Graferne viser resultaterne fra Miljøstyrelsens seneste målinger fra 2023. Af graferne viser indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl samt sigtdybde for prøver, der er taget i overfladen over et eventuelt springlag, og for ilt indholdet ved bunden.
De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2007-2021. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri. En nærmere beskrivelse af målingerne kan ses under siderne: 'Næringsstoffer og ilt, 'Vandets klarhed' og 'Planteplankton'.
Graferne bliver opdateret en gang om måneden.
Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i graferne som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for.
Planterne har stor betydning for livet i søen. Undervandsplanter er følsomme over for forringelser i vandkvaliteten i form af for eksempel forringet sigtdybde eller øget indhold af planteplankton/klorofyl. Planterne er dermed en god indikator for vandkvaliteten.
Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter og flydebladsplanter i Bryrup Langsø cirka hvert tredje år ved at undersøge forskellige punkter på i alt 21 linjer i søen.
Kortet viser de linjer, langs hvilke Miljøstyrelsen undersøger undervandsplanter i Bryrup Langsø.
Undervandsplanter
I 2004, hvor Miljøstyrelsen lavede de første undersøgelser af planter i Bryrup Langsø, blev der fundet fire forskellige arter i søen: almindelig vandpest, butbladet vandaks, kruset vandaks og strandbo.
Fra 2012 er liden vandaks også kommet i søen. Ved den seneste planteundersøgelse i 2019 blev butbladet ikke fundet i søen.
Almindelig vandpest er den oftest forekommende undervandsvandplante i danske søer og i Bryrup Langsø. Foto: Miljøstyrelsen.
Kruset vandaks voksede i 2017 helt op til overfladen på over 3 meters dybde i Bryrup Langsø. Foto: Miljøstyrelsen.
Udbredelse af undervandsplanter
Der er kun få undervandsplanter i Bryrup Langsø. Det skyldes perioder med uklart vand om sommeren. Desuden er store dele af søen relativt dyb. Her kan der med den nuværende klarhed af vandet ikke gro planter, fordi planter skal have lys for at kunne leve.
Undervandsplanter dækkede i 2004 cirka 1,1 procent af bunden, og planterne voksede ud til maksimalt 2,6 meters dybde. I nogle år, hvor sigtdybden har været meget lav om sommeren, har undervandsplanterne dækket endnu mindre områder af bunden, og planterne har kun vokset ud til cirka 1,8 meters dybde. I 2017 var dækningen af planter i søen øget til 2 procent, vandpest og kruset vandaks havde bredt sig i søen, og de voksede nu ud på 3,5 meters dybde i midterbassinet. I 2019 var dækningen faldet til et lavt niveau som i 2015 på trods af at sigtdybden i Bryrup Langsø var rigtig god i hele 2019. Det kan eventuelt skyldes at vandremuslinger dækkede det meste af søbunden, så muligheden for at planter kunne finde plads til at vokse var reduceret.
I juni 2021 optog Miljøstyrelsen denne video fra Bryrup Langsø med en undervandsdrone (ROV), hvor der ses, hvordan vandremuslinger fuldstændig dækker bunden, og hvor planter står meget spredt og fåtalligt på bunden.
Punkterne viser Relativ Plantedækket Areal (RPA), som angiver hvor stort et område i procent af søens bund, som er dækket med planter.
Punkterne på figuren viser den største dybde hvor der er fundet planter det pågældende år.
Planten strandbo, som er et tegn på, at søen tidligere har været mindre næringsrig, vokser kun i to små områder langs sydsiden helt inde ved bredden. Dens forekomst er truet, og nogle år er den slet ikke registreret.
Flydebladsplanter
Miljøstyrelsen har registreret gul og hvid åkande, vandpileurt samt liden andemad som flydebladsplanter i søen. De er ikke særlig udbredt i søen og findes primært i den vestlige ende af søen.
Billede af åkander i den vestlige ende af Bryrup Langsø. Foto Miljøstyrelsen.
Undervandsplanter anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Bryrup Langsø.
Data og oplysninger om planter stammer delvist fra en rapport fra Aarhus Universitet.