995. I 2019 var sommergennemsnittet for klorofyl på samme lave niveau som i 1995, nemlig 11,4 mikrogram pr. liter.

""

Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af klorofyl i den øvre vandmasse over en årrække i Bryrup Langsø.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes sammen med undersøgelser af planteplanton i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø. (Se under faneblad Vandområdeplan)

Links

Find data om klorofyl i Bryrup Langsø på Danmarks Miljøportal.

Data og oplysninger om klorofyl stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Sigtdybden er et udtryk for, hvor klart eller gennemsigtigt vandet er. Sigtdybden er med andre ord afgørende for lysets mulighed for at trænge ned i søvandet. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned gennem vandet, og jo bedre er livsbetingelserne for undervandsplanter. Sigtdybden er derfor også en væsentlig parameter, når man skal vurdere undervandsplanternes mulighed for at sprede sig til større områder.

Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og derfor også af, hvor meget planteplankton der er. Sigtdybden er påvirket af tilførslen af næringsstoffer.

Vandets farve (for eksempel brunvandede søer) eller materiale fra søbunden i lavvandede søer kan dog også påvirke sigtdybden negativt, uden at det betyder at vandkvaliteten er dårlig.

Miljøstyrelsen måler sigtdybde i Bryrup Langsø 19 gange om året hvert andet år (fra 2015). Målingerne bliver foretaget på samme station og tidspunkt, som man indsamler vandprøver for at undersøge planteplankton og næringsstoffer.

""

Punkterne viser den gennemsnitlige sigtdybde over en årrække i Bryrup Langsø.

Den største sigtdybde i hele perioden blev målt i 2019, hvor gennemsnittet var 3,6 meter, hvilket er markant højere end den hidtil største sigtdybde som var på 2,8 meter i 1995. Den mindste sigtdybde på cirka 1,2 meter blev målt i 2011, hvor den højeste koncentration af klorofyl også blev fundet.

Særligt i de år, hvor der kun er en ganske svag temperaturlagdeling i søen, er der blevet hvirvlet en del dødt planteplankton op fra bunden. Dette har forringet sigtdybden.

Det generelt reducerede fosforindhold i søvandet har ikke været tilstrækkeligt til at sikre, at vandet er blevet markant klarere. Sigtdybden har siden overvågningens start ligget på 1,5 - 2 meter i Bryrup Langsø. Der er dog tendens til større klarhed i dag end i 1970’erne, hvor klarheden var 1-1,5 meter. 

I 2019 var situationen helt anderledes, eftersom sigtdybden var markant højere end tidligere. Denne udvikling skyldes formodentlig, at der siden 2017 er registreret mange vandremuslinger i søen mere end det generelt reducerede fosforindhold.

""

Måling af vandets klarhed. Målingen foretages ved at sænke en hvid skive ned i vandet. Den dybde, som skiven befinder sig i, lige inden den bliver usynlig oppefra, kaldes sigtdybden. I sensommeren kan vandet i Bryrup Langsø være så uklart, at den hvide skive bliver usynlig allerede i en dybde på 0,5 meter. Foto Miljøstyrelsen

Links

Se resultater fra undersøgelser af sigtdybde i Bryrup Langsø på Danmarks Miljøportal.

Data og oplysninger om sigtdybde stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet

Det er vigtigt at kende indholdet af næringsstofferne fosfor og kvælstof, fordi indholdet af næringsstoffer i vandet har stor indflydelse på væksten af planteplankton i søen. Høj koncentration af kvælstof og især fosfor medfører kraftig vækst af planteplankton og dermed uklart vand. Fosfor er det næringsstof, der i de fleste søer er den mest begrænsende faktor for væksten af planteplankton. Det vil generelt sige at jo mindre fosfor jo mindre planteplankton.

Når planteplankton synker ned til bunden, bliver det nedbrudt af bakterier, hvilket bruger ilt og frigiver næringsstoffer til vandet igen. Iltforbruget kan blive så stort, at der kan blive helt iltfrit ved bunden, hvilket fjerner livsgrundlaget for dyr og planter.

I Bryrup Langsø undersøger Miljøstyrelsen vandets indhold af næringsstoffer og ilt 19 gange om året hvert andet år (fra 2015) på en målestation, der ligger i den dybeste del af søen. Fra perioden 1989 til 2015 blev der taget prøver hvert år.

Fosfor i Bryrup Langsø

Indholdet af fosfor i Bryrup Langsø er faldet mest i starten af overvågningsperioden, hvilket skyldes afskæring af spildevand til søen fra oplandet. Fosforindholdet i søen har ikke ændret sig væsentligt de sidste mange år. Dog er der variationer fra år til år, som skyldes klimatiske forhold.

Søens fosforniveau er for højt til, at søens tilstand kan blive god. Det skyldes både det fosfor, der hvert år ledes til søen fra oplandet, og det fosfor som tidligere blev udledt til søen og som er ophobet i søbunden. Det fosfor, som er ophobet i søbunden bliver frigivet til søvandet under iltfrie forhold især om sommeren. Frigivelsen af fosfor er dog reduceret betydeligt i de senere år. Det er sket i takt med, at mængden af bundet fosfor i søbunden er blevet mindre.

""

Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af fosfor over en årrække i Bryrup Langsø.

""

Billedet er taget fra det sted midt i søen, hvor Miljøstyrelsen blandt andet udtager vandprøver og måler iltindholdet i vandet. Foto Miljøstyrelsen.

Kvælstof i Bryrup Langsø

Indholdet af kvælstof i Bryrup Langsø er faldet i løbet af overvågningsperioden, hvilket skyldes, at der bliver tilført mindre kvælstof til søen. Der er variationer i indholdet af kvælstof fra år til år i Bryrup Langsø.

Dette skyldes især klimatiske forhold. Søens niveau af kvælstof er fortsat for højt til, at søens tilstand kan blive god. Hovedparten af kvælstoffet i Bryrup Langsø forekommer som nitrat med de højeste koncentrationer i vinterhalvåret og faldende koncentrationer gennem sommeren til hen på efteråret.

""

Punkterne viser den gennemsnitlige koncentration af kvælstof over en årrække i Bryrup Langsø.

Iltforhold i Bryrup Langsø

Sedimentet i Bryrup Langsø er ret næringsrigt. Der er meget organisk materiale i form af dødt planteplankton på bunden, som skal nedbrydes af bakterier, og hertil bruges ilt. Det giver et stort iltforbrug i sommerhalvåret, og derfor falder iltindholdet i bundvandet i løbet af sommeren.
I perioder med varmt og stille vejr bliver der dannet temperatur-springlag i Bryrup Langsø. I sådanne perioder bliver der ofte helt iltfrit i bundvandet, da der ikke tilføres ilt fra de øvre vandlag. Resten af året er iltforholdene i søen gode.

Links

Se målinger fra undersøgelser af næringsstoffer og ilt i Bryrup Langsø på Danmarks Miljøportal.

Data og oplysninger om fosfor og kvælstof stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget indhold af planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.

Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Bryrup Langsø cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 21 linjer i søen.

""

Kortet viser de linjer, langs hvilke Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter i Bryrup Langsø.

Undervandsplanter

I 2004, hvor Miljøstyrelsen lavede de første undersøgelser af planter i Bryrup Langsø, blev der fundet fire forskellige arter i søen: almindelig vandpest, butbladet vandaks, kruset vandaks og strandbo. 

Fra 2012 er liden vandaks også kommet i søen. Ved den seneste planteundersøgelse i 2019 blev butbladet ikke fundet i søen.

""

Almindelig vandpest er den oftest forekommende undervandsvandplante i danske søer og i Bryrup Langsø. Foto: Miljøstyrelsen.

""

Kruset vandaks voksede i 2017 helt op til overfladen på over 3 meters dybde i Bryrup Langsø. Foto: Miljøstyrelsen.

Udbredelse af undervandsplanter

Der er kun få undervandsplanter i Bryrup Langsø. Det skyldes perioder med uklart vand om sommeren. Desuden er store dele af søen relativt dyb. Her kan der med den nuværende klarhed af vandet ikke gro planter, fordi planter skal have lys for at kunne leve.

Undervandsplanter dækkede i 2004 cirka 1,1 procent af bunden, og planterne voksede ud til maksimalt 2,6 meters dybde. I nogle år, hvor sigtdybden har været meget lav om sommeren, har undervandsplanterne dækket endnu mindre områder af bunden, og planterne har kun vokset ud til cirka 1,8 meters dybde. I 2017 var dækningen af planter i søen øget til 2 procent, vandpest og kruset vandaks havde bredt sig i søen, og de voksede nu ud på 3,5 meters dybde i midterbassinet. I 2019 var dækningen faldet til et lavt niveau som i 2015 på trods af at sigtdybden i Bryrup Langsø var rigtig god i hele 2019. Det kan eventuelt skyldes at vandremuslinger dækkede det meste af søbunden, så muligheden for at planter kunne finde plads til at vokse var reduceret.

I juni 2021 optog Miljøstyrelsen denne video fra Bryrup Langsø med en undervandsdrone (ROV), hvor der ses, hvordan vandremuslinger fuldstændig dækker bunden, og hvor planter står meget spredt og fåtalligt på bunden.

""

Punkterne viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter.

""

Punkterne på figuren viser den største dybde hvor der er fundet planter det pågældende år.

Planten strandbo, som er et tegn på, at søen tidligere har været mindre næringsrig, vokser kun i to små områder langs sydsiden helt inde ved bredden. Dens forekomst er truet, og nogle år er den slet ikke registreret.

Flydebladsplanter

Miljøstyrelsen har registreret gul og hvid åkande, vandpileurt samt liden andemad som flydebladsplanter i søen. De er ikke særlig udbredt i søen og findes primært i den vestlige ende af søen.

""

Billede af åkander i den vestlige ende af Bryrup Langsø. Foto Miljøstyrelsen.

Undervandsplanter anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø.

Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Fiskesammensætningen i en sø har stor betydning for livet i søen. En klarvandet sø er domineret af rovfisk som gedder og større aborrer. Derimod er en uklar sø domineret af skalle og brasen, som spiser dyreplankton og dermed giver planteplankton rigtig gode vækstvilkår i søen. Sammensætningen af fisk kan således være årsag til at den økologiske tilstand i søen ikke er god.

Miljøstyrelsen undersøger fisk i Bryrup Langsø cirka hvert sjette år.

Garn sættes sidst på eftermiddagen og tages op tidlig morgen. I løbet af de dage der fiskes, vil Miljøstyrelsen typisk være at finde tæt på søen, hvor garnene røgtes, og fiskene måles og vejes. Foto MiljøstyrelsenGarn sættes sidst på eftermiddagen og tages op tidlig morgen. I løbet af de dage der fiskes, vil Miljøstyrelsen typisk være at finde tæt på søen, hvor garnene røgtes, og fiskene måles og vejes. Foto Miljøstyrelsen

Fiskearter

Der er ved fiskeundersøgelsen i 2017 fundet fem arter i Bryrup Langsø. Det er aborre, gedde, hork, rudskalle og skalle. I 2015 blev der også fundet rimte og ål. Tidligere er der også fanget sandart, knude og regnbueørred. Brasen findes højst sandsynligt ikke i søen. Antallet af arter i søen placerer

Fiskebestanden

Den mest almindelige art i søen ud fra antal fisk, som blev fanget i 2017, er aborre efterfulgt af skalle. Målt i vægt er det omvendt: Her dominerer skalle efterfulgt af aborre. Det betyder, at aborrerne generelt er lidt mindre i størrelse end skallerne.

Bestanden af ål er relativt god sammenlignet med andre søer, hvor ålene ikke bliver sat ud. Især i forholdsvis dybe søer med skrænter er ålene tit på dybere vand, end man kan nå dem med elfiskeri. Det er måske grunden til, at de ikke blev registreret i 2017.

Øvrige arter som hork, rudskalle og gedde varierer noget med hensyn til bestandens størrelse, men den er normal for søtypen.

Der er brug for rovfisk for at holde bestanden af skaller nede. Men rovfiskenes vægtmæssige andel af fiskebestanden i Bryrup Langsø er ikke ændret nævneværdigt gennem de seneste cirka 15 år. Det betyder, at den stadig er for lav til at kontrollere bestanden af skalle. De mange skaller fastholder søen i en tilstand med for høj vækst af planteplankton i sensommeren.

Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017Fiskesammensætning fordelt på antal og vægt ud fra seneste fiskeundersøgelse i 2017

Billede af aborrer i forskellige størrelser og også en enkelt skalle. Foto MiljøstyrelsenBillede af aborrer i forskellige størrelser og også en

Fiskefangstens størrelse angives typisk som CPUE (Catch Per Unit Effort), det vil sige den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn, opgjort som henholdsvis antal og biomasse målt i gram. Fangsten opdeles ligeledes efter størrelse med længde over og under 10 cm. Resultaterne er baseret på et antal garn, hvis antal og placering er bestemt og fordelt i forhold til søens størrelse og dybde.

I Bryrup Langsø er der ingen tydelige udviklingstendenser i forhold til, om antallet eller vægten af fisk ændrer sig. Når CPUE antal stiger, er det tegn på, at der er mange små fisk, hvilket har været tilfældet i Bryrup Langsø i flere år. En god økologisk tilstand i søen kræver, at der kun er få små fisk. Det skyldes, at små fisk spiser dyreplankton, som igen spiser planteplankton. De alt for mange små fisk i Bryrup Langsø betyder, at der ikke er dyreplankton nok til at kontrollere mængden af planteplankton.

Figuren viser fangstens størrelse ved forskellige fiskeundersøgelser angivet i CPUE (Catch Per Unit Effort), som er den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn målt som antal eller biomasse i gram.
Figuren viser fangstens størrelse ved forskellige fiskeundersøgelser angivet i CPUE (Catch Per Unit Effort), som er den gennemsnitlige fangst af fisk pr. garn målt som antal eller biomasse i gram.

Fisk anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø.

Data og oplysninger om fisk stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Bunddyr er en naturlig del af søens dyreliv og findes over hele søens bund, hvis iltforholdene er gode nok. Bunddyr er vigtige i omsætningen af søens alger og vandplanter og af de blade og grene, som bliver tilført søen fra omgivelserne. Bunddyr er derudover vigtig føde for søens fisk, men også for fugle i den tid hvor vandinsekterne går på vingerne.

I søens bredzone er der som regel mange arter af bunddyr, fordi der ofte er mange forskellige levesteder. Det kan være områder med rørskov eller undervandsplanter, og det kan være en vekslende bund af sten, grus, sand eller mudder. Vindpåvirkning og søens størrelse og form og dybde er med til at bestemme mangfoldigheden af levesteder. På søens større dybder er søbunden mere ensartet af dynd, og der er derfor færre arter af bunddyr end inde ved bredden.

Bunddyrene afspejler på flere måder søens tilstand. I bredzonen har søens næringsrighed indflydelse på algebegroning og mængden af føde, hvilket har betydning for bunddyrene. I lagdelte søer er længden af den iltfrie periode på søens dybere dele afgørende for forekomsten af bunddyr.

Bunddyrene fortæller samtidig noget om fiskebestanden, da fisk foretrækker snegle, vandbiller, vandtæger og dansemyg. I fiskerige søer vil der som regel være ret få bunddyr, som overvejende er små, fordi fiskene æder de største.

Bunddyr i bredzonen anvendes i de kommende vandområdeplaner som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø.

Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Bryrup Langsø.

Miljøstyrelsen har i 2017 undersøgt bunddyrene på fire målestationer ved bredden af Bryrup Langsø.

Antal arter og dyr i bredzonen

Ved undersøgelsen i 2017 er der fundet 69 arter af bunddyr i søens bredzone. De fordeler sig på 15 arter af snegle, 12 vårfluer, 8 dansemyg og 34 arter i mindre grupper. 69 arter af bunddyr er et højt antal for danske søer.

Undersøgelsen viser, at der længst mod vest i søen lever færrest arter. Antallet stiger fra søens midte, og mod øst er der næsten dobbelt så mange arter som mod vest. Samme forhold gør sig gældende for antallet af dyr, som også er størst i søens østlige ende. Forskellen hænger sammen med søens øst-vest vendte orientering med en større vindpåvirkning og brændingskyst mod øst. Her er søbunden mere varieret og vandet bedre iltet. Målestationen længst mod vest ligger tæt ved søens badestrand, hvilket også kan påvirke antallet af arter og dyr negativt på grund af forstyrrelser af badende gæster.

Generelt er der ikke mange dyr af hver art, bortset fra enkelte arter som findes i større mængder. Storkrebs er den gruppe med flest dyr efterfulgt af snegle, muslinger og orme. Bredzonens mest almindelige arter er vandbænkebider Asellus aquaticus, ferskvandstangloppe Gammarus pulex, orme, ærtemusling Pisidium, bønnemusling Sphaerium, blæresnegl Physa fontinalis og stor mosesnegl Lymnaea stagnalis.

Dyrene er alle vigtige for omsætningen af organisk stof i bredzonen, hvor nogle dyr sønderdeler plantemateriale og andre enten er sedimentædere, filtratorer eller skrabere. Især søens mange arter af snegle fortæller om en varieret grad af algebegroning i søens bredzone.

Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser antallet af arter, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.
Søjlerne viser det gennemsnitlige antal af dyr pr. station, der er fundet i bredzonen i 2017, fordelt på forskellige grupper af bunddyr.

Karakteristiske Arter

Ferskvandstangloppen i Bryrup Langsø er Gammarus pulex, der normalt lever i strømvand og ikke Gammarus lacustris, der almindeligvis lever i søer. Strømvandsformen af ferskvandstangloppe kendes blandt andet fra flere rene og klarvandede grusgravsøer.

Langs søens nordlige kyst lever flere bunddyr med høje krav til vandets iltindhold. Heriblandt de husbyggende vårfluer Notidobia ciliaris og Goera pilosa, den rørboende vårflue Lype phaeopa og den flade døgnflue Kageronia fuscogrisea. De er i vandløb alle karakteriseret som rentvandsarter. At der lever arter med høje krav til miljøet hænger sammen med breddernes karakter af brændingskyst. Det betyder nemlig gode leveforhold med en varieret bund, blotlagte sten og iltet vand. I søens østligste ende tilløber Nimdrup Bæk, hvor flere af de arter, der kræver rent vand, lever og muligvis kan være indvandret fra.

Langs søens vindpåvirkede bredder findes gulstribet åvandkalv Platambus maculatus, der er udbredt lokalt i Jylland.

Vårfluen Goera pilosa med sit karakteristiske hus lever i bredzonen i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.
Vårfluen Goera pilosa med sit karakteristiske hus lever i bredzonen i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Den affladede døgnflue Kageronia fuscogrisea er en af de karakteristiske døgnfluer i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Den affladede døgnflue Kageronia fuscogrisea er en af de karakteristiske døgnfluer i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Invasive arter

I forbindelse med undersøgelsen af bunddyr i 2017 er det første gang, at Miljøstyrelsen ser vandremusling Dreissena polymorpha i søen. Arten er invasiv og findes i dag vidt udbredt i danske søer og vandsystemer. Vandremuslingen fortrænger de naturlige bestande af snegle fra søens skalbanker.

I bredzonen sætter de sig på de hjemmehørende dammuslinger og malermuslinger på en måde, så muslingerne bliver kvalt. Når der er mange vandremuslinger, kan de påvirke søen ved at filtrere alger fra vandet, som derved bliver klarere.

Vandremusling Dreissena polymorpha, der er invasiv og lever vidt udbredt i bredzonen og skalbanker i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Vandremusling Dreissena polymorpha, der er invasiv og lever vidt udbredt i bredzonen og skalbanker i Bryrup Langsø. Foto Fiskeøkologisk Laboratorium.

Bund med vandremusling

Vandremusling Dreissena polymorpha findes nu vidt udbredt i Bryrup Langsø. Enkelte steder vokser der en vandplante som vandpest op imellem de mange vandremuslinger. (Foto Miljøstyrelsen)

Bunddyr i søens dybere områder

Der findes nogle ældre overvågningsdata fra 2004-2006 i Bryrup Langsø, hvor undersøgelserne blev foretaget i de dybere områder af søen.

Ved undersøgelserne er der fundet mellem 9 og 12 arter af bunddyr. Mest almindelig er orme og glasmyggen Charoborus flavicans. Derudover optræder flere arter af dansemyg, heriblandt Chironumus plumosus, der er hårdfør overfor ringe iltindhold i bundvandet.

Bunddyrene på de dybere dele af søen er hårdføre arter, som er almindelige i søer, hvor der i perioder er dårlige iltforhold ved bunden.

Som bunddyr er glasmyggen speciel, da den om natten vandrer mod overfladen og æder på dyreplankton. Om dagen er den ”let” nedgravet og beskyttet fra fiskenes rov i den dyndede bund, oftest hvor lyset ikke når ned.

Data og oplysninger om bunddyr stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.

Bryrup Langsø er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et ud af i alt fire vandområdedistrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i Danmarks søer, kystvande, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv.

Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden

Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i søer vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer (indikatorer for miljøkvalitet).

Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand, bliver vurderet på baggrund af de biologiske indikatorer, og bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i søerne ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer er:

• Planteplankton (Dansk Søplanteplanktonindeks - DSPI) eller klorofyl hvis der ikke er data for planteplankton
• Vandplanter (Dansk Søvandplanteindeks - DSVI)
• Fisk (Dansk Fiskeindeks for Søer - DFFS)

Søerne er inddelt i forskellige typer på baggrund af fysiske og kemiske faktorer. Søtypen afgør, om det enkelte kvalitetselement kan anvendes til vurdering af søens tilstand, da kvalitetselementerne endnu ikke er udviklet for alle søtyper. Klorofyl kan dog anvendes for alle søtyper.

Miljøstyrelsen vurderer vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af en række miljøfarlige forurenende stoffer, som er udvalgt af EU. Den kemiske tilstand bliver beskrevet enten som ’god’ eller ’ikke god’.

Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.

Sådan er miljøtilstanden i Bryrup Langsø

Bryrup Langsø er karakteriseret som søtype 9, det vil sige en kalkrig, ikke brunvandet, fersk og lavvandet sø.

Den økologiske tilstand i Bryrup Langsø er ’dårlig’. Tilstanden er bestemt ud fra tilstanden for hver enkelt af de tre biologiske kvalitetselementer, hvor planteplankton er i ’ringe økologisk tilstand’, vandplanter i ’moderat økologisk tilstand’, og fisk i ’dårlig økologisk tilstand’. Tilstanden for fisk er derfor udslagsgivende for, at søens samlede økologiske tilstand er ’dårlig’. Søen lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at den økologiske tilstand skal være mindst ’god’.

Den kemiske tilstand i søen er ukendt.

Sådan skal miljøtilstanden blive bedre

Undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god økologisk tilstand’ i såvel Bryrup Langsø som i en stor del af de øvrige søer i Danmark, er, at der bliver tilført for meget fosfor.

Miljøstyrelsens beregning viser, at Bryrup Langsø får tilført 754 kilo fosfor pr. år. For at opnå ’god økologisk tilstand’ i Bryrup Langsø skal tilførslen af fosfor fra oplandet reduceres med cirka 300 kilo fosfor pr. år, hvilket svarer til cirka 40 procent.

På tilsvarende vis, er der for de søer, hvor der kan opgøres et indsatsbehov over for fosfor, på landsplan opgjort et indsatsbehov på cirka 103 tons fosfor pr. år.

For at reducere tilførslen af fosfor til Bryrup Langsø frem mod 2021 kan følgende virkemidler bringes i spil:

• Etablering af fosforvådområder
• Opkøb af dambrug
Derudover vil også andre dele af vandområdeplanens indsatsprogram bidrage til at forbedre søens tilstand. Det gælder for eksempel øget spildevandsrensning og gennemførelse af lavbundsprojekter, hvis de udmøntes opstrøms søen.

I Vandområdedistrikt Jylland og Fyn er der frem til 2021 planlagt en indsats overfor fosfor, som skal reducere belastningen med cirka 14 tons. Det svarer til cirka 17 procent af indsatsbehovet i vandområdedistriktet. Til sammenligning er der på landsplan planlagt en indsats, som skal reducere belastningen med cirka 15 tons. Det svarer til, at cirka 15 procent af behovet for at nedbringe belastningen med fosfor vil være indfriet i 2021. Den konkrete udmøntning af indsatsen er endnu ikke fastlagt præcist i forhold til de enkelte søer. Det er Silkeborg Kommune, der har ansvaret for at planlægge og gennemføre en eventuel indsats til Bryrup Langsø.

Se mere om Vandområdeplanerne

Den sydøstlige del af Bryrup Langsø er ret kuperet.Den sydøstlige del af Bryrup Langsø er ret kuperet.