Ringkjøbing Fjord

Ringkøbing Fjord er Danmarks største slusefjord, forstået som en fjordtype hvor fjordens vandstand og fjordens vandskifte med Vesterhavet reguleres aktivt via en sluse. Fjorden er cirka 30 kilometer lang og 10-15 kilometer bred. Den har et areal på knap 300 kvadratkilometer og er i gennemsnit knap 2 meter dyb. Det dybeste sted i fjorden er cirka 5 meter. Ringkøbing Fjord afvander cirka 9 procent af Danmarks areal, blandt andet Skjern Å oplandet.

Vandudskiftningen mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet sker via en sluse i Hvide Sande, på baggrund af en vedtagen slusepraksis. På baggrund heraf er fjorden efter vandrammedirektivet karakteriseret og udpeget som et stærkt modificeret vandområde.

Slusen gør, at det er muligt at regulere vandskiftet med Vesterhavet. Slusen blev etableret i 1931 netop for at regulere vandstanden i fjorden som sikring mod oversvømmelser af fjordoplandet.

Der bliver ført mange næringsstoffer til fjorden på grund af den store vandtilførsel fra et stort opland.

Miljøstyrelsen har overvåget Ringkøbing Fjords fysisk-kemiske forhold samt planter og dyr intensivt gennem mange år.

Ringkøbing Fjord er Danmarks største slusefjord. Vandet i fjorden er i sammenligning med Vesterhavet forholdsvist ferskt, som følge af en stor ferskvandstilstrømning fra Skjern Å, der afvander en stor del af Vestjylland. Vandudvekslingen med Vesterhavet reguleres aktivt via en sluse i Hvide Sande.

I midten af 1990erne blev vedtaget en ny slusepraksis med henblik på at forbedre miljøforholdene i fjorden og sikre et mere stabilt økosystem. En slusepraksisændring som øgede vandskiftet i fjorden og sikrede at der blev ledt mere saltvand ind i fjorden. Dette betød en markant forbedret miljøtilstand (klorofyl og sigtdybde) i fjorden de følgende år. En forbedring som primært var knyttet til et forøget vandskifte/saltindhold og deraf følgende genindvandring af sandmuslingen, som filtrerer fjordvandet.

Miljøstyrelsen har undersøgt forholdene i fjorden intensivt igennem mange år

Økologisk tilstand

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl, ålegræs og bunddyr anvendes i vandområdeplanerne, som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Ringkøbing Fjord. Som følge af at fjorden er udpeget som ”stærkt modificeret”, er miljømålet for fjorden fastlagt som mindst ”godt økologisk potentiale”.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Ringkøbing Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er det samlede økologiske potentiale for fjorden ringe.

Iltforhold

Iltforholdene i Ringkøbing Fjord er generelt gode, selv om der bliver tilført store mængder næringsstoffer fra oplandet. Det skyldes, at fjorden er lavvandet, og at det ofte blæser meget ved fjorden. Derved sker der nemt omrøring af hele vandmassen, som iltes af luften. Det betyder, at fjordvandet lige over bunden oftest er iltrigt til gavn for de bunddyr, der lever i og på fjordbunden. I kortere perioder i vindstille vejr kan der dog opstå iltsvind i bundvandet i de dybeste dele af fjorden.

Næringsstoffer

Koncentrationen af kvælstof i Ringkøbing Fjord er faldet siden 1989, hvor man begyndte at måle det systematisk. Udviklingen svarer til udviklingen i de danske fjorde generelt. Faldet i koncentrationen af kvælstof skyldes, at landbruget udleder mindre, og at spildevandet i oplandet til fjorden bliver renset bedre.

Der er også i samme periode sket et markant fald i indholdet af fosfor i Ringkøbing Fjord. Faldet svarer ligesom for kvælstof til den generelle udvikling i Danmarks fjorde og skyldes først og fremmest, at spildevandet bliver renset bedre.

Bundplanter

Bundplanterne i Ringkøbing Fjord består af blomsterplanter og tang. Ålegræs, havgræs og børstebladet Vandaks er de mest udbredte blomsterplanter. Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at blomsterplanterne, på trods af en forbedring de seneste årtier som følge af et fald i mængden af udledte næringsstoffer og øget saltholdighed, stadig har dårlige vækstbetingelser i fjorden. Blomsterplanterne når således kun ud til omkring halvanden meters dybde.

Enårige løst liggende tangplanter, som for eksempel søsalat, har gode vækstbetingelser i den næringsrige fjord. Søsalat skyller jævnligt ind på kysten, og i enkelte tilfælde kan der opstå lokale iltsvind under en sådan sammenskyllet mængde søsalat.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Ringkøbing Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk potentiale for ålegræs og andre blomsterplanter.

Bunddyr

Der er et rigt dyreliv på bunden af fjorden. Ved den seneste vurdering i Vandområdeplan 2015-2021 var der højt økologisk potentiale for bunddyr i fjorden.

Antallet af bunddyr og biomassen af dyrene er tilfredsstillende i den undersøgte periode 2006 – 2020.

Flere arter spiller en fremtrædende rolle for fjordens økologi. Størst betydning har sandmuslingen og havbørsteormen Hediste diversicolor, der begge lever af at filtrere fødepartikler fra vandet. Herved fjernes næringsstoffer fra vandet og deponeres i bunden. Samtidig bliver vandet mere gennemsigtigt, hvorved lyset kan nå bunden på større dybde, og planterne kan brede sig.

Artsantallet er ikke højt i fjorden, men det er helt naturligt for et vandområde med lav og varierende saltholdighed.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Ringkøbing Fjord som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der højt økologisk potentiale for bunddyr.

Planteplankton

Der er over en årrække fundet flere end 100 arter af planteplankton i Ringkøbing Fjord. Ofte er det dog enkelte arter, som dominerer og som kan lave mindre og kortvarige opblomstringer. Det er typisk små hurtigt voksende arter, som er tilpasset de høje næringsstof koncentrationer, der er i fjorden.

Opblomstringerne af planteplankton i Ringkøbing Fjord om foråret er i de senere år oftest domineret af kiselalger.

Før ændringen af slusepraksis hvor fjordvandet var mere fersk, forekom der ofte store opblomstringer af blågrønalger og grønalger. Der er stadig arter af grønalger og blågrønalger i Ringkøbing Fjord om sommeren, men der er sjældent mange af dem. Det saltere vand betød også, at sandmuslingen som ved filtration af vandet er i stand til at kontrollere mængden af planteplankton i vandet, fik gunstige vilkår.

Der er kun fundet få af de giftige planteplankton-arter i fjorden, og der er ikke registreret skadevirkninger eller forgiftninger i forbindelse med skadelige og giftige arter i Ringkøbing Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden i Ringkøbing Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk potentiale for klorofyl, som er et mål for, hvor meget planteplankton, der er i vandet.

Nedenstående grafer viser resultaterne fra det seneste års målinger på målestationen i den nordlige del af Ringkøbing Fjord. Af graferne fremgår indholdet af kvælstof, fosfor og klorofyl fra prøver der er taget i 1 meters dybde, den målte sigtdybde, ilt-indholdet ved bunden samt saltholdighed og temperatur i 1 meters dybde og ved bunden.

De grønne felter viser det interval, hvor 80 procent af alle målingerne har ligget i årene 2010-2020. De 10 procent højeste og de 10 procent laveste resultater indgår ikke heri.

Graferne bliver opdateret en gang om måneden.

Der gøres opmærksom på, at der vil indgå data i ovenstående grafer, som endnu ikke er endeligt kvalitetssikrede. De data tages der forbehold for. Når data er kvalitetssikrede offentliggøres de på  Danmarks Miljøportal .

Ringkøbing Fjord

Ringkøbing Fjord er en slusefjord. Den er i gennemsnit knap 2 meter dyb og omkring 5 meter dyb på sit dybeste sted. Med sine knap 300 kvadratkilometer er den Danmarks største slusefjord.

Fjorden og dens opland

Opland

Ringkøbing Fjord og dens opland. Fjorden er med sine knap 300 kvadratkilometer Danmarks største slusefjord.

Fjorden har i dag forbindelse til Vesterhavet via en sluse i Hvide Sande. Ved slusen kan man regulere vandudvekslingen med Vesterhavet. Slusen blev etableret i 1931 for at kunne sikre fjordoplandet mod oversvømmelser som følge af ekstreme højvandshændelser i Vesterhavet ud for Hvide Sande.

Tidligere havde fjorden en åben forbindelse til Vesterhavet i den sydligste del af fjorden ved Nymindegab. Op gennem 1600-, 1700- og 1800-tallet lukkede denne åbning mere og mere til, og omkring 1900-tallet var der kun en forholdsvis snæver forbindelse til Vesterhavet.

Skitsen viser, hvor vandudvekslingen mellem Vesterhavet og fjorden har været fra midten af 1600-tallet til 1910. Den nuværende forbindelse mellem Vesterhavet og fjorden blev herefter gravet, som en kanal, der blev befæstet og reguleret ved etablering af slusen i 1931.

Skitse

Saltholdighed i fjorden

Saltholdigheden i fjorden har betydning for fjordens økosystem. Saltholdigheden i fjorden er styret af ferskvandstilførslen fra fjordens opland og vandskiftet med det salte Vesterhav. Slusen og driften af samme har betydning for vandskiftet og dermed også for fjordens saltholdighed.

Saltindholdet i fjorden er naturligt lavere om vinteren end om sommeren. Det skyldes først og fremmest, at der bliver tilført mere vand fra oplandet om vinteren. Selvom man tilstræber en højere saltholdighed kan slusedriften ikke sikre lige så høj saltholdighed om vinteren som om sommeren.

I mange år betød slusedriften, at saltindholdet om sommeren lå på 6-11 promille. I midten af 1990erne blev vedtaget en ny slusepraksis med henblik på at forbedre miljøforholdene i fjorden og sikre et mere stabilt økosystem. En slusepraksisændring som øgede vandskiftet i fjorden sikrede, at der blev ledt mere saltvand ind i fjorden, men stadig under hensyntagen til, at oplandet til fjorden blev sikret mod oversvømmelser.

Målet blev, at saltindholdet i fjorden skulle være 12-14 promille om sommeren, men ikke over 15 promille og resten af året altid over 6 promille.

Det øgede saltindhold siden 1995 har gjort det muligt for sandmuslingen at etablere sig i fjorden i rigt mål. Sandmuslingen filtrerer vandet og er den væsentligste årsag til, at fjorden har skiftet struktur.

Ringkøbing Fjord modtager vand fra omkring 9 procent af Danmarks areal, herunder Danmarks vandrigeste å, Skjern Å. Fjordens samlede vandvolumen er knap 0,6 kubikkilometer. Den ferskvandsmængde der strømmer til fjorden i løbet af et år, kan fylde fjorden tre til fire gange.

Det store opland og de store vandmængder, der via åerne kommer fra oplandet, betyder også, at der bliver tilført mange næringsstoffer til fjorden, hvilket har stor betydning for miljøtilstanden i fjorden.

Vinden hjælper mod iltsvind

Da saltvand er tungere end ferskvand, betyder indslusningen af saltvand i fjorden, at vandmasserne kan være lagdelte. Det skyldes, at det salte tungere Vesterhavsvand lægger sig ved bunden.

Lagdeling af vandet kan særligt i næringsrige vandområder medføre iltsvind, da der ikke mere kommer ilt fra luften ned til bundvandet. Iltsvind kan have alvorlige konsekvenser for plante- og dyrelivet.

Ringkøbing Fjord er imidlertid ret lavvandet, og det blæser meget ved fjorden. Derfor bliver fjordens vand generelt godt opblandet. Vind er netop den største faktor, når det gælder om at få opblandet vandmasserne og skabe fri udveksling af ilt fra top til bund i fjordvandet.

Det forholdsvis lave vand i Ringkøbing Fjord betyder, at ved en vindstyrke på blot omkring 8 meter i sekundet kan hele vandsøjlen blive opblandet. Dermed forhindres iltsvind i bundvandet.

Sandede hedesletter og bakkeøer

Landskabet omkring Ringkøbing Fjord består mest af hedesletter, som blev dannet af smeltevand under sidste istid. På hedesletterne ligger store bakkeøer fra ældre istider.

Desuden er der store klitarealer, og længst mod vest er der havaflejringer. Skjern Å er et markant element i landskabet.

Jordbunden i oplandet er altovervejende sandet og består hovedsageligt af grovsandet jord. Anvendelsen af jorden i oplandet til Ringkøbing Fjord er ligesom de fleste andre steder af landet domineret af landbrug. Omkring fjorden er der store inddæmmede arealer, som afvandes med pumper og drives som landbrug.

Links

Se oplysninger om tilførslen af næringsstoffer til Ringkøbing Fjord i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn.

Koncentrationen af kvælstof og fosfor i vandet er vigtig, da den har stor indflydelse på algevæksten i vandet. En høj koncentration af kvælstof og fosfor kan medføre en kraftig vækst af planktonalger og trådalger. En høj algevækst kan medføre forringede lysforhold, og at en større mængde af dødt og iltforbrugende algemateriale lander på bunden af fjorden.

Forringede lysforhold kan betyde mindre udbredelse af ålegræs og andre blomsterplanter til ugunst for det marine økosystem.

Tilførslen af kvælstof og fosfor har afgørende betydning for, hvor stor koncentrationen af næringsstoffer bliver i fjorden, og dermed også betydning for størrelsen af algeproduktionen. Indholdet af næringsstoffer i Ringkøbing Fjord er blandt de højeste i danske fjorde.

Miljøstyrelsen undersøger indholdet af næringsstoffer i Ringkøbing Fjord 24 gange om året.

Prøvetagning kemi

Miljøstyrelsen tager vandprøver for at analysere vandets indhold af næringsstoffer.

De første undersøgelser af næringsstoffer i Ringkøbing Fjord blev foretaget i 1980. Fra 1989 har undersøgelserne været en del af det nationale overvågningsprogram.

Her måles der for næringsstoffer

Vandkemi stationer

Placering af de to prøvetagningsstationer for næringsstoffer. Den ene målestation ligger i Ringkøbing Fjord ud for Ringkøbing. Den anden målestation ligger i Vesterhavet syd for Hvide Sande.

Kvælstof i Ringkøbing Fjord

Indholdet af kvælstof i Ringkøbing Fjord er faldet siden 1989, og det er en udvikling, der afspejler den generelle udvikling i Danmarks fjorde.

Aarhus Universitet skriver i rapporten ’Marine Områder 2019’, at kvælstofkoncentrationerne generelt er faldet siden midten af 1990’erne, hovedsageligt som følge af regulering af landbrugsproduktionen.

Udvikling i kvælstof

Koncentrationen af total kvælstof i Ringkøbing Fjord og i Vesterhavet en sømil fra slusen ved Hvide Sande. Indholdet af total kvælstof er markant højere inde i fjorden end i Vesterhavet uden for fjorden.

Det markant højere indhold af kvælstof inde i fjorden end ude i Vesterhavet illustrerer, hvad det betyder for koncentrationen i fjorden at der bliver tilført kvælstof til fjorden fra oplandet til fjorden.

 

Fosfor i Ringkøbing fjord

Som det gælder for kvælstof, er også indholdet af fosfor i Ringkøbing Fjord faldet markant over en årrække. Denne udvikling svarer til den generelle udvikling i Danmarks fjorde. Aarhus Universitet skriver således i ’Marine Områder 2019’, at fosforkoncentrationerne faldt markant i slutningen af 1980’erne og starten af 1990’erne som følge af udbygningen af spildevandsrensningen.

Udvikling i fosfor

Koncentrationen af total fosfor i Ringkøbing Fjord og i Vesterhavet en sømil fra slusen ved Hvide Sande. Indholdet af total fosfor er markant højere inde i Ringkøbing Fjord end i Vesterhavet uden for fjorden.

Koncentrationen af fosfor og kvælstof i vandet afspejles også i mængden af planteplankton i vandet.

Links

Se resultater fra alle Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal

Se oplysninger om tilførsel af næringsstoffer til Ringkøbing Fjord og en beskrivelse af den indsats, der er nødvendig for at opnå god økologisk tilstand i fjorden på Vandområdeplaner 2021-2027

Planteplankton er mikroskopiske alger, der svæver frit i vandet. De er første led i fødekæden, og nogle arter kan vokse så hurtigt, at antallet fordobles på en til to dage.

Planteplanktonet reagerer hurtigt på ændringer i de forhold, der har betydning for væksten så som lys og hvor mange næringsstoffer, der er i vandet.

Plankton produktion

Figuren viser den årlige produktion af planteplankton i Ringkøbing Fjord i perioden 1989-2020.

Miljøstyrelsen har målt produktionen af planteplankton i Ringkøbing Fjord siden 1989. Produktionen af planteplankton følger generelt udviklingen i næringsstofniveauet i fjorden. Faldet i produktionen i slutningen af 1990'erne er dog også et resultat af en ændret slusedrift i midten af 1990'erne.

Den ændrede slusepraksis medførte, at vandudskiftningen blev øget, samt at saltholdigheden blev øget. Det sidste medførte at sandmuslinger indvandrede og etablerede sig i fjorden. Bestanden af disse nåede på et tidspunkt en sådan størrelse, at de kunne filtrere fjordvandet for plankton og andre partikler i op til tre gange i døgnet.

Det betød, at både mængden og produktionen af planteplankton i fjorden faldt markant. I 2019 og 2020 har produktionen imidlertid været relativ høj, hvilket kædes sammen med, at mængden af sandmuslinger i fjorden er reduceret som følge af en relativt lavere saltholdighed i fjorden.

Miljøstyrelsen måler også produktionen af planteplankton i 13 andre danske fjorde og kystnære områder.

14 fjorde med pp

Årlig produktion af planteplankton i 2020 på de 14 overvågede målestationer i danske fjorde og kystnære områder.

Få og dominerende arter af planteplankton

Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at antallet af arter i Ringkøbing Fjord flere år er relativt lavt. Set over en årrække har Miljøstyrelsen dog fundet mere end 100 arter. Ofte er det enkelte arter, som dominerer og som kan lave mindre og kortvarige opblomstringer.

Sammensætningen af arter i Ringkøbing Fjord afspejler, at fjorden er lavvandet, og at fjordvandet er næringsrigt med relativt lavt og meget varierende saltindhold.

Det ustabile saltindhold er med til at stresse de fleste arter af planteplankton, fordi de enten er tilpasset livet i marine områder med stabilt saltindhold eller ferskvand.

På grund af slusepraksis ved Hvide Sande var saltindholdet i fjorden før 1995 lavere end i dag, og belastningen med næringsstoffer var højere. Det medførte voldsomme opblomstringer af ferskvandsgrønalger og blågrønalger.

I den periode fandt Miljøstyrelsen kun ganske få marine arter af planteplankton i fjorden. Efter 1995 blev saltholdigheden i Ringkøbing Fjord højere på grund af ændringer i slusepraksis.

Det medførte, at sammensætningen af planteplankton ændrede sig markant. Stort set alle ferskvandsarterne forsvandt og blev erstattet af marine arter og brakvandsarter.

Da saltindholdet i Ringkøbing Fjord steg i 1995, blev det muligt for sandmuslingen at etablere sig med en stor bestand. De store mængder af sandmuslinger, som er effektive græssere på planteplanktonet medførte, at mængden af planteplankton faldt markant i fjorden.

Variation hen over året

Opblomstringerne af planteplankton i Ringkøbing Fjord om foråret er i de senere år oftest domineret af kiselalger, blandt andet arten Skeletonema sp. Nogle forår kan også andre arter opblomstre, blandt andet furealgen Katodinium rotundatum, små rekylalger og øjealgen Eutreptiella sp.. Ciliaten Myrionecta rubra kan også lave mindre opblomstringer i Ringkøbing Fjord om foråret.

Sommeren og efteråret er karakteriseret ved blandede samfund af planteplankton. For det meste dominerer små hurtigt voksende arter som kiselalgerne Chaetoceros wighamii og C. throndsenii og furealgerne Prorocentrum cordatum og Heterocapsa triquetra.

De små arter forekommer sammen med større arter af blandt andet kiselalger, for eksempel arten Actinoptychus senarius. Denne art tilbringer en stor del af sit liv på fjordbunden, men den bliver hvirvlet op i de frie vandmasser, når det blæser kraftigt.

I Ringkøbing Fjord finder Miljøstyrelsen store arter af planktonalger, som er almindelige i Vesterhavet. Dog er der kun få af dem i fjorden.

Der er stadig arter af grønalger og blågrønalger i Ringkøbing Fjord om sommeren, men der er sjældent mange af dem.

Giftige arter

Før 1995 fandt Miljøstyrelsen ofte høje koncentrationer af giftige og potentielt giftige arter af blågrønalger i Ringkøbing Fjord. Efter 1995 har der ikke været opblomstringer af disse arter.

Nu finder man i stedet for giftige arter af furealger og kiselalger. Herunder furealgen Karenia mikimotoi, som kan skade bunddyr og fisk, og arter fra kiselalgeslægten Pseudo-nitzschia, som kan producere gifte, der kan ramme nervesystemet og som i værste fald kan være dødelige.

Der er dog kun fundet få af de giftige arter, og der er ikke registreret skadevirkninger eller forgiftninger i forbindelse med skadelige og giftige arter i Ringkøbing Fjord.

Hvorfor opblomstrer planteplankton

I dag er der kun sjældent markante opblomstringer af planteplankton i Ringkøbing Fjord. Det skyldes, at fjorden er mindre belastet med næringsstoffer end tidligere. Det skyldes også, at saltindholdet er blevet større, og at store bestande af sandmuslinger har etableret sig.

De arter, som opblomstrer i Ringkøbing Fjord, er små og hurtigt voksende. De er derfor i stand til at udnytte korte perioder med gode vækstforhold, for eksempel perioder hvor der bliver tilført store mængder ferskvand med næringsstoffer til fjorden samtidig med vindstille vejr og masser af sol. I andre situationer forhindrer græsningen fra sandmuslingerne i Ringkøbing Fjord, at planteplankton opblomstrer.

Klorofyl

Planteplankton indeholder klorofyl, som er nødvendigt for, at det kan udnytte sollysets energi til vækst. Koncentrationen af klorofyl er et indirekte mål for, hvor meget planteplankton der er i vandet.

I Ringkøbing Fjord er indholdet af klorofyl generelt højere end i de fleste andre danske fjorde.

Der er i Ringkøbing Fjord sket et markant fald i indholdet af klorofyl fra 1995. Faldet skyldes ikke kun, at der bliver tilført færre næringsstoffer fra oplandet.

Det skyldes først og fremmest, at slusedriften ved Hvide Sande er ændret, så der er kommet højere saltindhold i fjorden, og en bestand af sandmuslinger derfor har kunnet etablere sig.

Sandmuslingerne betyder meget for svingningerne i indholdet af klorofyl fra år til år. Grafen viser, at klorofylindholdet i Vesterhavet er lavere end i Ringkøbing Fjord, både før og efter at slusepraksis blev ændret i 1995.De relativt højere klorofylværdier i 2019 og 2020 er sammenfaldende med, at saltholdigheden i disse år har været lavere i fjorden end i årene inden.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af klorofyl anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Ringkøbing Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for klorofyl i Ringkøbing Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk potentiale i Ringkøbing Fjord.

Links

Find data om klorofyl i Rinkøbing Fjord på Danmarks Miljøportal

Se status for den økologiske tilstand for klorofyl i Ringkøbing Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS 

Det har stor betydning for fjordens plante- og dyreliv, hvor meget lys der trænger ned igennem vandet. Jo mere klart vandet er, jo mere lys kan der trænge ned igennem vandet, og jo bedre er betingelserne for blandt andet vækst af bundplanter.

Miljøstyrelsen måler vandets sigtdybde som et mål for, hvor klart vandet er. Sigtdybden afhænger af, hvor mange partikler der er i vandet og dermed også, hvor meget planteplankton der er i vandet. Da mængden af planteplankton er afhængig af tilførslen af næringsstoffer, vil en stor tilførsel af næringsstoffer generelt medføre en ringere sigtdybde.

""

Måling af vandets klarhed. Miljøstyrelsen foretager målingen ved at sænke en hvid skive ned i vandet. Den dybde, som skiven befinder sig i, lige inden den bliver usynlig oppefra, kaldes sigtdybden.

Målingerne af sigtdybden bliver foretaget på de samme steder og på de samme tidspunkter, som der bliver udtaget vandprøver til bestemmelse af dets indhold af klorofyl og næringsstoffer.

Vandet i Ringkøbing Fjord kan være så uklart, at den hvide skive bliver usynlig allerede i en dybde på omkring 0,6 meter. Fra slutningen af 70’erne til 1995 var det konstant sådan på grund af planktonalger. I dag er det kun sådan i kortere perioder, når blæsten har hvirvlet meget bundmateriale op.

Målingerne af sigtdybden bliver foretaget på samme steder og tidspunkter som vandprøverne til undersøgelse af planteplankton og næringsstoffer.

Den største ændring i sigtdybden i Ringkøbing Fjord skete fra 1995 til 1996. Det var her, man ændrede slusepraksis og begyndte at lukke markant mere saltvand ind i fjorden.

Det højere saltindhold betød, at sandmuslingen etablerede en bestand i fjorden. Bestanden var så stor, at sandmuslinger kunne filtrere vandet for plankton og andre partikler op til flere gange i døgnet. Det betød, at vandet blev mere klart. Den lavere sigtdybde i 2019 er sammenfaldende med en lavere saltholdighed end i årene forinden.

Mængden af plankton faldt markant midt i 1990’erne. Miljøstyrelsen vurderer, at det er hovedårsagen til den større sigtdybde i anden halvdel af 1990’erne.

Det blæser meget ved Ringkøbing Fjord, og da den samtidig er relativt lavvandet, bliver der hvirvlet bundmateriale op, når det blæser, og i de perioder bliver vandet uklart. Når vinden stilner af, går der typisk et par dage, før vandet igen er klart.

Sigtdybden påvirkes således primært af vindforholdene og bestanden af sandmuslinger. Bestanden af sandmuslinger er igen afhængig af saltholdigheden i fjorden, og sandmuslingens aktivitetsniveau er afhængig af vandets temperatur. Det er derfor typisk om vinteren, at man måler de laveste sigtdybder i fjorden.

Links

Se resultater fra undersøgelser af sigtdybde i Ringkøbing Fjord på Danmarks Miljøportal.

Produktion af ilt sker fortrinsvis i de øvre vandlag, hvor den især er knyttet til planteplanktonets fotosyntese. Når det blæser over fjorden, bliver fjordvandet omrørt, og der bliver derved overført ilt fra overfladevandet til bunden.

Den lave vanddybde i fjorden på omkring 2 meter i gennemsnit giver gode muligheder for iltning af fjordvandet, da det også blæser meget i området. I vindstille perioder kan der dog opstå iltsvind i bundvandet.

Vand fra Vesterhavet har et højere saltindhold end vandet i fjorden, og det er derfor tungere end vandet i fjorden. Når vand fra Vesterhavet strømmer ind i fjorden, lægger det sig derfor ved bunden, og der opstår en lagdeling af vandsøjlen i fjorden.

Ilten bevæger sig ikke fra det lettere fjordvand i overfladen til det salte bundvand, medmindre vand fra de to lag bliver opblandet.

Der er en del organisk materiale i form af døde planktonalger og andet plantemateriale ved fjordbunden. Det bliver nedbrudt af bakterier. Processen bruger ilt, og den ilt tages fra det nedre vandlag tættest på bunden.

Ofte er det nedre vandlag ret tyndt, og der kan derfor hurtigt opstå iltsvind ved bunden. Hvis det begynder at blæse, vil vandet igen blive opblandet, og der kommer igen ilt til bunden af fjorden.

Ilt stationer

Kortet viser de tre prøvetagningsstationer i Ringkøbing Fjord, hvor der måles ilt.

Miljøstyrelsen måler iltforholdene i Ringkøbing Fjord 24 gange om året på en målestation. På to andre målestationer måler Miljøstyrelsen iltforholdene 9 gange om året i den periode, hvor der er størst risiko for iltsvind.

Når iltforholdene i Ringkøbing Fjord generelt er gode, selv om der bliver tilført store mængder næringsstoffer fra oplandet, skyldes det, at fjorden er lavvandet, og at det blæser meget ved fjorden.

Fakta om iltsvind

Iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt i vandet er mindre end 4 milligram pr. liter.

Moderat iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er mellem 2 og 4 milligram pr. liter.

Kraftigt iltsvind optræder, når koncentrationen af ilt er under 2 milligram pr. liter.

Links

Se alle resultater fra undersøgelser i Ringkøbing Fjord på Danmarks Miljøportal

Planterne i Ringkøbing Fjord består af blomsterplanter og tang, også kaldet makroalger.

Vandaks

Børstebladet vandaks er en af de mest udbredte blomsterplanter i Ringkøbing Fjord, og som her ofte tæt bevokset med kiselalgeepifytter.

Blomsterplanter

Bunden af Ringkøbing Fjord består hovedsageligt af sand og det meget finkornede silt. Det gør den velegnet til blomsterplanter, der bliver holdt fast i fjordbunden af et rodnet.

Ringkøbing Fjord har store lavvandede områder, som er velegnede voksesteder for blomsterplanter. Børstebladet vandaks og langstilket havgræs er de mest udbredte blomsterplanter i Ringkøbing Fjord.

Udbredelsen af ålegræs har været på vej frem, efter at saltindholdet blev øget midt i 1990’erne.

Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af blomsterplanter en gang om året. Det sker om sommeren mellem 1. juni og 30. september, hvor blomsterplanterne har størst udbredelse.

Miljøstyrelsen undersøger både, hvor stor en del af fjordbunden blomsterplanterne dækker, og hvor dybt de vokser.

Fjordbunden bliver undersøgt syv steder fra kysten og ud til den største dybde, hvor der vokser blomsterplanter. Det er de samme steder, der bliver undersøgt hvert år.

Her bliver der undersøgt blomsterplanter

Stationer planter

Kortet viser de syv steder i Ringkøbing Fjord, hvor Miljøstyrelsen undersøger udbredelsen af blomsterplanter.

Blomsterplanternes udbredelse

Blomsterplanterne skal have lys for at kunne vokse. Jo klarere og renere vandet er, jo større dybder kan de vokse på. Derfor er Miljøstyrelsens undersøgelser af blomsterplanter med til at give et billede af miljøtilstanden i fjorden.

Ålegræs

Figuren viser, hvor dybt ålegræsset og andre blomsterplanter vokser ud i Ringkøbing Fjord. Udbredelsen er defineret som den største dybde, hvor mindst 10 procent af bunden er dækket med ålegræs eller andre blomsterplanter.

Undersøgelserne viser, at blomsterplanterne har dårlige vækstbetingelser i Ringkøbing Fjord. Blomsterplanterne når således kun ud til omkring halvanden meters dybde.

Flere forhold afgør, hvor godt blomsterplanterne i Ringkøbing Fjord har det. Lysforholdene ved bunden som bl.a. afhænger af mængden af næringsstoffer og planteplankton samt fjordens saltindhold har afgørende betydning.

I et forsøg på at forbedre levevilkårene for bl.a. ålegræs i Ringkøbing Fjord ændrede staten slusepraksis ved Hvide Sande i 1995-96, således at der blev lukket mere vand fra Vesterhavet ind i fjorden, som derved blev mere salt. Det betød, at sandmuslingen nu kunne klare sig i fjorden. Sandmuslingen filtrerer fjordvandet og lever af det planteplankton, den filtrerer fra vandet.

Vandet blev derved klarere, og blomsterplanterne kunne vokse på større dybder, da der kom mere lys ved bunden.

Ålegræs og andre blomsterplanter har som følge heraf fået bedre vækstbetingelser og er især siden 2007 blevet mere almindelige i fjorden.

For blomsterplanterne som helhed har der været en støt fremgang, og i dag vokser planterne en del længere ud end i årene, før slusepraksis blev ændret. De sidste par år er blomsterplanternes dybdeudbredelse dog faldet lidt, samtidig med, at saltholdigheden også har været lidt lavere.

Blomsterplanterne i Ringkøbing Fjord har i mange år ofte været tæt belagt med kiselalgeepifytter på grund af mange næringsstoffer i fjorden. Det betyder, at planterne vokser dårligere. Planterne vokser også dårligere i de perioder, hvor der ligger løstdrivende søsalat oven på dem.

Tang

Flerårige makroalger, i daglig tale kaldet tang, kræver en stabil og fast bund som for eksempel store sten, som de kan fæstne sig til. I Ringkøbing Fjord er der kun få større sten. Derfor er der stort set ingen steder, hvor flerårige tangplanter kan gro.

Mens de flerårige tangplanter har dårlige vækstbetingelser, har de enårige derimod gode betingelser. Det skyldes flere forhold i Ringkøbing Fjord. Flere af de enårige arter kan vokse uden at være fæstnet til noget, og samtidig vokser de enårige tangplanter godt, hvor der er store mængder af næringsstoffer - og det er der i Ringkøbing Fjord.

Det klarere vand i fjorden som følge af den ændrede slusepraksis har desuden medført, at der er kommet lys nok til, at søsalat nu også kan vokse i de dybere områder af den relativt lavvandede fjord. Når mængden af næringsstoffer i fjorden falder, vil mængden af søsalat også falde.

Søsalat skyller jævnligt ind på kysten, og i enkelte tilfælde kan der opstå lokale iltsvind under en sådan sammenskyllet mængde. I den forbindelse bliver der frigivet svovlbrinte. Der kan dannes frit svovl, når det iltes. I det tilfælde bliver vandet farvet hvidt.

Effekt af søsalat

Hvidt vand med frit svovl som følge af iltsvind under sammenskyllet søsalat i Ringkøbing Fjord.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af ålegræs anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere den økologiske tilstand i Ringkøbing Fjord.

Ved den nyeste vurdering af tilstanden for ålegræs og andre blomsterplanter i Ringkøbing Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er der ringe økologisk potentiale i Ringkøbing Fjord.

Links

Se alle resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser på Danmarks Miljøportal.

Se status for den økologiske tilstand for ålegræs og andre blomsterplanter i Ringkøbing Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

De forskellige bunddyrarter har forskellige krav til saltholdigheden, som betyder, at man under naturlige upåvirkede forhold finder flere bunddyrarter i vandområder med høj - end i områder med lav saltholdighed. Saltholdighedens naturlige betydning for antallet af bunddyrarter indgår i vurderingen af bunddyrenes tilstand i de enkelte vandområder.

Antallet af bunddyrarter påvirkes også af iltforholdene således, at langt flere bunddyrarter kan trives ved høje naturlige iltkoncentrationer end ved lave iltkoncentrationer, som man ofte ser i vandområder med stor tilførsel af næringsstoffer.

Dyrelivet på bunden af Ringkøbing Fjord er blevet undersøgt gennem mange år, først af Ringkøbing Amt og derefter af Miljøstyrelsen. I perioden 2006 - 2020 er smådyrene blevet undersøgt 12 gange. Det er resultaterne siden 2006, der bliver beskrevet i dette afsnit. Undersøgelserne foregår om foråret.

Her bliver der undersøgt bunddyr

Miljøstyrelsen tager prøver af bunddyrene over hele Ringkøbing Fjord. De enkelte prøver bliver taget på vanddybder fra 0,4 - 4,0 meter. På den måde er hele fjordens dybdeforhold repræsenteret.

Bunddyr

Undersøgelserne af bunddyr foregår ved at tage prøver i hele Ringkøbing Fjord.

Arter

Miljøstyrelsen har fundet 49 arter af bunddyr i fjorden. Sammenlignet med de fleste andre marine områder i Danmark er det ikke ret mange. Det lave antal arter skyldes fjordens saltindhold.

De fleste marine arter af bunddyr foretrækker vand med højt saltindhold. De arter, der jævnligt findes i Ringkøbing Fjord, tåler alle lavt og svingende saltindhold.

De 45 arter bunddyr fordeler sig på 20 krebsdyr, 13 havbørsteorme, 4 muslinger, 3 snegle, 3 dansemyggelarver, samt 1 art tilhørende hver af dyregrupperne havsvampe, polypdyr, saddelbørsteorm, fladorm, rundorm og mosdyr.

Havbørsteormen Hediste diversicolor er i gennemsnit over de 12 år det almindeligste bunddyr. Denne orm er med sine kraftige kæber bygget til at være rovdyr. Den kan både leve af rov og af at filtrere organisk stof. Filtrationen foregår ved, at ormen bygger slimnet i sit rør og skaber en vandstrøm gennem røret. På den måde bliver organisk stof fanget i nettet, som ormen herefter æder sammen med det indfangede stof.

Det næst hyppigste bunddyr er sandmusling Mya arenaria. Sandmuslingen kan blive mange år gammel og op til 14 centimeter lang. Sandmuslingen udgør langt hovedparten af biomassen af bunddyr i fjorden.

musling og børsteorm

De to almindeligste bunddyr i Ringkøbing Fjord er også de vigtigste for fjordens økologi. Til venstre er det sandmusling, Mya arenaria og til højre havbørsteormen Hediste diversicolor (Holger Berndt (tv). og Erik Kristensen (th.) WoRMS foto).

Sandmuslingen filtrerer planktonalger og andre organiske partikler fra vandet. Sammen med havbørsteorm af arten H. diversicolor er den i lange perioder i stand til at holde vandet klart ved at fjerne næringsstofferne fra vandfasen og flytte dem ned i bundmaterialet. Derved har sandmuslingen og H. diversicolor helt afgørende betydning for stofomsætningen i fjorden og for at holde vandet klart.

Sandmuslingen har brug for et saltindhold på mindst 8 promille, for at forplantningen kan lykkes. Det har vist sig vigtigt for fjordens miljø, at saltindholdet bliver oppe over dette niveau, så muslingen og dermed også det øvrige liv i fjorden kan trives.

Næst efter sandmuslinger og H. diversicolor er der yderligere fem almindelige arter i Ringkøbing Fjord. Det er havbørsteormen Marenzelleria viridis, der er en såkaldt invasiv art. Den kom til Nordeuropa fra USA´s østkyst sidst i 1900-tallet.

Da den i 1990 dukkede op i Ringkøbing fjord, var det dens første optræden i Danmark. M. viridis har lige siden været et vigtigt dyr i fjorden, når det med sine palper indsamler føden, der består af organisk stof på bunden.

Slikkrebsen Corophium volutator indsamler også organisk stof på bunden. Det gør den med sine meget kraftige antenner. Også fjorden femtehyppigste dyr, dyndsneglen Hydrobia sp., går efter organisk stof på bunden. Den æder, mens den langsomt glider hen over bunden. 

Endelig er der også mange af krebsdyret Cyathura carinata og havbørsteormen Heteromastus filiformis i Ringkøbing Fjord. Førstnævnte er et lille rovdyr på op til 25 millimeter, som lever af ganske små byttedyr. Den noget større H. filiformis æder af bundmaterialet og udnytter det organiske stof i dette.

Havbørsteorm og slikkrebs

To meget almindelige arter i Ringkøbing Fjord. Til venstre er det havbørsteormen Marenzelleria viridis, som kom til Danmark i 1990, da den dukkede op netop i denne fjord. Til højre er det slikkrebsen Corophium volutator, der er vidt udbredt i mange danske marine områder (Erik Kristensen (tv.) og Jeff Clements (th.) WoRMS foto).

Antallet af bunddyr

Antallet af arter af bunddyr i prøverne har i de undersøgte 12 år været mellem 11 og 28. Det lave antal arter af bunddyr skyldes fjordens lave saltindhold.

I 2019 blev der fundet flest arter, men i 2020 blev der fundet det laveste artsantal for hele perioden. Artsantallet udviser således ikke en klar udviklingstendens for perioden.

Antal arter

Figuren viser antal arter af bunddyr i Ringkøbing Fjord i perioden 2006 – 2020.

Antallet af bunddyr

Der har været en fin tæthed af bunddyr i alle de undersøgte år i perioden 2006-2020. Antallet har i 10 af årene ligget på mellem 3400 og 5900 bunddyr pr. kvadratmeter.

I 2010 var der kun 2170 bunddyr pr. kvadratmeter. Ved den seneste undersøgelse i 2020 blev der fundet den laveste tæthed af bunddyr for hele perioden.

bunddyr pr. m2

Figuren viser antallet af bunddyr pr. kvadratmeter i Ringkøbing Fjord ved 10 undersøgelser i perioden 2006-2020.

Biomasse af bunddyr

Der har været en tendens til faldende biomasse gennem perioden.

Biomasse

Figuren viser de beregnede biomasser af bunddyrene for hvert af de undersøgte år.

Sandmuslingerne har gennemsnitligt for alle årene udgjort 79 procent af den samlede biomasse.

Der har også været en pænt stor andel af havbørsteorme og krebsdyr. De forskellige bunddyr med forskellige størrelser har været et fint fødegrundlag for fjordens fisk.

Resultater fra Miljøstyrelsens undersøgelser af bunddyr anvendes i vandområdeplanerne som en del af grundlaget for at vurdere det økologiske potentiale i Ringkøbing Fjord.

Ved den nyeste vurdering af det økologiske potentiale for bunddyr Ringkøbing Fjord, som er lavet i forbindelse med udarbejdelsen af Vandområdeplan 2021-2027, er det økologiske potentiale for bunddyr i Ringkøbing Fjord højt.

Links

Se status for den økologiske tilstand for bunddyr i Ringkøbing Fjord på kort under punktet ”VP3-tilstandsvurdering” i MiljøGIS.

Der bliver tilført næringsstoffer fra oplandet til Ringkøbing Fjord. Oplandet til fjorden er 3477 kvadratkilometer. Miljøstyrelsen måler transport af næringstoffer syv steder i vandløb i oplandet til fjorden.

Målestationer i oplandet til Ringkøbing Fjord

stationer næringsstoffer

Oplandet til Ringkøbing Fjord med markering af de syv målestationer, hvor der måles på transporten af vand og næringsstoffer. Data fra Skjern Å vises nedenfor.

Der strømmer også kvælstof og fosfor til Ringkøbing Fjord fra en del af oplandet, hvor Miljøstyrelsen ikke måler. Den del af oplandet kaldes det umålte opland og udgør 33 procent af det totale opland. Her beregner Aarhus Universitet afstrømningen ud fra modeller og ud fra opgørelser af udledninger fra renseanlæg, dambrug og regnbetingede udløb.

Vandområdplaner

Når Miljøstyrelsen udarbejder vandområdeplaner, bliver den samlede tilførsel af kvælstof og fosfor til fjorden fra de forskellige belastningskilder beregnet, både som tidsserier på årsbasis og på sæsonbasis. Disse belastningsdata indgår i opsætningen af Miljøstyrelsens marine økosystemmodeller, som bl.a. kan beskrive sammenhænge mellem kystvandenes belastningsforhold og miljøtilstanden, f.eks. miljøtilstanden hvad angår forekomst af planktonalger målt som fjordens klorofylindhold. Ved beregning af målbelastninger og indsatsbehov beregner Miljøstyrelsen en gennemsnitlig tilførsel, hvor der er taget højde for forskelle i vandføring i de enkelte år.

I vandområdeplan 2015-2021 er det den gennemsnitlige tilførsel for årene 2010-2014, der er anvendt som grundlag for beregning af målbelastning og indsatsbehov. Tilførslen af kvælstof til Ringkøbing Fjord blev for denne periode beregnet til ca. 4000 tons kvælstof pr. år.

Kilder til næringsstoffer

Cirka 60 procent af det kvælstof, der bliver tilført Ringkøbing Fjord stammer fra landbruget, mens cirka 35 procent er det naturlige baggrundsbidrag. Det naturlige baggrundsbidrag er udtryk for den belastning der ville være, hvis der ingen menneskelig påvirkning var. Den resterende del stammer fra punktkilder som renseanlæg, regnbetingede udløb og et enkelt industrianlæg.

For fosfor stammer cirka 80 procent fra det åbne land, som også omfatter landbruget, og baggrundsbidraget. Resten stammer fra punktkilder.

Udvikling i belastning til fjorden

Hvert år beregner Miljøstyrelsen transporten af næringsstoffer ved vandløbenes målestationer. Stoftransporten for kvælstof og fosfor i det største vandløb i oplandet, Skjern Å, er vist i figurerne herunder. Ved Skjern Å, Alergård har amtet taget prøver siden 1978, men der foreligger ikke beregnet stoftransport for alle årene. Stationen ved Gjaldbæk Bro er oprettet i 1999.

Kvælstof

Figuren viser den beregnede transport af kvælstof pr. år i Skjern Å ved Alergård og Gjaldbæk bro.

Fosfor
Figuren viser den beregnede transport af fosfor pr. år i Skjern Å ved Alergård og Gjaldbæk bro.

Vandføring

Figuren viser den samlede vandføring pr. år i Skjern Å ved Alergård og Gjaldbæk bro.

Transporten af kvælstof følger i høj grad vandføringen, og det enkelte års resultat skal derfor ses i sammenhæng med den vandføring, der har været.

Kvælstofbelastningen til Ringkøbing Fjord er i perioden 1989 til 2005 reduceret med ca. 15 procent. Reduktionen af kvælstof skyldes forbedret rensning af spildevand, reduceret udledning fra dambrug samt fald i udledning fra landbrugsarealer. Begge stationer i Skjern Å viser tendens til fald i mængden af kvælstof.

På landsplan generelt er der er sket et fald på lidt over 45 procent i kvælstofbelastningen fra 1990 til i dag. Belastningen fra vandløbene til Ringkøbing Fjord er ikke faldet ligeså meget.

For fosfor er der sket et markant fald fra 1990 og frem. Faldet skyldes bedre rensning af spildevand fra byerne, samt at der er nedlagt en række dambrug

Ringkøbing Fjord er omfattet af Vandområdeplanen 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn, som er et af i alt fire vandområde-distrikter i Danmark. Vandområdeplanerne udgør en samlet plan, der skal sikre renere vand i danske kystvande, søer, vandløb og grundvand i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv.

Sådan vurderer Miljøstyrelsen miljøtilstanden

Ifølge vandrammedirektivet skal miljøtilstanden i kystvandene vurderes på baggrund af en række biologiske og kemiske kvalitetselementer, også kaldet indikatorer for miljøkvalitet.

Når man taler om miljøtilstanden, taler man om den samlede økologiske og kemiske tilstand. Den økologiske tilstand bliver vurderet på baggrund af biologiske indikatorer og en række nationalt udvalgte miljøfarlige forurenende stoffer. Den økologiske tilstand bliver beskrevet ud fra fem kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe eller dårlig tilstand.

Miljøstyrelsen vurderer generelt den økologiske miljøtilstand i kystvandene ud fra tre biologiske kvalitetselementer. Tilstanden bestemmes som værdien af indikatorer, der er knyttet til de enkelte kvalitetselementer. Det kvalitetselement, som ligger i den dårligste kvalitetsklasse, afgør vandområdets samlede tilstand. De tre biologiske kvalitetselementer og de tilknyttede målbare indikatorer er:

  • Fytoplankton (koncentrationen af klorofyl i vandet)
  • Makroalger og angiospermer (dybdeudbredelsen af ålegræs)
  • Bentisk invertebratfauna (sammensætningen af bunddyr)

Miljøstyrelsen måler vandområdernes kemiske tilstand på baggrund af 21 miljøfarlige forurenende stoffer. Disse stoffer er udvalgt af EU-Kommissionen. Den kemiske tilstand bliver beskrevet som enten ’god’ eller ’ikke god’.

Et vandområde er i ’god’ tilstand, når den økologiske tilstand er ’høj’ eller ’god’ samtidig med, at den kemiske tilstand er ’god’.

Sådan er miljøtilstanden i Ringkøbing Fjord

Der er en sluse mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet, og derfor indgår den i kategorien ’stærkt modificeret vandområde’. I disse typer vandområder kan der ikke opnås god økologisk tilstand. I stedet for er målet, at der opnås et godt økologisk potentiale i fjorden.

Ringkøbing Fjord består af et enkelt vandområde, hvor det økologiske potentiale er ’ringe’. Vandområdet lever således ikke op til vandrammedirektivets krav om, at det økologiske potentiale skal være mindst ’godt’. Derimod er direktivets krav om, at den kemiske tilstand skal være ’god’, opfyldt.

Tilstand

Fjordens tilstand er blevet bedre i de seneste årtier, hvilket skyldes en stor indsats for at begrænse udledningen fra byer, industri og landbrug. Siden begyndelsen af 1990’erne er afstrømningen af kvælstof til fjorden faldet med cirka 35 procent, og afstrømningen af fosfor er faldet med cirka 16 procent.

Sådan skal miljøtilstanden blive bedre

Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at den væsentligste årsag til, at der ikke er ’god’ økologisk tilstand i såvel Ringkøbing Fjord som i hovedparten af de øvrige kystvande i Danmark, er, at der bliver tilført for meget kvælstof.

For at reducere tilførslen af kvælstof til Ringkøbing Fjord frem mod udgangen af 2021, er der således i Vandområdeplanen en række virkemidler i spil. Det drejer sig om:

  • Vådområder
  • Lavbundsprojekter
  • Minivådområder
  • Skovrejsning
  • Miljøfokusområder
  • Målrettet regulering
  • Spildevand

I vådområder, minivådområder og lavbundsprojekter skal indsatsen fjerne en del af det kvælstof, der strømmer af fra marker, inden det når dræn eller vandløb og ender i kystvandene. Skovrejsning er med til at sikre grundvandet.

Der skal endvidere, som et generelt EU krav, etableres miljøfokusområder (MFO-områder) med det formål at beskytte og forbedre biodiversiteten på landbrugsarealerne. Et krav som også medvirker til at reducere afstrømningen af kvælstof fra landbrugsarealerne. Hertil kommer den målrettede regulering, der skal bidrage til at opfylde behovet for en kvælstofindsats i de enkelte vandområder. Indsatsen på spildevandsområdet skal bidrage til yderligere reduktion i afstrømningen af kvælstof.

Vandområdeplan 2021-2027 vil indeholde en opdateret vurdering af Ringkøbing Fjords økologiske og kemiske tilstand, samt en opdateret vurdering af fjordens indsatsbehov med henblik på at opnå godt økologisk potentiale.

Vandområdeplaner 2015-2021